7. oktober 2014

P1: Syriensfrivillige er ikke styret af storpolitiske ideer eller religiøs fanatisme, men ‘identitsskabelse’

Det er ikke meget P1 jeg får hørt. Det er simpelthen for trættende at høre om transseksualitet i modeindustrien og selvvalgt kønsidentitet. Når emnet endelig har relevans, er det stort set altid et fuldfed koncentrat af bortforklarende relativisme fra det akademiske overdrev. “Unge syrienkrigere drives måske ikke kun af islam”, lød et indslag i mandagens Orientering, men heller ikke denne gang, så var der et eneste ord om Islam.

Niels Bo Poulsen, militærhistoriker: … meget af den militærhistoriske skrivning der er lavet, er jo i virkeligheden ti-tyve år gammel, når det gælder tidligere tiders frivillighed i krig, og der er vi allerede kommet fra et samfund som var mindre oplevelsespræget og måske mindre rodløst end det vi har i dag. Så derfor var man mere tilbøjelig til at fokusere på nogle klassiske ideologiske forklaringer, end traditionel militærhistorisk og kigge på på folk der gik frivillige i krig, eller man kiggede på nogle konkrete materielle forklaringer – igen ud fra devisen af, at folk jo må være fattige, eller mangler.. at man gjorde det for pengenes skyld, ikke. Lejesoldater eller fanatiske religiøse politiske krigere. Så den her 3. pendant der handler om identitet, der handler om at sætte, og måske også for mange mænds vedkommende, om maskulinitet, det handler om på en eller anden måde at skabe sig selv gennem krigsoplevelsen. Den har generelt været undervurderet. … Hvis vi går lidt tilbage i tiden, så havde vi nogle forklaringsformer i vores egne vestlige samfund, som handlede om at meget kunne forklares enten konkret materielt eller med storpolitiske ideer. Det med at tage udgangspunkt i individet, i individet skaben af verden, så at sige – det manglede.

Tage Baumann, P1: … det handler i hvert fald om identitetsskabelse

Thomas Alling, vært: Nu siger du det der med, at man har haft fokus på at det kunne være pengene der drev, lejesoldaterne. Det kunne være noget idealisme, Gud, konge og fædreland, der drev soldaterne. Og nu er vi så blevet mere opmærksom på det der med det identitetsskabende. Man har jo altid vidst at unge mænd var dem der kørte hurtigst i trafikken, og det er dem som kommer op at slås til kro-, halballerne osv. Men hvor vigtigt er det at tillægge den her identitetsskabende betydning, når det gælder om at finde ud af hvorfor unge mennesker går i krig?

Niels Bo Poulsen: Nå men, jeg tror den er særdeles vigtig af mange årsager. For det første, at hvis vi forfalder enten til at sige det er politiske fanatikere, eller det er subsistensløse sociale tilfælde, så er vi allerede ude i en stereotypisering der nærmer sig dæmonisering, og så kan man bare sige, at enten er det politiet eller også er det sådan en social indsats der skal til. Det andet kalder i virkeligheden på en meget mere bredspektret indsats. Også med nogle bud på, hvordan kan man sikre sig, at disse folks rastløse energier, hvis vi kan kalde det det, og engagement i at konstituere deres egen identitet, hvordan kan den ligesom struktureres ind af nogle konstruktive kanaler. Det er ret vigtigt vil jeg sige. At vi har dette aspekt med.

Thomas Alling: … hvem er det som ender som syriensfrivillige, kunne det ikke ligeså godt være…

Apropos.

“Selv om IS med sine henrettelsesvideoer har gjort sit til at opbygge skrækscenariet af radikal islamisme, så forstærker journalistikken dæmoniseringen… når vægten bliver lagt på at dæmonisere fjenden og bekræfte frygten…” (medieforsker Hanne Jørndrup i Politiken, 26. september 2014)



8. august 2014

Hanne Jørndrup, RUC: Medierne støtter Israel – bekræfter verdensbilledet ’som hersker i vores kultur’

Lektor Hanne Jørndrup har ikke ret i at medierne støtter Israel, men hun har da ret i, at medierne tager udgangspunkt i en virkelighed hvor religiøse krav om et nyt Holocaust forekommer en anelse negativt. Her er medierne ganske givet præget af vestlig moral. Fra Politiken – Forsker: Danske medier støtter ubevidst Israel.

“Danske journalister er ubevidst forudindtagede, når de dækker konflikter og krige rundt om i verden. De fortæller nemlig helst den historie, der bekræfter det verdensbillede, som hersker i vores kultur. Og når det gælder Gaza-konflikten, ligger det i vores kulturelle dna, at det er synd for Israel. …

‘Der foregår en ubevidst forfordeling, hvor journalisterne er mere tilbøjelige til at acceptere en udlægning fra det israelske forsvarsministerium, fordi vi har for vane at tænke, at de er troværdige’, siger medieforsker Hanne Jørndrup fra Roskilde Universitetscenter, der forsker i danske mediers dækning af krig. …

Så dybest set var det den gængse danske måde at gå til en palæstinensisk sympatisør, da Martin Krasnik i lørdags i Deadline på DR 2 kom op at skændes med en udstationeret norsk læge, som ikke ville kalde Hamas for en terrororganisation.

‘Hvis Krasnik ikke havde haft en jødisk baggrund, ville det blot have været normen, og ikke have affødt så stærke reaktioner på de sociale medier. For journalistikken glider oftest med på parnassets argumenter og går mere i clinch med afvigersynspunktet’, siger hun.

Derfor er journalister også ‘vanvittigt kritiske’, hvis nogen taler godt om tvangsægteskaber.

Der er et moralsk, kulturelt og ideologisk centrum, som journalistikken er med til at forsvare, og der har altid været konsensus om, at man var proisraelsk i vores del af verden’, siger hun.”

Oploadet Kl. 13:18 af Kim Møller — Direkte link35 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper