6. maj 2010

Ny forskning: “Danske journalister er mere midtsøgende end… befolkningen som helhed…”

Man kunne tage konklusionerne af den empiriske undersøgelse mere seriøs, hvis ikke journalisternes politiske tilhørsforhold blev bortforklaret så primitivt. Fra Videnskab.dk – ‘Røde lejesvende’ laver i virkeligheden professionel journalistik.

“Du skal næsten have boet i udlandet for at undgå at høre bragene fra nogen af de bredsider, som danske politikere og debattører fra højrefløjen har affyret mod især journalister i DR… Ny dansk forskning viser, at Søren Espersen ligesom bl.a. økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen og Jyllands-Postens kommentator Ralf Pittelkow har skudt gråspurve med deres kritiske kanoner. DR’s journalister laver akkurat lige så velafbalanceret politisk journalistik som kollegerne på TV 2… Begge kanaler laver reelt fair, upartisk og professionel politisk journalistik…

Undersøgelsen er lavet af bogens forfattere, professor Erik Albæk, adjungeret professor Claes Holger de Vreese samt adjunkt, ph.d. David Nicolas Hopmann, alle fra Center for Journalistik på Syddansk Universitet… Konkret har forskerne kigget på:

1. Politikernes synlighed (f.eks.: er politikeren i billedet og taler selv, eller bliver vedkommende refereret)

2. Positiv eller negativ omtale af politikeren eller politikken (kaldet ‘toning’, f.eks.: får begge parter lov at argumentere for og imod, burde partiet eller politikeren selv opleve indslaget som positivt, negativt eller neutralt)

3. Emnet; lægger det sig op ad en dagsorden, som man typisk opfatter som ‘rød’ (f.eks. ældre eller velfærd) eller ‘blå’ (f.eks. skattestop eller international sikkerhed).

Forskerne konkluderer, at indslagene på DR og TV 2 er “partipolitisk velafbalancerede” inden for alle tre kategorier…

Spørgeskemaundersøgelser af danske journalisters politiske ståsted viser i øvrigt, at langt de fleste politiske journalister – altså journalister med deres daglige gang på Christiansborg – slet ikke er decideret venstreorienterede, som det ellers er blevet påstået mange gange. I stedet tilhører de midten af dansk politik.

(fra Kunsten at holde balancen, Syddansk Universitetsforlag; via Videnskab.dk)

Danske journalister er mere midtsøgende end såvel befolkningen som helhed som den befolkningsgruppe, som de socialt minder mest om: de 30-65-årige med mindst en gymnasieuddannelse bag sig… Danske journalister er med andre ord ikke er røde, men nærmere en slags lilla, typisk med en næsten overdrevet forkærlighed for Radikale Venstre, men omvendt med en ekstrem afholdenhed fra SF og Enhedslisten i forhold til andre danskere på samme uddannelsesniveau.”

Tallene viser, ikke at journalister er “mere midtsøgende”, og ej heller “en ekstrem afholdenhed fra… Enhedslisten”. Undersøgelsen påviser, at journalister i kulturpolitiske henseende er groft venstreorienteret. Det mest kulturrelativistiske parti i Folketinget, Det Radikale Venstre, med en vælgeropbakning på 3-5 pct., har blandt journalister en opbakning på hele 31 pct. – næsten lige så meget som hele hele regeringsblokken, der tilmed inkluderer ti pct. til de radikale udbrydere i Liberal Alliance.

Forskellen på vælgerne som helhed og journalister er store, og det præger selvfølgelig dækningen. Objektivitet er som det fremgår af artiklen, ikke en fast størrelse, og så kan (røde) forskere konkludere nok så meget, og lade (røde) journalister lave ‘myte-gendrivende’ journalistik. Her lidt fra bogens konklusioner…

(forskernes konklusioner, pkt. 2-4; Videnskab.dk)

Mere.

  • 6/5-10 Syddansk Universitet – Forskere punkterer mediemyte.
  • 6/5-10 Jyllandsposten – Forskere: Journalister er ikke røde lejesvende.
  • 6/5-10 Med deres egne ord – Erik Albæk om Leninisme og det proletariske demokrati (1985).
  • 6/5-10 Journalisten – Ny bog: Myten om de “røde lejesvende” holder ikke.
  • “Og bogen indeholder flere overraskelser – heriblandt, at danske politiske journalister er betydeligt mindre venstreorienterede end befolkningen som helhed.”

    

    20. maj 2009

    Forsker frikender journalister for skævvridning: Befolkningen er “generelt en smule til højre”

    I seneste udgave af Weekendavisen, har Anders Boas et langt interview med David Nicolas Hopmann, der netop er blevet ph.d. på en afhandling om politisk skævhed i de danske nyhedsudsendelser under valgkampe. Han konkluderer lidt forsimplet, at det ikke er journalisterne der er venstreorienterede, men befolkningen der er højreorienterede. Fra Skævvridning: Så er vi heller ikke vigtigere (ikke online).

    “»I USA taler man om en ‘liberal media bias’, i Tyskland kalder nogle public service-stationerne for Rotfunk i stedet for Rundfunk og i England har man anklaget BBC for at hælde til venstre. Alle steder går det samme argument igen. Den enkelte journalist er venstredrejet, og derfor bliver det journalistiske produkt også venstredrejet. Det er et argument man finder i næsten alle vestlige lande,« fortæller forsker i journalistik ved Syddansk Universitet David Nicolas Hopmann. Han har netop forsvaret sin ph.d.-afhandling om politisk skævhed i de danske nyhedsudsendelser under valgkampe, og ifølge ham er der absolut ingen tegn på nogen systematisk ubalance. Hverken til fordel for den venstre eller den højre side af Folketinget.

    […]

    »Hvordan sikrer DR upartiskhed? Det er spørgsmålet, der er særlig vigtigt i lyset af det faktum, at journaliststanden generelt er mere venstreorienteret end resten af befolkningen. Den ene undersøgelse efter den anden dokumenterer denne tendens,« skrev Katrine Winkel Holm den 25. april i Jyllands-Posten. Men hvor venstreorienteret er journaliststanden egentlig:

    »Det korte svar er , at journalister ligger en anelse til venstre. Med tryk på ‘en anelse’. På en klassisk venstrehøjre-skala fra et til 10, ligger befolkningen generelt en lille smule til højre for midten, mens undersøgelser af Christiansborgjournalister og journaliststuderende viser, at de ligger marginalt til venstre,« siger David Nicolas Hopmann.

    Samtidig mener han, at kritikken af Danmarks Radios journalister forudsætter, at der er den direkte forbindelse mellem journalisternes holdninger og medieindholdet… David Nicolas Hopmann mener, at den enkelte journalist har en begrænset mulighed for at farve sit stof… I virkeligheden skal man måske snarere være bekymret for »røde chefer« end for »røde lejesvende«: »Der er forskning fra udlandet, der peger på, at der er en vis sammenhæng mellem den holdning avisers ledere udtrykker og avisens journalistik. Den er ikke stærk, men den er der. Her er der tale om en socialiseringsproces, hvor du for eksempel prøver at behage din redaktionssekretær, så hvis man overhovedet skal være bekymret, så er det nok her. Hvis du har en ledelse med en historie eller et politisk ståsted, så er det langt mere afgørende end den enkelte journalist. Men mediecheferne er nu heller ikke særlig røde, så heller ikke her tror jeg, at man behøver at bekymre sig.«

    […]

    Når kritikken af det skæve mediebillede fremføres hører man ofte journalister og andre forsvare sig med ideerne om upartiskhed og objektivitet, men det forsvar, mener David Nicolas Hopmann, netop er et af problemerne i debatten: »Jeg køber ikke ideen om den tilstræbte objektivitet. Sådan fungerer journalistik ikke. Når du sidder på en redaktion, vil du som journalist have en historie, der er interessant. Den enkelte journalist vil gerne på forsiden, citeres i Radioavisen klokken syv, og det bliver man ikke , hvis man krampagtigt balancerer den ene og den anden side. Det gør man ved at skrive en spændende historie. Medierne retter sig efter, hvad der har værdi som nyhed, og det er ikke nødvendigvis det objektive eller balancerede. Balance er ikke et nyhedskriterium, men et ideal…«

    Det fører dog, ifølge David Nicolas Hopmann, ikke til en skæv dækning: »… Det er ikke den enkelte journalists politiske holdning, der styrer journalistikken.« siger David Nicolas Hopmann og fortsætter: »Både udenlandsk og nyere dansk forskning viser, at journalister først og fremmest er håndværkere. De kan godt lide at møde spændende mennesker, at få svar på deres spørgsmål, at skrive og formidle interessante historier. Det er det, der driver dem, ikke politiske motivationer.«

    Han mener, at journalister i virkeligheden køber højrefløjens argument… Katrine Winkel Holm har i debatten henvist til en undersøgelse fra det sidste valg, der viser en markant skævhed i nyhedsdækningen til fordel for oppositionen. David Nicolas Hopmann har i sin ph.d.-afhandling undersøgt nyhedsdækningen i de sidste fem folketingsvalg, og han kan ikke genkende denne skævhed: »Konklusionen fra min undersøgelse er , at der ikke er nogen systematisk skævvridning i mediernes dækning. For det første kan man se, at dækningen i Danmarks Radio og TV2 ligner hinanden forbavsende meget. Forskellen mellem de to kanaler er langt mindre end forskellen fra valg til valg inden for den samme kanal. Den eneste tydelige tendens er , at vi altid finder en overrepræsentation af regeringen, fordi en regering handler og en opposition taler. Det er det man kalder Kanzler-effekten i Tyskland.«

    Men hvis der ikke er nogen signifikant ubalance i mediernes dækning, hvorfor bliver folk så ved med at se den?

    Det bygger ifølge David Nicolas Hopmann på tre ting: »For det første skyldes det, at folk har en tendens til at overvurdere forbindelsen mellem journalisters politiske holdning og deres produkt. For det andet viser forskning, at folk har en tendens til at lægge mere mærke til holdninger, der ikke stemmer overens med deres egne. Man husker simpelthen kun de indslag fra nyhederne, hvor man ikke var enig i vinkelen. Det kalder man for hostile media-effekten. For det tredje har de fleste mennesker en idé om, at medierne har en stærkere effekt på alle andre end dem selv – det man kalder tredjepersons-effekten,« siger David Nicolas Hopmann.”

    Hopmann gør sig store krumspring for at adskille journalisten og det journalistiske produkt, men det kan man selvfølgelig ikke. Hovdabrekka-undersøgelsen viste ikke bare, at journalisterne søgte et varieret og kreativt job, men at de stemte rødt, og særligt interesserede sig for kultur/multikultur og politik/International politik. Lige netop derfor var danske journalister – grundet den polariserede danske debat, væsentlige mere politisk interesserede end i andre lande. De foretrukne medier var ikke overraskende DR og Politiken.

    Den danske debat har i en årrække haft det kulturpolitiske som omdrejningspunkt, og her kan journaliststanden på ingen måde siges at ligge “en anelse til venstre” eller “marginalt til venstre”. De er derimod sikre garanter for et rødt flertal der åbner grænser og underminerer det nationale.

  • 15/12-06 Uriasposten – … 86 pct. af danske journaliststud. stemmer rødt.
  • Oploadet Kl. 12:50 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper