7. maj 2020

P1 om begrebet ’samfundssind’: Ubehageligt, handler om ‘dansk samfundssind med lukkede grænser’

På sociale medier er der en del liberalister, der kritiserer Mette Frederiksens ageren i disse uger, og flere medier har skrevet om Asger Aamund, der i en klumme sammenlignede corona-Danmark med ‘et smilende og velstående DDR’. Jeg skal ikke vurdere om Aamund er gået over grænsen, men meget sigende for det ideologiske klima i mediebranchen, så går det hen over hovedet, når lignende analyser kommer fra venstre flanke.

I fredags kom jeg ind i ‘Klog på sprog’ med Adrian Hughes (tidl. queeraktivist), og emnet var ord under den nuværende corona-pandemi. ‘Samfundssind’ gav associationer til ’sammenhængskraft’, og som forfatteren Lea Marie Løppenthin påpegede, så er det ‘et ubehageligt ord’, der ‘passer godt ind i en traditionel konservativ tankegang’, da ’samfundssind’ i praksis handler om ‘dansk samfundssind med lukkede grænser’. Selvom hun er født i 1987, og således opvokset efter Murens fald, foretrak hun ordet ’solidaritet’. ‘Røde Mor’-tænkning anno 2020.

Adrian Hughes: Overvejede du andre ord, da du fik lyst til at spille ind til Informations corona-ordbog?

Lea Marie Løppenthin, forfatter: Jeg overvejede faktisk også ’samfundssind’, som jeg faktisk også skrev ind i min definition. At flokimmunitet lyder som en legemliggørelse af samfundssind.

Adrian Hughes: Hvad synes du om ordet samfundssind?

Lea Marie Løppenthin: Jeg synes det er et ubehageligt ord, fordi altså, hvad skal man sige – Der er i hvert fald en ting der undrer mig ved det ord. Det lyder lidt som solidaritet, men man bruger ikke ordet solidaritet. Og der er faktisk en forsker fra Dansk Sprognævn, der har talt om det i Information, også. …

Adrian Hughes: Jeg tror det var Eva Skafte Jensen…

Lea Marie Løppenthin: Lige præcis. Hun siger, at det er et ord der minder om solidaritet, men som også passer godt ind i en traditionel konservativ tankegang. Så det, hvad skal man sige – Mette Frederiksen har jo virkelig forsøgt at samle de forskellige politiske fløje i Danmark med det her ord. Det kan jeg godt blive bange for, for selvfølgelig er det godt at have en samlet strategi, men jeg kan også blive bange for at der ligger en slags kontroltænkning i det ord, og altså en udjævning af alle former for individer, der kunne finde på – enten ikke at ville indordne sig, eller at kunne indordne sig under de her regler.

Adrian Hughes: Lad mig lige spørge Henrik Lorentzen her i studiet. Giver du Eva Skafte Jensen ret i, at man ville kunne sige solidaritet i næste alle de situationer hvor mange bruger ordet samfundssind. Eller hvordan ser du forskellen på de to ord?

Henrik Lorentzen, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab: Jov, jeg tror de er udskiftelige i mange af de her sammenhænge, men det er muligt at det er undgået, at man har undgået det bevidst, eller ubevidst, fordi solidaritet for nogen befindes med en bestemt politisk tankegang. En venstreorienteret holdning, noget med arbejderkampe fra 70’erne, vi kender solidaritet fra Polen som var med til at lede til Murens fald, og den slags ting. … For mig selv er samfundssind et bredere begreb der dækker samfundet som helhed. Jeg er ikke umiddelbart bekymret for den der udelukkelse af nogen.

Adrian Hughes: Men Lea, tror du at man bevidst har undgået solidaritet for at fritskrabe den her diskussion for venstreorienterede dagsordener.

Lea Marie Løppenthin: Altså, jeg kommer til at tænke på et ord, der hænger meget tæt sammen med solidaritet, det er jo ordet international. Det er selvfølgelig det der er forskellen ik’. Når vi taler om samfundssind så handler det om dansk samfundssind med lukkede grænser.

Adrian Hughes: Der er nok en pointe her.

Lea Marie Løppenthin: – Hvis vi skulle vise samfundssind med Polen eller med Grækenland eller med Italien og Spanien, så ville det jo se meget anderledes ud.

Adrian Hughes: … hvilke associationer sætter det i gang hos dig?

Lea Marie Løppenthin: Sådan… protestantisk etik.

Henrik Lorentzen: … Jeg kan godt se problemerne, hvis vi siger at samfund kun begrænser sig til vores eget land, for vi har jo set at det har knebet med at vise solidaritet med andre lande.

(Lea Maria Løppenthin hylder Klaus Rifbjerg, 2015; Foto: Youtube)

“Eva Skafte Jensen fra Dansk Sprognævn har også bidt mærke i ’samfundssind’, som statsminister Mette Frederiksen lancerede tidligt i pandemien. … Glosen er interessant, fordi den på én gang både trækker på det, Eva Skafte Jensen kalder en borgerlig og en venstreorienteret diskurs.

‘Det opfordrer til, at vi skal stå sammen i en krisesituation, og i venstreorienterede sammenhænge ville man under normale omstændigheder bruge ordet ’solidaritet’. Men det gør Mette Frederiksen ikke, hun siger ’samfundssind’, som dybest set betyder det samme, men som også passer godt ind i en traditionel konservativ tankegang.'” (Eva Skafte Jensen i Information, 27. marts 2020)

Ordet ’samfundssind’ blev af Røde Mor brugt politisk og satirisk. Og det, kan man sagtens forestille sig, vil ske igen. Men det ændrer ikke på, at der både kan være en alvorlig og satirisk betydning. Lige nu er der alvor bag stort set alt, hvad vi siger. Nu ved vi ikke, om der kommer revyer i år, men det vil da være oplagt, at flere af dem kommer til at handle om samfundssind. Lisbeth Dahl har sikkert allerede alle mulige planer for det.” (Eva Skafte Jensen, Berlingske, 22. april 2020)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper