31. januar 2012

Danske skoler fravælges til fordel for muslimske: “Forældrene mener, deres barn fortjener noget bedre”

Viceskoleinspektør Per Vigand fra Abildgaardskolen i Vollsmose, fortæller på TV2 at forældrene typiske forklarer skoleskiftet med at “friskolerne tilbyder undervisning i arabisk”. Så kan undervisningsminister Christine Antorini og sammenrendet af kultursociologer og antropologer tale herfra til dommedag om manglende rummelighed i folkeskolen og legitime krav om større faglighed. Fra Politiken – Nydanskere fravælger folkeskolen.

“Især de muslimske friskoler oplever et boom i elevtallet – på bare tre år er det steget med 25 procent fra 3.175 til knap 3.967 elever, viser tal fra Undervisningsministeriet. Væksten er en del af en bredere tendens: Indvandrere og efterkommere har overhalet flertallet, når det gælder brug af privatskoler…

Det er især de ressourcestærke muslimske forældre, der vælger den almindelige folkeskole fra og melder deres barn ind i en af de cirka 22 friskoler, som er oprettet af tyrkiske, arabiske eller andre grupper fra det muslimske indvandrermiljø, siger kultursociolog fra Aarhus Universitet Christian Horst:

»De muslimske forældre har gjort sig nogle overvejelser om, at folkeskolen ikke er god nok. Forældrene mener, deres barn fortjener noget bedre«.

Annette Haaber Ihle, som er antropolog ved Københavns Universitet og har forsket i muslimske friskoler, mener, at folkeskolen ikke er god nok til at tage imod børn med en anden kulturbaggrund og få dem til at føle sig velkomne.

… børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) vil ikke bebrejde de forældre, der vælger en muslimsk friskole til deres børn.

»Jeg synes, det er ærgerligt på samme måde, som når danske forældre vælger folkeskolen fra. Men i forhold til nydanske elever har vi det problem, at vi kan se, at folkeskolen ikke er god nok til at løfte dem fagligt«, siger hun.”



15. november 2011

DRC og den svære ytringsfrihed

Da Breivik-sagen var på sit højeste, var der ifølge medierne ingen grænser for hvor stygt debatten gik på højreorienterede blogs, og det lykkedes da også flere aviser at finde noget de kunne bruge. Det er ret nemt, jeg erindrer kun at have slettet nedenviste kommentar, og her var jeg sådan set også lidt i tvivl.

(Uriasposten, 4. november 2011)

Jovist er ‘HardeHenrik’ rækkevidde, men den afsluttende hyldest til Breivik kan man i skrivende stund finde 142 steder på nettet, blandt andet på BT.dk, hvor en ‘Peter Jensen’ i går skrev: “Breivik er min helt”.

(BT.dk, 14. november 2011: Ord for ord: Det sagde Breivik i retten)

Siden ‘HardeHenriks’ lavede et drive-by, har jeg kun slettet enkelte kommentarer, herunder en enkelt af ‘Tolder’ og to af ‘Charles Nielsen’ der ifølge min vurdering opfordrer til vold, omend næppe er ulovlige juridisk set. I sidste måned havde Fakhra Sareen og Christian Horst, henholdsvis formand og næstformand en kronik i Politiken, der gik i rette med Uriasposten.

De skriver at ‘pointen’ med en af mine blogposter, var at afsløre Niels-Erik Hansen (DRC) som ‘muslimelsker’, men jeg introducerede jo faktisk citatet med en iskold pointe der holder hele vejen. Hvis det er racisme, når supermarkeder ikke vil have tørklædeklædte muslimer bag disken, så må det vel også være racisme, når slagterier ikke vil ansætte kristne til visse funktioner. Når DRC melder supermarkederne for racisme, men omvendt opfordrer slagterier til at søge dispensation – ja, så er det hykleri.

Kronikørerne fortsætter om ‘dødstrusler og anden hadefuld tale’ med henvisning til Uriaspostens kommentarspor, men intet af det citerede kan tolkes som en dødstrussel, og det der er hadefuld tale for dem, vil jeg nærmere betegne som upassende humor.

Jeg forholder mig retten til at påtale Niels-Erik Hansens hykleri, og jeg kommer aldrig til at moderere Uriaspostens kommentarspor efter DRC’s sarte følelser i forhold til det af dem ønskede multikulturelle samfund.

Fra Politiken, 21. oktober 2011 – Racismecenter: Der hersker store misforståelser om ytringsfriheden.

“Man kan vælge at se det, vi så i Norge denne sommer, som udtryk for en syg persons ekstreme handlinger… Men man kan også se denne handling i en kontekst, hvor den er et yderpunkt på et kontinuum, som udspringer af miljøer, hvor man dyrker et had mod ’etnisk andethed’ som en trussel mod nationen, og hvor det nu bliver åbenbart, at det ikke kun er minoriteterne, der skal forfølges. Også de personer, der gør sig til talsmænd for humanisme og tolerance over for medborgere med anden etnisk baggrund, bliver nu udsat for overgreb og lagt for had. …

Ytringsfrihed er ikke og har aldrig været retten til at fremsætte dødstrusler og anden hadefuld tale.

Lad mig give et eksempel og starte med Google DRC’s centerleder Niels-Erik Hansen. Det første hit på internettet (og altså det mest læste) er en artikel skrevet på den højreorienterede hjemmeside Uriasposten. Her læser man: »Niels-Erik Hansen opfordrer slagterier til at søge dispensation, så muslimer bevarer særret«.

»Når danske butikker undlader at ansætte muslimske piger med tørklæde, er det udtryk for racisme, der skal bekæmpes med lov. Når danske slagterier afviser kristne, opfordrer Dokumentations- og rådgivningscentret om racediskrimination slagterierne til at søge dispensation«.

Der henvises til en artikel bragt i Kristeligt Dagblad i januar 2011, hvor pointen synes at være, at han her blev afsløret som den »muslimelsker«, han i virkeligheden er!

Artiklen får følgende kommentarer fra læserne af hjemmesiden: »Slagterierne griner af deres kritikere hele vejen til banken. Det eneste effektive svar er at lade være med at købe slagteriprodukter, indtil slagteriet er fuldstændigt ophørt med halalslagtning på alle deres produkter« (indlæg kl. 18.02). En kommentar, der er relevant i forhold til emnet.

Men se nu, hvad der sker kl. 18.20: »Så tog Fanden Thøger. Mon han ikke kunne tage Niels-Erik som en bonus? Jeg vil ikke savne nogen af dem«.

Herefter går det helt galt. Kl. 18.48: »Jeg ved godt det er helt off topic … MEN! Tøger Seidenfaden er død! HALELUJA!! Nu brænder den infame stodder op i helvedet. Gid de andre svin ville følge ham lige så hurtigt«.

Eller hvad med den her kl. 19.25: »Allah er den største slagter, og Niels-Erik Hansen er hans profet«. Og »Vedr. Thøger så var han jo nærmest skabskonvertit, så måske han sidder i paradis nu, med de berømte 72 jomfruer, or not! Burn in hell!« Og videre: »Thøger var landsforræder. Ingen tårer herfra«.

Ovenstående er eksempler på en rigtig modbydelig form for dyrkning af ’ytringsfrihed’. Det kan da ikke afvises, at der måske i sådanne miljøer er et afvigende enkeltindivid, der får kraften til handle!

… kun det første indlæg er underskrevet med noget, der kunne ligne en ægte identitet. De øvrige indlæg er underskrevet af nogle, der kalder sig ’Tolder’, ’Anonym’, ’Niels P.’ osv. Så disse ’modige’ mennesker, der benytter sig af deres ’ytringsfrihed’, har altså ikke selv modet til at stå frem med eget navn.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper