25. november 2021

Henrik Dahl om ‘Situational Action Theory’: Social udsathed forklarer kun 3-4 pct. , miljøet hele 60 pct.

Henrik Dahl kommenterer Hakan Kalkans forskning i en blogpost på JP.dk – Forbrydere med anden etisk baggrund.

“En ting, der overrasker mig, er, at RUC og Hakan Kalkan ikke gør mere reklame for, at de har opdaget, at den såkaldte Situational Action Theory (forkortet SAT) er forkert. Den er udviklet ved Cambridge University af blandt andre den svenske professor Per-Olof Wikström, og regnes normalt for at være en af de stærkeste kriminologiske teorier overhovedet.

Ifølge SAT skyldes kriminalitet i højeste grad, at der findes individer med to fremherskende kendetegn. For det første er de i besiddelse af den moralske opfattelse, at forbrydelse er et acceptabelt handlingsalternativ. For det andet har de en lav grad af selvkontrol. Men den anden vigtige faktor er miljøet: Hvis individer, som ikke kan styre sig selv og som anser forbrydelse for acceptabelt, lever i miljøer, der tolererer (eller decideret anerkender) forbryderisk adfærd, så bliver de med stor sandsynlighed forbrydere. I et interview siger Per-Olof Wikström sådan: ‘Social utsatthet förklarar 3–4 procent av variationen av brottsligheten, medan personlig moral och självkontroll, samt de miljöer man deltar i förklarar runt 60 procent. De flesta som lever i social utsatthet är inte brottslingar. Detta kan inte i sig vara en orsak till brott, fortsätter han och återkommer till orden självkontroll och moral.’

… Er det sådan, at RUC er ved at udvikle sig til et sted, hvor man specialiserer sig i at bagatellisere og relativisere og hvidvaske alle de problemer, der specifikt har at gøre med stormellemøstlig kultur, der møder Danmark?”

Oploadet Kl. 00:54 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer


23. november 2021

Sociolog om fattigdomsbetinget kriminalitet: ‘Det er ikke et indvandrerproblem, men et klasseproblem’

Kurdiske Hakan Kalkan kunne i dag høres i DR-podcasten Genstart, hvor han blev spurgt hvordan han som forsker rent etisk havde det med at overvære grov kriminalitet. Svaret fortæller, hvorfor sociologen nu hyldes i danske medier: “De etiske overvejelser jeg havde, var mere, at hvis jeg skriver om denne gruppe her, kommer jeg så ikke bare til at stigmatisere dem – måske muslimer, hvad er det for et billede der vil blive tegnet af det her.”

Hakan Kalkan fandt en løsning: ‘Etnicitet forklarer ikke ret meget’, problemet er ‘høj arbejdsløshed, lav uddannelse og fattigdom’. Og husk så lige, at ‘gadekulturen ikke er kommet til Danmark udefra’. Når først du er rød er skaden sket. Jeg kommer nok ikke til at købe ‘Veje til respekt – Om gadens liv på Nørrebro’, men den skal nok blive en bestseller i universitære kredse og rundt omkring i integrationsindustriens spæklag.

Her lidt fra et interview med Hakan Kalkan i Politiken – I nationen Nørrebro går dagene med hyggesnak, fodbold, joints, vold og kriminalitet.

“‘… På Nørrebros gader blandt andre unge, der også er fremmedgjorte, har samme klasseposition og forældre fra fremmede lande, føler de sig til gengæld accepterede og velkomne. Nørrebro er deres nation’. …

I hvor høj grad er gadekulturen betinget af den kultur, de unges forældre kommer fra?

I og med at mange af dem tilhører minoriteter, kan man let antage, at det må have noget med deres etnicitet at gøre. Men det er altså stik imod det, jeg har fundet frem til. Kulturen på gaden står typisk i modsætning til den, der hersker i de unges hjem. … De unges opførsel på gaden vil udløse stærk fordømmelse hjemme hos forældrene, hvor værdierne på det her område er meget lig mainstreamsamfundet. …’.

Så hvis etnicitet ikke er forklaringen på gadekulturen, hvad er så?

‘At vi har en koncentration af fattige og ringeagtede individer. Meget af det her er fattigdomsbetinget. Det er ikke et indvandrerproblem, men et klasseproblem. … Grundproblemet er altså, at boligområderne har en høj koncentration af fattige, arbejdsløse og ringeagtede individer’.”

“‘Jeg var bange for, at man gennem min bog ville sige: ‘Se, de er sådan her’. Mange af de ting, som jeg beskriver, er jo ikke særligt pæne. Jeg tænkte, at det ville forstærke fordomme og skabe større stigma af ikke kun de unge, men måske mere generelt unge i udsatte områder eller indvandrere i det hele taget,’ siger han. Alligevel valgte Hakan Kalkan at fortsætte med arbejdet, for ifølge ham er det vigtigt at finde forklaringerne på, hvorfor tingene er, som de er. Og hans fund viser, at det afgørende ikke er etnicitet. ‘… Kulturen er en respons på fattigdom…” (Djøfbladet, 11. november 2021)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper