25. maj 2006

Lene Kühle: Muslimerne er nogenlunde ligeså religiøse som kristne danskere

Jyllandspostens Rambøll-kampagne motiverede en solid gang integrationshalal i Weekendavisen, atter med adjunkt Lene Kühle i halal-teten. Fra os og os:

“På opdrag fra avisen har Rambøll Management loddet holdningerne hos 680 muslimer herhjemme, og svarene afliver for eksempel enhver myte om, at indvandrerne klamrer sig til religionen fra det gamle hjemland. I hvert fald går kun 13 procent af muslimerne fast til fredagsbøn i moskeen for at høre, hvad menighedens religiøse leder har at sige. I det hele taget er praktiseringen af islam blandt indvandrere en vid størrelse. Hver anden muslim i Danmark beder dagligt. Men hver tredje beder aldrig.Svar som disse afspejler for så vidt, at graden af muslimernes dyrkelse af religionen ikke ligger så langt fra gammeldanskernes hang til at søge styrke i kristendommen.Som optakt til store bededag i forrige uge meddelte Kristeligt Dagblad for eksempel, efter at analyseinstituttet Epinion havde forhørt sig hos knap 1.000 mennesker, at danskernes religiøsitet er vokset i de senere år. 57 procent af danskerne siger i dag, at de undertiden beder en bøn.

[..]

Ifølge adjunkt Lene Kühle fra afdeling for religionsvidenskab ved Aarhus Universitet, der for nylig har kortlagt miljøet omkring de i alt cirka 120 moskeer herhjemme, tyder tal som disse altså på, at de etniske minoriteters grad af dyrkelse af islam svarer nogenlunde til danskernes dyrkelse af kristendom.

Hun finder det også værd at bemærke, at danske muslimer ikke beder så ofte. For i den islamiske idealforestilling er det obligatorisk for både mænd og kvinder at bede fem gange om dagen.Kühles egen undersøgelse af forholdene i moskeerne bekræfter samtidig, at fredagsbønnen i moskeen ikke er noget stort trækplaster. I moskeerne var det kun cirka seks procent af muslimerne, der mødte op til bøn om fredagen.”

Det kræver sikkert flere midler, men hvis de findes, mon så der ikke kommer en dag hvor undersøgelser påviser at kristne danskere er mere troende end herboende muslimer.

Opdate. Blot to timer efter jeg oploadede ovenstående, kunne man på Politiken Online læse at muslimske kvinder ofte er Fanget i ægteskab trods skilsmisse:

“Det er virkeligheden for mange af de muslimske kvinder, som kommer på Dannerhusets krisecenter i København. Men problemet med den manglende anerkendelse af en gyldig, dansk juridisk skilsmisse gælder også andre muslimske kvinder end de voldsramte.

Mens manden kan blive skilt blot ved at gentage tre gange i vidners nærvær, at han vil skilles, er det meget vanskeligt for kvinden at kræve og få en skilsmisse uden mandens accept. »I realiteten betyder det, at disse kvinder lever i uopløselige ægteskaber«, siger direktør i Dannerhuset Vibe Klarup Voetmann.

Oploadet Kl. 19:27 af Kim Møller — Direkte link6 kommentarer


18. maj 2006

Phd. Lene Kühle afviser tanken “om moskémiljøet som hvervested for kommende terrorister”

Der er langt mellem snapsene i dansk islamforskning. Fra dagens MetroXpress, lidt om religionsforsker Lene Kühles seneste bog Mosker i Danmark – islam og muslimske bedesteder. Fra Moskerne samler de moderate.

Hun afviser tanken om moskémiljøet som hvervested for kommende terrorister. ‘Selvfølgelig kan det finde sted, ligesom enkelte moskeer kan have en yderligtgående imam. Men det meget store flertal er snarere kaffestuer og forsamlingshuse…'”

Fint nok at hun fremhæver det forhold at Danmarks 115 moskeer i radikalitet ikke svarer til dem på Heimdalsvej og Grimhøjvej, men hvor hun får det andet fra er uvist. Jeg har aldrig hørt om en dansk imam som undsiger stening, men jeg har derimod ofte hørt repræsentanter for gruppen udtrykke sympati for terrorister og prædike had, og det er  næppe tilfældigt at samtlige terrorister der har været i offentlighedens søgelys herhjemme har haft deres daglige gang i en eller flere moskeer. Så er der også lige det med fredagsprædikenerne. Når nogen diskutererer samfundspolitiske emner i forsamlingshuse og kaffestuer, så gør de det normalt uden at trække tråde til et skønlitterært værk digtet i 600-tallet. 

Imamer er næsten pr definition radikale, terrorister næsten pr definition moskesøgende, og med det religiøse aspekt siger det sig selv at moskeer ikke kan sidestilles med kaffestuer og forsamlingshuse.

Kühle skrev phd. om ‘religiøs pluralisme i et magtperspektiv’, og har været tilknyttet Det Danske Pluralismeprojekt, som udgiver hendes bog. Pt. er hun adjunkt i religionssociologi, og hvis hun fortsætter med at forske på samme høje abstraktionsniveau, så skal hun nok få en flot akademisk karriere.

Oploadet Kl. 08:18 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige side



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper