13. november 2016

“… handlen med slaver var indbringende for de lokale, og havde været det længe før europæerne kom.”

Sociolog Ulla Holm er svær at gøre sig klog på, men hun har da sine lyse øjeblikke. Læserbrev i Dagbladet Information – Den hvide mand vil være skyldig.

“For nylig modtog Danmark en skulptur fra De Vestindiske øer, der skal minde os om vores fortid som slavenation. Der blev reageret med uforbeholden glæde, og siden har man lagt mange kræfter i at finde den mest prominente placering, så den kan skabe mest mulig ‘viden om den sorte plet i danmarkshistorien’, som Københavns kulturborgmester udtrykte det.

Statuen skriver sig ind i en efterhånden langvarig bearbejdning af vores historiske rolle i den transatlantiske slavehandel. …

Debatten om dette kapitel i danmarkshistorien er imidlertid så ensidig, at det skæmmer dokumentationen. Historien presses ned i en postkolonial narrativ skabelon med hvide i skurkerollen og Afrika som det voldtagne kontinent.

Faktum er dog, som Nationalmuseets antologi Danskernes Huse på Guldkysten bekræfter, at Danmark var det første land, der forbød handel med slaver i 1792. De danske slaveforter endte endda som bastioner i kampen mod slavehandelen.

Det var i tiden lige efter Den Franske Revolution, hvor humanismens idealer begyndte at sprede sig i Europa og affødte en erkendelse af, at der er grænser for, hvad man kan udsætte andre mennesker for. Det synes afrikanerne var pjat og hævnede sig på danskerne ved at plyndre og brænde deres forter og plantager.

For handlen med slaver var indbringende for de lokale, og havde været det længe før europæerne kom. … Man tog mennesker fra andre stammer til fange og solgte dem, ligesom skatteopkrævning fra slaveforterne skæppede i kassen.

Dem, der ikke direkte tilfangetog eller solgte deres landsmænd, hjalp beredvilligt til som mellemmænd eller med at bygge den infrastruktur, der faciliterede transporten af slaver. I øvrigt var Danmark aldrig en kolonimagt, men en handelspartner uden selvstændig jurisdiktion eller territoriale beføjelser.

Danske journalister og meningsdannere bruger imidlertid betegnelsen ‘kolonimagt’ uden at blinke. For koloni passer ind i den postkoloniale fortælling, hvor skyldforholdet er sort/hvidt. … historien om vores skyld sælger bøger, giver anerkendelse, booster akademiske karrierer, giver likes på Twitter, gode karakterer til eksamen og retten til at shame. Den systematiske fortielse af de sortes medansvar og de akademiske krumspring for at placere hele skylden hos os selv er derfor ikke et udtryk for selvhad, men det modsatte. Det giver magt.”

Oploadet Kl. 10:07 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer
Arkiveret under:


27. september 2012

Ulla Holm: De venstreradikale formår ikke at formulere et alternativ til kapitalisme der har bid og tyngde

Fremragende kronik af Ulla Holm i dagens Berlingske Tidende – Venstreradikale har kun et »fuck« tilbage.

“Når en bevægelse er blottet for politisk substans og mobiliseringskraft, er det en taktisk overlevelsesmanøvre at gøre sig selv til selve sagen. Det lykkedes effektivt med kampen for Ungdomshuset, men nu hvor det er væk, har man måttet finde nye metoder til at gøre sig selv til det primære objekt for den fortsatte kamp. Her kommer modstanden mod de »repressive institutioner« ind i billedet. Den eneste systemkritik aktivisterne kunne svinge sig op til, var at skrive »fuck capitalism« på Nordeas façade på Nørrebro. Snarere end at handle om kapitalismen, er sagen da også fra begyndelsen kommet til udelukkende at handle om aktivisternes ret til at kritisere den. Og med PETs reaktion fik man opfyldt, hvad der var det egentlige mål: at få fremstillet sig selv som bravt kæmpende, men undertrykt og forfulgt. Således sagde Rune Eltard-Sørensen, redaktør på Modkraft, i Information om anholdelsen: »Det er jo på grund af deres holdninger, fordi de er revolutionære aktivister. Når man åbent erklærer sig som modstander af kapitalismen og det parlamentariske system, som vi kender det, så bliver man betragtet som et samfundsproblem.« Det forholder sig imidlertid således, at forrige tirsdags drama overskygger det forhold, at dette udsagn har meget lidt på sig når man zoomer ud. For i Danmark er det faktisk sådan, at man inden for store dele af offentligheden netop bliver betragtet som et samfundsproblem, hvis man ikke åbent erklærer sig som modstander af kapitalismen. Det gælder især inden for den kunstneriske og den akademiske offentlighed. Desuden husker de fleste nok Enhedslistens sommerparade med flere partimedlemmers ønske om en nationalisering af bankerne og folkets overtagelse af produktionsmidlerne. Den efterfølgende mundkurvspålægning kom som bekendt indefra, ikke udefra fra nogen »repressiv institution«. Tilsvarende har det gennem mit flerårige abonnement på Information hørt til sjældenhederne, at jeg har åbnet avisen uden at støde på variationer over temaet »kapitalismens dage er talte«. …

Med andre ord: Offentligheden, inkl. kapitalismen selv, giver rigelig plads til kapitalismekritik. Men når det er så afgørende for det radikale venstrefløjsmiljø at få plantet det modsatte indtryk i både sin egen og den kollektive bevidsthed, er det fordi miljøets egne kræfter ikke formår at formulere en kritik af eller et alternativ til kapitalismen, der har bid og tyngde.

Kritikken forbliver på fuck-niveau, som når Modkrafts Eskil Andreas Halberg i et indlæg skriver: »Fuck arbejdsløshed, fuck dårlige arbejdsforhold, fuck den økonomiske krise, fuck overarbejde, fuck verden, som den er. (…) Og sidst men ikke mindst: Fuck, at politikerne ikke gør noget ved samfundet.« Med så hult et budskab kommer man ikke langt. Så er der alt andet lige langt mere opmærksomhed at hente ved at fremmane billedet af Danmark som et politisk diktatur, hvor man bliver forhindret i at komme til orde. Det bekvemme heri er samtidig, at man slipper for det intellektuelle pres det er at formulere en sammenhængende kritik. Man kan nøjes med en omgang hærværk og et intetsigende slogan i graffiti og vupti, så er man kåret som rebelske helte, når ordensmagten griber ind.

Oploadet Kl. 06:53 af Kim Møller — Direkte link4 kommentarer
Arkiveret under:


4. december 2007

Mette Fugl: “Hvad er det for et samfund, der presser unge ud i et afmægtigt raseri…”

Ræverøde journalister er ikke vilde med Sarkozy, men mangler til gengæld ikke sympati for hærgende indvandrerunge. Fra fredagens 24 timer – Mette Fugl.

“Det foregår i en forstad til Paris. Gaden brænder. To teenagere blev dræbt, da de på deres motorcykler blev kørt ned af en politibil. En juridisk undersøgelse vil afgøre skyldsspørgsmålet. Men der er så mange flere spørgsmål, der trænger til et svar. Man kan med god ret spørge: Hvordan er vi nået dertil? Og hvis man er venlig: Hvad er det for et samfund, der presser unge ud i et afmægtigt raseri, hvor de ødelægger egne livsvilkår? Måske er der ingen livsvilkår at ødelægge? Måske er det bare noget lort, Monsieur le Président Sarkozy?… Jeg føler ikke med de forældre, der ikke påtager sig at ansvar. Jeg føler med de politifolk, der bare passer deres arbejde. Jeg føler ikke med de politifolk, der går over stregen. Det ender galt? Det er allerede sket.”

Orientering satte i søndagens lange udgave spot på Frankrig her et halvt år efter Sarkozys indsættelse, og den lå lige til venstrebenet, ihukommende at emnet også var sociale uroligheder (indvandrerunges vold) og arbejdsnedlæggelser (fagforeningsvold). Niels Lindvig og hans hidkaldte eksperter var enige i alt væsentligt. Sarkozy forførte den bange middelklasse, og selv seniorforsker Ulla Holm talte om “forføreren Sarkozy”. Værst var som altid Orienternings egne Jørgen E. Petersen, der gjorde fagforeningskampen til sin egen, og så ellers rask væk talte om våbenlobbyens journalistiske kamp for Sarkozy og afslutningsvis – behændigt serveret – den jødiske lobbys medvirken i Sarkozys valgsejr.

Mit kendskab til Sarkozys første halve år ikke fremragende, men jeg kender Orientering og P1, og et klart mønster viser sig: Ikke-socialistiske kandidater gør pr definition alt forkert, og er kun blevet valg, enten på grund af valgsvindel, pressedominans, demagogiske evner eller en kombination af det hele.



20. april 2007

P1 bærer stadig nag…

For et par år siden gjorde han franske muslimer vrede, da han som indenrigsminister ville håndhæve gældende fransk lov i ghettoiserede forstæder. P1 bærer stadig nag.

Om Nicolas Sarkozy, Konservative UMP – “autoritær-liberal” (Ulla Holm, 19/4-07)

Om Segolene Royal, Socialistpartiet – “anti-disciplinær” (Jan Evens, 20/4-07)

Oploadet Kl. 17:31 af Kim Møller — Direkte link2 kommentarer
Arkiveret under:


23. juni 2006

PEW: Europæerne mener Muhammedsagen har baggrund i muslimsk intolerance

Pew Research Center offentliggjorde idag en større undersøgelse om konflikten mellem Vesten og den islamiske verden, og skellet var ikke overraskende som det har været de sidste 1000 år, og med al sandsynlighed også vil være om 100 år.

Radioavisen (18.00) præsenterede rapporten med en ekspertanalyse fra DIIS-forsker Ulla Holm der delte sol og vind lige, hvad DR Online også valgte at gøre – Kløft i arabisk-vestlige forhold.

“Vesterlændinge ser generelt muslimer som fanatiske og intolerante, mens muslimer i Mellemøsten og Asien generelt ser vesterlændinge som amoralske, egoistiske og grådige.”

Skellet er skarpt, men det drejer sig på ingen måde blot om to civilisationer der ikke forstår hinanden. Det drejer sig i lige så høj grad om at den ene part godtager vold i sine religions navn, og har en uoplyst befolkning der køber diverse konspirationsteorier om Vesten. 

PEW præsenterer rapporten under titlen Europe’s Muslims More Moderate (pdf, 62 s.), og læser man moderat i betydningen mindre ekstrem – så dækker det fint.

Undersøgelsen er i det hele taget spækket med gode argumenterer imod multikultur, dog naturligvis pakket ind i dialogsøgende floskler. Fire klip…

Muslimer bosiddende i Vesten mener terrorisme kan være iorden for at forsvare ‘islam’… (s.4)

Muslimer bosiddende i Vesten mener ikke arabere stod bag 11. september… (s. 4)

Tyrkiet i EU – et land hvor blot 44 pct. mener demokrati og islam er forenelige… (s. 5)

Bliver spændende at se om Ritzaus Bureau og DR får held til at holde de her tal ude af den danske debat. (s. 21).

Oploadet Kl. 19:34 af Kim Møller — Direkte linkSkriv!


13. marts 2006

DIIS-forsker om Muhammedsagen: “the crisis is about national identity”

Seniorforsker Ulla Holm fra DIIS opsummerer Muhammedsagen – her konklusionen fra The Danish Ugly Duckling and the Mohammed Cartoons (pdf, 6 s. – via Christian).

Conclusion: The Danish Ugly Duckling

The Danish Minister of Foreign Affairs has declared that Denmark is in the worst foreign policy crisis since Second World War. This is not wrong at all. But it is also an internal crisis because the crisis is about national identity. The cartoons have revealed that there exists a close linkage between the domestic and the international sphere, and that foreign policy is about how nation-states perceive themselves on the internal arena.

All school kids have read the fairy tale the Ugly Duckling by Hans Christian Andersen. It belongs to the national literary heritage. From childhood on, Danes learn that Denmark is a cosy and peaceful agricultural corner. It might appear at first glance that Danes are ugly because they have too big heads, but with age they learn how to behave gracefully and civilized. The fairy tale tells the Danes that they grow up to ‘swim’ even better than other swans. This perception is linked to a vision of the Danish state-nation being more democratic than other nation-states due to the welfare state and tradition of political anti-elitism and egalitarianism. Danish governments therefore consider it a moral right to exercise influence beyond the Danish borders. This self-perception is however shattered now because the Danish state-nation did not take into consideration that other state-nations and other societies do not consider Danish foreign policies as the best policies in the world.

Ypperlig oikofobi fra overdrevet. Det er ganske vist!

Oploadet Kl. 19:03 af Kim Møller — Direkte linkSkriv!
Arkiveret under:


30. maj 2005

Fransk NON til EU-forfatningen – får den manglende folkelige opbakning aldrig konsekvenser

Frankrig afviste igår ved folkeafstemningen EUs forfatningstraktat, og da denne ifølge EUs egne regler kun kan gennemføres ved ensstemmighed landene imellem – så bortfalder det hele og EU fortsætter med Nice-traktaten som formelt grundlag. Men nej, sådan spiller det europæiske klaver ikke…

Ligeledes slemt er det at medierne, som jo i forhold til demokratiet burde være en vagthund – i den her henseende logrer med halen og undlader at fremhæve det faktum at EU-forfatningen nu reelt er bortfaldet.

DR2 valgte igår at sende tre timer om det franske EU-valg med Martin Krasnik som ordstyrer i et stort opsat show med interviews af utallige eksperter, korrespondenter og politikere. Det store spørgsmål blev naturligvis ‘Hvorfor stemte franskmændene nej?’, og selvom eksperterne ikke alle var enige i det spørgsmål – så var der ikke en eneste som blot strejfede det ræsonnement at det kunne jo være fordi flertallet af franskmændene ikke mente EU-forfatningen var en bedre traktat for dem end den nuværende.

Det blev til utallige bortforklaringer, og her var ingen værre end seniorforsker Ulla Holm, der tolkede nej’et som udtryk for at traktaten ikke var vidtgående nok i forhold til skabelsen af et ‘føderalt Europa’ (mine ord).

Bedst var et interview med den franske filosof André Glücksmann, der tolkede nej’et som udtryk for at at EU selv i kernelandet Frankrig ikke havde den nødvendige folkelige forankring. Herom har han utvivlsom ret, og det burde jo sådan set i sig selv være grund nok til at stoppe udviklingen – hvadenten 45 eller 55 pct. på en given dato sætter sit kryds ved ja eller nej.

Historien går nu sin vante gang, eksempelvis kan man her til morgen på DR Online læse:

“[Luxembourgs premierminister, Jean-Claude Juncker] Juncker vil op til et EU-topmøde 16.-17. juni lave en evaluering af situationen. Sammen med EU-kommissionens formand, Jose Manuel Barroso, konstaterede han på et pressemøde, at 49 procent af Europas borgere allerede har godkendt forfatningen.”

Det er sikkert rigtigt at de ti lande som hidtil har ratificeret EU-forfatningen tilsammen udgør 49 pct. af Europas befolkning, men faktisk har kun Spanien haft en folkeafstemning – og problemet med den folkelige forankring forsvinder jo altså ikke fordi disse landes politikere enten ikke kan, eller ikke vil sende spørgsmålet ud til afstemning. Herhjemme kunne man idag i P1 Morgen høre fuldblods-teknokraten (prof. i forvaltningsret) Claus Haagen Jensen tage den for ham logiske konsekvens, og slet og ret anbefale at man helt droppede folkeafstemninger i EU-spørgsmål. Oprindeligt blev EU grundlagt for folkets skyld. Det er længe siden…

Opdate:

William Kristol (The Weekly Telegraph) – A New Europe?:

“Europe deserves better than the political class and the political discourse (to use a European formulation) that it has been stuck with. In this respect, the leftists rallying in Paris against the constitution last Wednesday were right to insist that their “No” was “A hopeful No.” This is a moment of hope–for the prospects for a strong, pro-American, pro-liberty, more or less free-market and free-trade, socially and morally reinvigorated Europe.

Oploadet Kl. 09:08 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper