7. juli 2014

Christopher Arzourini i Børsen: “DR er det politiske systems tjener, ikke folkets. Men folket betaler.”

Torsdag eftermiddag løb min Ipad tør for strøm, og jeg dristede mig til at give P1 en chance. Jeg kom ind i en genudsendelse af Filosoffen, forfatteren og fremtidskvinden fra 2007, hvor filosof Ole Fogh Kirkeby og forfatter Niels Thomsen talte i længder om tidens store tabuer. Det store tabu var vores behandling af muslimerne, der mindede om tidligere tiders behandling af jøderne, noget Muhammedtegningerne i øvrigt var et symptom på. Flere af betonmarxisterne er gået på pension, men systemet er inficeret. ‘Det er ikke din radio det er noget i vejen med, men hele Danmarks Radio’, som det så smukt lød i en jingle for år tilbage.

Kommentar af Christopher Arzrouni i Børsen – De ynkelige DR-propagandister.

De var så glade, Folketingets medieordførere. Nu var alle partier på Christiansborg med i et forlig om mediestøtten. Selv Liberal Alliance. … Men den lykkeligste af alle var utvivlsomt DR’s generaldirektør Maria Rørbye Rønn. Med alle partier fedtet ind i forliget, er det slut med en grundlæggende politisk kritik af DR’s rolle som den store gøgeunge på det danske mediemarked.

Mens dagblade og ugeblade mister markedsandele, og kampen står om nettet, får DR tilført 3,7 mia. kr. ‘usu et abusu’, som de gamle romere sagde. Til brug og til misbrug.

Blækket på medieaftalen var knap nok tørt, før Pressenævnet leverede en sønderlemmende kritik af DR’s store dokumentar-serie ‘I skattely’, som blev sendt i efteråret. Det fjerde afsnit i serien handlede om, hvordan nogle rådgivere vejledte en skatteborger, som gav udtryk for, at han gerne ville betale mindst muligt i skat. Kritikken af DR er umisforståelig. I forhold til advokatfirmaet Bech-Brunn lyder konklusionen:

‘Pressenævnet finder, at de skjulte optagelser fra advokatfirmaet ikke dokumenterer, at den rådgivende advokat opfordrede DR’s undercoverjournalist til at omgå reglerne om skat i Danmark.’ … Programmet ‘I skattely’ indbragte en Cavling-pris, hvilket i sig selv burde give anledning til selvransagelse. Men selvransagelse finder man i hvert fald ikke hos DR. …

Med programmer som ‘I skattely’ viser DR sig at favne uhyre snævert og særdeles propagandistisk. Man ville for enhver pris illustrere, hvordan statskassen blev snydt for penge som retteligt tilhørte ‘fællesskabet’.

Det viste sig – desværre for DR’s propagandister – at Bech Bruun og Ernst & Young ydede rådgivning på den rette side af loven. Kunne man forestille sig et DR-program, som undersøgte problemet set fra borgernes og virksomhedernes side – i kampen mod det altomsiggribende statsapparat? Naturligvis ikke.

DR er det politiske systems tjener, ikke folkets. Men folket betaler.

Oploadet Kl. 14:58 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper