19. maj 2019

Cekic gentager: “… tal fra 2013 viser, at 97 procent af folk med minoritetsbaggrund ikke er kriminelle”

Man ved Radio24syv ikke er en borgerlig kanal, når den skarprettende borgerlighed personificeres af Jarl Cordua, der for en gangs skyld går i rette med Lars Løkke Rasmussen, fordi denne har tilladt sig at sammenligne kommunistiske Enhedslisten med Stram kurs: “Enhedslisten vil ikke pille ved folks borgerrettigheder…”

Radio24syv er overordnet set et væg-til-væg-tæppe af lyserødt status quo. Den lejlighedsvis gode René Fredensborg adskiller sig ikke væsentligt, og da ‘Allan’, en tidligere dørmand, ringede ind til ‘Den Blå Bog’ og pointerede at muslimer samlet set opførte sig dårligt i nattelivet, så var fanden løs. Både værten og det hidkaldte panel, herunder professor Christian Kock var enige om at dørmandens retorik var problemets udgangspunkt. Og i øvrigt kunne man ikke bruge anekdotisk bevisførelse til noget som helst.

Ovenstående sekvens minder mig om seneste udgave af Rushys Roulette, der som bekendt ikke engang er det erklærede røde debatprogram på Radio24syv. Her var den tidligere SF’er Ozlem Cekic i studiet, og gentog flere gange ‘sin hvide løgn‘ om at 97 procent af indvandrerne ikke var kriminelle ‘i 2013’. Det under overskriften ‘Er der statistisk grundlag for politikernes påstande om udlændinge?’. Faktatjek af højrefløjspolitikere, forstås.

Rasmus Paludans påstande i partilederrunden på DR1 blev vendt og drejet af ekstern lektor Hjarn Zernicow Borberg, der snart er bogaktuel med ‘Integration – Her går det godt!’. Muslimer får ikke ret mange børn, og de gifter sig ikke senere end danskere. Herefter fik Pernille Vermund kniven: Muslimer er ikke særligt kriminelle. Tilsæt selv fuglekvidder…

Politikerne tror selv på det de siger, lød det fra Rushy. Men de baserer det på anekdotisk bevisførelse ikke statistik, fortsatte hun, sekunder før hun eksemplificerede den af hende hævdede demografiske udvikling med udgangspunkt i egne familieforhold.

Ida Auken (R): … det der står i vejen for integrationen. Forestillingen om at rigtig mange indvandrere er kriminelle, udsat for social kontrol og i banden. Så skal vi…

Özlem Cekic: – Men det er de ikke. Det er også det vi glemmer lidt i debatten. Nu kommer Jarn senere i programmet, hvor tal fra 2013 viser, at 97 procent af folk med minoritetsbaggrund ikke er kriminelle.

[…]

Rushy Rashid, vært: Ja, og så er vi nået frem til Hjarn Zernicow Borberg. Det fyger jo med tal og påstande, når man skal overgå hinanden i politiske debatter, og de næste tre onsdage der har jeg så inviteret dig med, Hjarn, til at være en velkommen gæst i valgkampen. … Samtidig ser vi på det statistiske grundlag for nogle af de påstande, der kommer frem. … I denne uger har jeg altså valgt to påstande fra den første partilederdebat på DR1. … Det virker jo troværdigt når de siger det, og de tror jo på det. At det forholder sig sådan. For de har sikkert hørt en historie, eller har sikkert mødt en, to eller tre, som kan bakke op om de påstande. … Men kan man derfra generalisere som man gør?

[afviser Rasmus Paludan, Stram Kurs: Muslimer får ikke ret mange børn, gifter sig ikke senere…]
[afviser Pernille Vermund, Nye Borgerlige: Muslimer er ikke særligt kriminelle…]

Rushy Rashid: Jeg ved ikke om du fik set den Özlem. Når man sidder som seer og ser sådan en partilederdebat, og der kommer sådan en påstand frem. Hvordan har man så overhovedet en jordisk chance for at gennemskue det her.

… Hvis jeg følger bare min egen familiesituation… Når du siger at det vil give kulturelle problemer – det kan du ikke vide?

Özlem Cekic: Jeg har forlængst opgivet at kaste mig ud i den her talkrig, fordi man taber dem per automatik. Fordi der er skabt allerede en grobund for at det nok er rigtigt. At nok noget af det er rigtigt. Så det der med at du står og siger – hør her – at 97 procent af 2013-tallene viste, at de ikke er kriminelle. Så siger folk, arh er det nu også rigtigt. Hvor har du nu produceret de tal fra? Og sådan kører det hele tiden med alt. Og det er jo også, at det rykker grænserne for hvad der er sandhed, hvad der er falskt, alt det vi diskuterer med fake news. Jeg tænkte jo under den der partilederrunde – tænk nu hvis man havde en flok eksperter til at sidde i baggrunden, som så kunne trykke på en knap, hver gang der blev sagt noget som er faktuelt forkert.

(Cekic’ hvide løgn; Grafik: Facebook; Se evt. MM’s faktatjek: Özlem Cekics fake news-anklage mod Pernille Vermund holder ikke)



29. august 2016

Kronikør vil have ‘mærkningsordning mod fremmedhadere’, skal bære ’synlige symboler’…

Politiken fortsætter med at tærske langholm på ‘Je suis Jalving’. Lørdag var det med ekspertudtalelser fra lektor i medievidenskab Per Jauert, og retorikprofessor Christian Kock. Begge mener Jalving har ekstreme holdninger, og hvor førstnævnte betegner programmets udgangspunkt som en trussel mod ‘den demokratiske funktion’ licensmedier bør have, så problematiserer sidstnævnte, at debatten foregik på præmisser, der skræmte modstandere væk.

Politiken & Co. er ved at miste grebet, som man kan læse ud af Søren Sommerglædes kronik i gårsdagens Fyens Stiftstidende – Hvem hader du? (ikke online)

“‘Man skal høre meget, før ørerne falder af,’ siger vi selvudråbt tolerante danskere til hinanden. … Det eksemplificeredes glimrende for nogen tid siden i Radio24Syv, hvor Thomas Telner, førtidspensionisten, der forsøgte at få Mohamad Al Jawerheri fyret i Bilka, er fuldstændig overbevist om, at vold er en del af muslimers genetik.

Efter at have hørt interviewet og debatten med ham tænkte jeg, at han og hans ligesindede egentlig har det nemt. De hader blot enhver brun medborger og kan dermed nemt undgå eller desværre også opsøge en konfrontation med disse. … Jeg kan derimod ikke undgå fremmedhadere som Thomas Telner. De er hvide.

Ligesom 25 procent af de stemmeberettigede maskerer de sig blandt os andre ved at påstå at være helt almindelige, jævne danskere. Du og jeg har derfor ikke mulighed for at undgå dem og deres nedrigheder. Vi kan sidde til den bedste familiefest, den hyggeliste aften i byen eller være på indkøb i vores yndlingssupermarked og pludselig skulle forholde os til dem.

Derfor ønsker jeg mig en mærkningsordning mod fremmedhadere. … Jeg synes, Odense skal gå forrest. … Vi skal indføre, at den der pakke med gratis billetter til Zoo, OB, Jernbanemuseet og alt muligt andet her i byen man får, når man flytter til Odense Kommune, kun kan opnås, hvis man forinden har udfyldt et sindelagskontrolskema på byens hjemmeside. Det skal naturligvis afdække, om man er fremmedhader og i så fald, hvilke grupper af fremmede man hader. Kald det grænsekontrol eller indfødsretsprøve, om du vil.

Herefter vil man få tilsendt en velkomstpakke med et antal symboler, man skal bære synligt, alt efter hvilke befolkningsgrupper man hader, arabere, østeuropæere, asiater osv. Hvis man hader alle andre end dem, der er danske statsborgere i fjerde generation, får man udleveret en særlig pink vest, som man skal iføre sig altid. …

Synes du, at mit forslag lyder som noget, man indførte i trediverne? Så har du helt ret.”



5. juni 2015

Analyse Danmark for Avisen.dk: Hver anden dansker mener ikke DF’s udlændinge-retorik er for hård

Meningsmålinger kan vinkles på mange måder, og når LO-ejede Avisen.dk to uger før et valg hævder at danskerne er trætte af den danske udlændingedebat, så virker det lidt for søgt. Eksperten er retoriker Christian Kock, men det centrale er naturligvis ikke retorikken, men den konkrete virkelighed. At flere og flere danskere rammes af indvandringens iboende konsekvenser. Således fortælles det, at hver anden dansker ikke mener Dansk Folkeparti er for hårde retorisk – Vælgerne slår i bordet: Træt af grov udlændingedebat.

“Politikernes negative snak om kriminelle østeuropæere og flygtninge, der kommer til Danmark for at leve et liv i sus og dus, hænger mange danskere ud af halsen. Hver tredje dansker mener ifølge en ny undersøgelse, at tonen i den danske udlændingedebat er ‘alt for hård’ eller ‘for hård’. Til sammenligning mener kun knap hver fjerde dansker, at tonen er for blød.

Ifølge undersøgelsen, som Analyse Danmark har gennemført for Avisen.dk, er danskerne kløvet midt over, når de skal bedømme tonen i udlændingedebatten. Således mener næsten seks ud af ti vælgere i rød blok, at tonen i udlændingedebatten generelt er for hård. Omvendt er det ikke en gang hver syvende blå vælger, der lægger afstand til den rå tone overfor udlændinge.

Det er især Dansk Folkepartis retorik i forhold til udlændinge og indvandrere, der falder danskerne for brystet.

[…]

– Vores udlændingepolitiske udspil , der kommer i løbet af valgkampen, vil givetvis blive opfattet som barsk i tonen. Men det er vigtigt for mig at sige, at vi vil diskutere indholdet og begrænse indvandringen frem for at diskutere retorikken, siger han. … Men Martin Henriksen fremhæver, at problemet med dansk udlændingepolitik ikke er tonen men substansen.

– Problemet er, at mange partier bruger en hård tone i udlændingedebatten for at dække over, at de faktisk ikke ønsker at stramme op på udlændingeområdet. Hos både Socialdemokraterne og Venstre er helt klart, at man generelt er tilbageholdende med at tage fat om nældens rod, siger han.

“Mange unge har i dag kammerater, der er udlændinge, og de bryder sig ikke om, at de omtales på den fjendtlige måde. De unge kender andengenerations og tredjegenerationsindvandrere og oplever, at mange taler perfekt dansk og studerer.” (Christian Kock, professor i retorik)



18. maj 2014

Kampagne mod EU-kritikere: Morten Messerschmidt ‘mindst troværdig’ ifølge Gallup-måling for Politiko

Et indslag i Radioavisen lørdag morgen var fra ende til anden bashing af konservative polske EU-modstandere, og medierne fører tydeligvis valgkamp for de EU-positive partier. Tidligere på ugen var en af tophistorierne resultatet af en TNS Gallup-måling for Politiko, der konkluderede at Morten Messerschmidt var den mest karismatiske kandidat (karismatisk = enhver højreorienteret kandidat med succes), men samtidig den mindst troværdige af alle kandidater. Det sidste blev tophistorien i Berlingske – Danskerne: Messerschmidt den suverænt mindst troværdige.

“I en ny måling, som TNS Gallup har lavet for Politiko, bedømmer de danske vælgere de otte spidskandidaters troværdighed og karisma – præcis som de halvårlige målinger på Folketingets toppolitikere.

Morten Messerschmidt, der ved sidste valg i 2009 fik mere end 280.000 personlige stemmer og igen forventes at få et kanonvalg, så han trækker flere kolleger med sig til Bruxelles, topper karismalisten – endda med et markant forspring ned til nummer to… I bunden ligger Det Konservative Folkepartis spidskandidat, Bendt Bendtsen.

Til gengæld er DFeren den klare bundskraber, når det kommer til troværdighed. Her er Bendt Bendtsen topscorer. … Bendtsen har indekstal 100, mens Morten Messerschmidt ligger på ni med langt op til den næstmindst troværdige, Liberal Alliances Christina Egelund, der får en score på 66.

Omvendt er Morten Messerschmidt topscorer i karismaindekset og får indekstal 100… med Bendt Bendtsen helt i bund med en score på 7.”

Undersøgelsen er udarbejdet af retoriker Christian Kock, og de opsatte kriterier for ‘troværdighed’ (eks. behagelig, afbalanceret, kan se en sag fra begge sider), afspejler i sidste ende mediernes overordnede syn på politikerne. Medier der laver ‘Messerschmidt hylder Hitler’-historier (BT, 2007), men omvendt ikke løftede et øjenbryn, da Johanne Schmidt-Nielsen i et politisk interview bekræftede at hun var kommunist (Politiken, 2011).

(Populære Johanne Schmidt-Nielsen i Politiken, 10. marts 2011

Den nye førstepladsindehaver er populær i kraft af sin troværdighed, mener politisk kommentator på TV2, Henrik Qvortrup.

‘I en tid, hvor politikere hopper fra det ene synspunkt til det andet (…) står Johanne Schmidt-Nielsen som en klippe i det politiske landskab.'”



10. december 2011

Årets forskerspire: “Hvor langt kan vi tillade os at strække ytringsfriheden” i Islamdebatten

De finder talenterne tidligt, og måske har vi her en ny eliteforsker. Fra Københavns Universitet – Gymnasieelev undersøger: Indvandrerdebattens konsekvenser for de unge.

“Uddannelsesminister Morten Østergaard har netop kåret fire talentfulde gymnasieelever som vindere af årets Forskerspirerkonkurrence. … I den samfundsvidenskabelige kategori blev Årets Forskerspire 2011 Mathilde Olhoff-Jakobsen fra Herlufsholm Skole med et forskningsprojekt om den danske indvandrerdebat.

Hvor langt kan vi tillade os at strække ytringsfriheden, når det kommer til indvandrerdebatten i Danmark? Hvor hårdt rammer de ord, vi bruger? Og hvilken konsekvens har det for unge indvandrere at vokse op midt i debatten? Det undersøger gymnasieelev Mathilde Olhoff-Jacobsen nærmere i vinderprojektet ’Den ekskluderende sprogbrug i den danske indvandrerdebat. En undersøgelse af debattens konsekvenser for unge efterkommere af indvandrere’.

Når vi for eksempel har let ved at kalde en indvandrer for en terrorist, så bruger vi ord som automatisk lukker af for en konstruktiv samtale. For hvem ønsker at gå i dialog med en terrorist? Hvis samtalen ikke længere eksisterer, så forsvinder også muligheden for at løse konflikter.

– I Danmark taler vi mere om indvandrerne, end vi taler med dem. Vi styrker den danske fællesskabsfølelse ved at udelukke en bestemt gruppe og tale dårligt om dem. Jeg vil gerne undersøge, hvordan det påvirker de unge, at tonen er så generaliserende og negativ, forklarer Mathilde Olhoff-Jacobsen som, med sit forskningsprojekt, håber at være med til at levere et nyt indspark til den måde debatten kører på.

Mathilde har formuleret sit projekt med hjælp fra professor Peter Hervik, Institut for Kultur og Globale Studier Aalborg Universitet og professor i retorik, Christian Kock, Københavns Universitet.

Når studenterhuen er i hus til sommer, har Mathilde planer om at rejse ud i verden og lave humanitært arbejde.”

(Mathilde Olhoff-Jakobsen, Herlufsholm Skole: Den ekskluderende sprogbrug…, 21 s., pdf)

“… den hensigtsmæssige brug af sproget er på mange måder blevet bagatelliseret i en demonstration af, at ytringsfriheden tillader os at sige, lige hvad vi vil.” (s. 12)



15. februar 2011

Retorikprofessor vil have bedre debat, så luk røven I hysteriske inhumane indvandrerfjender

En professor der i forhold til sit forskningsfelt, begår helt de samme fejl, som han kritiserer højrefløjens politikere for, vil ikke fremme debatten, men bruge sin akademiske pondus til at lukke munden på sin politiske modpol. I forhold til udlændingekriminalitet forlanger han konkrete betegnelser. Man må ikke sige, at ‘indvandrere er mere kriminelle end danskere’, men skal i stedet fortælle, at der ‘i nogle indvandrergrupper er mere kriminalitet end i befolkningen som helhed’. Det lyder stadig en kende ukonkret for undertegnede, så hvad med ‘muslimer er mere kriminelle end danskerne’.

Interview med bogaktuelle Christian Kock i Politiken – Professor: Politikere er verbale svindlere.

“Professor ved Institut for Retorik ved Københavns Universitet siden 1997 og har udviklet sit fag til i højere grad at beskæftige sig med argumentation, politisk debat og skrivepædagogik. Han er medforfatter til bøgerne ’Retorik der flytter stemmer’ (1994) og ’Skrivehåndbogen’ (1997 og senere) og har foretaget flere kritiske analyser af sproglig manipulation og spin…

»Jeg vil have en bedre debatkultur. En måde at få det på er at påpege de uskikke, som forringer især den politiske debat. Ved at være mere på vagt kan journalister bedre slå ned på politikerne, så de ikke slipper så godt fra uskikkene, og vi borgere kan lade være at stemme på de mennesker…«

I bogen kritiserer du i særdeleshed indvandrerdebatten. Hvorfor?

»Anders Fogh Rasmussen sagde på et tidspunkt om indvandrerdebatten, at den er pæn og ordentlig, rolig og redelig. Det synes jeg også, den skulle være, men den udtalelse er Sadam Husseins informationsminister værdig! Det er fuldstændig latterligt at komme med den påstand. Indvandrerdebatten er alt det modsatte«.

Hvad har gjort indvandrerdebatten så exceptionelt dårlig?

»Jeg er ofte blevet spurgt, om det ikke er blevet værre med årene. Men nej, det har været elendigt siden midten af firserne, hvor den startede. Processen udviklede sig nok sådan, at Søren Krarup og konsorter begyndte med at udtrykke sig fuldstændig hysterisk omkring indvandrere. Det bevirkede, at de humanistiske politikere og debattører overhovedet ikke ville høre på dem…«.

Kan du beskrive de uskikke?

»For eksempel gør man, som Piet Hein siger: Man dutter folk en mening på, hvis vanvid alle kan forstå. Det kaldes at lave en stråmand, og så skyder man dem ned…« …

»… Den indvandrerfjendske fløj dyrker, at den humanistiske fløj hader danskerne, hader leverpostej og alt, som er typisk dansk. Det er et andet eksempel på, at man skyder modparterne nogle motiver i skoene, som de slet ikke har ytret«. …

»… Derudover kan man indføje, at indvandrerdebatten har været præget af flere andre uskikke, som i særlig grad findes i den debat, og som ikke har været så udpræget i andre. For eksempel generaliseringer. Især har den indvandrerkritiske fløj været ufatteligt løs på hånden med hensyn til at generalisere om befolkningsgrupper«. …

Kan man helt undgå generaliseringer?

»Det kan vi stræbe imod, ved at de, der bruger dem, får på ørerne for det. Vi andre skal tage afstand fra det og sige: Vi vil ikke have generaliseringer. Vi vil høre om konkrete problemer. For eksempel er der i nogle indvandrergrupper mere kriminalitet end i befolkningen som helhed. Det er et faktum. Så lad os tale om det. Absolut. Men siger man, at indvandrere er mere kriminelle end danskere, så er vi på vej over i generaliseringer igen«.

Kan vi få en debat, der er helt fri for generaliseringer?

»Nej, vi kan aldrig få det ideelle på noget område overhovedet. Men vi skal stræbe mod det. Jeg ved godt, at Søren Krarup ringeagter stort set alle andre end dem, der præcis mener som han…«.”



17. november 2007

85 mandater, 86, mandater, 87 mandater, 88 mandater, 89 mandater… beeeeep

Lars Hedegaard i torsdagens Berlingske Tidende.

Morsomme Mette
Hvis Mette Frederiksen havde været iraker, ville hun givetvis have fået det job, som Komiske Ali havde under den amerikanske invasion, hvor han udbredte sig om fjenden, der nu var omringet, belejret og bekæmpet – alt mens amerikanernes fremrykning kunne høres i baggrunden. Nu gør Morsomme Mette imidlertid god fyldest som politisk klovn i Danmark og var i den egenskab indkaldt til det uforlignelige program P1 Debat dagen efter valget. Valget var på sin vis opløftende, meddelte hun, idet der nu var skabt flertal for en ny politik, hvilket fremgik af den stærke stilling, som Ny Alliance havde erobret. Desværre afspejlede det nye flertal sig ikke i de optalte stemmer, hvilket skyldtes, at stemmeafgivningen ikke helt »flugtede med den almindelige strømning«, som var at holde Dansk Folkeparti uden for indflydelse. Dette store demokratiske problem må føre til nedsættelse af en ny grundlovskommission, hvis opgave bliver at afhjælpe den fundamentale skavank, at vælgerne ikke stemmer socialdemokratisk, selv om der uomtvisteligt er socialdemokratisk flertal. Indtil en løsning er fundet, er der ikke noget at sige til, at Socialdemokraterne og deres allierede kæmper som besatte for at åbne for indvandringen af et nyt vælgerkorps til erstatning for det, der har svigtet.

Mette Frederiksen er ikke den eneste der debatterer ikke-eksisterende flertalskombinationer. Simon Andersen i dagens udgave af Nyhedsavisen

“Et bredt flertal støtter en stram udlændingepolitik, men et lige så stort flertal støtter også en politik, der – i modsætning til den nuværende – er fair og menneskelig.”

Valgnederlaget gør ondt – rigtigt ondt, og jeg tror jeg de senere dage har hørt ti forskere klynke på P1 over folkets dom – altid med udgangspunkt i akademiske discipliner, men tendensen er nu ikke svært at se. Hvad er det præcist ved den danske udlændingedebat der gør den “rædderli'” – for nu at citere resultatet af retorikprofessor Christian Kochs analyse i Krause på tværs.

Kunne man analysere Dansk Folkeparti væk fra indflydelse (push), så var det sket i forrige årtusinde, og derfor arbejder medierne sideløbende på at suge Ny alliance ind i varmen (pull). I Politisk debat i dag kunne man eksempelvis høre en sjælden kritisk journalist konfrontere en venstremand med ordene: ‘man skal jo også ville et bredt samarbejde’ (pull). Nogenlunde samtidig ignorerer Naser Khader simpel matematik, og giver Fogh et ultimatum. Fra dagens Berlingske Tidende.

Hvis ikke vi får løst problemerne omkring asylansøgerne og deres situation, så er vi ikke med til noget som helst. Så er vi helt vores egne. Vi kan simpelthen ikke acceptere, at mennesker bor i centrene og bliver mere og mere syge. Hvis vi ikke kan få en løsning på det, så stiller vi os frit.

Som en ven engang fortalte om forholdet til sin eks-kone: ‘Det er bedre hun er sur på mig – end jeg er sur på hende’. Sådan har jeg det med Mette Frederiksen & Co.



16. juni 2006

Christian Koch: DF-ytringer gør ikke danskerne racistiske, men det kan holde SR fra magten

Her til morgen tændte jeg for P1 mens jeg ventede på kaffemaskinen – hvor galt kan det gå tænkte jeg, men det svigter desværre aldrig. Altid debat om debatten, denne gang med retorikprofessor Christian Koch hos Poul Friis i P1 Formiddag – Den offentlige debat.

Koch vil have “nogle kvalitetskrav til den offentlige debat”, og ønsker forskning i den danske debattone, og Friis henviste til dagens Jyllandsposten hvor Bertel Haarder kommenterer forslaget og henviser til en undersøgelse som avisen opsummerede således:

“Konklusionen i undersøgelsen fra 2004 var, at danskerne på et par punkter havde mere markante holdninger om indvandrere end øvrige europæere, men at Danmark og danskerne under ét lå i midten af EU-feltet.” (ift. ‘fremmedfjendskhed’)

Her lidt fra den efterfølgende dialog…

Poul Friis, P1: Bertel Haarders ‘oversættelse’ det er så, jamen tonen svarer nogenlunde til hvordan holdningerne er til udlændene i det her land. Der mener du så, at sådan hænger det ikke nødvendigvis sammen.

Christian Koch: Nej, det tror jeg ikke det gør. For eksempel så vi, der er ikke nogen lighed eller sammenhæng mellem hvordan den offentlige debat er, og hvordan befolkningens indstilling er

[…]

Poul Friis, P1: Det er egentligt interessant det her, for jeg tror jo nok at vi er opdraget til at tro, at den offentlige debat præcist viser de skel og de holdninger der er i befolkningen

Christian Koch: Det synes jeg ikke de eksisterende undersøgelser tyder på, men vi har fået en del undersøgelser af hvad befolkningens holdninger, for det kan man lave med spørgeskemaer, og sådan noget, ringe rundt og så videre, det sker jo hele tiden. Men vi har faktisk ikke nogle undersøgelser af den offentlige debat, og derfor – din antagelse om at det uden videre svarer til hinanden, det kan man ikke gøre. Jeg tror det faktisk ikke… Overordnet så mener jeg meningsdannelsen foregår i vores erfaringsverden, de rum vi færdes i, og de oplevelser vi gør der… og så i tredie lag kommer det de offentlige debattører siger, men her tror jeg at det udgør også en faktor, men det er væsentlig mindre, og hvis jeg skal give et meget groft slag på tasken, så tror jeg at 90 pct. af vores meningsdannelse foregår, kommer fra vores erfaringer og det vi hører der sker via medier, og de sidste 10 pct. de kan flyttes frem og tilbage, af de som egentlige debat- og argumentations indlæg vi hører fra politikere og andre debattører.

Poul Friis, P1: På den måde så er der jo ikke nogle grupper, hverken den ene eller den anden fløj i for eksempel indvandrerdebatten, som så egentligt, med det i baghovedet, det du siger her, der behøves at frygte en debattones indvirkning på befolkningens hvad skal man sige – sådan grundlæggende holdninger.

Christian Kock: Nej, altså, det er jo noget man burde kunne prøve at undersøge og finde ud af, i hvor høj grad indvirker den offentlige debat på holdninger, og eksempel Hans Jørgen Nielsens undersøgelser, hvis de viser rigtigt, og det gør de da sikkert, så at befolkningens holdninger og hvis vi får lavet nogle undersøgelser af eksempelvis debatten og sammenligner de to ting, så gætter jeg på at man vil få at se at der ikke er en så stor årsagseffekt fra den offentlige debat til befolkningens holdninger om udlændinge

Efter i årevis at have hørt på klynken over hvorledes fri demokratisk debat fremmer racisme, og stimulerer mord på herboende indvandrere, så vil Koch have skattekroner til at modbevise det samme. Hvorfor printer manden ikke Rune Engelbreth Larsens citatsamling ud, samler det i en bog, skriver i forordet at Danmark til forveksling ligner Tyskland i 1930erne, og i efterordet retter fokus på behovet for yderligere forskning. Politikens forlag må træde i karakter.

Nuvel, Kochs egentlige formål med forskning i debattone fremgik klart…

Christian Koch, fortsat: … Men, derfor kan det jo godt være at den offentlige debat flytter nogle procent frem og tilbage, og det kan jo være afgørende for hvordan flertallet er i et land, så det er trods alt vigtigt…

Så slukkede jeg, og undrede mig over at en retorikprofessor ikke kender de mange udgivelser fra Peter Hervik, Mustafa Hussein, Svend Dindler, Asta Olesen med enslydende tendens.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper