5. december 2010

“Det er vigtigt, at… politikerne deler sig efter anskuelser, så der ikke opstår politikerlede…”

Fra Berlingske Tidende. Ph.d. Lars Hovbakke Sørensen sammenligner Danmark med Belgien, og spørger – Hvad kan vi lære af Belgiens opløsning? (29/11-10).

“Ud over sprogstriden, den manglende fælles historiebevidsthed, de økonomisk-sociale modsætninger mellem nord og syd og den generelle utilfredshed med integrationspolitikken er der imidlertid også en femte meget væsentlig grund til, at separatismen har fået mere og mere vind i sejlene. Det drejer sig om de politiske samarbejdsmønstre, der har udviklet sig i parlamentet. I Belgien har man to partier, hver gang man i andre lande har ét. Der findes med andre ord både et flamsk liberalt parti og et fransk liberalt parti. Der findes både et flamsk socialistparti og et fransk socialistparti. Og så videre.

Da eksempelvis det franske og det flamske socialistparti ofte har haft svært ved at samarbejde med hinanden, er regeringerne i Belgien ofte endt med i stedet at blive brede koalitionsregeringer, dannet på tværs af det traditionelle højre/venstre-skel. Altså f.eks. flamske socialister, liberale, kristelige demokrater (konservative) osv. i én og samme regering. Dette har sammen med de altid meget vanskelige og langvarige regeringsforhandlinger efterhånden ført til en meget stor politikerlede i den belgiske befolkning og en stigende generel modstand imod »systemet«. På denne måde kan man sige, at de indre politiske, økonomiske, sociale, sproglige og kulturelle modsætninger i Belgien og den tilsvarende manglende belgiske fællesskabsfølelse har haft en selvforstærkende effekt i de seneste år. Det er derfor, at modsætningerne nu er vokset til et punkt, hvor der ikke synes nogen vej tilbage. Belgien vil med stor sandsynlighed ikke optræde som en samlet stat på europakortet om 15-20 år.

For at et land kan holde sammen er det vigtigt ikke blot at have en fælles historie, men også at have en stærk bevidsthed om og et stærkt kendskab i befolkningen til denne fælles historie. Det er vigtigt at have et fælles sprog, som alle, der bor i landet, kan bruge og identificere sig med. Det er væsentligt, at de økonomiske og sociale forskelle ikke bliver for store. Samtidig er det også vigtigt at undgå en situation, hvor en bestemt del af befolkningen føler, at det altid er dem, der skal betale til alle de andre. I Danmark, som har en omfattende omfordelingspolitik, er der blandt andet en risiko for, at de, der er nettobidragydere til velfærdsstaten, udvikler en modstand imod dem, der er nettomodtagere af overførselsindkomster. Ligesom flere og flere flamlændere ikke længere ønsker at give penge til Wallonien. Desuden er en vellykket integration af udlændinge tydeligvis en forudsætning for et bredt nationalt sammenhold. Og sidst, men ikke mindst: Det er vigtigt, at de politiske partier hver især har en klar politik, og at politikerne deler sig efter anskuelser, så der ikke opstår politikerlede i befolkningen på baggrund af en utilfredshed med en konsensuspræget politik, hvor partierne ligner hinanden alt for meget. Danmark vil næppe opleve separatisme som i Belgien. Men både Danmark og mange andre europæiske lande kan på længere sigt måske risikere at opleve et opbrud og en opløsning i en anden form, hvis ikke vi er opmærksomme på løbende at tage diskussionen om de fælles værdier.”



7. oktober 2008

Lektor Lars Hovbakke Sørensen advarer: Højrenationalisme kan modvirke EU-føderalismen

Venstrefløjen har fundet en ny utopi at forfølge. Lektor Lars Hovbakke Sørensens analyse af højrefløjens fremgang i Europa i mandagens P1 Morgen var reelt en subjektiv kommentar. Delvis transkription.

P1-vært: Det går rigtigt godt i de her år for mange højrenationalistiske partier rundt omkring i Europa. Vi ser det i Norge, Italien og Schweiz, og senest også ved valget i forrige weekend i Østrig. Her blev cirka hver tredie kryds sat i kolonnen yderst til højre…

[…]

Lars Hovbakke Sørensen, ekstern lektor: … frygten for globaliseringen… de nationalistiske partier… i protest gået endnu mere ud til højre og stemmer på højreekstremistiske partier

P1-vært: Hvad vil den her yderste højrefløj med Østrig?

Lars Hovbakke Sørensen: Jamen de vil dels stoppe indvandringen. Det er den primære ting. Og så har de også den der EU-skepsis… Så det er noget der minder meget om det vi kender fra Dansk Folkeparti og Fremskridtspartiet i Norge, selvom man selvfølgelig ikke kan sammenligne partierne direkte. Der er jo gradsforskelle i hvordan retorikken er, helt klart.

[…]

P1-vært: … det nationalistiske højre… Er det, det samme som sker i de her lande?

Lars Hovbakke Sørensen: Ja, der er de her generelle europæiske tendenser. Reaktionen imod globaliseringen, og den øgede indvandring og så videre. Og så er der en tredie generel europæisk tendens, som måske i virkeligheden er den aller aller vigtigste, og det er at vi har fået Anden Verdenskrig længere på afstand. I dag er det jo sådan, at kun de ældre i vores samfund i Vest-Europa kan huske Anden Verdenskrig og dvs, at det her med hvad nationalisme i sin yderste konsekvens kan føre til af ulykker og menneskelige tragedier, det er der rigtig mange mennesker der ikke kan huske længere. Har kun fået det fortalt af deres forældre eller bedste forældre, og det er måske ikke helt det samme, som hvis man selv har oplevet det. Og det gør at der ikke er det der filter i forhold til at stemme på højrenationale partier, som vi måske har set hos nogle af de ældre gernerationer.

P1-vært: Det kan vel også være at de højrenationale partier i dag står for noget andet end det du som historiker også kan se skete dengang i sin tid.

Lars Hovbakke Sørensen: Det kan man sige, at det gør de selvfølgelig til en vis grad, men stadigvæk har de det der nationale, som det meget meget vigtige i deres partiprogram, som det der overskygger alt andet i partiprogrammet – det der gennemsyrer det hele – både gennemsyrer modstanden mod indvandring og modstanden mod EU. Og det som man kan sige det er, at det nationale, det her nationale fokus på al politik, det er det der i sin yderste konsekvens, hvis det udvikler sig videre, kan føre til nogle nationalistiske partier, nogle nationalistiske strømninger der minder om dem vi havde i 30’erne.

P1-vært: Ja fordi, hvordan ser du så den drejning, hvad kan den betyde for Europa?

Lars Hovbakke Sørensen: Ja, der kan man forestille sig et par forskellige scenarier. Man kan selvfølgelig forestille sig, at det er noget der går i sig selv igen, men man kan frygte, at det ikke gør det. Så ser jeg to scenarier. Enten så vil EU-samarbejdet blive begrænset til at kun handle om nogle bestemte emner, og ikke så meget handle om alle mulige forskellige emner, sådan som det gør i dag, fordi der hele tiden vil være modstand imod at udvide det yderligere, som vi har set ved folkeafstemninger om de seneste traktater. Så man kan forestille sig EU-samarbejdet vil begrænse sig til at handle om decideret grænseoverskridende problemer… Det andet scenarie, som er en lille smule værre, det er at det europæiske samarbejde helt bryder sammen, så den her periode fra 1945 frem til i dag vil blive betragtet som en parentes i historien… Vi kan allerede se tendenser til det i forbindelse med finanskrisen, hvor nogle stater, Irland for eksempel er ude og sige – vi vil løse det her selv…

Man kan sige, at det er nok ikke er sandsynligt at vi får en situation fuldstændigt som i 30’erne og 40’erne, hvor de europæiske lande begynder at slås med hinanden igen, med voldelige midler, men man kan godt forestille sig en øget konkurrence og en mere mindre grad europæisk samarbejde i fremtiden, hvor EU-samarbejdet vil koncentrere sig om færre emner, og måske generelt blive mindre omfattende, netop fordi de nye generationer ikke ser det europæiske samarbejde som et mål i sig selv. Det gjorde de ældre – de sagde, at vi aldrig mere vil have Anden Verdenskrig, og derfor bliver vi nødt til at samarbejde…

… man har selvfølgelig lov til at stemme ud fra nationale hensyn, men det er bare noget man måske skulle have i baghovedet. Også som ung vælger i dag, at det altså kan få nogle konsekvenser for det europæiske samarbejde…

P1-vært: … set i det (historiske perspektiv) er det jo ikke specielt skelsættende kan man sige, at de europæiske lande tænker nationalistisk…

[…]

Lars Hovbakke Sørensen: Det er meget interessant, når man sammenligner de her forskellige europæiske lande, at ud over de her generelle europæiske tendenser og forklaringer på nationalisme, så kan man også se nogle nationale forklaringer på hvorfor det slår igennem mere nogle steder end andre steder. At der bliver stemt på de her højrenationale partier. Hvis vi nu tager eksemplet Norge, så er der ingen – eller ikke ret mange nordmand som har et filter til at stemme på Fremskridtspartiet, fordi det nationale betragtes som ufarligt i Norge, modsat i Tyskland hvor man jo har erfaringerne med Anden Verdenskrig. Norge har aldrig været en aggressiv stormagt der har erobret andre lande. Hvis man tager Spanien, Portugal og Grækenland som eksempel, så har de lande erfaringer med højreorienterede nationalistiske diktaturer frem til midten af 70’erne, midten af 1970’erne, og det vil sige, at der er mange stadigvæk her, der kan huske de her erfaringer med, hvad højrenationalisme kan føre til, og det gør at de her partier de slår ikke igennem, i de her lande…

P1-vært: – Sådan lød vurderingen altså, sådan lød analysen fra Lars Hovbakke Sørensen. Ekstern lektor ved Europastudier, Århus Universitet.

Apropos.

  • 22/9-08 Berlingske Tidende – SF sammenligner DF med nazister (Kamal Qureshi).
  • 2/10-08 Orientering, P1 – Norge strammer asylpolitikken (efterligner Danmark).
  • 5/10-08 Jyllandsposten – SF vil omklamre og rose DF (Søvndal skifter strategi).
  • Oploadet Kl. 06:17 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer
    

    6. november 2007

    En uge før valget – stadig ikke fokus på det essentielle

    Valgkampen er gået ind i sin afsluttende fase, og TV2s Kaare R. Schou har åbnet de ideologiske sluser i en grad ingen andre politiske kommentatorer turde drømme om. Igår blev Niels Krause-Kjærs kommentator-rolle problematiseret, fordi han havde hjulpet en konservativ ven med at udarbejde valgmateriale, men Kaare R. Schou er fra fødder til isse talerør for Socialistisk Folkeparti. Idag fortalte han at Dansk Folkeparti og regeringen stod for en udlændingepolitik der “anstændigvis” måtte ændres, og derfor skulle Ny alliance søge SR-alternativet. Dansk Folkeparti havde ganske enkelt et helt andet “menneskesyn”, og det var integrationsminister Rikke Hvilshøj der opbyggede “skræmmebilleder”, når hun påstod af SR-NA ikke ville kunne kontrollere den øgede indvandring…

  • 6/11-07 Omnial – TV2’s valgekspert Kaare R. Skou: Vi må anstændigvis føre en lempeligere udlændingepolitik (I, II, III, IV, V).
  • Journalisterne har travlt med hype Naser Khader frem, og ligesom Schou ikke bliver konkret i forhold til det politiske, så går den øvrige journaliststand behændigt udenom Ny alliances udlændingepolitik, og konkretiserer den ideologiske afstand til den af regeingen førte politik gennem seks år. Jovist, betragter dele af regeringen Dansk Folkeparti som ‘onde racister’ – det gør en af mine bekendte også (SFer ind til benene, tidl. byrådskandidat), trods det forhold at han på en islamvenlig dag retorisk befinder sig et sted mellem Mogens Camre og Mogens Glistrup. Når alt kommer til at alt, kan man ikke basere sin politik på afstandtagen til Dansk Folkeparti. Tør borgerlige politikere tage ansvaret for andet end symbolske lempelser i udlændingepolitikken? – det er spørgsmålet.

    Ny alliance er iøvrigt også grunden til at ingen journalister tør tænke i den ikke så fjerne VS-kombination, der definitivt ville sætte godhedseliten ude af spillet (og frigøre Dansk Folkeparti fra ansvarlighedens snærende bånd).

    Bedste analyse hidtil. Lektor Lars Hovbakke Sørensen i dagens Berlingske Tidende – Historisk skift på vej i udlændingspolitikken?

    “Mange danskere spørger sig selv i disse dage: Hvad vil der ske med udlændingepolitikken, hvis Ny Alliance bliver tungen på vægtskålen i det nye Folketing efter valget 13. november? Vil der ske en videreførelse af den stramme udlændingepolitik, som Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti indledte efter det historiske magtskift i 2001? Eller vil der ske en tilbagevenden til situationen før 2001, hvor de socialdemokratisk-radikale regeringer under ledelse af Poul Nyrup Rasmussen førte an i en meget lempeligere kurs på området?

    Det er vanskeligt at sige. Det er nemlig på forhånd svært at vide, hvor mange indrømmelser, Ny Alliance vil kræve på udlændingeområdet for at støtte, at en borgerlig regering kommer til magten. Der er imidlertid meget, der tyder på, at kravene til indrømmelserne fra Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti vil blive ganske betydelige. Det er nemlig i løbet af de seneste måneder, og især i valgkampens løb, blevet mere og mere tydeligt, at en revision af væsentlige dele af udlændingepolitikken har en meget høj prioritet hos Ny Alliance.

    Når partiets leder Naser Khader udtaler sig om dets mærkesager, fremhæver han næsten altid minimeringen af Dansk Folkepartis indflydelse samt en ændring af asylpolitikken og en ændring af udenrigspolitikken som nogle af de mest centrale ting. Emner som f.eks. skattepolitik, økonomisk politik, skolepolitik og kvalitetsforbedringer af den offentlige sektor har en meget lavere prioritet, når partilederen udtaler sig. Når han samtidig siger, at Ny Alliance ønsker, at Anders Fogh Rasmussen efter valget skal gå af og ikke på forhånd vil pege på ham som statsminister, men derimod kun som »kongelig undersøger«, må man antage, at en markant ændring af den asylpolitik, der har været ført siden 2001, vil være en forudsætning for, at Ny Alliance vil pege på Anders Fogh Rasmussen i stedet for at gå sammen med de radikale, SF og Enhedslisten om at pege på Helle Thorning-Schmidt.

    Man må med andre ord antage, at der vil ske markante ændringer på udlændingepolitikkens område, hvis Ny Alliance, som de fleste meningsmålinger i løbet af valgkampen indtil nu har tydet på, bliver tungen på vægtskålen efter 13. november. Anders Fogh Rasmussen har brugt billedet, at Danmark vil »blive en magnet« for asylansøgere, hvis man gennemfører ændringer af asylpolitikken i retning af at nedlægge asylcentrene og tillade alle asylansøgere at bosætte sig og arbejde ude blandt danskerne, allerede inden deres sag er behandlet, og hvis man generelt lader de asylansøgere, der er blevet afvist, gøre det samme. Statsministerens argument er, at en ændring af asylpolitikken vil gøre de danske regler lempeligere end de er i alle andre lande, som vi normalt sammenligner os med. Selv vores broderland Sverige, som er kendt for en meget lidt restriktiv udlændingepolitik inden for næsten alle områder, har ikke regler, der minder om de tanker, som blandt andet Ny Alliance og Socialdemokratene har været inde på.

    Naser Khaders argumenter for sin politik er blandt andet, at det er vigtigt, at Danmark ikke blot fører en »fast«, men også en »fair« udlændingepolitik, samt at Danmark har stor mangel på arbejdskraft. Derfor er det en god idé at lade lade asylansøgerne arbejde ude i det danske samfund, siger han. Statsministerens svar er, at man ikke bør løse problemet med mangel på kvalificeret arbejdskraft via asylpolitikken, men via en målrettet indsats for at skaffe kvalificeret arbejdskraft til de ledige job i Danmark.

    Der er altså meget, der tyder på, at markante forskelle i synet på udlændinge- og asylpolitikken kan blive en helt afgørende knast for et kommende samarbejde mellem Ny Alliance på den ene side og VKO på den anden.

  • 22/9-05 Politiken – Venstre og DF deler værdierne (Claus Hjort Frederiksen: “fælles værdier”).
  • 3/11-07 DR Online – V-bagland peger både på DF og NA (rundspørge blandt 97 lokalafdelinger).
  • 6/11-07 Nyhedsavisen – Venstre: S bomber hele udlændingepolitikken tilbage.
  • 6/11-07 Jyllandsposten – Læserbrev af Karsten Skawbo-Jensen (K): Bekostelig indvandring.
  • “Hvis regeringens stramme og fair udlændingepolitik får lov at fortsætte efter valget, er der håb om, at integrationen kan lykkes bedre, og at erhvervsfrekvens og velstand kan stige for alle i vores land.”

  • 6/11-07 Berlingske Tidende – Thomas Larsen: Thorning på kamikazetogt i udlændingepolitikken.
  • 

    21. september 2006

    DR om Sverigedemokraterne & det svenske valg…

    Medierne med DR i spidsen har de seneste dage været ude med forlydender om gode valg til højreekstremister i henholdsvis Tyskland og Sverige, og nazi-etiketterne hang som sædvanligt lidt for løst. Værst var dækningen af det svenske valg og det bevidstløse brug af associationstricket mod et parti, hvis politik ikke adskiller sig væsentligt fra Dansk Folkepartis. Partiet Sverigedemokraterne blev ikke betegnet som indvandringskritisk, men blev konsekvent præsenteret som ‘det fremmedfjendske parti Sverigedemokraterne’. Svært at tro der ikke foreligger en redaktionel beslutning bag.

    Det fremmedfjendske parti Sverigedemokraterna (SD) har fået et ekstremt godt valg i adskillige svenske kommuner i forhold til valgresultatet i 2002.” (DR Online, 18/9-06 03.00: Det fremmedfjendske parti Sverigedemokraterne gik frem)

    “Moderaterne alene fik over en fjerdedel af alle stemme, og det er Moderaternes store fremgang der bærer den borgerlige alliance, hvor også Centerpartiet gik frem, men hvor Kristdemokraterne og Folkdemokraterne begge gik tilbage. Det fremmedfjendske parti Sverigedemokraterne fik sit hidtil bedste valg…” (Radioavisen, 18/9-06 07.00)

    “De lokale valg blev en sejr til det fremmedfjendske parti Sverigedemokraterne fortæller Mathilde Kilmer…” (Radioavisen, 18/9-06 08.00)

    Det fremmedfjendske parti Sverigedemokraterne fik på landsplan et pænt valg med…” (P1-Radioavisen, 18/9-06 08.00)

    I TVavisen mandag aften (21.00) blev der vist et indslag om det skiltet kaldte for “højre-drejning”, og herefter gik det videre til Sverige hvor en kvindelige pædagog på gaden kunne fortælle at hun troede “situationen bliver værre” – underforstået, højrefløjens succes var et (demokratisk) problem. Afslutningsvis forlød det….

    “De andre partier har allerede meldt ud at de ikke vil samarbejde med et parti som Sverigedemokraterne…”

    Herefter gik det direkte fra DRs Torben Schou i Landskrona videre til Jakob Vinde Larsen fra et studie i Stockholm. Her et eksempel fra dialogen….

    DR-vært: Hvis man hører det her, så kan man se at Sverigedemokraterne allerede er Palle alene i Verden. Hvorfor er der ingen der vil lege med dem?

    Jakob Vinde Larsen, Stockholm: Det er fordi det ikke er comme il faut, det er ikke pænt at stille sig op og sige man er fremmedfjendsk i Sverige… man holder den inden døre, hvis den findes – denne fremmedfjendskhed.

    Vinde Larsens slips sad perfekt, men det er dog utroligt han ikke reflekterer lidt over det han lukker ud på direkte tv. Hans redegørelse for Sverigedemokraternes faktiske politik var ikke fordrejet – de ville stille krav til indvandrere og diskutere problematikker andre ikke fandt interessante – men etiketterne forblev intakte, og så nytter det ikke noget ‘analysen’ blev leveret med stor indlevelse. Studieværten var ikke stort bedre. Han sagde blandt andet…

    Jeppe Nybroe, TVavisen: Vi hører her Sverigedemokraterne, lidt mere krads formuleret, at der skal stilles krav til indvandrerne…”

    Nu har jeg set det nævnte indslag flere gange. Absolut intet Thord Lindblom fra Sverigedemokraterne sagde i det foregående interview kan siges at være ‘krads formuleret’. Jeg tror en gennemsnitlig dansk SF’ere kunne have sagt det samme ord for ord. Grimme etiketter holdt i live af egne fordomme, postulater, associationer og insinuationer.

    Værst af alle var dog Radioavisens Randi Isager, der konsekvent i sin dækning har præsenteret Sverigedemokraterne som et reformeret nazistparti. Jeg kender ikke de nærmere omstændigheder ved partiets forhistorie, men sådan betragtes Dansk Folkeparti også (mere eller mindre direkte) i visse miljøer herhjemme. Som korrespondent fortalte hun forbavsende lidt om Sverigedemokraternes konkrete politik, men valgte ofte blot af aflire svenske mediers etiketter. Her lidt fra et selvstændigt indslag i P1 Morgen – Dagen derpå efter det svenske valg.

    P1-vært: Randi, kan du først lige fortælle hvad Sverigedemokraterne er for et parti.

    Randi Isager, Stockholm: Jamen det er selvfølgelig et mindre parti – det har en nazistisk fortid… man betoner meget at det ikke er et racistisk parti, men det er klart et parti som vil bekæmpe indvandringen, det bliver betegnet i de svenske medier og af svenske politikere som fremmedfjendsk. De vil bekæmpe indvandringen og de vil stille større krav…

    […]

    Randi Isager, Stockholm: Det er lidt ligesom i Danmark, hvis der er en gruppe indvandrere eller andengenerationsindvandrere, der gør et eller andet så er det alle indvandrere det ligesom går ud over…

    Hun kunne også fortælle at Sverigedemokraterne havde udnyttet den høje kriminalitet i Skåne til at skabe frygt, og det mere end lå i luften af partiet havde ført regulært propaganda. Yderst selvmodsigende forlød det dog at partiet kun havde deltaget i en eneste tv-debat – til hendes store fortrydelse, ja ikke at de kun havde deltaget en eneste gang – men at de overhovedet kom på tv…

    Randi Isager, Stockholm: … i valgkampen var det meget markant – der var kun en gang hvor det lykkedes Sverigedemokraterne at komme i en tv-debat, det var også svært for de andre små partier skal det dertil siges, men der var en ungdomsformand for en af de etablerede partier som stillede op i en tv-debat en morgen imod Sverigedemokraternes partiformand, og der kan man så sige øhh, man, der fik ungdomsformanden lov til at sige ting øhh som jeg syntes en øhh en programleder burde have stoppet. Det var helt klart en meget – der var positive holdninger til ham der der angreb Sverigedemokraterne.

    Her burde hun selvfølgelig referere det ungdomsformanden sagde – det der var så slemt at det gjorde censur nødvendig i et demokratisk samfund. Men nej, Sverigedemokraterne er ond og fremmedfjendsk fordi Sverigedemokraterne er ond og fremmedfjendsk. Konklusionen er analysen. 

    Valgforskere mener at svenske politikere nu bliver nødt til at debattere udlændingepolitik, og i lyset af Sverigedemokraternes succes mente hun dog alligevel det var på tide at opgive censuren. Hun har selvfølgelig ret til at have en politisk overbevisning, men sålænge hun er ansat af et licensfinansieret foretagende og Sverigedemokraterne er et helt igennem lovligt politisk parti, så skal hun selvfølgelig ikke filosoferer over mulighederne for at stoppe partiets fremgang.

    Randi Isager, Stockholm: Den retorik som vi har meget herhjemme med os og dem, den er ikke-eksisterende [i Sverige]. Jeg tror den vil komme mere og mere, og det er ikke nødvendigvis positivt. Men jeg tror man bliver nødt til at tage sagen mere op og tale om det, og det er så også det valgforskere siger – det kan ikke nytte noget at tie dem ihjel. Man bliver nødt til at angribe dem på deres politik…

    Uanset hvor overfladisk DR vælger at dække det svenske valg, så giver det sig selv at det bliver stadig sværere for svenske politikere og medier at undgå debat om landets udlændingepolitik. I det spil nytter det intet at P1 Formiddag bragte et 52 minutter langt interview tirsdag med lektor Lars Hovbakke Sørensen (uddrag i P1 Eftermiddag, 8,23 min.), med absurd-vinklinger såsom…

    Poul Friis, P1-vært: … hele det kompleks der hedder flygtninge og indvandrer-spørgsmålet. Hvordan kan det være at svenskerne ikke vil diskutere et spørgsmål som danskerne simpelthen ikke bare kan lade være med at diskutere?

    Lars Hovbakke Sørensen, lektor: Der er mange årsager til det, men en af forklaringerne er at vi har en helt anden tilgang til det nationale historisk set i Danmark, end man har i Sverige, og det er af flere grunde. I sverige der har de haft et meget internationalt udsyn… Befolkningen har været vant til at tænke meget internationalt…

    De svenske politikere reagerer som ventet med bortforklaringer, men det bliver sværere og sværere at holde masken, og objektivt vurderet er det et spørgsmål om tid før boblen brister. I den forstand må man håbe Sverigedemokraterne er sin opgave voksen…

    “I Landskrona var det mellem hver fjerde eller hver femte vælger, der satte sit kryds hos Sverigedemokraterna – partiet fik 22,3 pct. af stemmerne, og er nu det 3. største parti i kommunalbestyrelsen. Det ligger også på 3. pladsen i en række andre kommuner. Socialdemokraterna er stadig størst i Landskrona, og den socialdemokratiske borgmester Niklas Carlsson siger at hans parti ikke vil have noget som helst at gøre med Sverigedemokraterna. Han kan ikke forklare hvorfor de netop står så stærkt i Landskrona, men siger at der er for mange som føler et socialt udenforskab, og at kommunen ikke har været effektive nok til at bekæmpe arbejdsløsheden. (Radioavisen, 18/9-06 17.00)

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper