1. april 2021

Rune Selsing om intersektionalistisk artikel: “De kunne lige så godt have skrevet ‘fordi vi siger det.'”

Rune Toftegaard Selsing har sat sig for at dokumentere ‘antividenskabelige tendenser’ på universiteterne, og har i den anledning set nærmere på en artikel med den skønne titel ‘Elefanten i (bede)rummet. Raciale forsvindingsnumre, stemningspolitik og idiomatisk diffraktion’, der konkluderer at modstanden imod islamiske bederum er udtryk for hvides ønske om dominans. Konkret manifesteret af integrationsminister Mattias Tesfaye, søn af en etiopisk indvandrer. Fra JP.dk – Tesfaye vil skabe et renset helle for hvide – ifølge danske forskere.

“Artiklen indledes med en kort fortælling om det kloge i sammenvævningen mellem køn, race, etnicitet, klasse og seksualitet. Kort sagt, at feminister ikke blot bør undersøge undertrykte kvinder, men fællesmængden af undertrykkelse på tværs af køn, race, seksualitet osv. Altså såkaldt intersektionalisme.

Forfatterne beskriver, hvordan dansk kønsforskning egentlig har været lidt bagud sammenlignet med engelsk og amerikansk ditto, fordi den tidligere kun beskæftigede sig med køn. Der var dog et par nordiske pionerer, og her fremhæver forfatterne blandt andet sig selv. I dag er sammenvævningen af køns- og racespørgsmål dog udbredt, og de fremhæver det feministiske kollektiv Marronage og studenterorganisationen Front. …

Forfatterne spørger (ligesom den måbende læser), om de egentlig ikke burde skelne mellem religion og race? Nej, svarer forfatterne og giver forskellige begrundelser:

‘Først og fremmest er det vores afsæt, at Europas (og Danmarks) muslimske befolkningsgrupper racialiseres – og dermed også, at race og religion (og køn) intersekterer.’ …

Bemærk argumentets struktur. De antager (uden at begrunde det), at danskerne gør muslimer til en race, hvorfor race og islam hænger sammen. Men det er blot et retorisk greb, et dække for den ubegrundede påstand om, at vi, danskerne, antager at islam og race hænger sammen. De antager ganske enkelt konklusionen.

Måske har de kunnet fornemme den tågede argumentation og de spørger igen, hvordan man får koblet race til debatten om bederum. Deres utrolige svar er: ‘vi har valgt ikke at ignorere det.’ Altså, ikke noget argument, men en slags passivt-aggressivt udråb. De kunne lige så godt have skrevet ‘fordi vi siger det.’ Herefter får vi deres afgørende argument for, hvorfor bederum handler om racer:

Vi stoler på den følelsesstruktur, vi mærker gennem vores kropslige og historiske indlejrethed. Ligesom vi stoler på vores teoretiske begreber og deres historisk informerede forskningslandskaber: Elefanten er der, og er der ikke. Den bemærkes.’

Altså, de stoler på deres følelser! På deres ‘kropslige og historiske indlejrethed’ = deres mavefornemmelse! … Med andre ord: ingen argumenter. Herfra arbejder de videre med deres præmis: Kritikken af islamistiske bederum handler om hvid racedominans. …

Undervejs i artiklen bliver pointen strammet til, at Mathias Tesfaye og Marie Krarup ønsker at rense universitetet, så det bliver et helle for hvide. En underlødig og sandsynligvis ulovlig anklage. Fuldkommen ubegrundet.

(Kirsten Hvenegård-Lassen og Dorthe Staunæs, Kvinder, Køn & Forskning, 2019)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper