27. april 2017

Professor Thomas Hoffmann om dansk islamforskning: “Man har smidt barnet ud med badevandet…”

Meget vand er løbet i åen siden mit historiespeciale røg i trykpressen, og flere forskere har mere eller mindre skrevet det samme med andre ord. Sorbonne-skolede Tina Magaard ønskede af indlysende årsager ikke at tage opgøret alene, men tiden er en anden, og professor Thomas Hoffmann bliver bare bedre og bedre.

I et interview med Kristeligt Dagblad tager han livtag på professor Anders Klostergaard Petersen, og forklarer kort og præcist stridens kerne. Hermed anbefalet – Professor: Religiøs vold kan ikke forklares uden religion (kræver login).

“Efter terrorangrebet i Sverige skrev professor i religionsvidenskab Anders Klostergaard Petersen fra Aarhus Universitet en kronik i Politiken. … Det er seneste eksempel på, at en særlig religionsopfattelse har sejret ad helvede til inden for dele af religionsstudiet, mener professor Thomas Hoffmann fra Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet.

‘I disse tider, hvor der sker mange forfærdelige ting i islams navn, er der en tendens til at underspille og nedprioritere det religiøse aspekt for i stedet at se på det som udtryk for alt muligt andet. …

Hvad får dig alligevel til at sige, at religion ikke udelukkende er et underprodukt af kultur og historie?

‘Religion ønsker jo ofte at være anderledes end bare kultur. … Et godt eksempel her i året for reformationsjubilæet er Martin Luther. Han ønskede jo netop at komme ud af den traditionelle, historiske katolske suppedas og gå tilbage til urbudskabet – skriften alene.’

Eller når unge muslimer i Vesten i dag gør op med deres forældres kulturbårne religionsforståelse og begynder en mere afkulturaliseret – og dermed fundamentalistisk – religionsdyrkelse. Dette kan jo heller ikke udelukkende forklares via kultur eller sociologi, men er udtryk for en typisk universalistisk ambition i religionen.’

[…]

Man har smidt barnet ud med badevandet, når man har mistet dette aspekt i sin religionsforståelse, mener professoren. Det kommer især til udtryk, når religionseksperter taler om religiøs vold uden at tale om religion som en medvirkende årsag.

‘Det er desværre blevet sådan, at vi slet ikke tør tale om teologiske faktorer, når der bliver begået vold i religionens navn. Det svarer til at sige, at vi ikke tør tale om det ideologiske indhold i nationalsocialismen som en faktor i, at der blev foretaget jødeudryddelser i Tyskland i nazitiden.

Så når religionsvidenskabsfolk og teologer frikender islam og Koranen for islamismens forbrydelser, svarer det til at frikende nationalsocialismen for nazisternes forbrydelser?

‘Jeg vil gerne understrege, at sammenligningen er rent provokativ, men på mange måder, ja. Ingen vil jo sige, at tyskerne havde bygget koncentrationslejre, hvis ikke det var for nationalsocialismens tankegods og ‘Mein Kampf’.

Disse indeholdt jo tankerne og visionerne bag forbrydelserne. Til gengæld har mange den opfattelse, at teologien ikke er en faktor i vold begået i religionens navn. De religiøse tekster bliver reduceret til sagesløse kroge og løftestænger, som mennesker hænger deres egne voldelige projekter på. Det er meningsløst, synes jeg.



17. december 2016

Thomas Hoffmann: Forskere anskuer Islam ‘vulgærmarxistisk’, som ‘en form for illusorisk overbygning’

Sidste lørdag var professor Thomas Hoffmann gæst i Deadline til en debat om dansk islamforskning, og blot ved at bekende sig til en apolitisk tilgang, kom han til at stå i modsætning til professor Garbi Schmidt, der mente det var hendes opgave at nuancere synet på Islam. At fortæller danskerne, at Islam i virkeligheden ikke var noget farligt noget, og at muslimer ikke nødvendigvis var særligt religiøse.

I indslaget henvises der til Tina Magaard og Tim Jensen, og udsendelsen kan anbefales. Her en bid fra Thomas Hoffmanns nylige redegørelse i Berlingske – Er islamforskning tilstrækkelig kritisk?.

“‘Min primære anke er, at der er en tendens til, at religion bliver negligeret i forskningen til fordel for alle hånde politiske, sociologiske, kulturelle og psykologiske forklaringsmodeller. Det bliver meget let en vulgærmarxistisk variant af, at religion blot er en form for illusorisk overbygning, og at det i virkeligheden er nogle mere substantielle kræfter, der er på spil, når det gælder islam. Religionen bliver forklaret med alt mulig andet end religionen selv. Det sådan noget man hører, når der bliver sagt, at islam er blevet taget som gidsel i jihadismens navn. Eller at ekstremisme blot er randfænomener, der slet ikke er kendetegnende for islam. Men det er problematisk at affeje kontroversielle emner med, at de blot er randfænomener.På den måde kan man sige, at der er tale om en religiøs hvidvaskning.

… Som forsker er man nødt til at have en vis solidaritet med det emne, man forsker i. Men man risikerer at få så stor empati med subjektet, at det bliver til solidarisk empati. Man er altså nødt til også at sætte sig ind i de mere dysfunktionelle sider af sit emne.'”

(Professor Tim ‘Islam eksisterer ikke’ Jensen)

“Jeg kan ikke sidde og konsekvensberegne på hvordan offentligheden, fra højre mod venstre til midten – vil tolke og bruge mine budskaber. Jeg kan kun udtale mig om det som min forskning berettiger mig til. … Lige så snart man siger noget, uanset hvor ukontroversielt det er, så fortolker folk det på vidt forskellige måder, derfor kan jeg ikke forudsige, hvad det jeg siger, kan blive brugt til. Derfor må jeg simpelthen bare sige det min forskning berettiger mig til.” (Thomas Hoffman, 10. december 2016)

“… vi er ikke politikere, vi skal ikke være politikere, men netop fordi vi deltager i en politisk debat, så er det jo klart, at – bare se på de tråde der er under diverse indlæg, artikler, blogs eller hvad det. Hvor vores udsagn bliver jo opfattet som værende partsindlæg i en politisk debat. … Jeg prøver ikke at trække i en anden retning, jeg prøver måske at præsentere nogle andre perspektiver i forhold til hvad det er der foregår. Hvor jeg siger, at det debatten kan gå hen og blive ensidig. For eksempel, at der er enorm meget fokus på muslimers religiøsitet, om muslimer som værende specielt religiøse, at det sikkert er farligt, men vi kan jo sige, at der jo er mange muslimer, for hvem det at være muslim ikke betyder noget.” (Professor Garbi Schmidt, 10. december 2016)

“Jeg tror altså også, at vi har haft så meget i medierne og blandt politikerne om islams mørke sider, at nogle forskere har sagt, at vores opgave som debattører, og som bidrager til den pluralistiske oplyste debat. Det er ikke at komme med mere af det, det er tværtimod at nuancere debatten ved at pege på islams mangfoldighed.” (Tim Jensen, 11. marts 2016)



13. august 2016

Professor Thomas Hoffmann: “Muhammed var ikke bare profet, men også hærfører og politisk leder…”

Meget af det professor Thomas Hoffmann siger i dag, kunne man læse her på Uriasposten for ti år siden. Ja, faktisk også i ældre værker af røde islamforskere. Islam er summen af de religiøse kilder, Koranen, hadith og sira. Jakob Skovgaard-Petersens ‘Islam er, hvad muslimer står for’, er ret beset et forsøg på at lukke debatten, og lade kulturmarxisterne definere Islam med hjælp af ‘betydende muslimske stemmer’. Stemmer der ’skal støttes’, som det så smukt lyder, i samme interview hvor han pointerer, at kun muslimer kan tegne Islam.

Fra Jyllands-Posten – Filosof: Islam er ikke blevet tæmmet (kræver login).

“Efter Al-Qaedas angreb på USA i 2001 var det landets kristne præsident, George W. Bush, som rakte ud mod landets muslimer og gik i moské. Terroren kunne ikke knyttes til religionen islam, var budskabet i begge situationer. … For nylig tog filosof og professor ved Notre Dame-universitetet i USA Gary Gutting livtag med spørgsmålet i et debatindlæg i New York Times. Under overskriften ‘Hvordan religion kan føre til vold’ trak han en linje fra islam til intolerance over for andre religioner og så til den stribe af terrorhandlinger, som Europa har været udsat for i de seneste par år.

[…]

På Københavns Universitet har lektor og islamforsker Jakob Skovgaard-Petersen læst Guttings indlæg. Han mener, at man ikke bare lige kan sige, hvad ‘islam’ er: ‘Islam er, hvad muslimer står for. Det er ikke mig eller dig, der kan bestemme, hvad der er ret islam. Islamisk Stat er en variant af moderne islam. Men det er dens mest liberale modstandere også. Præsterne, som prædikede apartheid i Sydafrika, opfattede jo også sig selv som kristne,’ siger han og fremhæver, at nogle af de store tænkere fra Oplysningstiden som Voltaire og Rosseau også blev læst i den muslimske verden.

… siger Skovgaard-Petersen, som videre kritiserer Gutting for ikke at tage betydende muslimske stemmer alvorligt, når de tager afstand fra vold i islam. Skovgaard peger på, at det netop er sådanne stemmer, som skal støttes.

… Professor på Københavns Universitet Thomas Hoffmann, som er ekspert i Koranen og islam, er overvejende enig i Gary Guttings pointer om, at der kan gå en linje fra monoteistiske religioner som jødedommen, kristendommen og islam til intolerance og vold.

‘Der er kun én Gud, og han er kommet med Sandheden med stort S. Hvis man ikke går med på den, er man potentielt set en trussel, der i bedste fald skal omvendes eller fordrives og i værste fald udryddes,’ forklarer Hoffmann.

Men allerede i de oprindelige udgaver lå måske kimen til, at kristendommen og islam udviklede et forskelligt syn på tolerance, påpeger Thomas Hoffmann. Da islam blev formet som religion i 600-tallet og frem, var staten fra starten bundet tæt sammen med religionen. Muhammed var ikke bare profet, men også hærfører og politisk leder, og derfor har det ‘været svært at smide det politiske og statsagtige lag ud af islam,’ mener Thomas Hoffmann.

Derudover mener Thomas Hoffmann, at man ikke – som Gary Gutting er inde på – kan gå ud fra, at der nødvendigvis venter en form for ‘tæmning’ af islam et sted i fremtiden. … Men hvem siger, at religioner automatisk skal følge den samme måde at blive moderne på? Faktisk vil jeg mene, at det er lidt usandsynligt, at de følger den samme vej som Vesten,’ lyder det fra Thomas Hoffmann.”

Oploadet Kl. 16:48 af Kim Møller — Direkte link40 kommentarer


21. juli 2016

Thomas Hoffmann: Islamiske kilder er skabt til at modvirke assimilation – Islam er en politisk religion

Sognepræst Torben Bramming fortæller i en længere notits på Facebook, at Tyrkiet i disse år gennemgår en ‘islamisk reformation’, og pointerer at den ikke ligner Reformationen (den kristne), da islams kildegrundlag er væsensforskellig. Når man går til kilderne, så finder man ikke en mand der lod sig korsfæste, men en krigsherre, der opdelte verden i haram og halal. Dem og os, så at sige.

At der er fundamentale forskelle på Islam og Kristendom, kan man læse i seneste udgave af Weekendavisen, hvor professor Thomas Hoffmann foretager mellemregningerne, uden helt at drage de logiske slutninger. Islam opstod i konkurrence med andre religioner, og etablerede sig selv som værende en modsætning. Det skete med en mur af dogmer, der skulle modvirke tilintetgørelse via assimilation. Islams ‘love og skikke’ skal ikke udvandes. Punktum.

Her lidt fra Thomas Hoffmanns akademiske redegørelse, hvis titel minder mig om en fin anti-islamisk blogs – Når islam gør en forskel (ikke online).

“At gøre en forskel. Man hører jævnligt udtrykket, når folk bliver spurgt om, hvorfor de faktisk gjorde, som de gjorde: ‘Jeg ville gerne gøre en forskel.’ Udtrykket afslører, at det er mindre vigtigt, hvori forskellen præcist består. Det afgørende er, at der bliver gjort en forskel. Men hvad har det nu overhovedet med islam at gøre, turde læseren rimeligvis spørge. Faktisk en hel del. For det første er viljen og evnen til at være forskellig fra andre religioner afgørende for enhver religions selvstændiggørelse. Islam er ingen undtagelse.

Selv om Muhammads budskab på mange måder lå i forlængelse af de to bibelske religioner, jødedommen og kristendommen, var det også et opgør med de to forgængere. … På linje med en række islamforskere er det nu min påstand, at islam bliver en religion i sin egen ret ved en art Rasmus Modsatprincip.

Princippet promoveres i Koranen og haditherne, det vil sige de tusindvis af små normgivende beretninger om Muhammads udsagn og handlinger. Med til at konsolidere det er især muslimernes succes med at etablere islam som en imperialistisk religion. For netop i det imperiale kulturmøde blev det vigtigt at skille sig ud fra den erobrede befolknings religioner: jødedom, kristendom og zarathustrisme. Man kan måske ligefrem tale om en angst for at blive for assimileret af de erobrede undersåtter.

… hvad og hvem var det så, at muslimerne skulle gøre sig forskellige fra? Som den store sunni-teolog Ibn Taymiyya (1263-1328) skrev, var det ikke mindst Helvedets Folk, som man skulle gøre sig forskellig fra, ja man skulle ligefrem gøre det modsatte af dem. Helvedets Folk var især jøderne, de kristne, de persiske zarathustrianere, men naturligvis også de gammelarabiske hedninger. Således tilskrives Muhammad denne kontrære visdom i en hadith: ‘Gør det modsatte af jøderne!’ Og i Koranen siger Gud, at ‘I skal ikke indhylle sandheden i falskhed og skjule sandheden’ (K 2: 42), hvilket almindeligvis blev udlagt af de muslimske lærde som et påbud om, at Guds sande islamiske budskab ikke skulle opblødes og integreres med de andres love og skikke. …

Paradoksalt nok viser det på den ene side, at islam ikke er anderledes end alle andre religioner… På den anden side fordrer denne erkendelse også, at vi tør erkende, at islam også er forskellig, at den rent faktisk er exceptionel. Netop at tale om islam som exceptionel har i religions-og islamforskningen længe været tabu og været mistænkeliggjort med det grimme ord ‘exceptionalisme’ – ironisk nok samtidig med at forskellighed og mangfoldighed er blevet anprist. Men måske er denne skyhed over for substantiel forskellighed efterhånden ved at være passé.

Sidste år præsenterede jeg i avisen her den store islamforsker og Holbergpris-modtager Michael Cook, hvis seneste værk er en stærk demonstration af islams exceptionalisme som politisk religion.”

(11-årig dreng halshugges af islamister fra Nour al-Din al-Zenki, tidl. en del af Army of Mujahideen)

“Islam: Making a True Difference in the World – One Body at a Time” (Tagline, Religion of Peace)

Oploadet Kl. 16:26 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


11. maj 2016

Thomas Hoffmann: ‘Jeg har været lidt træt af beskrivelsen af muslimer som nogle, der altid er reaktive’

Interessant artikel af Leny Malacinski, der har fået den helt rigtige overskrift. Herunder en bid fra Weekendavisen med Trevor Phillips, Mehmet Necef og ikke mindst Thomas Hoffmann – Gensidig modvilje (4. maj 2016, ikke online).

“For knap 20 år siden var han med til at gøre ordet islamofobi til hvermandseje i England, da han stod bag rapporten Islamophobia: A Challenge for Us All (1997). Dengang var Trevor Phillips formand for tænketanken The Runnymede Trust, der provomerer multikulturalisme. Den tidligere Labourpolitikers antagelse var, at indvandrere ekskluderes fra et fællesskab, som de ellers ønsker at blive en del af, men nu viser en undersøgelse blandt britiske muslimer, som han var med til at præsentere på britisk tv, at mange slet ikke ønsker at blande sig med ikkemuslimer.

Ifølge undersøgelsen træder hver femte muslim aldrig ind i et ikke-muslimsk hjem. 17 procent ønsker at leve et separat, islamisk liv. 40 procent mener, en kvinde skal adlyde sin mand. Halvdelen mener, at homoseksualitet skal forbydes, og hver fjerde ønsker sharia-love i stedet for demokrati. 18 procent sympatiserer med vold mod dem, der håner profeten Muhammed.

Undersøgelsen afslører et problem, som det ikke har været politisk korrekt at tale om, mener Trevor Phillips i dag.

‘Ikke-muslimer, som bor og arbejder i områder med mange muslimer, har været ubehageligt bevidste om forskellene længe, men mange er for bange for at blive stemplet som islamofober til at rejse diskussionen,’ skrev Trevor Phillips i The Times.

Hans erkendelse kaster nyt lys på, hvem der egentlig udelukker hvem i et multikulturelt Europa, der har forsøgt at knække koden til sameksistens med integrationsprojekter, dialogmøder og religiøs forståelse. … Den diagnoselignende tilstand, islamofobi, optræder i adskillige rapporter fra FN, EU og både nationale og internationale islamiske organisationer.

(Channel 4-dokumentar What British Muslims Really Think, 15. april 2016)

Mens det akademiske ordforråd er rigt, når det kommer til majoritetssamfundets udelukkelsesmekanismer, findes der ikke et tilsvarende ord for indvandrere, der fravælger danskere eller dansk kultur.

Hvad kalder man det for eksempel, når muslimer sender deres børn på muslimske skoler, hvor de vokser op uden en eneste dansk klassekammerat? Når det bruges som et skældsord, at nogen er blevet for dansk? Eller når muslimske forældre ikke accepterer, at deres barn gifter sig med en dansker? Af en undersøgelse fra 2006 fremgik det, at knap 7 ud af 10 danske muslimer ønsker, at deres børn gifter sig med en muslim, mens kun hver tredje dansker tillagde religionen stor betydning.

Danskerne var med andre ord mere tolerante over for ægteskab med en muslim end omvendt. Ifølge Mehmet Necef er det tegn på, at racisme mod muslimer overdrives på bekostning af langt mere problematiske mekanismer blandt dem selv.

‘Der findes ikke et modsat ord for det, så vidt jeg ved,’ siger Mehmet Necef, der peger på ‘ dano-fobi’ som det mest nærliggende.

[…]

Derfor er der brug for at forstå fjendtligheden over for Vesten og vestlige værdier på dens egne præmisser, mener religionshistoriker Thomas Hoffmann: ‘Vi må tro på det, folk siger. Hvis muslimer siger, de gør noget, fordi det står i Koranen, må vi tage dem på ordet og tage deres oprigtighed alvorligt,’ siger Thomas Hoffmann. …

Jeg har været lidt træt af beskrivelsen af muslimer som nogle, der altid er reaktive. Som om alt muslimer foretager sig, sker i en reaktion på noget, andre har gjort, og de ikke selv kan være proaktive og tage initiativ på godt og på ondt. Man vil gerne italesætte muslimer som passive ofre, og dermed overser man nogle teologiske strukturer og mønstre, der bruges aktivt af muslimerne selv.'”



13. marts 2016

Flygtning: “Jeg forstår ikke hvorfor jeg, som er kristen flygtning, ikke kan leve trygt i.. et kristent land.”

“Islam som sådan findes ikke”, og forskerens opgave er at nuancere debatten og “pege på islams mangfoldighed”, fortalte professor Tim Jensen i fredagens Deadline. Det må være rart at vide for frafaldne muslimer, omend alle fire retsskoler i sunni-Islam (hanafi, hanbali, maliki, shafii) og shia-Islam (jaafari) har dødsstraf for apostasi (frafald). Sharia-mangfoldigheden består i hvorvidt den frafaldne skal have 0, 3 eller 10 dage til at fortryde – før henrettelse.

Her en historie fra BT, om de problemer frafaldne har med en religion der ikke eksisterer – Kristne flygtninge udsat for dødstrusler og chikane på danske asylcentre: ‘De truede mig med, at de ville komme om natten og dræbe mig’ (flere citater her).

“Chikane og trusler. Endda dødstrusler. Det er den barske hverdag for flygtninge, der er konverteret fra islam til kristendom i danske asylcentre. …

‘Jeg er to gange blevet truet med, at jeg ville blive slået ihjel, hvis jeg ikke opgav kristendommen og blev muslim igen,’ siger ‘Hussein’, 24-årig flygtning fra Afghanistan. …

‘Jeg måtte sove udenfor centrene, for jeg var bange for, at muslimerne skulle komme og slå eller dræbe mig. Muslimerne har spyttet på mig og truet mig utallige gange. De truede mig med, at de ville komme om natten og dræbe mig. Jeg var meget bange. … Jeg forstår ikke hvorfor jeg, som er kristen flygtning, ikke kan leve trygt i Danmark, som er et kristent land,’ siger Hussein, der konverterede til kristendom i 2009…

‘Jeg er jo født muslim og praktiserede islam i Afghanistan. Men i Grækenland så jeg Jesus i et drømmesyn. Han sagde, han ville frelse mig. I Grækenland blev jeg også chikaneret af muslimer. På et tidspunkt blev jeg overfaldet af 11 kurdere og afghanere, der slog mig bevidstløs. Jeg vågnede op på hospitalet,’ fortæller Hussein.

De fleste flygtninge, der kommer hertil, er muslimer, og de er aggressive. Jeg kan se det på den måde, de truer os, jeg kan se hadet i deres øjne,’ siger en 29-årig flygtning fra Iran, der konverterede i 2011 og gerne vil kaldes ‘Benjamin’. …

‘I centeret i Hanstholm mødte jeg ofte aggressive muslimer på vej til cafeteriet. De truede mig med kniv og sagde, jeg ikke måtte gå der, hvis jeg ikke var muslim. Jeg kunne mærke, de gerne ville slås. … Som kristen prøver jeg at elske alle. Men jeg må indrømme, at jeg er bange for at sidde i cafeteriet,’ siger Benjamin.”

(Tim Jensen i Deadline, 11. marts 2016)

“Jeg tror altså også, at vi har haft så meget i medierne og blandt politikerne om islams mørke sider, at nogle forskere har sagt, at vores opgave som debattører, og som bidrager til den pluralistiske oplyste debat. Det er ikke at komme med mere af det, det er tværtimod at nuancere debatten ved at pege på islams mangfoldighed.” (Tim Jensen, 11. marts 2016)

“Jeg mener ganske enkelt, at en masse islamforskere, måske også ligesom religionsforskere er ekstremt islamkritiske, helt radikalt set, for vi er jo enige om, at Islam som sådan findes ikke.” (Tim Jensen, 11. marts 2016)



11. marts 2016

Marxistisk islamforskning: “… i islamforskningen er der en tendens til at nedtone islams betydning”

I kølvandet på udgivelsen af mit historiespeciale ‘Vejen til Damaskus – Dansk islamforskning 1885-2005’ (2008), var jeg et par dage i centrum af den danske islamdebat. Intet der kommer frem i ‘Moskéerne bag sløret’ er nyt, og som man kunne forvente har flere medier allerede nu påbegyndt modangrebet. Ingen imam er nogensinde citeret korrekt, ej heller på video. Det hele foregår naturligvis sideløbende med islamisters klapjagt på TV2’s muldvarpe.

TV2-serien vil blive en integreret del af bloggosfærens erfaringskatalog, på samme måde som ‘Undercover Mosque’ (Channel 4, 2007) og ‘Imamernas Råd’ (SVT, 2012) er det. Fokus i den brede offentlighed vil fortsat være på enkelte imamer, ikke Islam som sådan. Vi starter forfra hver gang.

Islamforskningen er en stor del af problemet, men ikke kun. Tina Magaard, Mehdi Mozzaffari og Mehmet Necef har sagt sandheden i årevis, uden det har gjort en videre forskel, og de er alle venstreorienterede. Der er en ubalance. Enhver der ikke bakker ind i debatten fra venstre, får slet ikke taletid. Når Rushys Roulette dækker emnet, så er der kun venstreorienterede i studiet. Herunder Jon Stephensen, der afviser enhver ubekvem oplysning med ‘det tror jeg ikke’. En historiker som Lars Hedegaard er helt fraværende, men hvorfor er en nulbon-teaterchef interessant? Når man tænder for P1 er det folk som Garbi schmidt og Brian Arly Jacobsen.

Professor Thomas Hoffmann er blevet mere ærlig, men han balancerer på et knivsæg, og mest citerede forsker de senere uger har formentligt været den relativt ukendte adjunkt Niels Valdemar Vinding. Han er så langt fra sandheden som man kan komme, en parodi på den Bæk Simonsen’ske skole, men det er i sidste ende ham der repræsenterer videnskaben.

Fredag dedikerede Jyllands-Posten en dobbeltside til den danske islamforskning, og det er ubetinget godt. De ukritiske forsvinder næppe fra medierne, men man kan da håbe at de i fremtiden får modspil. I så fald vil de tabe stort. Det er ikke nemt at markedsføre krig som værende fred.

(Professor Jørgen Bæk Simonsen til ‘Islamophobia’-kongres i Bellacenteret, 2006; Foto: Snaphanen)

Fra JP.dk – Islamforskning kritiseres for berøringsangst over for islam.

“Dansk forskning i islam har gennemgående været for fokuseret på at forsvare og forklare islam frem for at kaste et kritisk blik på de mere mørke sider i religionen. Det mener nogle islamforskere… Formanden for Forum for Islamforskning, professor Thomas Hoffmann, Københavns Universitet, peger på, at forskningen har forsømt at se på religionen.

… ‘Det er på sin vis meget ironisk, men i islamforskningen er der en tendens til at nedtone islams betydning og i stedet forklare sig ud fra kulturelle, politiske og økonomiske faktorer og sige, at det er ligegyldigt, hvad der står i helligskrifterne,’ siger han.”

Fra Har forskerne overset islams mørke sider? (kræver login).

“Jyllands-Posten har ringet til ham [Thomas Hoffmann, Kim], fordi forskere som Mehdi Mozaffari, Tina Magaard og Mehmet Necef angriber islamforskningen i Danmark for at være berøringsangst og for ukritisk over for de emner, som en række TV 2-programmer om moskéer på det seneste har taget op.

Havde vi haft en mere kritisk forskning, kunne man have afdækket, hvad der foregik bag de lukkede døre, og politikerne ville have haft et mere oplyst grundlag at handle ud fra, lyder et af kritikpunkterne. Et andet kritikpunkt er, at islamforskerne har fungeret som islams advokater frem for at gå kritisk til værks eksempelvis over for læsningen af Koranen.

Ifølge Hoffmann går danske forskere til islam og beslægtede emner på forskellige måder, men han giver kritikerne ret i, at en bestemt tilgang i mange år har spillet en dominerende rolle…

Tina Magaard er lektor ved Aarhus Universitet og har i mange år efterlyst en reform af islamforskningen, som, hun mener, har tendens til at blive for undskyldende og skyde skylden for integrationsproblemer over på danskernes racisme.

‘… jeg oplevede, at der i islamforskermiljøet var stærk modstand mod at tage de problemstillinger op. Social kontrol, juridiske parallelsamfund, islamiske autoriteter, der blokerer for integrationen, islamistiske bevægelser, der mener, at de er ved at erobre Europa osv., er alle ting, som jeg før har påpeget og fremlagt empiriske beviser for. Men det er i høj grad blevet benægtet, bortforklaret eller ignoreret af islamforskermiljøet,’ siger hun og tilføjer:

… Mehdi Mozaffari, professor emeritus på Institut for Forskning i Islamisme og Radikaliseringsprocesser ved Aarhus Universitet, peger på, at den amerikansk-palæstinensiske Edwards Saids banebrydende værk ‘Orientalismen’ fra 1978 har sat afgørende spor i det danske forskningsmiljø.

‘Den grundlæggende tankegang er, at muslimer ikke har ansvar for deres egen situation, fordi det er Vestens og kolonialiseringens skyld,’ husker han fra sit første møde med islamforskningen, da han som iraner kom til Danmark i 1981.

‘Hvis man i en artikel antydede, at islam kan kritiseres, og at ikke alt er Vestens ansvar, blev det opfattet som racistisk, og man blev bombarderet som højreekstremist. Jeg oplevede et stort pres på universitetet,’ siger han.”

Mehmet Necef bliver mere konkret – Lektor: Marxisme i dansk islamforskning.

“Ifølge en af kritikerne, lektor Mehmet Necef fra Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet, indgår der en marxistisk tænkning i tilgangen. …

‘I hele denne her teori indgår et mix af marxisme. Engang var den marxistiske teori, at borgerskabet udnytter arbejderklassen. Men arbejderklassen skuffede mange vestlige intellektuelle, fordi arbejderne ikke udlevede de socialistiske drømme. Så i 1960’erne ændrede man hierarkiet, så det i stedet var amerikansk imperialisme for oven og den tredje verden for neden – men der var stadig et hierarki,’ begynder han.

‘Men så gik det heller ikke længere med den tredje verden. Jeg kan huske min egen skuffelse – jeg var selv en af de vestlige intellektuelle – da det kommunistiske Vietnam overfaldt Cambodja, der var Pol Pot, der var bådflygtninge, der flygtede fra Vietnam og så videre. Men så blev den hierarkiske teori reddet af de muslimske indvandrere. Så nu hedder den: Majoriteten i f.eks. Danmark mod den muslimske minoritet.‘”



6. marts 2016

Islamforsker: Sharia-råd er problematisk, da imamerne måske ikke har ‘kompetence eller legitimitet’

Flere medier har beskrevet Fredens Moské-imamen Radwan Mansour som moderat, men TV2 kan nu afsløre at Mansour og andre fra moskéen er ledende i et lokalt sharia-råd. Et råd der fortæller en voldssramt kvinde (dækhistorie), at hun ikke kan gå fra sin mand. “Imamen har fældet sin dom.” Sharia-rådet fortæller også, at hun må acceptere at manden tager kone nummer to: “Det er vores pligt at sige til dig, at det er tilladt.”

Intet i de nye afsløringer bør overraske, for Islam ville ikke være Islam, hvis sharia blot var løse retningslinjer underordnet en retsstat religionen har som formål at erstatte. Værst er også denne gang adjunkt Niels Valdemar Vinding, der i ramme alvor mener at et sharia-råd er i orden, hvis blot imamerne har den rette uddannelse i islamisk ret. Fra TV2 Nyhederne – TV 2 dokumenterer sharia-råd i Fredens Moske.

“Niels Valdemar Vinding mener, at sådanne uformelle sharia-råd er problematiske, fordi der ikke er garanti for, at imamerne har den rette uddannelse i islamisk ret og dermed det rette grundlag for at tage stilling i eksempelvis skilsmissesager eller andre private konflikter

– Der er ingen garanti for retfærdighed, når de sidder og skalter og valter som sådanne enevældige diktatorer, hvor det er uklart med hvilken kompetence eller legitimitet, de lægger til grund for beslutninger og afgørelser, siger han med henvisning til, at imamerne både optræder som eksperter i islamisk ret, dommere, sociale rådgivere og lignende, siger han.

Niels Valdemar Vinding foreslår, at Danmark med fordel kan lære af England, hvor der findes formelle sharia-råd.

– Det er et godt eksempel på at islamisk ret – anvendt korrekt og i overensstemmelse med retsplejen – faktisk kan løse problemer for muslimerne, siger han.”

(sharia-råd i Fredens moské, Århus V)

“Man kan sådan set godt være en fuldt ud lovlydig samfundsborger og gå ind for stening.” (Thomas Hoffmann, islamforsker)

Oploadet Kl. 22:02 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


22. november 2015

Professor Thomas Hoffmann om IS: “Deres udlægning er muligvis ekstrem, men den har rod i islam.”

Professor Thomas Hoffmann er her der og alle vegne i disse dage, blandt andet i onsdagens Deadline. Fra fredagens Jyllands-Posten – Hvor islamisk er Islamisk Stat?

“‘Dette har intet med islam at gøre.’ Dette udsagn bliver ofte fremsat næsten som en besværgelse, hver gang islamistiske terrorister har myrdet uskyldige i deres religions navn.Så kan morderne fra al-Qaeda og Islamisk Stat svinge med deres sorte faner med trosbekendelsen – ‘Jeg bevidner, at der ikke er nogen Gud undtagen Allah, og at Muhammed er hans profet’ – påmalet med hvide bogstaver og råbe ‘Allahu Akbar’ så meget, de vil. De har misforstået, hvad islam, fredens religion handler om. Sådan lød det også efter massakrerne fredag den 13. i Paris. …

Man kan beskylde Islamisk Stat og deres håndlangere for at læse Koranen, som en vis herre læser Bibelen. Men gruppens verdensbillede, hvor forskruet det end forekommer, har rod i religionen.

‘IS indtager ofte nogle minoritetssynspunkter, eller nogle synspunkter eller vinkler på tingene, som måske har været glemt i et århundrede eller to, men sagtens kan drages frem af kilderne og belægges med kilderne, så i den forstand har de sådan set kilderne i orden,’ siger Koran-forsker ved Københavns Universitets Teologiske Fakultet Thomas Hoffmann. …

Fordømmelser er der sådan set nok af,’ siger han. … Alligevel gør IS’ bogstavtro udlægning af teksten det vanskeligt for de arabiske ledere, der bekriger IS med bombefly, at angribe den ultraradikale gruppe på dens egen ideologiske banehalvdel. Religionen. ….

Fordømmelsesindustrien har ‘meget, meget svært ved at erklære dem decideret som frafaldne eller vantro. Det synes jeg egentlig er det mest bemærkelsesværdige,’ påpeger Thomas Hoffmann.

(Jyllands-Posten, 20. november 2015)

Oploadet Kl. 23:49 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


18. november 2015

Professor: Muhammed er for muslimer et ideal til efterfølgelse, Islam inkluderer ‘mobiliseringsvers’

Tilbage i 2008 brugte medierne Thomas Hoffmann til at frame Geert Wilders. Han så ifølge Koran-eksperten ‘bort fra en masse islamisk fortolkningshistorie’, og gav eksempelvis indtrykket af, at Koranen benyttede sig af begrebet ‘terror’. I virkeligheden talte Koranen (blot) om at ‘jage en skræk i livet’, hvor Wilders uretmæssigt fremstiller det som om “at verset har en politisk agenda, altså at muslimer skal anvende det politiske apparat terror”. Man skal gøre mange folk tilfredse for at få et professorat, og forskningsadjunkten er i dag professor på Københavns Universitet.

Hvis journalisterne vinklede anderledes og stillede de rigtige spørgsmål, så kunne Wilders’ film have lagt fundamentet for en debat om Islams krigeriske DNA, i stedet blev han udskammet som værende en hadefuld højreradikal, der intet vidste om den sande Islam. Vi skriver nu 2015, og selvom læringskurven på ingen måde modsvarer islamiseringen, så går det trods alt fremad. Det er svært at ignorere blodige lig.

Reporterne på Radio24syv spurgte i går frafaldne Massoud Fouroozandeh og Thomas Hoffmann hvor terroristernes had kom fra. De var forbavsende enige, for som man kan læse i dagens kronik af sidstnævnte, så giver de islamiske kilder ikke meget til apologeterne.

Fra gårsdagens udgave af Reporterne på Radio24syv – Kommer terroristernes had til Vesten fra Islam.

Massoud Fouroozandeh, frikirkepræst: … Islams teologi og Islams DNA er homogen. … Du rammer plet her. Når du spørger hvem er den rigtige muslim. Ja men, den rigtige muslim ifølge Koran og ifølge Islams sædvane er en person der ligner sin profet Muhammed. Den rigtige muslim er en der kan efterligne Muhammed. Hvordan har Muhammed så levet? Ja men, Muhammed har ikke levet anderledes end i forhold til det IS gør. Det som IS gør er ikke en misforståelse eller misbrug af Koranen. De prøver faktisk både at leve op til og efterligne deres profet Muhammed. Muhammed har også finansieret – og det er ikke mig der fortæller det her, det er islamiske historiebøger af muslimer og arabere, der selv har skrevet det her. At Muhammed har gjort lige præcis det samme som IS gør i dag. … Han har jo faktisk gjort de samme ting, som vi oplever i dag at IS-folkene gør. Før har det bare været noget vi læste i historiebøger. I dag ser vi det med vores egne øjne. Så når du spørger mig hvem der er den rigtige muslim, ja men, jeg er ked af at sige det – den rigtige muslim er en der efterligner Muhammed. Så kan du selv finde svaret. … Moderate fredelige muslimer er ikke fredelige på grund af Islam. De er fredelige på trods af Islam. Det er ret vigtigt, at have den med.

[…]

Thomas Hoffmann, professor: Jeg kunne godt nikke genkendende til mange af de analyser jeg kom lige før. Hvis vi ser på de islamiske grundtekster, altså Koranen, Hadith og sharia-tænkningen, ja men så kan se simpelthen sort på hvidt, attribuerede over århundreder, at der er ekstremt voldelige passager, og der er rationaler for slaveri, for krig og den slags. Jihadister i dag kan med en vis ret gå tilbage til de her tekster og finde belæg for det de gør. … Det er en tradition at spejle sig i profeten, og de tidlige muslimers liv. Det er selve det at udøve sunna-Islam, at efterfølge profetens sunna, hans eksempel. Og eftersom Muhammed og de tidlige muslimer sådan set fra Medina-tiden og frem var i konstant konflikt, ja men så har i altså nogle helligtekster og nogle religiøse tekster, som handler om religiøs konflikt, om hvordan man skal gå i krig, hvilke begrundelser der kan være for det, og det er sådan set noget der er et ideal til efterfølgelse. …

Hvis vi for eksempel går til Koranen, så kan vi se at mange at de jihadvers der er, det er simpelthen mobiliseringsvers, som profeten fremfører, fordi folk egentlig ikke har lyst til at gå i krig. De har ikke lyst til at bedrive jihad, for så risikerer man jo livet. Så det her med at gå i krig og muligvis dø for en sag, det er jo voldsomme krav at stille til almindelige mennesker, og derfor er der jo også mange der ligesom forsøger at undgå det ved at finde forskellige andre rationaler for at være muslim, at være religiøs på. …

Hvis man siger at Islam og vold har intet med hinanden at gøre, så er det selvfølgelig et prisværdigt udsagn, hvorpå nutidens muslimer kan ændre deres egen religion på, men de har altså stadigvæk et forklaringsproblem i forhold til de her kilder og tekster som er enormt normative og normgivende for store dele af Islam.

(Klassisk fokusflyttende karaktermord på Geert Wilders, DR Online, 28. marts 2008)

Citater fra Thomas Hoffmanns kronik i dagens Jyllands-posten – Krigens DNA i islam.

“At følge profetens eksempel, hans sunna, er simpelthen en del af islams dna – hvis der er krise- og krigstider, skal man naturligvis følge Muhammeds eksempel: ‘I har et smukt eksempel i Guds udsending’ (Koranen 33:21). Shariaen udspringer af forsøget på at sammentænke Koranens troslære med profetens eksemplariske liv.”

“… den islamiske teologi udvikles og krystalliseres i en uhørt suveræn magtposition. I modsætning til både kristendommen og (rabbinsk) jødedom, som udviklede deres tidligste teologier under andre religiøse suveræner end dem selv (romerne og perserne), udvikler islam sig under sin egen islamiske suverænitet. Jihad bliver i den sammenhæng en teologisk selvfølgelighed – en del af det islamiske imperiums elan vital.”

“Der er et element af denne logik i nutidens jihad – det magtfulde og onde Vesten fortjener simpelthen at blive straffet. For jihadisterne rummer Koranen den ultimative lovhjemmel, nemlig princippet om reciprocitet, f.eks. 2:194…”

“Den særlige spektakulære grusomhedstaktik, der benyttes i terrorangrebene, begrundes ligeledes i Koranens råd om scare-tactics.

Hvis vi kigger på IS’ kommuniké, den udsendte efter Paris, kan vi f.eks. se, at de indleder med at citere Koranen 59:2:

‘… og de tænkte, at deres fæstninger kunne beskytte dem mod Gud. Men så faldt Gud over dem fra en side, som de ikke havde regnet med, og indgød dem rædsel [ru’b – ofte oversat til terror på engelsk, da det jo betyder ’skræk’ eller ‘rædsel’] i hjertet, så at de egenhændigt, og med de troendes hænder, lagde deres huse i ruiner. Så tag ved lære, I, der kan se!'”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper