24. juli 2014

Irving Jensen om Gaza-krigens ‘rootcauses': “.. det eneste du kan forstå det fra, er det jeg siger nu.”

En søgning i avisdatabasen Infomedia fortæller, at der de seneste 30 dage har været 61 artikler om Israels postulerede udslettelse af Gaza, men omvendt kun tre om Hamas’ (manifest-nedfældede) krav om Israels endeligt. Det ene var fra (det stalinistiske) Dagbladet Arbejderen, den anden fra en leder i Viborg Stifts Folkeblad, og den sidste fra en henvisning til TV2 om et interview med en ekspert fra Forsvarsakademiet. Mediernes ensidighed, kan næsten sættes på formel.

Phd. Michael Irving Jensen var gæst i tirsdagens sene Deadline, der i modsætning til sidste uges ensidige motivanalyse ved Lars Erslev Andersen, også var tiltænkt at rette fokus mod Hamas. Eller, det var hensigten, for Hamas-apologeten Michael Irving Jensen kunne sin Marx, og nægtede at forholde sig til Islam-ideologiske aspekter ved den ene part. Det handlede om socio-økonomiske ‘rootcauses’, og problemet var Israel.

Det lykkedes ikke Krasnik at få meningsfuld debat om emnet, heller ikke selvom han kunne dokumentere, at Israels bombninger af Hamas historisk set var en direkte konsekvens af Hamas’ gentagne angreb. Klimaks kom sidst i udsendelsen, da Irving Jensen pointerede at Hamas var moderat, og med til at holde mere ekstreme grupperinger i ave. At se Hamas som andet end en naturlig reaktion på israelsk ondskab, var helt forkert.

Delvis trasskription af Martin Krasniks interview med forskeraktivisten Michael Irving Jensen i Deadline – Våbenhvile i Gaza – hvad skal der til? (14 min).

Martin Krasnik, DR2: Du skriver i tidsskriftet Ræson, at Hamas vil stoppe kamphandlinger og raketangreb hvis de får en række krav opfyldt. Hvorfor tror du de vil det?

Michael Irving Jensen, Phd: Det tror jeg de vil, for det det handler om, for Hamas i øjeblikket, det er jo at man ikke skal tilbage til sådan som situationen var før den israelske aggression rettet mod Gaza-striben. Det de ønsker i lyset af mere end 600 dræbte, og store dele af Gaza lagt i ruiner, det er simpelthen at sikre og tilvejebringe, ligesom alle andre palæstinensere, det er ikke et krav Hamas har alene, det er et krav palæstinenserne har som helhed. Det som Gaza-befolkningen ønsker sig. … Det vigtigste er selvfølgelig, at man kommer ud af den situation, hvor Gazas befolkning kan leve et normalt liv, så at sige, hvor man kan brødføde sig selv, hvor man ikke skal være afhængige af FN og omverdenen i forhold til at klare sig for dagen af vejen.

Martin Krasnik: Logikken i det du siger er jo at raketterne er en konsekvens af Israels politik overfor Gaza, men lad os lige prøve at se på historien. I 2005 trak Israel sig jo unilateralt ud af Gaza-striben og overlod den til det palæstinensiske selvstyre. I 2006 vandt Hamas så valget over Fatah, og året efter smed Hamas så alle deres politiske modstandere ud af Gaza ved et voldeligt kup. Derefter begynder Gaza så at fyre raketter af mod Israel, som svarer igen ved at sanktionere adgangen af vare til Gaza. Israels kontrol… er altså en reaktion på raketter fra Hamas. I virkeligheden er det vel det omvendte af hvad du siger. Stopper raketterne, så stopper blokaden også.

Michael Irving Jensen: De er interessant det du siger. Og starter et vilkårligt sted i historien…

Martin Krasnik: – Jeg starter der hvor Hamas tager kontrollen i Gaza, ikke vilkårligt.

(IDFblog, Rocket attacks on Israel from the Gaza strib; Se også Red Alert-app)

Michael Irving Jensen: Det som der er udgangspunktetet for konflikten i Palæstina, det er en israelsk besættelse. … Det er en fuldstændig naturlig konsekvens, at der er modstand imod besættelsen. Og problemet er besættelsen.

Martin Krasnik: … men jeg spurgte dig til din egen påstand, om at Hamas vil stoppe kamphandlingerne, hvis de fik en række krav opfyldt, blandt andet en ophævelse af blokaden. Lad mig lige stille spørgsmålet - Men raketangrebene kom jo efter Hamas havde taget magten. … Men raketangrebene kom jo – og jeg må lige gentage det – efter Hamas havde taget magten i Gaza. Det er jo… Må jeg lige stillet spørgsmålet. Det er jo ikke et vilkårligt sted jeg starter det her, det er der hvor Hamas tager magten. Og der hvor Hamas tager magten begynder de at fyre raketter ind i Israel. Konsekvensen af den blokade. Så du har rækkefølgen omvendt.

Michael Irving Jensen: … det er ganske rigtigt, at det er sket i et højere omfang efter 2006, men det ændrer ikke ved… at det der er det afgørende problem det er ‘the rootcauses’, og ‘the rootcases’ er ikke Hamas. ‘The rootcauses’ er den israelske besættelse.

Martin Krasnik: Jamen Michael Irving, nu taler vi om din egen analyse, der siger at Hamas vil stoppe kamphandlinger og raketangreb, hvis de får en række krav opfyldt. I 2005 lavede Israel og palæstinenserne en aftale, der er meget bedre end det Hamas kan håbe på i dag. De lavede en aftale, det blev aldrig gennemført, men de lavede en aftale om en åben grænseovergang, om opførelsen af en lufthavn, opførelsen af en havn, en forbindelse mellem Gaza og Vestbredden. Hvorfor blev det ikke til noget? Fordi Hamas tog magten. Kuppede sig til den ved at smide de politiske fjender ud, og begyndte at angribe Israel. Derfor blev den aftale ikke til noget.

[...]

Martin Krasnik: Jeg prøver bare at problematisere din egen pointe…

Michael Irving Jensen: Jeg forstår ganske enkelt ikke dit argument, Martin.

Martin Krasnik: Lad os prøve at se på raketter fra Gaza. Ved de sidste tre krige, ’08, ’12 og ’14 kom som en reaktion – du kan selv se hvilke år de her angreb topper. En reaktion på palæstinensiske raketangreb på Israel. Den kronologi underminerer jo fuldstændigt dit argument om, at raketterne bare er en reaktion på den israelske besættelse.

Michael Irving Jensen: Jeg er bange for at du ikke helt har fanget alle pointer i det her palæstinensiske spil. Hver eneste gang der har været bare antydningen af, at der kunne ske forbedringer for befolkningen i Gaza, har det været sådan at Hamas faktisk, efter 2006, har lagt bånd på langt mere radikale islamistiske grupperinger i Gaza med henblik på at de netop ikke skal fyre raketter af mod Israel. Det gælder palæstinensisk Islamisk Jihad, og det gælder andre grupperinger. Hamas har, en islamistisk regering, slået ned på Al-Qaeda-affilierede islamistiske grupperinger, de har meget med i moskeer, de har slået dem ihjel i moskeer med henblik på at sikre at der fortsat ville være noget der bare mindede om en eller anden form for moderat stemme.

Martin Krasnik: - Moderate? Michael Irving, der blev affyret 80 raketter om dagen op imod den israelske reaktion her. Ifølge amerikanerne var det Hamas selv som stod bag… de der moderate fyre du taler om. Det er Hamas.

Michael Irving Jensen: Jeg siger… i kraft af den manglende lys der er for enden af tunnelen, er det sådan at Gazas befolkning desværre er radikaliseret, dag for dag. Og du ser en situation, hvor langt mere end radikale kræfter end hamas, de faktisk kommer til at blomstre op.

Martin Krasnik: Det du gør, det du altid gør Michael Irving Jensen. Det du gør, det er at du siger: Israel har selvfølgelig ret til at forsvare sig. Du siger også at det er for galt med de raketter som Hams fyrer af… og så siger du så ikke mere om det, ligesom du ikke har sagt et kuk om alle de mange tusinder af raketter som Hamas har fyret af mod civile, direkte mod civile i Israel i årene. Jeg har ikke set nogle artikler eller analyser fra din hånd om det. Nu reagerer du udelukkende med forklaring om, at det er Israels besættelse, der er kernen i at forklare, at Hamas bliver ved med at fyre raketter af.

Michael Irving Jensen: Ja, og det fastholder jeg da.

Martin Krasnik: Det er ufattelig ensidigt.

Michael Irving Jensen: … det er ufatteligt ensidigt, hvis man aldrig nogensinde tager hensyn til at hvad det er, som er ‘the rootcauses’ i den her konflikt.

Martin Krasnik: Alle taler om ‘the rootcauses’, alle taler om den besættelse.

Michael Irving Jensen: … det er påfaldende, at man ikke kan forstå, at det man faktisk skaber er et grundlag for radikalisering, og dermed også en situation hvor man vanskeliggør en fredelig løsning.

Martin Krasnik: Men kan du ikke se, at alle de argumenter du virkelig i substansen kommer med, fratager jo i realiteten Hamas for ansvar. Sagen er jo…

Michael Irving Jensen: Jeg siger da på ingen måde at Hamas ikke skal stå til ansvar.

Martin Krasnik: Jov, du har en god forklaring på det hele tiden.

Michael Irving Jensen: Naturligvis har jeg en forklaring. Man kan jo altid kontekstualisere og analysere med henblik på at skabe en forståelse for hvad det er for en situation vi er omgivet af. Det betyder ikke…

[...]

Martin Krasnik: … forhold dig lige til den tese?

Michael Irving Jensen: Nej, for det eneste du kan forstå det ud fra, er det jeg siger nu. … Problemet er jo at den israelske regering, siden 1994 faktisk, ikke har vist den nødvendige vilje til at afgive territorium.

Martin Krasnik: Lad os lige prøve at lave et eksperiment. Prøv at se det fra Israels side. Netanyahu sagde forleden i et sjældent ærligt interview, at han aldrig kan forestille sig at man trækker sig helt tilbage fra Vestbredden. Han sagde ‘hvis vi trækker os tilbage fra Vestbredden, et område der er tyve gange større end Gaza-striben. Hvem kan så garantere os, at vi ikke får et område der er tyve gange så stor som Gaza, med tyve gange så mange tunneler, og tyve gange så mange raketter ned i hovedet på os fra det er område. Hvem kan garantere det? Kan du garantere det Michael Irving?

Michael Irving Jensen: … Det er jo ikke fordi Israel ligefrem er på randen af destruktion. … Israel har endnu ikke taget nogen chance, det er jo det der er hele problemet. Jo længere tid de venter med at tage chancen, jo mindre taler der for en tostatsløsning. Den forsvinder stort set imellem hænderne på os.



28. december 2012

Michael Irving Jensen om Den Egyptiske Revolution – Jørgen Bæk Simonsen om muligt oprør i Syrien

“Det her har ikke noget som helst med politisk Islam at gøre”, fortalte København Universitets Michael Irving Jensen, da han for godt to år siden debatterede den egyptiske revolution i Deadline på DR2. Irving Jensen overså alle faresignaler, og når nu intelligesiaen ikke er bedre, så kan man ikke forvente TV2-korrespondenter i Mellemøsten undrer sig over demokrati-aktivisters ‘Allah u-akbar-råb’, sorte Jihad-flag eller en ældre mand der fortæller at han de senere måneder har givet ‘fem martyrer’ til kampen.

Jørgen Bæk Simonsens er Islam-apologiens nestor, og når nu årene i Damaskus blot styrkede blot hans tro på den lykkelige multikultur i Assads Syrien, så er der ingen grund til at forvente præcise analyser fra den kant. To uger før den syriske opstand tog form blev han interviewet til Ræson, og her var ingen vaklen – Syrien: Hvor bliver revolutionen af? (via Alex Damgaard).

RÆSON: Siden vi snakkede sidst er to diktatorer i Mellemøsten faldet, og en tredje er godt på vej. Vil Syrien følge trop?
SIMONSEN: Det er der intet, der tyder på. Det forsøg på demonstration, som fandt sted i starten af februar, vandt på ingen måde genklang. Men det er utvivlsomt, at der er kræfter under overfladen, som gerne vil have tingene ændret, og det ville være naivt at tro at de ikke tager bestik af situationen i regionen.

RÆSON: Men hvilke faktorer gør så, at Syriens befolkning indtil videre har forholdt sig så rolig?
SIMONSEN: Det skal nok ses i lyset af, at Syrien i dag, uden tvivl, er et andet end det var for bare fem eller otte år siden. Der er en langt mere åben debat i det offentlige rum. Der er en langt mere levende og rummelig diskussion, end den man så i fx Tunesien. Det autokratiske system i Syrien har, indtil videre, haft held til give tilpas med rum til diskussion hos befolkningen, samtidig med at befolkningen stadig ved, at der findes en rød linje, som ikke skal overtrædes.

RÆSON: Så du ser altså ikke nogen mulighed for at Bashar al-Assad ikke sidder på magten i Syrien i den nærmeste fremtid?
SIMONSEN: Nej.

RÆSON: Selv med historien om Egypten i baghovedet?
SIMONSEN: Ja. Blandt andet fordi al-Assad, modsat præsidenterne i Egypten og Tunesien, har formået at være på forkant med udviklingen. Deri ligger den vitale forskel.



17. februar 2012

Kasper Støvring: “.. debatten er og var gennemsyret af idealisme, og .. det leder til forkerte beslutninger”

Tidligere i dag kunne man på TV2 News høre en analyse af udviklingen i Libyen ved DIIS-forsker Julie Pruzan-Jørgensen. Kasper Støvring gennemgår sidste års spådomme om det arabiske forår.

“Man kan tage fejl, selvfølgelig kan man det. Men problemet er, at debatten er og var gennemsyret af idealisme, og idealisme er en skidt ting, for det leder til forkerte beslutninger…”

(TV2 News, 17. februar 2012, Kl. 11.09)

“På højeste niveau drog man sammenligninger med revolutionerne i Østeuropa i 1989, hvor man nærmest fra den ene dag til den anden kunne gå fra diktatur til demokrati. Således professor i statskundskab Ole Wæver i Kristeligt Dagblad den 19. marts.

Islamforskeren Michael Irving Jensen er dog i en klasse for sig. I DRs P1 Debat med Lars Hedegaard den 23. februar, der mærkelig nok ikke er tilgængelig længere på DRs hjemmeside (kan dog ses her) kunne Irving som sædvanligt ikke holde begejstringen nede. Hedegaard var som egenskab af formand for Trykkefrihedsselskabet i øvrigt inviteret, fordi det forekom uforståeligt, at selskabet ikke lovpriste den arabiske opstand.

Irving var overbevist om, at revolutionen markerede en ny begyndelse for vores syn på arabere og muslimer. Den arabiske verden var nemlig ikke domineret af islam, og selve revolutionerne var dybt præget af en frihedslængsel mod demokrati. Det Muslimske Broderskab ville ikke tage magten, sagde Irving, for det sagde Broderskabet selv – dengang. Ikke mindst er den skepsis, som vesterlændinge måtte have, fuldkommen forfejlet, ifølge Irving. Der er nemlig ingen problemer med at forene islam og demokrati.

Irving lod forstå, at der var et bredt folkeligt oprør mod undertrykkerne, og derfor havde vi i Vesten nærmest en pligt til at udtrykke begejstring for Foråret. Muslimer kæmper nemlig for nogle af de samme idealer som os i Vesten.

I DRs Debatten den 24. februar var der hidkaldt både politikere og kommentatorer. Weekendavisens Martin Krasnik så ikke for godt ud. Han virkede tydeligvis helt ungdommeligt beruset af revolutionerne. NU kommer demokratiet til den arabiske verden, der er folkelig opstand, og Vesten har optrådt dybt hyklerisk, fordi vi har støttet diktatorer. Men det holder ikke og har aldrig holdt, for de har undertrykt menneskerettighederne og det folk, der nu vil blomstre som ægte demokrater.

Venstres Søren Pind, der som liberal tror på fremskridtstanken, deltog også. Araberne er nu klar til frihed, forsikrede den tidligere frihedsminister, og vi skal næppe frygte et islamisk tilbagefald. En proces er i gang, og det er til det bedre, måtte vi forstå.

Mogens Lykketoft var dog endnu værre. I Vesten lider vi af neuroser, fordi vi tror, at arabere hylder islamismen. ”Det er ikke de skæggede gutter”, der går på gaden, sagde Lykketoft, det er jo de unge med deres Facebook-profiler. Lykketoft syntes ikke at vide, at netop islamister i stor stil benytter de nye medier, og at han gjorde sig skyldig i at projicere sine egne længsler og ideer over på araberne, syntes ikke at anfægte ham. Han var fuldstændig overbevist om, at muslimerne ønskede demokrati (som i Vesten, underforstået).

Også SFs Trine Pertou Mach mente, at vi var vidner til en verdenshistorisk begivenhed, fordi de arabiske befolkninger nu kræver demokrati. Vi troede, at muslimer ikke ønskede demokrati, forkyndte Mach, der kunne forsikre, at hun vidste meget om, hvad der foregår i arabiske verden. …

I DR2s Deadline-temaserie om det arabiske forår kunne man høre toppolitikere fra Tony Blair – der troede, at de demokratiske kræfter ville vinde – til daværende udenrigsminister Lene Espersen, der var overbevist om, at frihed og demokrati ville komme til det Libyen, det land, der i dag trues af borgerkrig, og hvis overgangsråd vil indføre sharia.

Politikerne blev bakket op af forskere som Rikke Hostrup Haugbølle, der mente, at islamisterne ikke havde nogen appel, fordi de ikke er unge, at vi i Vesten til gengæld dyrker frygten for islamismen i alt for stor stil. Også Irving Jensen var med i denne sammenhæng, og lad os slutte med hans guldkorn: Det Muslimske Broderskab vil slet ikke have magten.

Det udsagn kan man jo så sammenligne med valget for nylig, hvor diverse grupperinger af islamister fik over to tredjedele af pladserne i det egyptiske parlament.”



18. december 2011

Skovgaard-Petersen om Uriasposten – Lars Hedegaard om Irving Jensens ‘arabiske forår’

I forrige nummer af Weekendavisen gik Jakob Skovgaard-Petersen til angreb på avisens Klaus Wivel, der ugen forinden ifølge professoren havde for at have anvendt citater imod ham fra “anti-muslimske hjemmesider med så patetisk selv-heroiserende navne som Urias-posten og Snaphanen”. Mere på Snaphanen.

Islam-apologeter er der nok af. Tidligere på året debatterede Lars Hedegaard det arabiske forår med Michael Irving Jensen, som forklarede at arabiske unge, kæmpede “for nogle af de de samme idealer som vi står for”. Hedegaard laver et tilbageblik på Sappho – Islam-apologeter på taberkurs.

“Udviklingen i den arabiske verden ruller meget hurtigt i disse dage: fra forår til isvinter til utilsløret barbari. Her er de egyptiske rettroendes seneste påfund: genindførelse af jizya’en, dvs. den kopskat eller tribut, som de muslimske herrer ned gennem historien traditionelt har pålagt overvundne vantro som modydelse for overhovedet at lade dem leve. …

Blandt talsmændene for en genindførelse af jizya’en, der blev afskaffet i midten af det 19. århundrede efter pres fra den britiske kolonimagt, er Ahmed Imran, parlamentskandidat for Egyptens salafistiske parti, der vandt ca. 20 pct. af stemmerne ved det nylige parlamentsvalg

Muhammed Saad Katatni, generalsekretæren for Det Muslimske Broderskabs Friheds- og Retfærdighedsparti, der opnåede 40 pct. af stemmerne – og altså har flertal i det nye “demokratiske” Egypten sammen med salafisterne, er citeret for den udtalelse, at kopterne – de egyptiske kristne – ikke skal betale jizya nu! …

Den 23. februar i år, ved begyndelsen til “det arabiske forår”, var jeg sammen med den ofte benyttede islam-ekspert Michael Irving Jensen inviteret i P1 Debatten efter middagsradioavisen. Nu skulle jeg have tørt på, forstod jeg. Michael Irving Jensen var så ellevild, at han havde svært ved at styre sine bevægelser.

Efter det folkelige oprør mod undertrykkerne, sagde Irving, måtte jeg omsider indse, at islam udmærket kan forenes med demokrati og frihed, og den logiske følge af denne glædelige udvikling måtte være, at jeg opgav mit tidligere pessimistiske syn på islam.

Faktisk var det nu min pligt at udtrykke begejstring for de vidunderlige tildragelser en del af verden, som var blevet så forfærdelig bagtalt.

Jeg anbefalede, at man slog koldt vand i blodet og afventede udviklingen. Hvis det om et halvt år var gået så godt, som Irving stillede i udsigt, ville jeg hellere end gerne komme tilbage i studiet og indrømme min fejltagelse.

Derefter har ingen dansk radio eller tv-kanal inviteret mig inden for. Jeg er siden februar blevet interviewet af bl.a. canadisk, russisk, israelsk og arabisk fjernsyn (al-Jazeera), men i Danmark vil man ikke se mig, og det forstår jeg udmærket.

Erfaringen er desværre, at når muslimske arabere får ret til selv at vælge, så stemmer de på religiøse partier, som lover at indføre sharia, dvs. en teokratisk totalitarisme, der garanterer, at landene aldrig kan blive udviklede, men er dømt til evig fattigdom, retsløshed og fordummelse.

En eller anden form for diktatur er den eneste mulige styreform i lande, hvis befolkning bekender sig til profetens lære. Det kan være militærdiktatur, klanstyre, kleptokrati, fyrstelig enevælde, præstestyre eller kombinationer af disse.

Demokrati og frihed i vestlig forstand kan aldrig komme på tale, så længe islam behersker sindene. Og i lande med muslimsk indvandring vil friheden blive indskrænket i takt med antallet af muslimer.



24. februar 2011

Demokrati – Pøbelvælde: “… her attackers were screaming, “Jew! Jew!” during the assault”

Lars Hedegaard og Michael Irving Jensen debatterede i gårsdagens udgave af P1 Debat, de senere ugers udvikling i flere islamiske lande. Irving Jensen, hvis had til Israel gør ham sympatisk indstillet overfor Hamas, var selvfølgelig begejstret. Snaphanen kalder ham ‘hallelujademokrat’, men det er nok lidt for venligt. Han er ikke naiv venstreorienteret, men kynisk venstreradikal.

“Vi ser jo altså nogle unge, som kæmper for nogle af de de samme idealer som vi står for.” (Michael Irving Jensen)

(Michael Irving Jensen, P1 Debat, 23. februar 2011)

Da Hedegaard endelig fik ordet henviste han til CBS-reporteren Lora Logan, der midt på Tahrir-pladsen i Cairo blev udsat for nogle af ‘de samme idealer som vi står for’, men tydeligvis ikke dem alle. Man kan ikke erstatte hundrede års almen dannelse og demokratisk udvikling, med plus-ord og socialkonstruktivistiske floskler. Hvis der kommer noget der ligner demokrati i betydningen folkets vilje, så vil det i flere lande formentligt ende med det vi normalt kalder pøbelvælde.

Fra New York Post – Lara Logan set upon by mob in brutal sex attack.

“”60 Minutes” correspondent Lara Logan was repeatedly sexually assaulted by thugs yelling, “Jew! Jew!” as she covered the chaotic fall of Egyptian President Hosni Mubarak in Cairo’s main square Friday, CBS and sources said yesterday.

The TV crew with Logan, who is also the network’s chief foreign correspondent, had its cameras rolling moments before she was dragged off — and caught her on tape looking tense and trying to head away from a crowd of men behind her in Tahrir Square.

“Logan was covering the jubilation . . . when she and her team and their security were surrounded by a dangerous element amidst the celebration,” CBS said in a statement. “It was a mob of more than 200 people whipped into a frenzy.

“In the crush of the mob, [Logan] was separated from her crew. She was surrounded and suffered a brutal and sustained sexual assault and beating before being saved by a group of women and an estimated 20 Egyptian soldiers…

A network source told The Post that her attackers were screaming, “Jew! Jew!” during the assault. And the day before, Logan had told Esquire.com that Egyptian soldiers hassling her and her crew had accused them of “being Israeli spies.” Logan is not Jewish.”

(Lora Logan blandt ‘demokrater’ på Frihedspladsen i Cairo, 11. februar 2011)

Flere detaljer i en opfølgning.

“… she was stripped, repeatedly punched and slapped and pinched so hard that sensitive parts of her body were covered in red marks, according to a new report. Wounds on her body were consistent with being hit by the poles that demonstrators were using to fly flags, London’s Sunday Times reported.



1. februar 2011

Folkelig revolution i Egypten kan bringe islamisterne til magten

Hærens opbakning til Mubarak svinder i Egypten, og flere eksperter mener regimet kun har få dage igen. Det er ligesom i Tunesien et folkeligt oprør, men desværre et land hvor islamisterne står stærkt, og det nuværende autoritære regime, kan blive erstattet af et endnu værre med koranisk legitimitet. Man kan håbe det bedste, men selv uden islamistisk påvirkning er det svært at skabe noget der ligner et demokrati, så længe et stort flertal af befolkningen ikke er demokrater.

Michael Irving Jensen, forskeren der for nogle år siden betegnede Hamas som moderat, er så småt begyndt, at synge fra apologiens lille røde. “… det er på tide vi redefinerer vores opfattelse af politisk islam”, og “Det muslimske broderskab er ikke radikale islamister.”, lød det i går på TV2 News. Islamisterne hader Israel – helt slemme kan de ikke være.

Naser Khader giver en næsten identisk analyse i Ræson.

“… man skal også huske på, at der er forskellige former for islamisme. Der er Det Muslimske Broderskab – de er de moderate af slagsen og har eksisteret siden 1920’erne. Broderskabet har fungeret indenfor rammerne af det etablerede politiske system. De vil komme til at virke – i fremtiden – på samme måde som kristendemokratiske partier virker i Vesteuropa.”

(Det Muslimske Broderskab og grundlæggeren Hassan al-Banna)

16-siders dansksproget pjece om Det Muslimske Broderskabs historiske rødder, kan læses her.

“For al-Banna, som for mange andre muslimer i verden, var kalifatets nedlæggelse en vanhelligelse af islam, som de gav vesten skylden for, uanset at det var sekulære, muslimske tyrkere, der gjorde det. Det var som en reaktion på denne ondskab, at al-Banna grundlagde Det Muslimske Broderskab i 1928.

Det var oprindelig en form for ungdomsklub, hvor medlemmerne prædikede deres budskab om behovet for moralsk oprustning i den arabiske verden til enhver, der ville lytte. Men al-Bannas antipati mod det vestlige samfund fik ham til at omdanne Broderskabet til en organisation, der skulle imødegå de sekulære tendenser i de islamiske samfund ved en ‘tilbagevenden’ til tidligere tiders traditionelle islamiske værdier.

Al-Banna rekrutterede medlemmer fra et bredt udvalg af det egyptiske samfund ved at slå på så forskellige emner Hassan al-Banna, grundlægger af Det Muslimske Broderskab som kolonialisme, folkesundhed, uddannelsespolitik, retten til naturresourcer, social ulighed, arabisk nationalisme, den islamiske verdens svaghed og den gryende konflikt i Palæstina. Ideologisk begrundede han sin stilling i antikapitalistiske ideologier som marxisme og specielt fascisme.”

Supplerer eventuelt med et par citater fra Jan Aage Jeppesens kommentar på JP blog.

Alligevel nærmer jeg mig Ægypten med blandede følelser. For jeg havde på Malta truffet en englænder, hvis udsagn forvirrede mine begreber og afsvalede mine forventninger. Han var medlem af en F.N. kommission for underudviklede lande og kom lige fra Ægypten. Jeg spurgte ham hvad han syntes om det, og svaret faldt prompte. ”Egypt”, sagde han, ”Sir, you can have it.”

Denne gavmildhed med Ægypten begrundede han således. Det var faktisk det land i verden, der havde den ringeste moral, den mest håbløse fattigdom, et had mod alt nyt og tidssvarende. Landet gik ud fra, at det skulle hjælpes uden selv at yde nogen form for produktivt arbejde, de tog kun hænderne op af lommen for at deltage i turisteri, tiggeri, tyveri, korruption og svindel.

Det var ikke med et glad sind England styrtede til at frigive Ægypten for få år siden. Det gjorde snarere en dyd af nødvendigheden. Jeg tænkte, at englænderens gavmildhed med Ægypten godt kunne skyldes rævens kendte syn på rønnebærrene. Han sagde, at Ægypten, efter hans mening, var stinkende souks, fluer, lus, lopper og andre tapre insekter. Svineri, køns- og øjensygdomme, fysisk og åndelig betændelse florerede…

Ægyptere, syrere og Libanons befolkning højttaler opportunt i den sammenflikkede ”Arabiske Liga” om, ”vor libanesiske søsternation, vore syriske brødre og vore ægyptiske fætre.” Men de kan dårligt tåle hinanden – ”there is no love lost.” Der er et uhørt konkurrancenid mellem deres respektive svindlersamfund. Det eneste, de tilsyneladende tror, de kan enes om, er deres skuffelse over, at Hitler ikke vandt krigen og udryddede alle jordens jøder i sine gaskamre. ”Egypt, Sir! – you can have it!”
(Hans Bendix, Rejse i Middelhavet, 1955)

Mere.

  • 1/2-11 Ræson – Professor Mehdi Mozzafari: Det Muslimske Broderskab er anti-demokrater – det vil være katastrofalt at støtte dem.
  • 

    4. februar 2009

    Lykketoft, Partou Mach og Irving Jensen i DR Debatten

    Debatten på DR2 havde for nogle uger siden Gaza-konflikten som emne, og Søren Espersen og Martin Krasnik havde en nem opgave mod Mogens Lykketoft, Trine Partou Mach og Michael Irving Jensen.

  • 15/1-09 Debatten – Krigen i Gaza.
  • Spredte citater med fokus på den værste Hamas-apologi.

    Mogens Lykketoft: jeg vil gerne advare imod den dæmonisering af Hamas som kører nu… Hvis man nogensinde vil skabe fred i det her område, så bliver man altså nødt til… også at forhandle med dem vi i dag kalder terrorister.

    (“… islamistisk oprørshær, der ikke anerkender Israel”)

    Jesper Larsen, DR-vært: Ja, Michael Irving. Hvem kommer styrket ud af sådan en konflikt her? – andet end ekstremisterne på begge sider.

    Michael Irving Jensen, forsker: Jamen du har da evig ret, og det er jo det, der er det paradoksale i det her. Hamas bliver styrket af det her… Det man skal forstå med Hamas-bevægelsen, det er, at det er en meget flertydig størrelse, og at de faktisk vandt et demokratisk valg… Hvis man har fulgt med i den udvikling Hamas har gennemlevet, så vil man vide, at Hamas defacto er klar, rede og indstillet til at se i øjnene, at Israel er en realitet…

    Martin Krasnik, journalist: Hvis Hamas bare var gode gamle palæstinensiske nationalister med skæg og en religiøs retorik (afbrydes).

    Michael Irving Jensen: - Det er lige præcis det de er.

    [...]

    Trine Partou Mach, Mellemfolkeligt Samvirke: Man kan sagtens opnå en våbenhvile, det skal nok lykkes. Men det er bare ikke det der er løsningen. Det der er løsningen, det er at israel ophører med sin besættelse, for så er der ikke en besat part der hele tiden gør modstand… det er ikke en diskussion om at holde med Hamas, der er religiøse galning der styrer det her, på begge sider af den her konflikt. Både i Israel og i Palæstina.

    Mogens Lykketoft: … er der noget levende rationelt tænkende menneske, der tror at mulighed for at kaste kløften til mellem den arabisk-muslimske verden og andre, bliver forbedret af den her konflikt? Det er det jeg er optaget af… Er der overhovedet politisk omtanke i det.

    Mogens Lykketoft: … det er ikke så entydigt, at de (Hamas) systematisk har modarbejdet en fredsproces. Der er forskellige meninger i Hamas. Der er også forskellige meninger i den israelske regering.

    [...]

    Mogens Lykketoft: Man skal selvfølgelig bekæmpe enhver form for vold og terrorisme, men man skal ikke lade det forstyrre den politiske proces…

    Mere.

  • 7/1-07 BirgitteRahbek.dk – Birgitte Rahbek & Mogens Lykketoft: Kronik, Jyllandsposten.
  • “… Og det er åbenbart at man med det hidtidige reaktionsmønster over for Hamas-regeringen ikke har tjent hverken fredens eller palæstinensernes sag… Hvorfor overlader vi til Iran at støtte palæstinenserne…”

  • 15/1-09 Weekendavisen – Klaus Wivel: Ingen nedre grænse (ikke online).
  • Krigen fra operationsstuer, klasseværelser og bederum virker, fordi Hamas for længst har gennemskuet, at der ikke nogen nedre grænse for, hvilke metoder der kan bruges. Ligegyldigt hvad vil det internationale samfund altid kræve, at der er israelerne, der viser mådehold. Det er kun, fordi militsen bryder konventionerne på alle leder og kanter, at den overhovedet er i stand til at føre krig mod den klart stærkere israelske hær.

    Om Israels angreb er proportionsløst, kan man først vurdere, når krigen er forbi. Lykkes det Israel at få Hamas til at holde op med sine raketangreb, har det åbenbart desværre været de proportioner, der skulle til. Lykkes det ikke, må hele det internationale samfund erkende, at ikke engang disse proportioner var voldsomme nok, og at Hamas-ledelsen først lader sin befolkning lide den eftertragtede martyrdød, før den selv gør det. Det bør ikke kun være Israels problem.”

    

    17. januar 2009

    Jøde: Det minder mig om nazisterne, “det er det samme de siger, det er det samme de vil.”

    Aftenshowet på DR1 havde i torsdags inviteret jødiske Claus Bentow, til en snak om det at være jøde i multikulturelle Danmark, og her blev der blandt andet vist lidt fra de afslørende Youtube-videoer, medierne hidtil har valgt at ignorere.

  • 15/1-09 Aftenshowet – Truet for sin religion (8 min).
  • Delvis transkription.

    Mads Steffensen, Vært : Du er dansk jøde, du bor her i København, og du føler dig truet i hverdagen. Hvordan har du mærket det på egen krop?

    Claus Bentow: Det har jeg oplevet på flere forskellige måder. Jeg har oplevet biler køre op bag ved mig når jeg kører på arbejde, og kaster ting ud af vinduerne og råber ‘jahud’, som er arabisk for jøde. Jeg har oplevet en muslimsk friskoleklasse som dansede bag i bussen, og råbte død over jøderne, da jeg sad med min datter på tre oppe foran. Jeg er blevet overfaldet, korporligt, kastet sten på mig, og folk der vil slå mig ned og så videre, og så videre.

    Mads Steffensen: – og de kan spotte. Hvem er det der råber de her ting. Hvem er det du bliver truet af?

    Claus Bentow: De her ting har primært været muslimer, altså radikale muslimer, islamister, men jeg vil skyde på at den yderste venstrefløj også kan melde sig ind under de faner, her i Danmark.

    Mads Steffensen: – og de kan spotte dig på grund af kalotten?

    Claus Bentow: Kalotten ja, men nu er jeg holdt op med at gå med den uden en hat over. Altså før i tiden har jeg gået med den – det kan blive varmt på sådan en sommerdag, så man behøver ikke en stor sombrero på hovedet. Men det er derfor de kan spotte det.

    Mads Steffensen: Og din kone har også oplevet trusler, kan man sige, men hun vil ikke stille sig frem her i dag. Det har hun ikke lyst til. Hvad har hun oplevet?

    Claus Bentow: Ja, hun har oplevet trusler. Hun er blevet spyttet efter en to tre gang, hun er blevet truet nede i Metroen for eksempel, blevet spyttet af en arabisk mand på Nørrebro, en ældre arabisk mand, da han så hendes Davidstjerne, som hun havde om halsen. Så er hun blevet spyttet på, da hun var på vej ud af bussen med vores ni måneder gammel Elias i barnevognen…

    Mads Steffensen: I lørdags der deltog du i en demonstration på Rådhuspladsen på grund af krigen i Gaza. Vi har nogle billeder af det her. Hvad var formålet med den demonstration?

    Claus Bentow: Formålet var i al stilfærdighed, at udtrykke et ønske om fred, og vise at Israel vil fred, også selv om det bliver nødt til at bekæmpe terrorisme. Ja, det var egentligt det budskab vi havde med os der. I al stilfærdighed.

    Mads Steffensen: Og der var jo så også en moddemonstration, den dag – det har vi også nogle billeder af.

    Mads Steffensen: Hvad tænker du når du ser de her billeder?

    Claus Bentow: Jeg får det fysisk dårligt. Det er til at blive deprimeret af, angst, og alt det håb jeg engang havde om en eller anden form for fredelig sameksistens, måtte det være i Mellemøsten, eller måtte det være heroppe, det tror jeg ikke på mere. Jeg kan kun se det her – det minder mig fuldstændigt om nazisterne i Anden Verdenskrig, det er samme slogans, det er det samme de siger, det er det samme de vil. Det er aldeles horribelt.

    Mads Steffensen: Alle jøder skal udslettes bliver der sagt her. Det er jo dig og din familie.

    Claus Bentow: Det er korrekt. Der står jo også i Koranen, i muslimernes hellige bog, at der hvor man finder jøderne skal man dræbe dem. Hizb ut-Tahrir har lige delt løbesedler ud hvor det stod her i Danmark, så der er jo ikke, man kan sige, de skjuler jo ikke deres hensigter. Det er jo ingen hemmelighed, hvad de her mennesker vil.

    Mads Steffensen: … altså der er krig i Gaza ligenu, føler du at krigen er flytte til Danmark. Er det taget til?

    Claus Bentow: Ja, det har helt sikkert taget til… altså trusselsniveauet er højt alligevel, nu er det bare tårnhøjt… Jeg tror ikke man skal forestille sig det daler ned til et normalt niveau, nej, nu vil det blive liggende højere end det plejer… Situationen er optrappet dramatisk fra muslimernes side.

    Mads Steffensen: … er det blevet værre at være jøde i Danmark?

    Claus Bentow: Ja, det synes jeg. Det synes jeg bestemt.

    Mads Steffensen: Nu er du så også far, hvad vil du gøre for at beskytte dine børn?

    Claus Bentow: Jeg prøver så vidt muligt, at holde dem væk. Jeg har blandt andet ikke sendt dem i folkeskole… Nu må man gøre op med sig selv, om man synes det er tåleligt at leve sådan, ellers så må man flytte til – jeg ved ikke, New York, andre steder, Israel måske, for at leve et tåleligt liv som jøde.

    Apropos. Ny video fra den omtalte moddemonstration.

    (den heilende palæstinenser & et bestyrelsesmedlem for Muslimer i Dialog)

    Diverse.

  • 5/1-09 TV2 Online – Ekspert: Oprørt over dansk hykleri (Michael Irving Jensen og Birgitte Rahbek).
  • “Det er ikke alle palæstinensere, der magter at fortælle den palæstinensiske historie i et sprog, som danskerne forstår, og det fremmer ikke sympatien i det danske samfund.” (Michael Irving Jensen)

  • 15/1-09 Jyllandsposten – Hamas-minister dræbt i sin brors hus (af Kaare Sørensen).
  • “Torsdag aften oplyste Hamas – gennem Egypten – at ledelsen i Hamas er parate til fred.” (Hamas taler om hudna, dvs. midlertidig våbenhvile, der ifølge chartret er forberedelse til krig)

  • 16/1-09 Jyllandsposten – Niels Lillelund: Vor tids jøder).
  • “Muslimerne er vor tids jøder. Konklusionen skyldes professor udi forfatningsretten dr.jur. Henning Koch…

    Vi andre må nøjes med empiri, når vi spørger os selv: Er muslimerne vor tids jøder? Er muslimernes situation i Danmark i dag, som jødernes var det i 1930’ernes Berlin? Der er ting, der taler imod, f.eks. det faktum, at der står muslimer i kø for at komme ind i Danmark, mens jøderne i trediverne, efterhånden som nazisternes hensigter blev tydeligere, gjorde, hvad de kunne, for at slippe ud.

    … jødehaderne holdt parade i lørdags på Rådhuspladsen i København. Der blev råbt heil Hitler, der blev råbt ned med USA, ned med Danmark, ned med demokratiet, og der blev råbt, at alle jøder skal dø NU, at Allah er den største, og at han nok skal komme efter jøderne og give dem deres straf.

    En ung mand, der hvislende fik sagt: »Hvis I vil ha’ jeres jøder så ta’ dem, de ska’ ikk’ vær ned’ i vores land.« Det kom med i TV Avisen, men ikke så meget andet. Der var ingen heilen i indslaget og heller ingen bekymrede kommentarer. Der syntes at herske et vist ubehag ved overhovedet at røre ved historien. På DR Online kunne man læse, at der havde været »et stort politiopbud,« og at palæstinensere og autonome havde været »meget højrøstede.«

    Ikke videre. I TV Avisen indledte man med ordene: »Det har været en dag, hvor mange danskere har haft lyst til at demonstrere « og så har man da ikke sagt for meget…

    Men mens vi venter på forskeren, kan man ved synet af de fredselskende Palæstina-sympatisører få den tanke, at det snarere er jøderne, der er vor tids jøder? Ikke kun på grund af brunskjorterne på Rådhuspladsen, men nok så meget fordi et facilt borgerskab høfligt vender ryggen til alt det grimme og fortsætter den dannede samtale i salonerne.”

  • 16/1-09 Dagens Nyheter – Sparkad bloggare i ny strid mot arbetsgivaren.
  • 

    28. juni 2007

    Michael Irving Jensen: Der er måske alligevel håb – måske vil Blair forhandle med Hamas

    Tony Blair blev igår udnævnt som fredsudsending i Mellemøsten, og uvist af hvilken grund havde Nyhedsministeriet på TV2 Radio valgt at give ordet til Michael Irving Jensen for en ekspertanalyse. Han indledte med at fortælle, at Blair trods Irak-krigen, kunne samle moderate lande (såsom Saudi-Arabien), og lidt senere havde han så analyseret sig frem til, at der måske var en chance for at finde en løsning på Israel-palæstina konflikten, idet Blair i modsætning til andre kunne tænkes at ville forhandle med Hamas.

    Michael Irving Jensen: Der er også regimer i Mellemøsten som bakker rimeligt pænt op omkring det her, om ikke andet af høflighed, altså Egypten og Jordan for den sags skyld, måske også Saudi-Arabien som ville acceptere det, altså de såkaldte moderate stater i Mellemøsten, men hvorvidt at han kan…

    [...]

    Michael Irving Jensen: … det bliver meget vanskeligt for Tony Blair at presse på, men der hvis man skal være lidt optimistisk, og se på en positiv side… [henviser til Blair & den nordirske konflikt] Blair har tidligere gjort hvad der skal til for at skabe et eller andet rum for forhandling, så derfor kan det godt være han overrasker og sætter sig ned med Hamas’ ledere

  • 16/6-07 Arbejderen – Boykot har ført til kaos i Gaza.
  • Opdate. P3 Nyhederne (15.00) havde hidkaldt Jacob Feldt for en ekspertanalyse, og han sagde stort set det samme som Irving Jensen, omend han vejede sine ord noget bedre.

    “Det er svært at se hvad udnævnelsen af Tony Blair overhovedet skulle gøre ved situationen i Gaza-striben, andet end at medvirke til at opretholde et pres på Hamas…”

    Opdate 29/6-07. Adam Holm anmelder i Weekendavisen Zaki Chehabs Inside Hamas. Fra Martyrer for Allah (kræver login) – et citat.

    “Synet på Israel er og bliver om-drejningspunktet for konflikten mellem Hamas og Fatah. Hvor Yassir Arafat efter langvarig tøven endte med at anerkende den israelske stats ret til at eksistere, nægter Hamas kategorisk at vende tomlen opad. Da den saudiske kong Abdullah i februar i år indkaldte Hamas og Fatah til et forsoningsmøde i Mekka, efter at deres uenighed havde ført til voldsomme kamphandlinger, spurgte han den ene af Hamas’ ledere Khaled Meshal, hvorfor de ikke vil acceptere Israels tilstedeværelse. Fordi, lød svaret fra den Damaskus-baserede Meshal, ingen palæstinenser har lov til at afstå så meget som én tomme land til ikke-muslimer.

    Hamas, der er en del af det verdensomspændende Muslimske Broderskab, en organisation, der opstod i 1920rnes Egypten, har svoret, at kampen først er tilendebragt den dag islams grønne fane vajer over hele det historiske Palæstina fra Det døde Hav til Middelhavet…

    Det mest konkrete udbytte af Mekka-mødet i fjor var, at Hamas valgte at bakke op om Mahmoud Abbas fortsatte forhandlinger med Israels ministerpræsident Ehud Olmert. Den ellers fair og afbalancerede Zaki Chehab udlægger dette som en de facto-accept af Israel og dermed en opfordring til israelerne om at indlede forhandlinger med Hamas.

    Men det er en fejlslutning af dimensioner. Hamas kan med henvisning til Koranen sagtens legitimere en længerevarende hudna, våbenhvile, med israelerne. Men det får dem ikke til at fravige hovedmålet med kampen, nemlig den jødiske stats endeligt. Det er med andre ord ikke så pokkers epokegørende, at Hamas for en stund valgte at stå bag Abbas. Det er en del af strategien.

    Og som en repræsentant for Hamas i øvrigt er citeret for at sige i bogen: »Du finder ikke nogen i Hamas, der vil anerkende Israels ret til at eksistere. Hvis du hører noget andet, kan du være sikker på, at det er løgn.« Som Chehab skriver et sted, måske med en svag antydning af, hvor hans egne sympatier skal findes: »Hvor Hamas opererer med en århundredlang tidsskala og under hensyntagen til Allahs vilje, er Abu Mazen (Mahmoud Abbas, red.) mere pragmatisk og indstillet på, at regeringsudøvelse skal håndteres efter jordiske principper i verden her og nu.«”

    

    17. september 2006

    Agenda på P1 om ‘Sameksistens': Michael Irving Jensen vs Tina Magaard

    Debatten foregår på Seidefaden’ske præmisser, men alene det at Tina Magaard får taletid på P1 gør at seneste udgave af Agenda må anbefales. Skønt at høre hende definere en post-post-kolonialisme, og kun et plus Michael Irving Jensen tvinges til at høre på. Den mand trænger virkelig til akademisk modspil.

    Sameksistens – hvem, hvorfor og hvordan? (56,56 min.)

    Sameksistens. Kan det ene ord virkelig være løsningen på stribevis af de problemer som skaber allerstørst bekymring lige nu? For eksempel islamistiske trusler mod Vesten, danske indvandrere der mistænkes for terror, og borgere der ikke kan få job, fordi de hedder Ali eller Fatimah. For ikke at glemme de frustrationer der er kommet op til overfladen i kølvandet på den internationale krig mod terror og den danske Muhammed-krise.

    Agenda var med, da tænketanken Mandag Morgen for nylig afholdt den internationale konference, ‘Co-existence of Civilizations’ – eller på dansk civilsationernes sameksistens. Her forstås sameksistens som en vision for globaliseringen, mens konferencens kritikere har betegnet udtrykket som en floskel, der i bedste fald er meningsløs, i værste fald risikerer at skygge for de reelle trusler, vi står overfor.

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper