2. december 2016

Berlingske citerer medieforskere, der kobler MSM-truende højremedier med ‘fake news’-fænomenet

I en debat på Facebook, forklarde en ung socialist mig, at det er nødvendigt med medielicens, da nyhederne ellers vil blive “skræddersyet efter hvad folk vil høre og ikke hvad der er faktuelt korrekt”. Jeg kan dog for hans skyld godt ‘klippe mine kabler’ og læse Den Korte Avis, men det gider han bare ikke. Jeg skal bare betale for hans sandheder.

Berlingske får også mediestøtte, og har en umiddelbar interesse i at tale uafhængige medier ned. Koblingen mellem enhver form for subjektive højrefløjsmedier og ‘fake news’-fænomenet er ikke tilfældigt. Det er ny løgn for at dække over gamle, og lige præcis derfor nærmer den trykte presse sig udløbsdatoen.

Dansk journalistforbunds Lars Werge, der ikke mener Newspeek har boget med journalistik at gøre, er tidligere sportsjournalist for Ekstra Bladet. Mediet der trykte de korruptionsafsløringer, der i 1990 gav Jeppe Juhl en Cavlingpris. Da jeg tændte for licensfinansierede P1 i forgårs, hørte jeg et tyve minutter langt indslag om eventyr-genren, blandt andet med en ‘eventyrforsker’. Her lød det at Disney havde sat sin ‘klamme klo’ på Grimms eventyr, og som en pointe – at “Adolf Hitler var utrolig glad for Disney-film”. Så meget for seriøse medier.

Fra dagens Berlingske – Lügenpresse, manipulation og kvarte sandheder: Hvem er det, der lyver?

“‘Danske journalister er dumme, uvidende, sindssygt historieløse og meget ofte aldeles uhæderlige uden selv at være klar over det. Sig farvel til den fordækte lügenpresse og sig goddag til NewSpeek Networks’.

Sådan lyder det i et indslag fra NewSpeek Networks, hvor journalistuddannede og tidligere cavlingvinder fra Ekstra Bladet, Jeppe Juhl, toner frem. Mediet udsender på sin hjemmeside og på Facebook flere videoer ugentligt. De fleste med et indvandrekritisk fokus. Men hvad er NewSpeek Networks? Ifølge Jeppe Juhl er det en subjektiv nyhedsportal, der videreformidler nyheder.

I de korte videoer bruges da også flere virkemidler fra nyhedsverden såsom introen, hvor bogstaver toner frem foran en jordklode. Det giver indtryk af, at det er et troværdigt nyhedsmedie, men flere eksperter påpeger, at det bestemt ikke er tilfældet.

Jakob Linaa Jensen, forskningschef på Danmarks Medie og Journalisthøjskole (DMJX), mener ikke, NewSpeek er et nyhedsmedie, han kalder det ‘useriøst’. Og Jesper Tække, lektor ved Medievidenskab på Aarhus Universitet, kalder det en nyhedsside for falske og manipulerende nyheder…

Formand for Dansk Journalistforbund, Lars Werge, slår ligeledes fast, at det ikke er journalistik, der bedrives på mediet.

‘Man skal ikke tage det for et nyhedsmedie, for det er ikke journalistik, det er webblogging. Det er holdninger, tilkendegivelser, usandheder og kvarte sandheder,’ siger han.

[…]

Risikoen er, at politikere begynder at agere på falske nyheder. Gry Høngsmark Knudsen, der er lektor ved Syddansk Universitet og bestyrelsesmedlem i Sammenslutningen af medieforskere i Danmark, fremhæver, at USA’s kommende præsident, Donald Trump, i valgkampen blev taget i at bygge nogle udtalelser på falske nyheder.

‘Det tager det her med falske nyheder til et helt nyt niveau. For hvad bliver politikken så formuleret på baggrund af?’ spørger hun.

… Der findes i Danmark flere netbaserede nichemedier, der formidler et ensidigt nyhedsbillede. Jakob Linaa henviser til blandt andre Den Korte Avis, 180grader og Uriasposten.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper