17. januar 2009

Jøde: Det minder mig om nazisterne, “det er det samme de siger, det er det samme de vil.”

Aftenshowet på DR1 havde i torsdags inviteret jødiske Claus Bentow, til en snak om det at være jøde i multikulturelle Danmark, og her blev der blandt andet vist lidt fra de afslørende Youtube-videoer, medierne hidtil har valgt at ignorere.

  • 15/1-09 Aftenshowet – Truet for sin religion (8 min).
  • Delvis transkription.

    Mads Steffensen, Vært : Du er dansk jøde, du bor her i København, og du føler dig truet i hverdagen. Hvordan har du mærket det på egen krop?

    Claus Bentow: Det har jeg oplevet på flere forskellige måder. Jeg har oplevet biler køre op bag ved mig når jeg kører på arbejde, og kaster ting ud af vinduerne og råber ‘jahud’, som er arabisk for jøde. Jeg har oplevet en muslimsk friskoleklasse som dansede bag i bussen, og råbte død over jøderne, da jeg sad med min datter på tre oppe foran. Jeg er blevet overfaldet, korporligt, kastet sten på mig, og folk der vil slå mig ned og så videre, og så videre.

    Mads Steffensen: – og de kan spotte. Hvem er det der råber de her ting. Hvem er det du bliver truet af?

    Claus Bentow: De her ting har primært været muslimer, altså radikale muslimer, islamister, men jeg vil skyde på at den yderste venstrefløj også kan melde sig ind under de faner, her i Danmark.

    Mads Steffensen: – og de kan spotte dig på grund af kalotten?

    Claus Bentow: Kalotten ja, men nu er jeg holdt op med at gå med den uden en hat over. Altså før i tiden har jeg gået med den – det kan blive varmt på sådan en sommerdag, så man behøver ikke en stor sombrero på hovedet. Men det er derfor de kan spotte det.

    Mads Steffensen: Og din kone har også oplevet trusler, kan man sige, men hun vil ikke stille sig frem her i dag. Det har hun ikke lyst til. Hvad har hun oplevet?

    Claus Bentow: Ja, hun har oplevet trusler. Hun er blevet spyttet efter en to tre gang, hun er blevet truet nede i Metroen for eksempel, blevet spyttet af en arabisk mand på Nørrebro, en ældre arabisk mand, da han så hendes Davidstjerne, som hun havde om halsen. Så er hun blevet spyttet på, da hun var på vej ud af bussen med vores ni måneder gammel Elias i barnevognen…

    Mads Steffensen: I lørdags der deltog du i en demonstration på Rådhuspladsen på grund af krigen i Gaza. Vi har nogle billeder af det her. Hvad var formålet med den demonstration?

    Claus Bentow: Formålet var i al stilfærdighed, at udtrykke et ønske om fred, og vise at Israel vil fred, også selv om det bliver nødt til at bekæmpe terrorisme. Ja, det var egentligt det budskab vi havde med os der. I al stilfærdighed.

    Mads Steffensen: Og der var jo så også en moddemonstration, den dag – det har vi også nogle billeder af.

    Mads Steffensen: Hvad tænker du når du ser de her billeder?

    Claus Bentow: Jeg får det fysisk dårligt. Det er til at blive deprimeret af, angst, og alt det håb jeg engang havde om en eller anden form for fredelig sameksistens, måtte det være i Mellemøsten, eller måtte det være heroppe, det tror jeg ikke på mere. Jeg kan kun se det her – det minder mig fuldstændigt om nazisterne i Anden Verdenskrig, det er samme slogans, det er det samme de siger, det er det samme de vil. Det er aldeles horribelt.

    Mads Steffensen: Alle jøder skal udslettes bliver der sagt her. Det er jo dig og din familie.

    Claus Bentow: Det er korrekt. Der står jo også i Koranen, i muslimernes hellige bog, at der hvor man finder jøderne skal man dræbe dem. Hizb ut-Tahrir har lige delt løbesedler ud hvor det stod her i Danmark, så der er jo ikke, man kan sige, de skjuler jo ikke deres hensigter. Det er jo ingen hemmelighed, hvad de her mennesker vil.

    Mads Steffensen: … altså der er krig i Gaza ligenu, føler du at krigen er flytte til Danmark. Er det taget til?

    Claus Bentow: Ja, det har helt sikkert taget til… altså trusselsniveauet er højt alligevel, nu er det bare tårnhøjt… Jeg tror ikke man skal forestille sig det daler ned til et normalt niveau, nej, nu vil det blive liggende højere end det plejer… Situationen er optrappet dramatisk fra muslimernes side.

    Mads Steffensen: … er det blevet værre at være jøde i Danmark?

    Claus Bentow: Ja, det synes jeg. Det synes jeg bestemt.

    Mads Steffensen: Nu er du så også far, hvad vil du gøre for at beskytte dine børn?

    Claus Bentow: Jeg prøver så vidt muligt, at holde dem væk. Jeg har blandt andet ikke sendt dem i folkeskole… Nu må man gøre op med sig selv, om man synes det er tåleligt at leve sådan, ellers så må man flytte til – jeg ved ikke, New York, andre steder, Israel måske, for at leve et tåleligt liv som jøde.

    Apropos. Ny video fra den omtalte moddemonstration.

    (den heilende palæstinenser & et bestyrelsesmedlem for Muslimer i Dialog)

    Diverse.

  • 5/1-09 TV2 Online – Ekspert: Oprørt over dansk hykleri (Michael Irving Jensen og Birgitte Rahbek).
  • “Det er ikke alle palæstinensere, der magter at fortælle den palæstinensiske historie i et sprog, som danskerne forstår, og det fremmer ikke sympatien i det danske samfund.” (Michael Irving Jensen)

  • 15/1-09 Jyllandsposten – Hamas-minister dræbt i sin brors hus (af Kaare Sørensen).
  • “Torsdag aften oplyste Hamas – gennem Egypten – at ledelsen i Hamas er parate til fred.” (Hamas taler om hudna, dvs. midlertidig våbenhvile, der ifølge chartret er forberedelse til krig)

  • 16/1-09 Jyllandsposten – Niels Lillelund: Vor tids jøder).
  • “Muslimerne er vor tids jøder. Konklusionen skyldes professor udi forfatningsretten dr.jur. Henning Koch…

    Vi andre må nøjes med empiri, når vi spørger os selv: Er muslimerne vor tids jøder? Er muslimernes situation i Danmark i dag, som jødernes var det i 1930’ernes Berlin? Der er ting, der taler imod, f.eks. det faktum, at der står muslimer i kø for at komme ind i Danmark, mens jøderne i trediverne, efterhånden som nazisternes hensigter blev tydeligere, gjorde, hvad de kunne, for at slippe ud.

    … jødehaderne holdt parade i lørdags på Rådhuspladsen i København. Der blev råbt heil Hitler, der blev råbt ned med USA, ned med Danmark, ned med demokratiet, og der blev råbt, at alle jøder skal dø NU, at Allah er den største, og at han nok skal komme efter jøderne og give dem deres straf.

    En ung mand, der hvislende fik sagt: »Hvis I vil ha’ jeres jøder så ta’ dem, de ska’ ikk’ vær ned’ i vores land.« Det kom med i TV Avisen, men ikke så meget andet. Der var ingen heilen i indslaget og heller ingen bekymrede kommentarer. Der syntes at herske et vist ubehag ved overhovedet at røre ved historien. På DR Online kunne man læse, at der havde været »et stort politiopbud,« og at palæstinensere og autonome havde været »meget højrøstede.«

    Ikke videre. I TV Avisen indledte man med ordene: »Det har været en dag, hvor mange danskere har haft lyst til at demonstrere « og så har man da ikke sagt for meget…

    Men mens vi venter på forskeren, kan man ved synet af de fredselskende Palæstina-sympatisører få den tanke, at det snarere er jøderne, der er vor tids jøder? Ikke kun på grund af brunskjorterne på Rådhuspladsen, men nok så meget fordi et facilt borgerskab høfligt vender ryggen til alt det grimme og fortsætter den dannede samtale i salonerne.”

  • 16/1-09 Dagens Nyheter – Sparkad bloggare i ny strid mot arbetsgivaren.
  • 

    12. januar 2009

    Professor undsiger Henning Koch: “Højesteret aldrig ville nå frem til samme argumentation..”

    Fra dagens Information – Professor: Kritik af tuneserlov holder ikke vand.

    “Da Folketinget den 10. december arrangerede en høring om det omstridte forslag til tuneserloven, vakte især ét indlæg opsigt: Hvis loven gennemføres, som der lægges op til i lovbemærkningerne, vil administrationen handle grundlovsstridigt, lød de advarende ord fra professor i statsret ved Københavns Universitet, Henning Koch.

    Mens kritikkerne af tuneserloven tog professorens advarsel til sig med kyshånd, fik den ikke Justitsministeriet til at ændre opfattelse af lovforslaget. Og da justitsminister Brian Mikkelsen (K) derefter over for pressen på en lidt kluntet måde forsøgte at så tvivl om professoren ved at foreslå, at nogen burde slå efter, hvor mange gange Henning Koch havde taget fejl, så opfattede kritikkerne det blot som endnu et signal om, at lovforslaget var i strid med grundlovens paragraf 71 om frihedsberøvelse… Gorm Toftegaard-Nielsen, som ud over at være professor i strafferet ved Aarhus Universitet også har skrevet licentiatafhandling om grundloven, har på Informations foranledning nærlæst Henning Kochs indlæg, som han nu retter en skarp kritik mod.

    … den kritik og den argumentationskæde, som Henning Koch har fremsat, den holder ikke vand ifølge Gorm Toftegaard-Nielsen.

    “Koch laver ikke en fortolkning, dvs. læser grundlovens tekst ud fra et ønske om at svare på, hvordan Højesteret ville se på sagen, hvis de skulle behandle den. Og det er jo det, som det hele handler om: Hvad ville domstolene nå frem til? Jeg vil godt sige med 100 procents sikkerhed, at Højesteret aldrig ville nå frem til samme argumentation som Koch.”

    Oploadet Kl. 14:38 af Kim Møller — Direkte link6 kommentarer
    Arkiveret under:
    

    16. december 2008

    Ole Hasselbalch: “Henning Koch er ingen autoritet i forfatningsretlige spørgsmål.”

    Ole Hasselbalch om Henning Koch i dagens Jyllandsposten.

    Juraprofessorens uakademiske adfærd

    I JP 12/12 diskuteres professor Henning Kochs rådgivning omkring ”tuneserlovens” grundlovsmæssighed.

    I 1993 optog en anden sag medierne. Den drejede sig om Hillerød Kommunes adgang til at nægte at stille lokaler til rådighed efter folkeoplysningsloven for et foredrag med pastor Søren Krarup.

    Lokalpolitikerne mente således at kunne afvise lokaleudlånet, fordi arrangøren var Den Danske Forening. De mente oven i købet at have belæg herfor i FN’s racediskriminationskonvention.

    Det lå allerede fra begyndelsen klart, at det var intriger med udspring i det ”antiracistiske”/venstreekstremistiske miljø, der havde ført byrådet ud i denne udemokratiske og i Danmark forfatningsstridige opfattelse.

    Tilsynsrådet underkendte da også byrådet. Konventionsargumentet var imidlertid så besynderligt, at foreningen undersøgte, hvor det kom fra…

    Det viste sig, at kommunens sagsbehandler 3/11 1992 var blevet ringet op af hr. Henning Koch fra Københavns Universitet.

    Denne følte sig foranlediget til at understøtte offensiven mod ytringsfriheden ved at gøre opmærksom på et “argument”, som byrådet kunne “bruge” i lokalesagen.

    Argumentet var netop den omtalte henvisning til FN’s racismekonvention garneret med lidt ”retsvidenskabelig” pynt. Naturligvis nævnte Koch ikke over for kommunen, at menneskerettighedskonventionerne sikrer bl.a. mødefriheden.

    Man kunne vente sig, at Henning Koch efterfølgende havde styrket sin faglige anseelse ved at skrive en artikel om den opsigtsvækkende nytolkning til Ugeskrift for Retsvæsen. Det gjorde han imidlertid ikke.

    I stedet skrev han til byrådet (14/12 1992) og henviste til, at foreningens »kollektive mistænkeliggørelse« af fremmede var konventionsstridig og ulovlig.

    Anstødspunktet var i parentes bemærket tilsyneladende foreningens offentliggørelse af oplysninger, som efterfølgende har vist sig at være bedrøveligt korrekte.

    Som supplement tillægger han i øvrigt i papiret – med behændig penneføring – foreningen holdninger, den ikke havde.

    Og som om det ikke var nok, tog han Menneskerettighedscenteret til indtægt for, at dette havde samme opfattelse som han – hvilket centeret direkte adspurgt oplyste, at man aldrig har givet udtryk for.

    Om detaljerne i den slibrige affære og Henning Kochs luskeri i krattet kan læses i undertegnedes bog ”Svig” (1993).

    Henning Koch er ingen autoritet i forfatningsretlige spørgsmål.

    Han er derimod med sin uakademiske adfærd et problem for det fakultet, hvor han af grunde, vi kun kan gætte, har fået sig placeret i et professorat.

    Henning Koch er ingen autoritet i forfatningsretlige spørgsmål.

    Opdate.

  • 16/12-08 Jyllandsposten – Pia Kjærsgaard: Henning Koch, en røst fra fortiden.
  • 19/12-08 Jyllandsposten – Niels Lillelund: Ekspertise.
  • Oploadet Kl. 15:39 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer
    Arkiveret under:
    

    11. december 2008

    Amnesty Internationals holdningsmassage og menneskeretternes kolde bord

    Det går stærkt i disse dage, og 60 årsdagen for FNs menneskerettighedskonvention tidligere på ugen blev helligholdt med endnu en offensiv mod den sunde fornuft. Den udviste tuneser der nægter at rejse hjem, og derfor bor i Sandholm-lejren, skal have ret til være i Århus i wekenden, og således stadig have mulighed for at færddiggøre de mordplaner der alene er grunden til udvisningen. De senere uger er kritikken af Kurt Westergaard blevet til hetz, selvom manden intet galt har gjort. Omvendt skal en potentiel jihadist bruges som rambuk for ‘menneskerettighederne’.

    Man kender Pia Kjærsgaards jordnære tilgang til flygtige plusord, men man bemærker at traditionelt liberale såsom Søren Pind og Jacob McHangama også anerkender paradokset. Der er sket meget på 60 år, og fortsætter udviklingen med samme hast, så vil det om ti år bryde internationale konventioner såfremt vi ikke udleverer patroner til enhver illegal indvandrer der peger på os med en pistol.

    Medierne gør absolut intet for at sætte proportionerne på plads. Den udviste tuneser omtales rask væk som “borger” men hvis manden havde været statsborger, så ville problematikken omkring konventionerne slet ikke være aktuel. På TV2news kunne man igår sågar høre, at Dansk Folkeparti var imod “menneskerettighederne”, men jeg tror ikke der er nogen partier i folketinget der er imod rettigheder til mennesker i det omfang det ikke krænker andres rettigheder.

    Amnesty International fejrede årsdagen med en Catinét-undersøgelse om danskernes syn på tuneserloven. Mediernes opkog af undersøgelsen var som altid ukritisk, og DR valgte som ofte før at referere fra den avis der gav den mest brugbare vinkel. Fra Vælgerne afviser tuneser-håndtering (9/12-08).

    Regeringen og Dansk Folkeparti er ude af trit med flertallet af vælgerne i flere væsentlige spørgsmål om grundlæggende menneskerettigheder, skriver Berlingske Tidende.
    Det viser en meningsmåling foretaget for Amnesty International af Catinét, der har spurgt 1.017 danskere.

    Et flertal af befolkningen er imod at udvise terrormistænkte udlændinge, uden at de har haft mulighed for at forsvare sig mod anklagerne i en retssal… Det har de to tunesere, som Politiets Efterretningstjeneste mistænker for mordplaner mod Muhammed-tegneren.

    De to mænd er blevet administrativt dømt til udvisning uden retssag og uden at de overhovedet er blevet afhørt.

    Samtidig er et flertal af danskerne imod at udlevere personer til lande, hvor de risikerer at blive udsat for tortur. Dermed er regeringen også ude af trit med befolkningen, når den forsøger at indføre såkaldte diplomatiske forsikringer med torturlande.”

    Alle advarselslamper ringer, og en ven satte sig for at se nærmere på Amnesty Internationals undersøgelse.

    Der er tale om en klassiker inden for oppinions-massage: først “Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: “Enhver der er anklaget for en forbrydelse skal have ret til at forsvare sig i en retssal med hjælp fra en advokat””. Et dejligt abstrakt spørgsmål, der råber efter feel-good svar.

    Folk tænker umiddelbart på folk som dem selv og simpel kriminalitet, og 92% svarer, at de er enige. Der er nu skabt præcedens for, at folk skal svare det – ændrer de mening senere hen fremstår de som vægelsindede og i værste tilfælde emnet taget i betragtning som fascister.

    Det følges op med “Kan du nævne nogle eksempler på situationer, hvor en person anklaget for en forbrydelse ikke skal have ret til at forsvare sig selv i en retssal med hjælp fra en advokat”. Det begynder at dæmre for nogle, at der ikke kun er tale om folk som dem selv. Det er svært at se, om der er tale om at folk har været givet faste valgmuligheder. Hvis ikke, så skal de selv på eget initiativ introducere terrorisme her, hvilket betyder at mange vil have svaret under det indtryk, at der stadig er tale om normal kriminalitet. Ikke desto mindre trækker 10% i land – nu mener kun 82%, at det gælder alle. 4% svarer, at terrormistænkte ikke skal have muligheden. Det betyder, at 82% nu har bekræftet, at absolut alle skal have adgang til advokat og retssal. Pænt svært lige pludselig at modsige sig selv her.

    Ergo er det først i tredie spørgsmål, at folk introduceres for at der overhovedet ikke er tale om folk som dem selv, men om udlændinge: “Kan du nævne nogle situationer, hvor du synes, at udlændinge, der er mistænkt for kriminalitet, skal kunne udvises af landet, uden mulighed for en retssag?”. Det går nu op for en endnu større gruppe, at de er ved at blive fuppet. På trods af at de nu to gange har sagt, at “alle” har ret til det, så trækker yderligere 18% i land, så 64% nu siger, at ingen skal kunne udvises uden retssag. De resterende 36% får mulighed for at angive flere årsager til, at udlændinge under mistanke kan losses ud, og igen kan jeg ikke se, at der skal være præsenteret faste svar-muligheder. Antallet af folk, der angiver mistanke om terrorisme som gyldig grund til at smide folk ud af landet stiger nu fra 4% til 17%. Dertil kommer 3%, der vil have islamister/ekstremistiske muslimske udlændinge ud, og 2%, der bare generelt vil have udenlandske muslimer ud.

    Vi er nu oppe på 3 spørgsmål i streg der har bundet rest-gruppen fast til at alle skal kunne komme for retten med en dommer, hvis de står mistænkte. Ergo introduceres folk endelig for det spørgsmål, som IA reelt vil have svaret på – det rigtige svar, forstås: “Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: “Det er i orden at udvise terrormistænkte, som ikke er danske statsborgere, af landet, uden at de har haft mulighed for at forsvare sig mod anklagerne over for en dommer i en retssal”. Det går nu endelig op for selv de mere tungnemme, hvad sagen reelt drejer sig om, og yderligere 10% springer fra, så vi nu er nede på 54%, der faktisk er uenige i udsagnet.

    Vi går altså fra, at 92% er enige i det abstrakte feelgood-udsagn, og via langsom introduktion af virkelighed når vi ned på 54%, et fald på 38% i tilslutning. Hvor mange af de 54%, der bare ikke ville modsige deres tidligere udsagn tør jeg slet ikke gætte på, men mon ikke det er over 4%?

    Der er her tale om et typisk tilfælde af oppinions-massage. Pressen får kun pressemeddelelsen, og vil af tidsnød eller ideologisk sympati aldrig nogen sinde give sig af med at grave ned i, hvordan meningsmålingen reelt er skruet sammen. De krydrer istedet med forargede “eksperter”, og så har vi en mediestorm.

    Tre udvalgte gav på en høring i Landstingssalen tirsdag deres kommentarer til tuneserloven, der eftersigende ikke bare overtrådte internationale menneneskerettighedskonventioner, men også Grundloven. Hvis regeringen og Dansk Folkeparti vedtog loven, var ‘rigsretsagen’ forestående lød det blandt andet. To af de hidkaldte jurister var professor Henning Koch og lektor Jonas Christoffersen, og deres ekspertanalyser peger altid i samme retning.

    Måske skulle oppositionen lige klappe hesten. Vi er nogen der husker hvorledes lektor i forfatningsret Jens Elo Rytter for to år siden stod frem, og på basis af en detalje i venstrefløjens kritik af krigen i Afghanistan, konkluderede at der var “grundlag for at rejse en rigsretssag mod statsministeren”. Det er ikke kun politiserende NGO’er der gør i holdningsmassage.

    Links.

  • 9/12-08 Amnesty International – Menneskerettighedsbarometer 2008 (10 s., pdf).
  • 10/12-08 TV2 Online – Khader vil stoppe tuneserloven.
  • 10/12-08 Berlingske Tidende – Pind vil have tjek af menneskerettigheder.
  • 10/12-08 P1 debat – Drop Menneskerettighederne? (Hans Otto Sand vs Jacob Mchangama).
  • 11/12-08 Information – Jurister giver drøje hug til regeringens tuneserlov.
  • 

    3. september 2006

    Jyllandsposten: Fremfører eksperterne politiske budskaber under dække af en akademisk titel?

    Fra dagens Jyllandsposten. Lidt fra en længere artikel der sætter fokus på mediernes brug af eksperter. Det er ikke meget nyt der kommer frem. Borgerlige eksperter leger bekvemmelighedssocialister, alt imens diverse venstredrejede lektorer og professorer sammenblander egne politiske holdninger med ekspertviden. Fra Eksperter: Oraklerne.

    “De tituleres som forskere eller professorer og fylder avisernes spalter og de elektroniske mediers sendeflader med en blanding af skarpe vurderinger og uforblommede meninger om stort og småt. Den nye strøm af gratisaviser og tv-kanaler har givet eksperterne endnu en platform, men den har også inspireret flere medier til kritisk eftertanke: Er eksperterne altid eksperter i de emner, som de udtaler sig om? Falder de for fristelsen til at fremføre politiske budskaber under dække af en akademisk titel? Og er det ikke altid de samme talende hoveder, som bliver brugt?…

    Morgenavisen Jyllands-Posten har lavet en top 20-liste over de akademiske eksperter – det vil sige professorer og andre medarbejdere fra danske universiteter – som hyppigst er citeret i landsdækkende medier. Listen giver et bekræftende svar på det sidste spørgsmål: En lille flok eksperter har en meget stærk position i det danske medielandskab. De har ikke monopol på meningsdannelsen, men det er alligevel svært at undervurdere deres betydning, som er en konsekvens af, at medierne helst vil trække på de velkendte orakler.

    […]

    Hvis historien handler om tidens store emne, mødet med den muslimske kultur og de konflikter, som er fulgt i kølvandet, er mediebilledet mere broget, men også her vælger de fleste journalister at trække på en fast skare. Det er bekvemt for alle parter. De rutinerede eksperter er som regel let tilgængelige via mail eller mobiltelefon, de vender hurtigt tilbage, når man lægger en besked, og de har næsten altid et svar, som de kan formulere kort og præcist. En sand foræring for journalister med en stram deadline. Listens topscorer, lektor Lars Erslev Andersen, er i årets løb citeret over 100 gange i de landsdækkende dagblade og TV 2 Nyhederne, viser Jyllands-Postens undersøgelse, men dertil kommer en omfattende medvirken i bl.a. Danmarks Radio (både radio og tv) og snesevis af trykte medier – fra gratisaviser til fagblade.

    […]

    Spørger man tilfældige eksperter på top 20-listen, hvorfor læsere, lyttere og seere konstant skal belemres med deres meninger om alt fra avisbude og arbejdsløse akademikere til forholdene på landets plejehjem og den danske udlændingepolitik, spiller de bolden tilbage: »Jeg sidder ikke og ringer til journalisterne. Det er journalisterne, der ringer til mig,« siger listens nummer to, islamforskeren Jørgen Bæk Simonsen, som efterhånden kan forudsige, hvornår han vil blive bestormet af medier, og hvad de vil vide. »Når jeg f.eks. læser i en morgenavis, at Abu Laban vil rejse ud af landet, så ved jeg, at der i dagens løb kommer en stribe henvendelser fra journalister, som spørger, hvad jeg mener om det.«
    Eksperterne fortæller også samstemmende, at de føler sig forpligtede til at træde frem i pressen, hvis de synes, at de har noget at byde på: »Når man er offentligt ansat som vidensproducent og får en god løn, så har man en moralsk pligt til at fortælle, hvad man ved – ikke bare om den forskning, man selv producerer, men også om den forskning, man har kendskab til,« mener professor i forvaltningsret, Henning Koch…

    Top 20-listen er præget af den langvarige kontrovers om visse tegninger af den muslimske profet. De fleste navne på listen har i større eller mindre omfang kommenteret Muhammedkrisen fra en religiøs, politisk eller juridisk synsvinkel, og en del har markeret sig med skarpe standpunkter. Mens Mellemøstforskere som Lars Erslev Andersen og Helle Lykke Nielsen fra Syddansk Universitet i store træk har begrænset sig til at analysere situationen og været tilbageholdende med at give deres egen mening til kende, så har bl.a. Jørgen Bæk Simonsen, Eva Smith, Tim Jensen, Hans Raun Iversen og Henning Koch været blandt blandt de skarpeste og mest uforsonlige kritikere af Jyllands-Postens tegninger og den danske regerings håndtering af sagen.

    […]

    Men flertallet på listen har som nævnt rettet det kritiske fokus mod regeringen og Dansk Folkeparti… Lektor og islamforsker Jørgen Bæk Simonsen erkender, at han ikke bare optræder som forsker, men også som meningsdanner, når han f.eks. skælder ud over tonen i indvandrerdebatten og opfordrer til, at det danske samfund viser en langt større imødekommenhed over for islam og muslimske traditioner. »Mit arbejde med muslimer her i landet har givet mig en indsigt i de problemer, som de slås med, og dem vil jeg gerne delagtiggøre andre i. Jeg mener i den forstand, at jeg har noget at have mine meninger i. Men jeg ved også, at det langt fra er alle, som vil acceptere min udlægning af de empiriske data, jeg har indsamlet.«

    Dine kritikere vil måske mene, at du misbruger en akademisk titel ved at blande forsker- og politikerkasketten sammen?

    »Nej, jeg er bevidst om, at rollerne er forskellige, og jeg har tillid til, at læserne og seerne kan sætte mine udtalelser ind i en sammenhæng,« siger Jørgen Bæk Simonsen.

    Professor i forvaltningsret, Henning Koch, nummer 20 på listen, har også været på barrikaderne under vinterens krise. Han sagde f.eks. i et interview, at krisen burde føre til en bred samlingsregering, som kunne sende Dansk Folkeparti ud i kulden, og i Deadline på DR2 kaldte han tegningerne for »moralsk forkastelige«. »Det er klart, at det var en personlig tilkendegivelse, som jeg følte trang til. Det var ikke professoren, som udtalte sig. Som professor sagde jeg, at der formentlig ikke var tale om en overtrædelse af straffeloven. Jeg forsøgte ikke at pryde mig med lånte fjer, for vi skal skelne meget klart, når vi udtaler os om moralske og politiske emner,« siger Henning Koch.”

    

    30. april 2006

    Svend Ove Gade om tidens islam-appeasere

    Fra dagens Jyllandsposten – en god kommentar til Muhammedsagen af Svend Ove Gade. Her lidt fra Kampen for friheden:

     “Med al den autoritet, der falder så naturlig for en juridisk professor, har den statsretskyndige Henning Koch i Berlingske Tidende placeret ansvaret for miseren hos ikke alene regeringen og dens støttefæller, men hos hele det danske folk.

    »Muhammed-krisen« – naturligvis kan den ikke nøjes med at være en sag – »er en øjenåbner for danskerne. Vi opdager nu de globale konsekvenser af det, vi foretager os i Danmark, med følgevirkninger, som vi er uvante med at gennemtænke. Danskerne er ikke minded nok for det globale. Vi har ikke opdaget, at vi står over for en kulturrevolution, hvor den enkelte dansker skal tænke over, hvilken rolle han og hun skal spille i samvirket med den globale verden.« […]

    Jo, vi bør tilpasse os den store, store verden. Vi må vise vor respekt for de totalitære systemer i den muslimske verden, for ellers vil de ikke respektere os.

    Ganske som 1930’ernes appeasement-politikere prædiker Niels Helveg og Henning Koch forståelse og tilpasning. Dengang var det til nazistyret i Tyskland, som knuste de demokratiske kræfter, for det repræsenterede nu engang magten. Nu til islamisterne, der med Koranen i hænderne knægter selv det mindste udslag af noget, der kan minde om frihed.

    

    18. april 2006

    Nils Bredsdorff: Kravet om respektfuld omgang med andre skal blot tryne folk til tavshed

    God kronik af Nils Bredsdorff i dagens Jyllandsposten. Her lidt fra De respektables blinde øje.

    “I den store debat om rammerne for det politiske demokrati har en særlig gruppe af hæderkronede jurister skilt sig ud (Henrik Zahle, Henning Koch, Claus Hagen Jensen, Jørgen Dahlberg Larsen for nu kun at nævne nogle af professorerne). Med stor autoritet hævder de, at denne sag – som nogen ser som et forsøg på at begrænse retten til provokation og latterliggørelse som middel i en politisk kamp – faktisk slet ikke drejer sig om ytringsfrihed. I stedet hævder juristerne, at karikatursagen ikke er et spørgsmål om jura, men udelukkende om god opdragelse. Bag de forskellige formuleringer ligger dette udsagn: VI eller MAN må tage hensyn, og VI skal vise os ansvarlige, VI kan ikke nøjes med at holde os inden for lovens grænser, VI må også vise omhu med vores ytringer. Høflig og rettidig omhu.

    Men hvem er dette VI?

    Problemet i juristernes argumentation – og med dem mange i den politiske og kulturelle elite – er, at der er tale om et ideal om den dannede og strategisk tænkende politiske borger. Et efterstræbelsesværdigt republikansk ideal. Men de virkelige politiske borgere er delt på kryds og tværs i moralske, sociale og politiske grupperinger og tænker i nære interessebetonede baner. Disse grupperinger har forskellige holdninger, rets- og politikopfattelser og etiske fordringer og derfor forskellige opfattelser af, hvem VI er, hvad HENSYN og OMHU er, og hvad ANSVARLIGHED er. […]

    Men så snart de nære relationers nødvendige hensyntagen bliver til lidt fjernere og lidt større relationer, starter uenighederne.

    Derfor er ytringsfriheden nødt til at være generel og meget åben og uden skjulte eller underforståede anmærkninger om, at vi respekterer hverandre. Det er netop en meget central del af den politiske kamp at bestemme ordenes indhold og flytte deres grænser – hensyn og ansvarlighed over for indvandrerne er eksempel på ord, der ikke er enighed om. Derfor er vi lige vidt, når det siges, at ytringsfrihedens formelle retlige ramme skal underbygges med ansvarsfølelse og hensyntagen, for det er vi jo netop ikke enige om, jf DF’s stigende opbakning under karikaturkrisen.

    Det ville være korrekt at hævde, som juristerne gør det, at sagen drejer sig om høflighed og hensyntagen, hvis der var enighed om, hvad de begreber er. Nu bruges kravet om respektfuld omgang med andre til at tryne formodentlig en tredjedel af befolkningen til tavshed.

    Oploadet Kl. 09:13 af Kim Møller — Direkte linkSkriv!
    Arkiveret under:
    

    27. marts 2006

    Midtsøgende Henning Koch om vor tids jøder og partiet der er farlig for demokratiet

    Mens han placerer sig selv i nærheden af den danske politiks midte, lyder han som en genfødt kommunist. Fra dagens Berlingske Tidende, Henning Koch om det fascistiske Danmark – Ekspert: Danmark i Europas tredje division:

    “Er du ikke ude i et politisk ærinde med dit forslag om en samlingsregering?

    »Jeg har aldrig været medlem af et politisk parti. Det finder jeg uforeneligt med mit job som professor i forfatningsret. Jeg er tilmed troløs og har stemt på alt på den politiske midte med lidt tendens til venstre for midten. […]

    Hvorfor er du imod en afskaffelse af de to paragraffer

    »Jeg frygter for en stigmatisering og eskalering i forfølgelsen af anderledesheden – troen, hudfarven, racen, hvad det så er for noget, etnisk oprindelse, nationalitet og seksuel orientering, træk hos mennesker, som de ikke kan gøre noget ved.

    Nazisterne pegede tidligt i 1920erne fingre ad jøderne og beskyldte dem for at ville overtage verdensherredømmet. I dag kan vi atter opleve »den lille nederdrægtighed« – høre danskere sige i fuldt alvor, at muslimerne, altså ikke bare de fanatiske, terroristiske islamister, ønsker at overtage verden.

    Når vi tænker på muslimer, ser vi jo ikke den etniske dansker Abdul Wahid Pedersen for os. Det er en mørklødet person, der kører rundt i vores hoved. Han vil verdensherredømmet og underkaste Danmark en sharialovgivning. Derfor må vi bibeholde et præventivt værn, som giver statsmagten et redskab til at gribe ind over for grove generaliseringer, som kan udløse destruktive sociale kræfter.«  […]

    Dansk Folkeparti får ifølge meningsmålingerne større og større tilslutning i befolkningen.
    »Partiet rummer destruktive kræfter, som er farlige for demokratiet. Et sprængfarligt potentiale, som jeg frygter kan udløse panik over for indvandrere og flygtninges synlige anderledeshed.

    Det er for mig uforståeligt og gådefuldt, at danskerne kan falde for den retorik. I trediverne og under krigen havde vi høj arbejdsløshed og dårlige økonomiske forhold. I dag er vi et af verdens rigeste lande. Måske skyldes Dansk Folkepartis medvind, at vi i dag ser flere anderledes udseende i gadebilledet end dengang. Udgrænsningen af jøderne var ikke så nem, som udgrænsningen af muslimerne er i dag…

    Oploadet Kl. 14:06 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer
    

    21. februar 2006

    “Nutidens jøder er muslimerne,” sagde juraprofessor Henning Koch

    Egentligt skulle man tro af forskere alle ville være de første til at forsvare ytringsfrihed, men sådan er det desværre langtfra. Der er stort set konsensus om islamisering i mulitkulturens navn, og ingen formulerer skredet så præcist som juraprofessor Henning Koch. To citater fra JP under kritik på Muhammed-konference:

    “»Jyllands-Posten har haft en skjult dagsorden. Muslimerne i Danmark har – med rette – følt sig dårligt behandlet. Men endnu vigtigere er det, at Danmarks største avis skriver på forsiden, at man i et verdsligt og demokratisk land må finde sig i at blive forhånet.”

    Senere i artiklen går det fra skidt til værre. Danmark har behov for blasfemi-paragraf, for som revolutionære socialister har sagt i årevis…

    “»Der er ikke blevet dømt efter den, fordi der ikke har været antisemitisme. Men meget tyder på, at der er ved at opstå islamofobi. Nutidens jøder er muslimerne,« sagde Henning Koch.

    Jada, vi har da alle hørt hvorledes jøderne i 30’ernes Tyskland fik indført Kosherslagtet mad i sydbayerske skolekantiner…

    PS: Samme analogi brugt af norske islamister imod Human Rights Service ifl. VG Nett.

    

    20. december 2005

    Næsten-muslimen Khankan & kvasi-konvertitten Koch i kamp mod ytringsfriheden

    Deadlines 2. Sektion havde forrige søndag Ytringsfrihedens smertegrænse som overskrift, og Jes Stein Pedersen havde i studiet jura-professor Henning Koch, Sherin Khankan og Jyllandspostens Flemming Rose. Allerede i introduktionen gik det galt – Flemming Rose var kontroversiel – ikke de to andre som argumenterede for en art selvcensur baseret på religiøse fordomme. Man undres.

    At høre Sherin Khankan tale er som at høre Tøger Seidenfaden recitere Edward Said. Hun repræsenterer en marginaliseret islamisk sekt, og er på ingen måde repræsentativ for danske muslimer. Tværtom. Selvfølgelig er det fint hun via sin Ahmediya-tro afviser jihad, går ind for adskillelse af politik og religion o.l., men hvad nytter det når hun i lighed med fundamentalisterne dyrker offerrollen, og ikke kan acceptere noget så banalt som ytringsfrihed.

    Herunder lidt fra dialogen.

    Sharin Khankan: “Vi har ytringsfrihed, men det mener jeg ikke er en vestlig affære… Ved siden af ytringsfriheden har vi så et andet fundamentalt princip, som hedder Koranens hellighed, og det dækker over en special adab, en speciel omgang og tone når man taler om Koranen og profeten. Vi har altså to fundamentale principper som støder sammen… Der er muslimer i Danmark overalt i Verden, som rummer begge principper samtidig… Flertallet af muslimerne vil gerne have disse principper til at sameksistere, og de eksisterer faktisk i fin harmoni og balance.”

    Hvor Khankan som troende i det mindste havde en undskyldning for sine mentale blokeringer, så er det straks værre med jura-profesor Henning Koch. Han er så vidt vides ikke konverteret, men godtager uden videre Khankans ontologi, mens han foretager den helt store motivanalyse af Jyllandspostens Flemming Rose.

    Henning Koch: “… en politisk provokation gennem en religiøs krænkelse, og det krænker min moral.”

    Khankan er ligesom de kristne islam-apologeter hardcore anti-essentialistiske. De afviser af religioner har en ufravigelig kerne som kan defineres, mens de i samme åndedrag med indignation i stemmen fortæller om hvorledes islam er synonym for fred i sindet.

    Khankan: “Der er fire af de her tolv tegninger, der direkte tillægger profeten Muhammed en direkte negativ teologisk essens. En negativ status. Man forbinder profeten med – tegnerne blev bedt om at skildre ham som de ser ham, og der er en der ser profeten med en tikkene bombe på hovedet. [JSP: Er det ikke hans frie ret?] Jeg skal lige tale færdig – der er en der ser profeten som en kvindeundertrykker, der er en der ser profeten med et sværd i hånden – altså det er jo orientalismen der er kommet tilbage. Det syn man har på islam som en kvindeundertrykkende barbarisk primitiv religion, og det udtryk! Et billede er jo også et statement – et billede er en handling – ord er en handling, og vi er nødt til synes jeg som mennesker, hvis vi ønsker dialog og et møde som er frugtbart…”

    Der fortsættes:

    Khankan: “Det er jo ikke billedforbuddet der er det centrale her… “

    Koch: “Nu driver vi ikke motivforskning på Københavns Universitet, og derfor skal jeg ikke tillægge Flemming Rose nogle motiver han måske ikke har, men…

    Jyllandspostens Flemming Rose var god, men så heller ikke bedre. Han stod fast på sine synspunkter, men burde jo nok have hævet stemmen lidt og sat proportionerne på plads når Koch fornærmer ham med pæne ord, eller når Khankan kræver hendes religiøse fantasier ophøjet til uskreven lov.

    Her er han dog god.

    Flemming Rose: “Jeg har på fornemmelse at det er ikke er respekt som de her muslimer beder om, det er ikke respekt, men underkastelse. De beder mig som ikke-muslim følge eller underkaste mig et muslimsk tabu i det offentlige rum.”

    Khankan får Lars Trier til at lyde som en BT-læsende håndværker. Hun lever i et parallelunivers som er en spændetrøje værdi.

    Sherin Khankan: “… Spørgsmålet er om det er en neutral saglig fremstilling… Man sætter lighedstegn mellem islam og terror – man skal jo se det her i sin kontekst.”

    Koch er professor, men de akademiske idealer røg fløjten i kampens hede.

    Koch: “Du [til Fl. Rose] bringer jo heller ikke den fulde sandhed om kendte danskeres seksuelleskapader og afvigelser. Det er en selvcensur. Det er et godt borgerligt moralsk princip, som jeg da også går ind for… Det er utroligt vigtigt at du som journalist stiller spørgsmålet – hvor går mine grænse for ønsket om at genere andre. Hvad enten vi taler om jøder, eller taler om muslimer eller taler om katolikker. “

    Rose: “Faktisk er der jo andre som bliver krænket i de tegninger. Kaare Bluitgen bliver specifikt krænket. Pia Kjærsgaard bliver specifikt krænket på en tegning. Jyllandspostens kulturredaktion som jeg står i spidsen for bliver krænket, fordi der er en tegning, hvor der står på tavlen at Jyllandspostens kulturredaktion er en flok reaktionære provokatører.”

    Khankan har et endnu højere abstraktionsniveau end Mona Sheikh, og debatten manglede ligesom en Erik Meier Carlsen til at skære igennem. Jes Stein Pedersen forsøgte sig lidt, men Khankan nægtede at forholde sig til virkeligheden. Her skulle han naturligvis have råbt – Muhammed stiftede i Medina et politisk og religiøst fællesskab – ISLAM & POLITIK er en side af samme sag.

    Khankan: “Igen må du sætte tingene i sammenhæng. Fordi profeten er jo en person som muslimer over hele verden har som deres forbillede. Han, profeten er et symbol på alle de muslimer som er aktive, som vedkender sig islam, og dem problematiserer man ved at fremstille islam, dvs. profeten som en potentiel terrorist. Eller faktisk som en terrorist med en tikkende bombe på hovedet. Konklusionen er ikke til at tage fejl af – der er en sammenkædning af islam med terror, og det er jo også det flere har taget op, som et eksempel på hvorfor de reagerer så stærkt.”

    JSP: Er der ikke også i den virkelige verden en sammenhæng (nogle gange) mellem islam og terror, ligesom der kan være mellem kristendom og terror. Hvad skal en satiretegner ellers gøre?

    Khankan: Det mener jeg ikke der er. Det er mennesker der begår terror – det er mennesker der skal stilles til ansvar. At der så er nogle mennesker, der begår en politisk handling, som ofte har et politisk motiv, men at deres sprog er religiøst. Rammen er religiøst. Det er så en anden ting. Primært så er det jo politiske motiver som ligger bag ved.

    Hvor lang tid går der mon før Koch får drejet sig ind på Dansk Folkeparti? – godt tyve minutter.

    Koch: “Selv statsministeren der har været fuldstændig tavs gennem tre år når man har kastet sig over muslimerne fra Dansk Folkepartis side, han gik jo ind og sagde – ikke rettet mod Jyllandsposten, men mod endnu en hjemmeside fra Dansk Folkeparti, hvor man kædede islam sammen med terror. Altså religionen sammen med terror.”

    Herefter slukkede jeg. Det er skræmmende så stor goodwill religiøse fantaster får i det offentlige rum. Idag kritiserede 22 tidligere ambassadører at Anders Fogh Rasmussen afviste at tale med demokrati-fornægtende islamister med diplomatpas. Det var godt nok en Politiken-historie, men alligevel.

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper