Den sidste finanslov før et valgår er typisk den sværeste at få lukket, men sådan gik det ikke denne gang. Lars Løkke Rasmussen havde tydeligvis forberedt kompromisset med Kristian Thulesen-Dahl helt ned i detaljen, og selvom det rækker som en skrædder i helvede, så er det klart en politisk sejr for Dansk Folkeparti.

Der kom dog ikke i nogen meningsfuld forstand et egentligt ‘paradigmeskifte’. Der indføres ‘hjemsendelsesydelse’ i stedet for ‘integrationsydelse’, og kriminelle udlændinge og udlændinge på ‘tålt ophold’ placeres på øen Lindholm ved Stege. 100 personer, muligvis lidt flere. Kost og logi til andre landes borgere uden lovligt opholdt i Danmark, vil også fremover blive finansieret af danske skatteydere, men det er nu alligevel et kvantespring af rang – at tvinge sund fornuft ud af landets pladderliberale skatteminister.

Forarbejdet henimod finanslovsaftale, er nok også grunden til at Dansk Folkeparti ikke går all-in imod Danmarks underskrivelse af Marrakesh-erklæringen. Jeg køber ikke frygten for eventuelle politiske konsekvenser, men man kan jo ikke gå til at valg på en stram udlændingepolitik, mens man internationalt arbejder for det modsatte. Man kan dreje ord og vinkle, men man ikke være lidt gravid – det er enten eller. En åben flanke for Nye Borgerlige!

Medierne arbejder indirekte for VLAK-regeringen på det her på punkt. De holder mikrofonen for Institut for Menneskerettigheder og Co., og Løkke Rasmussen kan på den måde sole sig i den politiske modstand fra overdrevet. Det redder dog ikke Danmark, at Lukas Graham associerer hjemsendelsesydelse med Nazi-Tyskland.

Det ville være skønt hvis medierne brugte energi på at udstille regeringens hykleri i forhold til Marrakesh-erklæringen. Når de kan bruge uger på Alternativets hykleri i forhold til mangefarvede gokkesokker og flyrejser, så er det vel også nødvendigt at botanisere lidt i Løkke Rasmussens motivation for tiltrædelse af en erklæring, der modarbejder alt han går til valg på. ‘The sanest days are mad’ (Morrissey, 1994)

(Dansk Folkeparti fejrer finanslovsaftale, 30. november 2018); Foto: DF)

“Den offentlige ydelse til nytilkomne flygtninge og en række danskere, der ikke har haft ophold i Danmark i syv ud af de seneste otte år, sænkes med 2.000 kroner om måneden for enlige mødre eller fædre og 1.000 kroner for hver af forsørgerne i familier, hvor mor og far bor sammen. … Den lave integrationsydelse har tidligere fået Institut for Menneskerettigheder til at advare om, at det er i strid med grundloven.” (DR.dk, 30. november 2018)

“Hvis det samlede setup bliver skruet sådan sammen, at det er meget stramt, kan det godt være, at man i menneskeretlig forstand vil sige, at de faktisk bliver frihedsberøvet.” (Lotte Holck, Institut for Menneskerettigheder, 1. december 2018)

Avisen.dk gengiver pointerne fra en kronik i Information af postdoc Lotte Holck, der har forsket i servicevirksomheden ISS, og blandt andet påpeger at det var ’skadeligt, da Finansministeriet i februar beregnede, at ikke-vestlig indvandring udgør en udgift for staten på 33 milliarder kroner årligt de næste 82 år’.

Kronikøren bruger ikke selv ordet ’skadeligt’, men sætter indirekte Finansministeriets beregninger i kategorien ‘myter og negative fremstillinger’. Mon det ikke det var bedre for alle, at aktivistforskeren forlod universitetet, og fandt en HR-stilling i ISS.

Her lidt fra kronikken – De ikkevestlige rengøringsassistenter bidrager i den grad på arbejdspladserne.

“Der bliver sagt og skrevet meget om, hvordan ikkevestlige indvandrere ikke bidrager til det danske samfund og udfordrer sammenhængskraften. Blandt andet beregnede Finansministeriet i februar, at udgifterne til ikkevestlig indvandring vil være 33 mia. kr. årligt de næste 82 år.

Samtidig blev indvandring fra vestlige lande udelukkende omtalt som et plus på statsbudgettet.

Der tegner sig altså et billede af, at værdifuld indvandring er højtkvalificerede vestlige eksperter, og at ikkevestlig indvandring er ubrugelig.

Min forskning i servicebranchen nuancerer dette billede…

De mange myter og negative fremstillinger af ikkevestlig indvandring kan betyde, at de hårdtarbejdende, lavtlønnede servicemedarbejdere ganske ufortjent føler sig stigmatiserede og ekskluderede. Det er nye borgere, der i høj grad bidrager til det store samfundsregnskab – ligesom de udenlandske højtuddannede eksperter.”

(Lotte Holck, postdoc; Foto: Youtube)