1. august 2019

Katrine Suppli Kohl, tidl. bestyrelsesformand i venstreradikalt ‘Asylbureau’, nu ekspert om flygtninge

Faste læsere vil huske irakiske flygtninges besættelse af Brorsonskirken, der ved hjælp af venstreradikal aktivisme blev populariseret som ‘Borgerinitiativet Kirkeasyl’. Efter rydningen etablerede markante venstreradikale et såkaldt ‘Asylbureau ApS’, der havde til formål at skaffe midler, så de kunne ansættes i fiktive stillinger og hermed blive i landet. Navnet blev kort efter etableringen ændret til ‘Irakinstituttet ApS’.

Den socialdemokratiske udlændingeordfører Henrik Dam Kristensen vil lukke smuthullet, skrev Martin Lindblom (AFA-leder) i en journalistisk artikel hos kommunistiske Dagbladet Arbejderen. Der foregår fortløbende en kamp mellem demokratiske socialister og de revolutionære, og her var et slag i slaget.

Folketingsvalget gav som bekendt et rødt flertal, og hvis Socialdemokraterne vil sidde i fire år, så skal partierne til venstre have indrømmelser ift. udlændingepolitikken. Nu skal vi så have kvoteflygtninge igen. I TV2’s dækning tonede en sociolog ved navn Katrine Syppli Kohl frem, med ansættelse hos ‘Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd’. Direkte fra AFA’s dunkle kollektiver til oplyste tv-studier. Arketypisk forskeraktivist.

(Katrine Syppli Kohl, ekspert om kvoteflygtninge på TV2 News)

(Katrine Syppli Kohl, bestyrelsesformand for ‘Irakinstituttet ApS’, 2009; Grafik: Lasso)

“Sidste år kom det frem, at antallet af lovovertrædelser begået af asylansøgere var femdoblet på syv år. Fyens Stiftstidende kører rutinen, blandt andet med hjælp fra Ph.d.-studerende Katrine Syppli Kohl, der tidligere var bestyrelsesformand for Kirkeasyl-mediestuntet ‘Irakinstituttet Aps’, der inkluderede adskillige kendte venstreradikale, herunder selveste Balder Bergmann Johansen.” (Uriasposten, 2015)



3. august 2016

Asylcenter ville undgå politianmeldelser: “… det kan have stor indflydelse på deres fremtid i Danmark.”

TV2 Fyn har fået aktindsigt, og har nye oplysninger om forholdene på Børnecenter Tullebølle. En 17-årig iraner der kom til landet for under et år siden beskrives i papirene som ‘ældre end 18 år’, ‘agressiv’, ‘konfliktsøgende’ og ‘en tikkende bombe’. Mere end ti gange er han indberettet af personalet, blandt andet med ‘ildpåsættelser’ og ‘voldelig adfærd’. Han har netop fået opholdstilladelse.

Sidste år kunne alle større medier fortælle, at tilstedeværelsen af asylcentre ikke skabte mere kriminalitet. Fyens Stiftstidende brugte den officielle statistik som dokumentation, og citerede politikommissær Søren Frederiksen fra Fyens Politi om situationen på Langeland: “Det generelle billede er, at et asylcenter ikke øger kriminaliteten.” En venstreradikal Ph.d.-studerende forklarede samtidig, at naboer til asylcentre blot var utrygge på grund af ‘det fremmedartede’, og sluttede: “… de er meget taknemmelige. De vil gøre alt, hvad de kan for at gøre et godt indtryk.”

Historien fra TV2 Fyn – Tidligere ansatte på Tullebølle: Vi skulle overveje politianmeldelserne.

“‘Tænk jer godt om, inden I politianmelder flygtningebørnene. For det kan få store konsekvenser på deres fremtid.’

Det var ifølge to tidligere ansatte på Børneasylcenter Tulbølle på Langeland budskabet fra asylcentrets ledelse på flere møder mellem ledelsen og de ansatte.

Jan Thomsen, der er blevet bortvist for angiveligt at videregive oplysninger, oplevede i sin ansættelsestid på Børneasylcenter Tullebølle, at ledelsen påpegede konsekvenserne af en politianmeldelse.

– På nogle møder sagde ledelsen, at vi skal tænke os meget om, inden vi politianmelder drengene, da det kan have stor indflydelse på deres fremtid. Det er jeg sådan set enig i, men hvor går grænsen? Det står klart i reglerne, at ulovligheder skal politianmeldes, så skal det vel anmeldes, og så må det være op til politiet, at vurdere om det er stærkt nok til, at der er en sag på det, siger Jan Thomsen til TV 2/Fyn.”

(Sydjyllands Politi på Twitter, 16. november 2015)

“De har sagt, at vi skal tænke os meget om inden vi politianmelder drengene, da det kan have stor indflydelse på deres fremtid i Danmark. Det kan jeg godt forstå. Men jeg har eksempler på personale, der har fået en knytnæve i ansigtet eller sparket i maven, som ikke har anmeldt episoden.” (Jan Thomsen, tidligere ansat)



26. november 2015

Set i Fyens Stiftstidende: “Der er ikke belæg for at sige, at asylansøgere har tilknytning til kriminalitet.”

Sidste år kom det frem, at antallet af lovovertrædelser begået af asylansøgere var femdoblet på syv år. Fyens Stiftstidende kører rutinen, blandt andet med hjælp fra Ph.d.-studerende Katrine Syppli Kohl, der tidligere var bestyrelsesformand for Kirkeasyl-mediestuntet ‘Irakinstituttet Aps’, der inkluderede adskillige kendte venstreradikale, herunder selveste Balder Bergmann Johansen. Værst er dog politiets talsmand, der næppe selv kan tro på det tilgængelige talmateriale. Fra Fyens.dk – Statistikken taler: Asylcentre er ikke lig mere kriminalitet.

“… intet tyder på, at kriminaliteten øges i et område med et asylcenter.

På Fyn og øerne er der i alt otte centre. Fem på Langeland, to i Faaborg-Midtfyn Kommune og et børnecenter på Ærø. Og der ikke noget, der dokumenterer, at kriminaliteten er steget i nærheden af nogen af de centre. …

Det er heller ikke oplevelsen hos Fyns Politi, at et asylcenter giver flere hverken indbrud eller tyverier. …

– På landsplan er der et faldende antal anmeldelser, og det gælder også på Fyn. Samtidig vil jeg sige, at de fleste sigtelser står der stadig Hansen og Jensen på. Der er ikke belæg for at sige, at asylansøgere har tilknytning til kriminalitet.

Han opfordrer til, at man gør noget for at lære asylansøgere at kende… For frygten skyldes uvidenhed om de nye beboere, mener Jens Friis Christensen.

(Sydjyllands Politi på Twitter, 16. november 2015)

Ph.d.-stipendiat Katrine Syppli Kohl forklarer, at der ikke er noget usædvanligt i, at man kan blive nervøs ved udsigten til at få et asylcenter som nabo.

– Man kan føle sig trådt for nær, hvis folk optræder uden for de normer, man selv kender. Og det kan virke voldsomt, hvis der flytter mange beboere ind i en lille by på én gang. Det kan fylde meget i et lille samfund, siger hun.

– Tanken kan også opstå, fordi mange af asylansøgerne er enlige unge mænd uden ejendele og uden penge. Men man skal huske på, at de kommer her, fordi de har brug for hjælp, og de er meget taknemmelige. De vil gøre alt, hvad de kan for at gøre et godt indtryk.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper