17. februar 2017

Licensforlig smuldrer: Socialister vil have skattefinansieret licensmodel, ‘andre finansieringsmodeller’

Professor Stig Hjarvard er imod at gøre DR skattefinansieret, ikke fordi DR så bliver et statsmedie, men fordi ‘en del partier’ i så fald vil detailstyre. Jeg har endnu til gode at høre en medieforsker anbefale et selvfinansieret DR på markedsvilkår, selvom det jo ville gøre DR ideologisk uafhængig. Der er kun en logisk forklaring: Venstrefløjen har bedre tag i journalistikken end i vælgermassen.

Fra Politiken – Det brede politiske flertal bag licensen smuldrer.

“Den politiske opbakning til den knap hundrede år gamle licensmodel er ved at rinde ud. Som det seneste parti i rækken trækker SF nu støtten til licensfinansieringen af DR og de øvrige public service-tilbud.

‘Jeg synes, at det er fuldstændig urimeligt, at direktøren får den samme regning som den studerende og kontanthjælpsmodtageren’, forklarer partiets medieordfører, Jacob Mark, der ønsker at flytte licensopkrævningen over på skatten for at få en indkomstreguleret opkrævning. …

SF deler ønsket om at skrotte licensen med R, DF og LA . Venstre har endnu ikke lagt sig fast på en model, men er åbne over for alternativer til licensen, mens også Socialdemokratiet, som ellers har været trofaste forkæmpere for licensen, nu åbner op for at diskutere alternativer:

‘Vi bakker op om det nuværende finansieringssystem med licensen, men vi er åbne over for at diskutere andre finansieringsmodeller i forbindelse med forhandlingerne af et nyt medieforlig’, siger medieordfører Mogens Jensen (S)…”

(Grafik: Reddit)

Oploadet Kl. 19:10 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


7. juni 2011

Medieredaktør: Medierne favoriserer borgerlige – Medieforsker: ‘Specielt betalingsaviserne’

Jakob Elkjær var indtil sidste år redaktør for journalisternes fagblad, og må således kende alt til Ritzaus dominerende position, hvad præger samtlige medier, ikke mindst de let tilgængelige, gratisaviserne, DR og TV2. Kommentar af Politikens medieredaktør – Meningsmåling: Medierne holder mest med de blå.

“Medierne favoriserer først og fremmest de borgerlige partier. Det mener 31 procent af danskerne, mens 15 procent mener, at medierne favoriserer oppositionen. Det viser en meningsmåling, som Megafon har lavet for Politiken og TV 2. …

Professor Erik Albæk fra Syddansk Universitet kan godt forstå, at næsten en tredjedel mener, at medierne samlet set favoriserer de borgerlige partier.

»De fleste aviser er borgerlig-liberale, og det lægger de ikke skjul på. Kigger man isoleret på deres opinionsstof, er det rimeligt at sige, at det favoriserer borgerlige synspunkter. Det gælder ikke blot lederne, men også hvis man ser på sammensætningen af debattører og kommentatorer. Det er ikke tilfældigt, at Jyllands-Posten har en kommentator som Ralf Pittelkow, eller at Berlingske har et borgerligt panel som ’Groft sagt’«, siger professor Erik Albæk. …

Samtidig siger han, at modsat holdningsstoffet er journalistikken tilstræbt objektiv. Han har tidligere i en videnskabelig undersøgelse afkræftet påstandene om, at journalisternes holdninger farver indslagene i DR og TV 2. …

Professor Stig Hjarvard fra Københavns Universitet forsker også i medier. Og han er uenig med Erik Albæk. …

»Specielt betalingsaviserne viser deres holdninger via det redaktionelle miks…«, siger Stig Hjarvard.”

(forsidehistorier, Metroxpress 2010-11)

Oploadet Kl. 16:32 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


13. juli 2009

Medieforsker Stig Hjarvad: Racisme er ikke noget, “som medierne har højt på agendaen”

Da jeg læste nedenciterede artikel, fik jeg samme følelse i maven, som jeg får når jeg hører EU-føderalister tale om ‘national diskrimination’. Fra lørdagens Information – Eksperter: Medierne er dårlige til at dække racistisk motiveret vold.

“I den arabiske verden er der vrede over, at de vestlige medier ignorerede sagen om en ung egyptisk kvinde, der blev dræbt i Tyskland. Også i Danmark er medierne dårlige til at dække hadmotiverede forbrydelser mod indvandrere, mener eksperter.

… passer det virkelig, at de vestlige medier er dårligere til at dække hadforbrydelser begået mod udlændinge og muslimer, end hadforbrydelser begået mod vesterlændinge?

Mandana Zarrehparvar er MA i globalisering og integration og leder af Dansk Institut for Menneskerettigheders afdeling for ligebehandling og mangfoldighed. Hun kan godt genkende det billede, de egyptiske kommentatorer tegner af de vestlige medier – i hvert fald i Danmark.

»Voldelige overfald mod etniske minoriteter bliver meget sjældent dækket som racistisk motiverede i de danske medier,« siger hun. I maj måned udgav Justitsministeriet en stor undersøgelse, som viser, at hvert syvende voldsoffer i Danmark føler sig udsat for en hadforbrydelse.

»Mange i undersøgelsen svarede, at de troede, de var blevet overfaldet på grund af deres etnicitet, religion eller seksualitet. Og så er det jo, man spørger sig selv: ‘Hvorfor kommer de her sager ikke frem? Når folk oplever det sådan, hvorfor hører man så aldrig om racistisk motiverede forbrydelser i medierne?« spørger Madana Zarrehparvar…

»Der er ikke nogen tvivl om, at racisme i Danmark ikke er noget, som medierne har højt på agendaen, og det er jo klart, at de mennesker, der bliver udsat for forbrydelser, der kan tolkes som racisme, med god ret føler sig urimeligt behandlet,« siger medieforsker og professor ved Københavns Universitet Stig Hjarvad…

»I stedet for at diskutere om folk forskelsbehandles på grund af deres hudfarve, eller hvad vi skal mene om deres tilstedeværelse i Danmark, så diskuterer man for eller imod islam,« siger Stig Hjarvad… Han ser det som symptomatisk for mediedækningen af racisme og racistisk vold, at han ikke har hørt om mordet på den unge gravide kvinde i Tyskland…

»… Vi kan ikke lade det sive, for vi behøver ikke gå særligt langt tilbage i historien, før vi sidst så racemotiveret vold, og det skal ikke gentage sig,« siger Asmaa Abdol Hamid.



26. marts 2009

Søren Espersen vs Politikens abonniner

Søren Espersen har skabt stor debat med en kronik i søndagens Politiken, der med baggrund i DR Dramas seneste produktioner gav et bud på persongalleriet i den kommende DR satsning Borgen – De røde lejesvende manipulerer (21/3-09)

1. Hun er den purunge, nyvalgte muslimske politiker, som bærer hijab-tørklæde, er menneskekærlig og god og kan slet ikke forstå, at nogen kan finde på at dømme hende på hendes tørklæde: »Jeg er jo bare en dansker, som har valgt at bære tørklæde«, siger hun… Hun kæmper mod fordomme – og viser sig i løbet af serien som en både brav og retsindig pige. Den del af ansigtet, man kan se, er i øvrigt kønt.

2. Han er den idealistiske journalist og er personligt led og ked af at arbejde i det ormebefængte miljø på Borgen. Han har valgt journalistikken for at kæmpe for det gode i mennesker og for at gøre verden et bedre sted at leve. CO2 har hans store interesse, og han kan næsten ikke holde det ud med al den forurening – og den måde, vi behandler muslimerne på. Han er regeringens største skræk, og de er bange for, at han vil afsløre hele deres komplot.

3. Hun er en rigtig led, beregnende og kold heks, populistisk og kynisk. Hun er partileder, og hun finder hele tiden måder til at gøre livet for indvandrere så uudholdeligt som muligt… Hun er nepotistisk og korrupt – og lader sig, mens hun slikker sig om munden, bestikke af kapitalistiske producenter af nye kampfly.

(fra Livvagterne, afsnit 3 – se evt. her)

4. Han er den ubestikkelige partiformand, som er ved at slide sig selv op i kampen for en ny regering, et bedre miljø, kærlig tolerance over for fremmede og en verden uden kampfly. Kun to ting elsker han højere: Sine to, halvstore børn fra sit kuldsejlede ægteskab – Laurits og Julie. Han kan næsten ikke holde ud at svigte, når der er arrangementer på deres skole, men bliver ofte nødt til det. Han prøver så at forklare dem, hvor vigtigt miljøet er. Og det forstår Laurits og Julie…

5. Hun er minister-spindoktor – og en rigtig giftig én af slagsen. Hun er fuldstændig ligeglad med andres følelser og bruger i en lukket kreds tit og gerne udtryk som ’perler’ og det, der er værre. Hun er liberal/konservativ og har en kæmpevilla oppe i Hellerup. Hun bruger al sin tid på at grave snavs op om den menneskekærlige journalist, så hun kan bringe ham i miskredit over for hans redaktør, som hun i øvrigt boller med.

6. Han er en desillusioneret, veteran – borgerlig MF’er – men med hjertet på det rette sted, som kender spillet og er derfor nøglen til, hvordan den onde regering endelig kan bringes til fald. På sine gamle dage er han blevet led og ked af at have været med til al den ondskab mod socialisterne, og nu angrer han – og er blevet ’deep-throat’ for den menneskekærlige journalist. Det er især tanken om de indespærrede asylbørn i Center Sandholm, der har ændret ham for altid.

7. Hun er ansat i Center Sandholm, og kan næsten ikke holde til at være der mere – så forfærdeligt synes, hun det er for flygtningebørnene. En dag, den ubestikkelige partiformand med det kuldsejlede ægteskab er på udvalgstur i Centeret, mødes deres øjne i indbyrdes forståelse, medfølelse og kærlighed. De elsker børnene deroppe, og begynder snart også at elske hinanden. Sammen indleder de nu kampen mod uretfærdigheden og den lede partileder.

[…]

a) Den kyniske MF’er – medlem af regeringspartiet, som kun har ladet sig vælge for at berige sig,

b) Den perverse liderbuk – ligeledes fra regeringspartiet, som seksuelt udnytter sin sekretær,

c) Den unge, idealistiske socialist, som hele tiden bliver grinet ud, når han samler ind til Læger uden Grænser,

d) Den torterede, tidligere Guantánamo-fange, som nu bruger al sin tid på at skabe dialog mellem kristne, jøder og muslimer, og

e) Den sorte præst, som tordner mod islam – og i øvrigt slår sine børnebørn.

Personligt mener jeg ikke politikere bør prædike for de allerede omvendte, og egentligt ville jeg slet ikke have blogget kronikken. Jeg ombestemte mig, da Politiken dagen efter leverede følgende kritik af Espersens påstand – DR: Vores dramaserier er ikke røde (23/3-09).

“DR’s bestyrelsesformand, Michael Christiansen… finder angrebet på en af DR’s dygtigste medarbejdere, Ingolf Gabold, meget overraskende, og… understreger, at Ingolf Gabold ikke er journalist, men kunstnerisk chef for en kulturel institution. En position, der gør, at han forholder sig til samfundet gennem kunstens briller.

»Kunsten er nogle gange venlig og andre gange uvenlig eller karikerende. Men kunstens opgave er aldrig bare at sige det, folk gerne vil have. Gabolds opgave er at finde de værker, der kan spejle den danske befolkning på en sådan måde, at den kan finde sig selv og sine omgivelser. Og det synes jeg, han gør rigtig, rigtig godt«.

[…]

… DR’s programdirektør, Mette Bock, siger, at hun aldrig tidligere har oplevet en politiker foretage så voldsomt et personangreb på en ansat i DR…

»Alle mennesker har et samfunds- og menneskesyn. Men Ingolf Gabold og hans kolleger går jo professionelt til værks, og dermed lægger de dette til side, når de udfører deres hverv…«.

[…]

Heller ikke professor i medievidenskab på Københavns Universitet Stig Hjarvard kan få øje på, at ’Livvagterne’ skulle gå de venstreorienteredes ærinde.

»Det er jo en tv-serie, der gør efterretningstjenesten til helte. Og det er ligesom ikke den typiske tematik i mere venstreorienterede kredse«, siger han.

[…]

Professor i medievidenskab Stig Hjarvard undrer sig over, at Søren Espersen bruger udtrykket »de røde lejesvende« om DR Drama, da de påståede røde lejesvende i sin tid viste sig slet ikke at være røde… Debatten.”

Nu skulle man ikke tro kritikken kunne blive løsere funderet i virkeligheden, men så læser man Ingolf Gabolds forsvar i et Ritzau-telegram – DR-næstformand er enig i DR-kritik (24/3-09).

“Desuden undrede Ole Hyltoft sig såre over, at ‘overskurken’ i Livvagternes to sidste afsnit havde en frisure, der var den hollandske politiker Geert Wilders (der står bag den stærkt islam-kritiske film ‘Fitna’, red.) op ad dage.

»For mig er Wilders en frihedshelt og har intet med skurkeri at gøre, siger Ole Hyltoft, der dog tilføjer, at dramachef Ingolf Gabold har garanteret ham, at skurkens hårs lighed med den hollandske politikers karakteristiske gule manke, var en tilfældighed.

(skurken i Livvagternes afsnit 9, hollandske Wim Cremer – og hollandske Geert Wilders)

Mere.

  • 24/3-09 Politiken – Læserne: Under lavmålet, Espersen.
  • “Idet han har valgt den ironiske form, fremgår det nemlig tydeligt, at hans værdier er de stik modsatte af dem, han i sin fiktive seriebeskrivelse tillægger Gabold. Læst på den måde viser hans indlæg klart, at han ikke kan lide muslimer…” (Siggi Kaldan, mag. art og psykologilærer)

    Oploadet Kl. 12:59 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer
    

    19. september 2007

    Niels Lindvig vært for udsendelse om ‘De frie mediers forfald’, hyklere alle til hobe

    Det virker næsten som en magtdemonstration. Fra foromtalen til Søndagsorientering på P1.

    De frie mediers forfald (Niels Lindvig)
    Nogle bed nervøst negle, andre slog sig i tøjret på det velrenommerede dagblad The Wall Street Journal, da mediemogulen Rupert Murdoch sagde, at han ville købe avisen. Men om de peb eller sang, lige meget hjalp det. Murdoch fik sin vilje. I USA så mange det som endnu et eksempel på et omsiggribende forfald i medieverdenen.

    Der har næppe nogen sinde været et større behov for uafhængig, original, troværdig information om samfundet og verden i det hele taget. Og aldrig har de tekniske muligheder været bedre for øjeblikkelig transmission af tekst, lyd og billeder verden rundt.

    Alligevel bliver rapporteringen med få undtagelser mere overfladisk. Redaktionerne udhules mandskabsmæssigt, mens de moderne mediers sædvanligvis fraværende ejere vil se ordentlige afkast af deres investeringer samtidig med, at de i nogle tilfælde dikterer den journalistiske linie.

    […]

    De nordamerikanske mediers dækning af forløbet op til invasionen i Irak er blevet et skoleeksempel på følgagtig, ukritisk medløberjournalistik. Den blev klædt af til skindet af ikke-profit-organisationen Public Broadcasting Service i en TV-dokumentar tidligere i år, hvor Bill Moyers blotlagde dårligdommen. Men det har ikke hjulpet. Der er gået lidt bodsgang fra nogle mediers side, men redaktionelt er intet ændret.

    Der tales om de frie medier og om ytringsfrihed, men for hvem? Stadigt færre multinationale selskaber og stenrige enkeltpersoner sidder på medieudbudet i vesten. De vil se overskud frem for kritisk, undersøgende og dermed dyr journalistik og har ingen kvababbelser i den anledning.

    Men hvor bliver presse og mediers rolle som medvogtere af demokratiet af i det forløb?

    Medvirkende: Marcus Rubin, journalist ved Dagbladet Politiken, Stig Hjarvard, professor, PhD i Film- og medievidenskab ved Københavns Universitet og DRs Frank Esmann, tidligere korrespondent i blandt andet Storbritannien og USA.”

    Den ene uge fryder Niels Lindvig sig over at Hugo Chavez’ lukker en oppositionskanal i Venezuela. Den næste uge erklærer han pressefriheden død, fordi en konservativ opkøber et konservativt medie. Gæsterne er velcastede. Monopolmediets garderhusar, professor Stig Hjarvard, Frank Esmann (ham der skriver af fra andre), og så lige den journalist fra Politiken, der lige havde tid – Marcus Rubin.

    Så er der lige emnet. Murdoch, Irak-krigen, og kritikken fra Bill Moyers. Sidstnævnte er tidligere pressesekretær for en demokratisk præsident, og ivrig foretaler for den amerikanske public service-station NPS. En kanal, hvorpå han tidligere var vært for magasinet NOW, hvorom en rapport konkluderede.

    The report took in 136 segments on the PBS show NOW. Ninety-two were found to oppose the Bush administration. There were 67 guests deemed to be liberal or Democrats; only 23 as conservatives. And most of those conservatives were seen to be opposed to Bush policies.”

    Rapporten er egenhændigt bestilt af republikanske Kenneth Tomlinsen, tidligere formand for Corporation for Public Broadcasting, og det hører selvfølgelig også med. I USA er der utallige mediekritiske NGO’er, nogle af dem demokratiske, andre konservative, og de er selvfølgelig uenige om hvor snittet skal sættes. Bill Moyers er ‘liberal’, og har derfor noget nær kultstatus for de venstreorienterede Bush-basher-sites, såsom DemocracyNow, CommonDreams og TruthOut.

    Hvorfor skal venstreorienteret mediekritik serveres på en bakke som den absolutte sandhed…

    Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? Hvordan kan du sige til din broder: Broder, lad mig tage den splint ud, som er i dit øje! når du ikke ser bjælken i dit eget øje? Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage den splint ud, som er i din broders øje.” (Luk, 6:41-42)

    

    18. april 2007

    Medieforsker: Lisbeth Knudsens jobskifte frikender DR

    Berlingske Tidende kan næppe bliver mere småborgerlig end den længe har været, men det er nu alligevel tankevækkende, at DR’s Lisbeth Knudsen er valgt som ny chefredaktør. Hun er erklæret socialdemokrat, og et tåbeligt valg hvis avisen skal være andet og mere end en midtsøgende udgave af Politiken.

    Medieforskerne er næsten euforiske… Det forstår man godt – en stor sejr til venstrefløjen.

    “Berlingske Tidende har handlet professionelt og valgt Lisbeth Knudsen, fordi hun har den nødvendige ledelsesmæssige og journalistisk tæft til at udvikle virksomheden. Dermed udstiller ansættelsen det parodiske i den kritik, der har været af hende. Kritikken har været grebet ud af den blå luft. (Stig Hjarvard, KU i Kristeligt Dagblad via Ritzaus Bureau 17/4-07 Forsker: Ansættelse udstiller DR)

    “Set ud fra en udviklings – altså fra en avis – hvor er aviserne på vej hen, så giver det god mening en person som Lisbeth Knudsen, som kommer med det man inden for journalistverdenen kommer med det man i gamle dage kaldte en god journalistisk troværdighed.” (Mark Ørsten, RUC i P1 debat, 17-07 Bliver hun den borgerlige presses død?)

    Oploadet Kl. 15:42 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper