10. maj 2018

Berlingskes Bent Bludnikow: “Bent Jensen er de sidste 50 års mest betydningsfulde danske historiker.”

Bent Bludnikow om professor Emeritus Bent Jensen. Fra Han tør tale de venstreorienterede imod, trykt i gårsdagens udgave af Berlingske.

“80 år torsdag. Bent Jensen har påvist kommunismens tragedie og kæmpet mod alle totalitære ideologier.

Man sagde, at Bent Jensen var en farlig mand. Ja, ond og småfascistisk. Man kaldte ham ‘Sorte Bent’. Jeg ved det, for jeg gik på hans hold i 1970erne på Historisk Institut, Københavns Universitet, hvor de studerende havde palæstinensisk tørklæde på for at vise deres revolutionære kampvilje, og lærerne løb med de socialistiske vinde. Hans brøde var, at han sagde de venstreorienterede imod og havde den frækhed at skrive en bog
‘Stalinismens fascination og danske venstreintellektuelle’ (1984) om de danske venstreorienteredes medløberi.

Det blev aldrig tilgivet. I aviser som Information og Politiken var der en evig snerren, og Bent Jensen, som fylder 80 år 10. maj, blev ikke inviteret ind i Danmarks Radio for at forklare, hvad han mente, hvorimod DR lod en hærskare af venstreorienterede bortforklare kommunismens tragedie.

Hans synspunkter var ellers veldokumenterede og fornuftige og deles vel nu af stort set alle. Bent Jensen skildrede i bøger den totalitære kommunisme og de millioner, som var blevet myrdet under Lenins og Stalins regimer fra 1917 til 1953. Det var synspunkter, der var særdeles ilde hørt, ikke blot blandt socialister, men også blandt pæne borgerlige, for hvem borgerligheden var en skønhedskonkurrence, hvor man skulle se godt ud blandt dem, der dominerede i tidsånden, og det var socialisterne.

Bent Jensen er de sidste 50 års mest betydningsfulde danske historiker. Med sine værker og indlæg i debatten har han været med til at få folk til at forstå, at vi må indddrage alle totalitære ideologiers hærgen, ikke blot nazismen og fascismen, for at forstå det 20. århundrede. På trods af denne enestående indsats er han aldrig blevet medlem af Videnskabernes Selskab, hvilket i sig selv er en skandale, der siger noget om, hvor svært det er i Danmark at anerkende store ånder.”

(Søren Krarup og Bent Jensen, til førstnævntes 75 års-fødselsdag, oktober 2017)



4. oktober 2017

“… dét, at de troede, at de gjorde noget godt, var grunden til, at de blev så exceptionelt grusomme.”

Jeg fik et anmeldereksemplar af bogen fra Gyldendal, og det sker ikke hver dag. Den vil blive læst ved lejlighed, men vi har at gøre med 526 tætpakkede sider. Den gode Mikael Jalving er i gang – Tvang, tvang og atter tvang.

“… hvis jeg skal være ærlig, får jeg den nok ikke læst færdig. Det er for meget af det onde. Eller som Bo Bjørnvig skrev i sin anmeldelse i Weekendavisen:

‘Til dem, der stadig forsvarer Lenin & Co., med, at de var idealister, der ville det gode, må man sige, at det forholder sig stik modsat: Netop dét, at de troede, at de gjorde noget godt, var grunden til, at de blev så exceptionelt grusomme.

Den reelt eksisterende kommunisme er således snarere for meget af det gode.

Hos Jensen er Lenin tyrannen over dem alle, mens den militante journalist Trotskij er praktikeren, der får den bolsjevikiske revolution til at skride fremad mod katastrofen via organiseringen af Den Røde Hær, før sjæleingeniøren og feltherren Stalin overtager showet og bliver den mest berømte og berygtede af de tre, idet han opnår noget nær total kontrol med partiapparatet, bekriger tyskerne og fuldbyrder det totalitære stormløb mod indbildte og potentielle fjender af regimet i en kalkuleret blodrus, der skal rense rådsrepublikken for oppositionelle baciller og ideologisk urene mennesker.

Du har muligvis hørt historien før, men her får du en samlet pakke – og som altid med Bent Jensen – overlegent, klart formidlet.

Alle revolutioner har et sted og en tid, der mødes.

Ét af krydspunkterne – bogen giver mange flere – var et numerisk overskud af arbejdsløse intellektuelle. … Disse fritgående og radikaliserede typer tilbad folket, selv om de knap var en del af det. Samtidig var de fulde af foragt over for forældregenerationen og de såkaldte småborgerne og kontrarevolutionære bønder og arbejdere, mens de selv hørte til de privilegerede – takket være deres forældre. Det var fra denne isolerede, men eksklusive kreds, at bolsjevikkernes ledere trådte frem på scenen med deres sans for dramatik og selvskrevne ret til at diktere øjeblikkets nødvendighed…”

Oploadet Kl. 13:34 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


24. september 2017

Lars Hedegaard, 75 år: “På min gravsten skal ikke stå, at jeg var ligeså dum, som alle de andre.”

Det blev en lang dag i går. Først reception i anledning af Lars Hedegaards ‘Fragmenter af Danmarks historie 2020-2031’ (Document Forlag, 2017), og herefter 75-års fødselsdagsfest med, historikeren, journalisten og polemikeren himself. PET havde forskanset både Vartov og Frederiksberg-restauranten, og det blev nogle fine timer i godt selskab. Søren Krarup, Bent Jensen, Morten Uhrskov, for blot at namedroppe lidt. Bogen kan købes her.

Jeg havde kameraet med, men glemte hurtigt at fotografere. Helt som det plejer at være.

(Lars Hedegaard blandt kompatrioter, Vartov, 23. september 2017)

(Søren Krarup og Bent Jensen, der begge holdt taler)

“Selv blandt de usle, spreder der sig nu en forvisning om, at du har talt sandhed.” (Søren Krarup)

(Et vue fra Vartov mod ‘Regnbuepladsen’, og en slet skjult byggekran…)

(På vej hjem blev vi forulempet af maksimalstatens helte)

Sagt og skrevet

“Jeg har også læst bogen og kan konstatere, at jeg ikke et øjeblik tror på, at Lars Hedegaards dystopi går i opfyldelse. Bogen handler om et Danmark, der bliver islamiseret, men hvor danskerne til slut slår tilbage og generobrer magten i eget land. Jeg tror ikke på, at vi vil være i nærheden af at komme så langt ud, som Lars Hedegaard advarer om, men det er ikke det samme som, at bogens præmis er forkert. Jeg tror bare, at vi stopper festen et godt stykke tid inden. Der fabuleres dog i bogen, som Lars Hedegaard anfører, ud fra kendte forhold.” (Morten Uhrskov Jensen, 22. september 2017)

——

“Fragmenter er ikke en skønlitterær roman og indeholder derfor ikke saftige sexscener som Houellebecqs. Det er, som det fremgår af bogens forord, en fiktiv historisk rekonstruktion af en periode i Danmarks nyeste historie. Den er derfor naturligvis skrevet sådan, som en historiker skriver.


Det Weekendavisen kalder absurd og fjollet i Fragmenter er et fremtidsscenarie, hvor Grundloven langsomt sættes ud af kraft, hvor statsmagtens kontrol med territoriet svækkes overalt i (Vest)Europa, og hvor de muslimske boligområder bliver til løsrevne islamiske emirater. Hvor muhamedanske militsgrupper begår attentater på kristne, dissidenter og islamkritikere. Hvor racisme og islamofobi bekæmpes (af staten og medierne), mens sharia indføres i de større byer.” (Bent Jensen, 23. september 2017)

Oploadet Kl. 10:27 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer


3. maj 2017

Bent Jensen om de etablerede mediers Trump-bashende ‘fæjk njus’

Bent Jensen i Jyllands-Posten om de etablerede mediers ‘fæjk njus’ – Om at suspendere demokratiet.

“I en JP-artikel 16.04. om Orwell og Trump hedder det om sidstnævnte, at han ‘lyver om alt fra terrorangreb i Sverige til beskyldninger om, at Obama aflytter hans telefon i Trump Tower’. De to eksempler var uheldige. Trump talte ikke om terrorangreb, og Obama og hans folk overvågede faktisk Trump og hans stab i månedsvis.

Lang tid før Trump blev valgt, har politiske modstandere og dele af det centrale bureaukrati i samarbejde med villige toneangivende medier forsøgt at diskreditere ham. …

Intet er for småt eller for dumt til at blive brugt. Trump fik russiske ludere til at tisse i en hotelseng, som Obama havde sovet i, hed det i en ‘rapport’, som var bestilt og betalt af Trumps politiske modstandere og strikket sammen af en afdanket privatdetektiv i London. …

I de seneste uger har en politisk aktivist, Evelyn Farkas, der præsenteres som ‘forsker’, og som i 2016 var tilknyttet Clintons kampagne som rådgiver, ufrivilligt kastet lys over emnet.

Da Trump den 4. marts påstod, at Obama havde aflyttet hans telefoner i Trump Tower, karakteriserede medierne ham som en latterlig løgner. Men Trump havde ret. Han og hans stab var blevet overvåget, og en person tæt på Clinton, Obamas sikkerhedsrådgiver Susan Rice, havde spillet en aktiv rolle ved at få oplyst navne på anonymiserede personer i aflyttede og overvågede samtaler. Hun benægtede først at kende til sagen, men måtte senere indrømme. …

Selv om Trumps modstandere på 8. måned fortsat påstår, at præsidentvalget blev påvirket af russiske hackere, og at Trumps lyssky kontakter til Rusland ligeledes er dokumenteret, er begge påstande uden dokumentation. Cheferne for USAs tre hemmelige tjenester – CIA, FBI og NSA – har under ed fortalt Kongressen, at der ikke er fundet noget bevis på en sådan påvirkning.

Historien om Trump-Putin sammensværgelsen er et skræmmende eksempel på, hvordan politikere og medier er gået i selvsving i et selvskabt ekkorum, der også omfatter Danmark. Det, der burde interessere kritiske journalister, der ser sig selv som demokratiets vagthunde, er de stærke kræfter i USA, som ikke vil respektere vælgernes demokratiske valg, men som via medløbende medier har organiseret en enorm desinformationskampagne for at få omgjort vælgernes valg.”

Oploadet Kl. 02:30 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer


7. marts 2017

Bent Jensen om mediernes heksejagt mod Trumps justitsminister Jeff Sessions

Facebook-opdatering af professor emeritus Bent Jensen.

Heksejagtens seneste mål

Har præsident Trumps justitsminister Jeff Sessions begået mened ved at have løjet om sine russiske kontakter? Det mener nogle stærkt ophidsede demokrater i Kongressen og deres villige medløbere i medierne. En af politikerne har endda sagt, at justitsministeren burde være i fængsel. Han går altså ind for lynchjustits uden forudgående anklageskrift og ordentlig rettergang.

Demokraternes ophidselse står i stærk kontrast til den langmodighed, de udviste over deres egne, som bevisligt har løjet – herunder Hillary Clinton om sin ulovlige private server i kælderen, hvor hun bl.a. havde fortrolige oplysninger af betydning for USAs sikkerhed. Eller Sessions forgænger i embedet, Eric Holder, som også løj over for kongressen. Det blev af demokraterne affærdiget som værende uden betydning.

For Gud ved hvilken gang spiller demokraterne og deres letantændelige medier – som ukritisk efterplapres her i landet – det russiske kort. Igen og igen kører de korrekte medier frem med løse påstande og udokumenterede formodninger om, at det var russerne, som påvirkede amerikanerne til at stemme på Trump. At have deltaget i en reception, hvor der blandt gæsterne var en russisk diplomat, er efterhånden politisk livsfarligt. Derimod kan man risikofrit omgås alle mulige (andre) banditregimers rpræsentanter

Det har været morsomt at se, hvordan to skinhellige demokratiske kongresdamer først offentligt svor på, at de aldrig – NEVER – havde mødtes med en russisk diplomat, hvorpå de omgående blev konfronteret med fotos, der viste dem bredt smilende deltage i møder med en russiske ambassadør.

For at begå mened skal man efter amerikansk lov bevidst og med hensigt have løjet, og løgnen skal være ‘materiel’, dvs. af betydning for sagen. Men absolut intet tyder på, at der er tale om en sådan forbrydelse i Sessions tilfælde.

Han har som medlem af senatet to gange i løbet af 2016 mødtes med den russiske ambassadør i USA. Den ene gang hilste han på ham i forbifarten til en reception, hvor omkring 50 diplomater deltog, så han har nok ikke kunnet udveksle mange hemmeligheder ved den lejlighed. Den anden gang mødtes de to på hans kontor, hvor han ligesom andre kongresmedlemmer løbende taler med ambassadører fra en lang række lande. Det er jo en del af deres arbejde.

Da Jeff Sessions i forbindelse med godkendelsesproceduren blev udspurgt af en kollega fra det demokratiske parti, om der havde været en ‘løbende udveksling af oplysninger’ med russiske regeringsembedsmænd under Trumps præsidentkampagne, svarede Sessions, at han ikke kendte til sådanne aktiviteter, og at han ikke selv i forbindelse med kampagnen havde haft forbindelser til russere. Han var derfor ude af stand til at give oplysninger herom.

Længere var den ikke. Spørgsmål og svar drejede sig altså klart om eventuelle russiske kontakter i forbindelse med præsidentkampagnen – ikke andet. Ikke om Sessions nogensinde som politiker havde mødtes med russiske repræsentanter. Det er i øvrigt oplyst, at Sessions som senator mødtes med 20 andre ambassadører ud over den russiske ambassadør.

Man er virkelig langt ude på overdrevet og må være hårdt trængt, når man påstår, at justitsminister Jeff Sessions løj over for kongressen. Jagten på Trumps justitsminister lugter langt væk af hykleri og dobbeltmoral. Målet for demokraterne er formentlig at skabe så mange skandaler, at de kan ramme præsident Trump.

Hvorfor interesserer medierne sig ikke i langt højere grad for, hvordan det kan gå til, at fortrolige oplysninger fra statslige institutioner ulovligt lækkes til udvalgte lydige medier?

Oploadet Kl. 00:48 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


11. juni 2015

Støtteforening for historiker Bent Jensen offentliggør PET-dokumenter der omtaler Dragsdahl (1986)

Bent Jensen forsøger at gå videre med sagen efter nederlaget ved Højesteret til, og jeg kan kun opfordre til at gå ind på Bent Jensen-Foreningen og give et lille bidrag. Mange bække små. Fra Jyllands-Posten – Forening for Bent Jensen offentliggør PET-dokumenter.

“15 gulnede PET-dokumenter fra 1980’erne sparker på ny gang i sagen mellem koldkrigsforsker og historiker Bent Jensen og journalist Jørgen Dragsdahl.

Efter Bent Jensen i sidste uge blev dømt ved Højesteret for at komme med ærekrænkende udtalelser om Jørgen Dragsdahl, har Bent Jensen-Foreningen valgt at lægge både citater fra originale PET-dokumenter samt affotografering af dokumenterne ud på foreningens hjemmeside.

Dokumenterne blev brugt under det studie, der fik Bent Jensen til at konkludere, at Jørgen Dragsdahl var KGB-agent under Den Kolde Krig og som siden førte til en injuriesag. Offentliggørelsen af dokumenterne er sket uden tilladelse fra Politiets Efterretningstjeneste (PET)…”

(Collage: 1986-dokumenter påBent Jensen Foreningen; Foto uden for Højesteret, Facebook)

“I sagens bilag P9, byretsdommen s. 41-46 (notat vedr. JD/mødereferat fra møde 20/3 1986, dateret 25/3 1986), siges:

‘Set med KGB briller har D’s position – dels som person udstyret med en ofte særdeles skarp pen og dels som medlem af SNU – været ualmindelig nyttig. Det er ikke uden grund, at han på et tidspunkt i CENTERET blev betegnet som ‘nr. 1’ i Danmark, men hvor meget man reelt har fået ud af denne agent, kan der kun gisnes om.'”

Oploadet Kl. 13:33 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


4. juni 2015

Historieforskningen 0 – Jørgen Dragsdahl 1: Jakob Holdt fejrer højesteretsdom med ‘hammer og segl’

Gårsdagens højesteretsdom gav journalist Jørgen Dragsdahl medhold, og det blev naturligvis modtaget med glæde af folk som Poul Villaume (eks-Kommunistisk Arbejderforbund marxister-leninister
og Jakob Holdt (KGB-kodenavn PRIST). Historiker Bent Jensen planlægger at anke til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, men det ændrer ikke på det faktum at den yderste venstrefløj fik en afgørende sejr over historieforskningen. Fra Berlingske – Højesteret omstøder dom: Bent Jensens KGB-udtalelser er strafbare.

“Højesterets flertal – fem dommere mod to – fastslog, at en række af udtalelserne indeholdt beskyldninger om, at Jørgen Dragsdahl havde været KGB-agent, og at PET havde anset Jørgen Dragsdahl for at være KGB-agent. Disse udtalelser var udtryk for ærekrænkende sigtelser om, at Jørgen Dragsdahl har begået et strafbart forhold, lyder det i dommen. …

Med ordene ‘Arkiverne har vist, at Jørgen Dragsdahl var KGB-agent’ trykt sort på hvidt på forsiden af Jyllands-Posten 14. januar 2007, indledte historikeren og journalisten en næsten ti år lang juridisk strid, der nu er afsluttet i Højesteret.

(Højesteret, København, 3. juni 2015; Foto: Facebook)

I Højesteret har Bent Jensens nuværende advokat Karoly Németh gentaget argumentet. En dom medvirker til at kue forskere til ikke at fremlægge deres resultater, og den offentlige debat vil komme til at lide skade. Oven på modtagelsen af dommen var Bent Jensen heller ikke i tvivl om konsekvenserne for ytringsfriheden blandt forskere.

‘Hvis man risikerer at skulle bruge 8,5 år af sit liv på at blive slæbt igennem tre retsinstanser i Danmark, fordi man offentliggør noget, så ved jeg ved ikke, hvordan man egentlig skal arbejde som historiker,’ sagde han til den samlede presse.



26. november 2014

Bent Jensen: Demokratiske Israel er omringet af islamiske fjender, Lidegaard vil anerkende Hamas-stat

Der findes flere gode argumenter for en tostatsløsning, men de mest oplagte får man aldrig en dansk minister til at sige højt. At Danmark så kan sende statsløse palæstinensere hjem igen, og – Israel endnu nemmere, med folkeretten i baghovedet kan betragte enhver raket der flyver over grænsen som en krigserklæring. Fremragende kronik af professor Bent Jensen, der med få ord får forklaret, hvorfor Israel nødvendigvis må tage udgangspunkt i egen sikkerhed, og hvorfor det er et direkte angreb på Israels eksistensberettigelse af anerkende en Hamas-stat.

Fra Jyllands-Posten – Hvad skal Israel egentlig gøre?

“Nu for tiden rejser Lidegaard rundt i verden for at skabe fred og tale om nødvendigheden af en tostatsløsning.

Hver gang jeg ser og hører ham tale så tilsyneladende forstandigt og overbevisende, spørger jeg mig selv: Ved manden i virkeligheden, hvad han taler om? Er han ordentligt inde i sagerne? Har han læst på lektien, og har hans embedsmænd forsynet ham med alle de nødvendige oplysninger om konfliktens rødder – og jeg understreger alle? Eller lader han blot munden løbe?

Det meste af Mellemøsten befinder sig i et omfattende kaos. Israels nabostat Syrien er hærget af en blodig borgerkrig, der foreløbig har kostet 200.000 mennesker livet og drevet millioner på flugt. Oprørsstyrkerne i Syrien har svoret at ville udslette Israel. Det samme har Assad-regimet i Damaskus.

Israels anden nabo Libanon er lige nu forholdsvis rolig, hvormed menes, at der ikke er åben borgerkrig. Men Libanon er heller ikke længere en stat i normal forstand. Her opererer den fanatiske terrororganisation Hizbollah (Guds Parti), der har svoret at ville udslette Israel, og som af det afsindige præstestyre i Iran er velforsynet med langtrækkende raketter. Præstestyret har også svoret at ville likvidere Israel, ‘Den lille Satan’.

Kongeriget Jordan, Israels nabo mod øst, er foreløbig roligt. Det vender vi tilbage til. Lidt længere mod øst er Irak, som heller ikke mere eksisterer som stat. Dets territorium kontrolleres dels af regimet i Bagdad, dels af den rasende terrororganisation Islamisk Stat (IS), som ligeledes har svoret at ville udrydde Israel i strømme af blod. Endelig kontrollerer kurderne dele af det nordlige Irak, hvor de håber på at kunne udråbe en selvstændig stat. Dem vender vi også tilbage til.

Ægypten mod sydvest er for tiden kontrolleret af et militærstyre, der forsøger at holde de islamiske fanatikere nede. I Sinai fører velbevæbnede hellige krigere sig blodtørstigt frem med hovedafskæringer og angreb på egyptiske styrker. De udgør en del af IS og har bekendtgjort, at de vil både Israel og det egyptiske regime til livs.

Så er der Israels umiddelbare arabiske naboer i Gaza og det øvrige palæstinensiske selvstyreområde (PS) på Vestbredden, som ifølge Lidegaard skal udgøre en ny arabisk stat. Hvordan det i praksis skal kunne lade sig gøre, ville jeg gerne høre Lidegaard forklare. De to dele ligger i åben krig med hinanden. I 2006 overtog Hamas magten i Gaza efter at have myrdet og fordrevet Fatahs repræsentanter. Det af Iran veludrustede Hamas er en velbeslået terror- og mafiaorganisation bevæbnet af Iran og har på sit program Israels udslettelse og fordrivelse af jøder.

Så sent som sidste sommer organiserede Hamas et væbnet kup mod Mahmud Abbas’ tyre i Ramallah for også at få Vestbredden under Hamas’ kontrol. … Hvis der blev afholdt valg på Vestbredden i dag, tyder alt på, at Hamas ville få flertal. Så ville den jødiske stat blive omringet af fanatiske islamister. Derfor vil Israel gerne have kontrol med sikkerheden på Vestbredden. Da Israel rømmede Gaza i 2005, blev området omgående gjort til en angrebsbase mod den jødiske stat. Uden Israels beskyttelse ville Abbas også være færdig.

Jeg ved ikke, om Lidegaard har talt med Abbas i Ramallah og terroristerne i Gaza om disse ting:

Hvordan forestiller de to palæstinaer sig, at en tostatsløsning skal virkeliggøres, så længe de to palæstinaer går efter hinandens strube? Hvem skal garantere, at en samlet palæstinensisk stat ikke også fra Vestbredden fyrer raketter ind i hjertet af Jerusalem og graver tunneller til terrorister ind på Israels territorium? Og hvad mener Abbas og hans folk om udsigten til at blive fordrevet/likvideret af Hamas?

Så længe man ikke har svar på den slags fundamentale spørgsmål, er det jo blot tom snak at aflire remsen om en tostatsløsning – altid med brod mod Israel, som ikke frivilligt vil lade sig føre til slagtebænken.

(Palæstina-flag med Davidstjerne i Larousse French dictionary, 1939; Via Jihadwatch, der forklarer)

Jeg synes i fuld alvor, at Lidegaard skulle forholde sig seriøst til de reelle problemer, der her er omtalt. Og der er flere endnu. Hvorfor behandler han palæstinenserne som uansvarlige børn? Hvorfor stiller han ikke krav til dem, hvis de vil have egen stat? Hvorfor siger Lidegaard & Co ikke til både Hamas-lederne og til Abbas og hans mafia i Ramallah, at de skal standse myrderierne på jøder og indstille deres anti-jødiske hadkampagner i skolebøger og i palæstinensiske medier – inklusive de officielle trykte og elektroniske Hamas- og PS-medier.

Som ansvarlig minister ved Lidegaard naturligvis, at disse afskyelige hadkampagner kører hele tiden. Men hvordan forestiller han sig så, at der skal kunne blive fred og fordragelighed mellem jøder og arabere på det diminutive område, som Israel og selvstyreområdet udgør, når den ene part hele tiden dyrker hadet til den anden part, nægter dens ret til eksistens og vil have en jødefri zone?”

Oploadet Kl. 12:30 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


22. april 2014

Gladsaxe: SF og Enhedslisten giver ‘ytringsfrihedspris’ til journalist, der vil lukke munden på kritikere…

Det siger en del om venstrefløjen, at man vælger at give en ‘ytringsfrihedspris’ til en mand, der er gået rettens vej for at lukke munden på en af sine kritikere, historieprofessor Bent Jensen. Officielt får han prisen for “sit arbejde for at afdække rustningskampløbet under den kolde krig og for retten til at bedrive kritisk journalistik”, og han har ifølge Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten i Gladsaxe brugt “ytringsfriheden på et væsentligt felt med risiko for personlige omkostninger”. Prisen er tidligere gået til Bedsteforældre for Asyl

(Gladsaxebladet, 22. april 2014, s. 29)

Oploadet Kl. 15:01 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


10. marts 2014

Bo Lidegaard anno 1982: Bidragyder til USA-kritisk ‘freds-antologi’, redigerede ‘militærkritisk magasin’

Bent Jensens ‘Ulve, får og vogtere. Den kolde krig i Danmark 1945-1991’ fik en hård bedømmelse i Politiken af ansvarshavende chefredaktør Bo Lidegaard, der betragtede værket som et polemisk anklageskrift fra højre flanke. At Lidegaard selv, ikke er den mest objektive, har de fleste forstået. Jesper Vind kommenterer Bo Lidegaards kritik af Bent Jensen i Weekendavisen – Jensen vs. Lidegaard.

“Som nævnt anklages Jensen for at gå ‘efter revl og krat’ i Ulvebogen, men gør Jensen nu også det? Selvfølgelig ikke. Jensen har eksempelvis undladt at nævne sin allierede fra Trykkefrihedsselskabet Lars Hedegaards trotskistiske udskejelser i tresserne og marxistiske skolebøger i halvfjerdserne. Denne undladelse stemmer godt overens med Lidegaards pointe om, at Jensen går efter ‘modparten’.

Men faktisk fortæller koldkrigsværket heller intet om, at Lidegaard tilsyneladende selv flettede tæer med ‘fodnote-forræderne’ i begyndelsen af 80erne. Lidegaard bidrog nemlig til den USA-kritiske freds-antologi Grønland – Middelhavets perle: et indblik i amerikansk atomkrigsforberedelse (1983).

Derudover finder koldkrigsværket det heller ikke værd at nævne, at Lidegaard i 1982 blev medlem af redaktionen på ‘Forsvar – Militærkritisk Magasin’. Et magasin som delte ideer og adresse med fredsgruppen Nej til Atomvåben (stiftet af bl.a. Jørgen Dragsdahl). Magasinet havde i 1981 bragt flere artikler om Forsvarets Efterretningstjenestes lytteanlæg, hvilket gav redaktøren en sigtelse for spionage, som dog blev frafaldet.

Redaktøren af det hedengangne militærkritiske tidsskrift Søren Møller Chistensen er i øvrigt i dag formand for Jørgen Dragsdahls indsamlingsforening. Den forening, som chefredaktør Lidegaard netop har givet gratis annonceplads i Politiken, så Dragsdahl kan få indsamlet penge til at føre sin injuriesag i Højesteret. Mod professor Bent Jensen.”

Oploadet Kl. 14:12 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper