1. juli 2020

Dalal, flygtning: Selv hvis jeg boede her i ‘1000 år’, så blev jeg ikke dansker pga. ‘min kultur, religion’

Frihedens Stemmme har bragt flere artikler om det etniske ophav hos ansatte hos Udlændingestyrelsen, og det er alligevel vildt at der hurtigt kan listes 40 ansatte med muslimske navne hos den myndighed der styrer masseindvandringens hastighed. Lidt apropos, så kom jeg mandag formiddag ind i programmet ‘Tæt på’ på Radio4, hvor værten lige havde interviewet Mads Ted Drud-Jensen fra Dansk Flygtningehjælp.

I sine yngre år var han aktiv i ‘Rebel – revolutionære unge socialister’, og mange vil huske ham for Homo/Aktion-sagen. På hans computer fandt politiet kladder til bekenderskrivelser for gruppens attentateter, og han var sigtet i sagen, men blev frikendt i retten, da andre i kollektivet også havde adgang til computeren. Dengang må han ideologisk set, have været et saltkorn fra folk der angreb Udlændingestyrelsen med brandbomber. Ikke bare bygningen, men privatboligen for flere højtstående ansatte, herunder direktør Grethe Løgstrup.

Emnet for ‘Tæt på’ er i denne uge syriske flygtninge, og mandag var dedikeret til Dalal Hamsoro. En yazidi-kurder, der kom til Danmark som flygtning i 2008, og stadig kæmpede med sproget. Hun havde ‘valgt’ at arbejde, da det var nødvendigt for at kunne blive i Danmark permanent. Hun har fire børn (med en mand der ikke arbejder), og til september afslutter hun uddannelsen som pædagogmedhjælper. Snart kunne hun bidrage til samfundet. Man kunne også vinkle det anderledes. Hun er en bosætter i ordets negative betydning, og når danskerene har boet i ‘Gated communities’ i nogle generationer, så kan kun håbe på tålt ophold i tildelte reservater.

Dalal Hamsoro, kurder: … jeg deltager i samfundet, og bliver mere selvstændig, hvis jeg har et job, og så kan jeg få permanent opholdstilladelse, og måske lidt senere dansk statsborgerskab. Det giver mig mere sikkert, hvis jeg har et rigtigt job. For når man har uddannelse er det sikkert at man har et job. … jeg vil gerne blive her. Mine børn er her. Jeg kan ikke rejse tilbage til Syrien… Jeg fortsætter livet her sammen med mine børn.

Maiken Friis Lange, Radio4: Føler du dig mest som en dansker eller føler dig mest som en syrier?

Dalal Hamsoro: Jeg tror, at selvom jeg bor her 100 år, så er jeg syrier. Der er stor forskel mellem mig og dansker, og jeg kan ikke få det ligesom dem-agtigt på grund af min kultur, religion og alle de ting. Jeg er syrier. Jeg kommer fra Syrien, og selvom jeg bor her i 1000 år eller 100 år, jeg kan ikke være ligesom danskerne, Jeg kan lære ting eller sproget, arbejde og deltage i samfundet, men jeg kan ikke blive ligesom danskerne. Min personlighed. Jeg kommer fra Syrien, kurder fra Syrien.

Tirsdagens afsnit var lidt af det samme. Irakiske Shaima Alatwan forklarede, at hun hellere ville gå hjemme end tage tørklædet af, men at hun skam godt ville arbejde, hvis blot hendes mand accepterede jobbet. Dagens program orker jeg ikke at høre. Jeg er kun et menneske.

(Mads Ted-Drud Jensen, Dansk Flygtningehjælp; Dokumentation: Linkedin)



4. oktober 2015

Kunsten at tale udenom: “… klart flertal af nydanskere har tolerante holdninger til homoseksualitet”

En generel undersøgelse af ‘nydanske homoseksuelle’, der taler om et problem der manifesterer sig i ‘visse religiøse miljøer’, er altid værd at se nærmere på. Undervisningsminister Ellen Trane Nørby præsenterer rapporten med den brede pensel som problematiserer religion og frikender Islam, og selvom Islam nævnes hele 29 gange, så skal man nærlæse den lange rapport for at få humlen serveret. Det officielle presseresumé har til hensigt at flytte fokus.

Måske fordi der i ‘ekspertfølgegruppen’ er personer som Mads Ted Drud-Jensen, tidligere aktiv i Rebel – revolutionære unge socialister, kendt fra retsagen mod Homoaktion (2000). Under en ransagning i hans kollektiv, fandt politiet kladder til gruppens bekenderskrivelser på hans computer. Han blev frikendt på en teknikalitet.

Fra Undervisningsminsteriet – Ny undersøgelse kaster lys over levevilkårene for nydanske homoseksuelle.

“Nydanske homoseksuelle har svære levevilkår og dårlig psykisk trivsel. Eksempelvis har 13 procent af nydanske homoseksuelle været udsat for vold fra familiemedlemmer på grund af deres seksualitet, og næsten hver femte har været udsat for voldstrusler fra familien. Blandt Danmarks øvrige homoseksuelle er det 1 procent, der har været udsat for vold eller trusler om vold fra familien. Det fremgår af undersøgelsen ‘Nydanske LGBT-personers levevilkår’, som Als Research har gennemført for Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

‘Det er bekymrende, at så mange nydanske homoseksuelle føler sig tvunget til at leve skjult med deres seksualitet og ligefrem udsættes for vold fra familien. Det viser mig, at visse etniske minoritetsmiljøer og religiøse grupper stadig ikke accepterer, at alle i Danmark har frihed til at være den, de er og til selv at vælge sin partner – uanset køn og seksualitet. Vi skal derfor blive ved med at flytte holdninger og udfordre tabuer om køn og seksualitet gennem viden og dialog’ siger minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby.

Undersøgelsen viser samtidig, at 20 procent af de nydanske homoseksuelle oplever at blive socialt udstødt fra familien, 16 procent føler sig overvåget, og 33 procent har inden for det seneste år overvejet at begå selvmord.

Af undersøgelsen fremgår det også, at et klart flertal af nydanskere har tolerante holdninger til homoseksualitet, og at deres holdninger ligger tættere på europæernes end befolkningerne i deres oprindelseslande. Et betydeligt mindretal har dog negative holdninger, og det gælder især i visse religiøse miljøer og familier. Her forbindes homoseksualitet i høj grad med synd og skam, og ifølge undersøgelsen kan det være med til at forklare, at nydanske homoseksuelle har væsentligt sværere levevilkår og dårligere psykisk trivsel end andre homoseksuelle i Danmark.”

(UVM.dk, Als research, september 2015: Nydanske LGBT-personers levevilkår, 129 sider)

Fra Bilag 4, s. 8.

I holdningssurveyen er der relativt stor samvariation mellem nydanskernes grad af religiøsitet, og hvorvidt de har muslimsk religiøs baggrund eller eje. En stor del af de respondenter, der har muslimsk baggrund, har også en høj grad af religiøsitet, og de respondenter, der ikke har muslimsk baggrund, har tilsvarende ofte en lav grad af religiøsitet.

Ved en Spearman test af korrelationen mellem disse to variabler ses en koefficient på 0,43 – hvilket er relativt højt. Det betyder, at det kan være svært at adskille betydningen af disse to variabler.”

Diverse.

“Jeg gik på en muslimsk privatsskole, og der var der så meget islam, så jeg vidste ikke, hvad homoseksuel betød, og jeg vidste ikke hvad lesbisk betød. Så jeg betragtede det bare som at okay, der er kun én vej: Drenge er til piger, og piger er til drenge… Så det havde selvfølgelig en stor del at gøre med den undervisning vi fik. Der var også andre ting, hvor jeg læste på nettet, at det er forbudt ifølge islam og så videre. Så det var også en af de ting, hvor jeg tænkte: ‘Nej, jeg kan jo ikke være det. Jeg er muslim, jeg kan jo ikke være det.'” (Dawood, 21 år, s. 43)

“På et tidspunkt, så ventede min bror på mig. Så altså nogle gange kunne han vente på, at jeg kom hjem, for bare sådan at true mig og være voldsom med ja, knytnæve, og holde mig fast og sige nogle ting… Min far han truer meget, og jeg kan mærke, at han er lige ved at springe op nogle gange. Og det kan bare være på grund af, at jeg har for stramme bukser på.” (Labib, 17 år, s. 78)

“Min bror opdagede, at jeg var inde på boyfriend… Han blev rigtig chokeret: ‘Hvad er det, er du homoseksuel? Du ved det er forkert i islam, og det er bare ikke tilladt’ og så videre… Så fortalte han det til mine forældre. De har ikke lov til at slå på nogen måde Islam giver heller ikke lov til at slå børn på den måde…” (Dawood, 21 år, s. 78)

“De var én min far kendte. Det gik rimeligt hurtigt. Inden for fem dage så var jeg gift med en fremmed mand. Jeg var kun 17 år,… Det var jeg ikke klar til, og jeg var slet ikke klar, fordi jeg vidste godt, at jeg var lesbisk på det tidspunkt… jeg ville ikke giftes med en mand. Så fik jeg en ordentlig omgang tæsk af min far, og så blev jeg låst inde indtil bryllupsfesten…” (Nevin 45 år, s. 81f)

“De prøvede at tage mig til doktor og altså, de prøvede som om det var en sygdom. Og så sagde de sådan, at hvis jeg ikke vendte det om, så ville de slå mig ihjel.” (Labib, 17 år, s. 87)

“De ville tvinge mig til at tale med en muslimsk præst hver eneste dag, altså de ville lave sådan en djævleudryddelse på mig. Så det vile være en kombination af religion og vold.” (Najat, 27 år, s. 87)

“… når folk ser dem, så får de sgu tæsk.” (Ghaziyah, 23 år, s. 91)

Muslimer vs muslimer.

“I interviewundersøgelsen fremhæver et mindretal af de nydanske LGBT-personer, at de har oplevet mere alvorlige former for diskrimination herunder situationer, som kunne have udviklet sig til egentlige hate crimes. I disse tilfælde er diskriminationen ofte blevet udøvet af andre nydanskere.” (s. 95)



22. juli 2013

Lyngvild i unåde: ‘er venner med Pia Kjærsgaard’, ‘taler sig ind i bestemte kønsnormative diskurser’

Efter længere tids murren i krogene er Jim Lyngvild røget i bad standing i homo-miljøet, og er indenfor få dage blevet raget som vært for Copenhagen Pride & Mr. Gay. Landeplagen ‘Gustav’ opridsede forleden kritikken i sætning ‘Han er bedste venner med Pia Kjærsgaard’, hvad oversat til homo-aktivistisk lingo blivertil: ‘Han taler sig ind i nogle bestemte fremmedfjendske, kønsnormative diskurser’.

Information har også skrevet om sagen, men fortæller ikke at Cowi-konsulent Mads Ted Drud Jensen tidligere var leder af Rebels ‘Bøsse/lesbiske-gruppe’, og han sågar var sigtet i sagen mod ‘Homo-Aktion’. Han havde kladder til bekenderskrivelserne for attentater på sin computer, men blev frikendt i retten, da andre i kollektivet kunne have haft adgang til computeren. Fra Den stolte hvide bøsse har magten.

“‘Det er bestyrtende, at ’jordbærplukkere’ fra østlandene… og andre steder for den sags skyld, kan komme til Danmark og suge på lappen,’ skrev designer, modekommentator, forfatter og tv-kendis Jim Lyngvild for nylig på sin facebookprofil. …

‘Lede perkersvin,’ skrev han i en facebookopdatering om visse andengenerationsindvandreres homofobi. Og så sagde han i sidste uge til Ekstra Bladet, med efter eget udsagn fejlslået selvironi, at det kun er ’små bøssekarle,’ der piver, når de bliver tatoveret.

Det var dette sidste udfald mod Lyngvilds egen minoritetsgruppe, der efter massiv kritik på bl.a. Facebook førte til, at homoparaden Copenhagen Pride forleden ophørte det fireårige samarbejde med Lyngvild som vært for festivalen.

… anledningen for afskedigelsen peger også på, at det primært er den hvide bøsse, der bliver hørt og repræsenteret af Copenhagen Pride. Det mener bl.a. Mads Ted Drud Jensen, sociolog og konsulent i COWI i bl.a. minoritetsrettigheder og ligebehandling: ‘Lyngvild er en person, der excellerer i at bruge negative stereotyper om andre. Det gælder østeuropæere, indvandrere, muslimer, kvinder, arbejdsløse med flere. Det tankevækkende er, at kritikken først kommer i det øjeblik, han udtaler sig om bøssekarle,’ siger Drud Jensen.

»Det siger noget om, hvem der står stærkt og har styrke til at problematisere diskrimination, og om hvad der derimod ikke bliver problematiseret. …,« siger Mads Drud Jensen.

(Michael Nebeling Petersen på Facebook, 2013)

Michael Nebeling Petersen, forsker ved Center for Kønsforskning, Københavns Universitet, med ph.d. i homonationalisme, bakker synspunktet op:

‘Priden må selv om, hvorvidt de vælger en repræsentant som Jim Lyngvild, der i dén grad har talt ind i nogle bestemte fremmedfjendske, kønsnormative diskurser. …,« siger Nebeling Petersen.

»… Det ærgerlige ved Lyngvild er, at han forbinder de gram af homopolitik, der er i hans udtalelser, med en meget højresnoet, kønskonform forståelse af, hvad homopolitik kunne være. Så man kunne jo i stedet vælge en konferencier, der havde en klarere position i den offentlige debat, når det kom til mangfoldighedspolitik.'”

Se evt. hadesiden mod Jim Lyngvild oprettet af Mikkel Storgaard, der for nyligt blev jagtet af ‘fem vrede mænd’ i Ørstedsparken, men ikke vil ud med detaljer, da sagen så kunne bruges til at ‘gå til angreb på danske muslimer’.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper