20. september 2011

Berlingske Tidende problematiserer forsker der er tilknyttet borgerlig tænketænk…

Fremragende indlæg af Zorro2 på 180 grader, der hudfletter Berlingske Tidendes lyserøde journalistik – Berlingskes brug af “uafhængige” og “førende” eksperter.

“For to uger siden kunne man på Berlingskes hjemmeside læse en artikel af journalisterne Kasper Krogh og Morten Frich om det angiveligt angribelige ved at lektor Christian Bjørnskov (Aarhus Universitet) også er tilknyttet den borgerlige tænketank CEPOS, men at dette ikke er fremgået, når han som forsker har udtalt sig som ekspert i fx lighed.

… Hvis det er et problem at Bjørnskov er tilknyttet CEPOS og bruges som ekspert indenfor sit forskningsområde, hvilke forskere optræder så også som ”forskere” selvom de er eller har været engagerede i organisationer, der kan sammenlignes med CEPOS men har ganske anden politisk/ideologisk profil? Fx Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA), Centrum-Venstre Akademiet (CEVEA), Kraka, Progressivt Centrum, Socialistiske Økonomer, osv?

Spørgsmålet blev pudsigt aktuelt i mandags hvor Berlingskes Politiko-redaktør Bent Winther (selv fhv chefredaktør for Information) havde interviewet, hvad han kaldte ”Politikos panel af ni topøkonomer og førende samfundsforskere”.

Udover at ikke en eneste af de ni i Berlingskes ”ekspertpanel” er borgerlige, konservative eller liberale men alle er placeret fra Det Radikale Venstre til et stykke pænt ude på venstrefløjen, så var det bemærkelsesværdigt at mindst tre af de ”førende eksperter” er tilknyttet centrum-venstre organisationer – uden at dette fremgik af artiklen.

Her er så en hurtig liste over forskere der gentagne gange er blevet refereret af Berlingske uden antydning af at de på samme tidspunkter er involveret i centrum-venstre organisationer:

Torben M. Andersen, tilknyttet centrum-venstre tænketankene CEVEA og Kraka – hos Berlingske altid kun ”tidligere overvismand” og ”professor i økonomi”, o.s.v., uden anden etiket.

Bent Greve, tilknyttet centrum-venstre tænketanken CEVEA og folketingskandidat for Socialdemokraterne (2001, 2005, 2007) – hos Berlingske ”professor ved Institut for samfund og globalisering ved Roskilde Universitet”, ”professor, RUC”, ”professor … fra Roskilde Universitet”, ”professor i samfundsvidenskab”, o.s.v., uden anden etiket.

Jesper Jespersen, medlem af advisory board i centrum-venstre tænketanken CEVEA – hos Berlingske: ”professor, RUC”, ”professor … fra Roskilde Universitet”, o.s.v., uden anden etiket.

Per Schultz Jørgensen, medlem af advisory board i centrum-venstre tænketanken CEVEA – hos Berlingske: ”tidligere børneforsker og Børneråds-formand”, ”professor i socialpsykologi”, ”børne- og familieforsker”, o.s.v., uden anden etiket.

Tim Knudsen, medlem af advisory board i centrum-venstre tænketanken CEVEA – hos Berlingske: ”professor i statskundskab”, ”politisk ekspert … professor”, ”professor i offentlig forvaltning”, o.s.v., uden anden etiket.

Per Kongshøj Madsen, aktiv i Socialistiske Økonomer, formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd – hos Berlingske: ”professor og arbejdsmarkedsforsker”, ”arbejdsmarkedsekspert og professor”, o.s.v., uden anden etiket.

Peter Nedergaard, formand for centrum-venstre tænketanken Kraka – hos Berlingske: ”professor i statskundskab”, ”professor” , ”EU-professor”, o.s.v., uden anden etiket.

Ove Kaj Pedersen, bestyrelsesmedlem i centrum-venstre tænketanken CEVEA – hos Berlingske: ”professor ved Copenhagen Business School”,”professor på CBS”, ”ekspert i politisk økonomi”, o.s.v., uden anden etiket.

Niels Ploug, bestyrelsesmedlem i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd – hos Berlingske: ”afdelingsdirektør … og ekspert i ulighed”, uden anden etiket.

Birte Siim, medlem af advisory board i centrum-venstre tænketanken CEVEA – hos Berlingske: ”professor i samfundsvidenskabelig kønsforskning”, ”professor i samfundsforhold”, o.s.v., uden anden etiket.

Birgitte Sloth, bestyrelsesmedlem i centrum-venstre tænketanken Kraka – hos Berlingske: ”prodekan på det Samfundsvidenskabelige Fakultet”, o.s.v., uden anden etiket.

Christen Sørensen, (fhv.) formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd – hos Berlingske: ”tidligere overvismand, professor”, ”økonomiprofessor”, ”professor ved Syddansk Universitet”, o.s.v., uden anden etiket.

Eva Sørensen, medlem af advisory board i centrum-venstre tænketanken CEVEA – hos Berlingske: ”professor på Center for Demokratisk Netværksstyring på Roskilde Universitet” , o.s.v., uden anden etiket.

Signild Vallgårda, tilknyttet centrum-venstre tænketanken CEVEA – hos Berlingske: ”ekspert … professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet”, uden anden etiket.”



13. august 2008

Tim Knudsen om ‘de internationalt orienterede’ og de ‘forskansende Fort Danmark-danskere’

Apropos har i denne uge fokus på danskhed, og gårsdagens udsendelse havde lighed som fokus. Professor Tim Knudsen sagde mange rigtige ting i starten, og redegjorde indirekte for for sammenhængen mellem historie, homogenitet og demokrati. Det blev selvfølgelig hurtigt drejet ind på økonomisk lighed og floskler om “socialt demokrati”, og ikke overraskende, så blev der slet ikke talt multikultur.

Det burde ellers være lige på kornet. Hvis man tror integrationsproblemerne handler mere om socio-økonomiske forhold end etnicitet og kultur, så burde man vel desuagtet forholde sig til den kendsgerning, at indvandring mindsker ligheden og den sociale sammenhængskraft.

  • 12/8-08 Apropos, P1 – Danskhed og Lighed (Vært: Mikkel Krause; Gæst: Tim Knudsen).
  • Mikkel Krause, P1: : Jeg er glad for at bo i Danmark, ikke mindst fordi det er et land hvor vi nok opfatter os som mere lige end i de fleste lande. De bredeste skuldre skal bære mest, og lighed er uden tvivl et ideal for mange danskere. Noget der kendetegner vores samfundssyn. Da Danmark skulle have en demokratikanon, stod der frihed og demokrati flere gange, men der stod ikke lighed. Og er der ellers noget der er dansk, ja så er det da lighed. Her er det Mikkel Krause med dag to om danskhed her i Apropos, altså om lighed.

    […]

    Tim Knudsen, professor: … det er jo egentligt til syvende og sidst et politisk spørgsmål, om man synes der er for meget eller for lidt lighed.

    […]

    Mikkel Krause: Nu lever vi så også efter Murens fald i globaliseringens tidsalder, som det så højstemt hedder. Betyder det at vores forståelse af demokrati og lighed også ændrer sig og bliver mere international?

    Tim Knudsen: Det er der nogen der gør. Men jeg tror jo altså, at vi har en af de skarpeste politiske modsætninger i de her år, mellem hvad vi kan kalde kosmopolitter og folk der er internationalt orienterede, og gerne vil have den slags ting ind. Og så på den anden side, dem der vil forskanse sig i Fort Danmark.

    Oploadet Kl. 14:02 af Kim Møller — Direkte link5 kommentarer
    

    14. marts 2008

    Professor Tim Knudsen: Demokratiet skal defineres af sagkyndige (der dyrker ‘lighed’)

    Set hos Punditokraterne. Professor Tim Knudsen for fuld lyrik i kommunistiske Arbejderen – Demokratiet sat på kanon.

    “Udvalget bag kanonen, som under ledelse af den borgerlige historiker Knud J.V. Jespersen blandt andet tæller de to Cepos-tilknyttede forskere David Gress og Peter Kurrild-Klitgaard, samt tidehvervspræsten Katrine Lilleør, fik sidste år til opgave af regeringen at definere demokratiet for at styrke det mod truslen fra fanatisme og ekstremisme.

    Det har resulteret i 11 begivenheder, 16 filosofiske strømninger og otte vigtige politiske tekster, som ved offentliggørelsen blev præsenteret som selve demokratiets kerne.

    Liberalismens fader John Locke, den amerikanske forfatning og Montesquieus tanker om magtens tredeling er blandt demokratiets grundlag, mens ‘totalitarismen i mellemkrigstiden’ anført af Lenin, Stalin, Mussolini og Hitler nævnes som eksempler på dets fjender.

    – Frihedsrettighederne er forudsætningen for det danske demokrati. Herunder ikke mindst retten til at ytre sig, fastslog udenrigsminister Per Stig Møller, med en tydelig henvisning til sagen om Muhammedtegningerne, som dog ikke er nævnt i kanonen, der kun går til år 2001.

    Men friheden som grundlag for demokratiet er bare én demokratiopfattelse ud af mange, mener professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, Tim Knudsen.

    – Mange demokratiforskere lægger mere vægt på lighedsprincippet, siger han til Arbejderen.

    Tim Knudsen peger på udvalgets sammensætning som baggrund for den ideologiske drejning i demokratidefinitionen.

    – Når man for eksempel foretrækker Cepos-folk frem for demokratiteoretikere ligner det mere en politisk eller ideologisk sammensætning end en faglig. Det giver en skævhed mod den nyliberale tænkning, understreger han.

    Ifølge demokratiforskeren er tanken med en statslig kanonisering af demokratiet betænkelig i sig selv. Der er et mål af selvgodhed over projektet, mener han.

    – At regeringsledere begynder, at hylde deres egen styreform, i stedet for at overlade det til sagkyndige, er ellers noget vi bedst kender fra diktatorer, fastslår Tim Knudsen.

  • 24/10-06 TV2 Online – Hungersnød truer Nordkorea.
  • 28/5-07 Politiken – Hugo Chavez lukker tv-station.
  • 24/8-07 Information – Tim Knudsen: Demokratikanon eller liberalismens besyngelse?
  • 14/3-08 Nyhedsavisen – Castro tillader brødristere.
  • 14/3-08 P1 Debat – Hvad skal vi med en demokratikanon? (Søren H. Rasmussen vs B. Haarder).
  • Oploadet Kl. 22:25 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer
    

    25. maj 2007

    Den Danske Encyklopædi: Fundamentalt for velfærdsstaten at man kan sige nej til at arbejde

    Henrik Gade Jensen har set nærmere på Den Store Danske Encyklopædi, og studser på CEPOS blog lidt over definitionen af velfærdsstat (skrevet af Tim Knudsen) – Leksikalsk velfærd.

    “Hvis man slår op under velfærdsstat i Den Store Danske Encyklopædi, som for en kort tid er gratis online, kan man læse, at Claus Hjorts udmelding er med til at underminere velfærdsstatsbegrebet.

    ”Udviklingen af velfærdsstaten er formentlig svær at spole tilbage pga. de mange interesser, der er knyttet til den; det er måske lettere at ændre den gradvis. Siden sidste halvdel af 1990′erne er tendensen gået i retning af, at især sociale ydelser orienteres mere mod arbejdsmarkedet, og at socialpolitikken underordnes arbejdsmarkedspolitikken. I sin yderste konsekvens kan det føre til, at man kan nægtes sociale ydelser, hvis man ikke vil stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet på det offentliges betingelser; dermed berøres selve kernen i velfærdsstatsbegrebet, det sociale borgerskab.

    Tiden går nogle gange hurtigt, og Encyklopædiens opfattelse af en velfærdsstat som inkluderende en ret til at være arbejdssky synes allerede i dag ved at være passé.”

  • 25/5-07 180 grader – Gyldendals store leksikon: Ingen velfærdsstat uden penge til de arbejdssky.
  • 25/5-07 180 grader – Interview med Cliff Hansen fra Gyldendal.
  • Oploadet Kl. 16:56 af Kim Møller — Direkte link3 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper