29. oktober 2016

Balvig begrunder, Pind propaganderer, Ladekarl lyver: Flere trusler, voldtægter, mere voldskriminalitet

Der er mange måder at måle kriminalitetsniveauets udvikling på, og Balviganerne på Kriminologisk Institut vælger at lægge vægt – ikke på antallet af anmeldelser, sigtelser eller domme, men følelsen af ‘udsathed’. Justitsministeriet har netop udgivet seneste rapport, der blev lanceret af Justitsminister Søren Pind under underskriften ‘2015 blev endnu et år med rekordlav kriminalitet’. Røde Kors-direktør Anders Ladekarl var begejstret – myten var gendrevet – indvandring skaber ikke mere kriminalitet. Gad vide om han selv tror på det.

“Hver syvende dansker blev i 2015 udsat for kriminalitet, viser den nye offerundersøgelse. Dermed fastholdes den historisk lave kriminalitet i 2015 fra 2014-undersøgelsen, og det glæder justitsminister Søren Pind.” (Regeringen.dk)

“Dejligt med positive nyheder. De seneste år er kriminaliteten i DK bare raslet ned. Det til trods for, at mange havde spået, at flere flygtninge ville føre til mere kriminalitet. Det er åbenbart ikke sket. Kan vi så ikke få aflivet den myte. Tak.” (Anders Ladekarl)

(Regeringen.dk, 27. oktober 2016 – Anders Ladekarl på Facebook, 27. oktober 2016)

Kriminalitet er en lidt for bred en pensel rent statistisk, og et numerisk fald, siger meget lidt om trygheden, hvis det eksempelvis dækker over færre cykeltyverier og mere umotiveret gadevold. Kort sagt: Balvig begrunder, Pind propaganderer, Ladekarl lyver. Kasper Støvring gendriver postulaterne på Berlingske – Stigning i grov kriminalitet under den borgerlige regering.

“Regeringen støtter sig til den såkaldte ‘Offerrapport’. Den kan give et godt indblik på visse områder, men kan også være misvisende. Bl.a. fordi man så at sige tæller, hvor mange, der oplever kriminalitet. Der er et fald i tyveri, og det er rigtig mange enkelttilfælde. Omvendt er der relativ få oplevede tilfælde af vold og grov kriminalitet, som jeg taler om i dette indlæg. Slår man dem sammen med de mange oplevede tilfælde af tyveri, får man samlet et markant fald. Men det er vildledende, og endnu vigtigere: Det er netop oplevelser, man registrerer i rapporten, og det er der mange problemer med, som offerrapporten selv angiver, fx med svarvillighed. Man ønsker ikke at udlevere sig selv i en spørgeundersøgelse.” (Kasper Støvring, 28. oktober 2016)

(Balvig, Kyvsgaard og Pedersen: Offerundersøgelserne 2005-2015, 2016, 164 s.)

Herunder fire hurtige udtræk fra Statistikbanken (Danmarks Statistik). Jeg valgte 10 års udvikling indenfor ‘Trusler’, ‘Voldtægter mv.’ (det Pind kalder ‘tvangssamlejer’), ‘Vold og lignende mod offentlig myndighed’ og ‘Voldsforbrydelser i alt’. Ikke resultater fra et spørgeskema om følelsen af ‘udsathed’ filtreret af kriminologer, men den konkrete udvikling i antallet af anmeldelser. Her vil også være mørketal, særligt indenfor straffelovsovertrædelser som politiet ikke mere efterforsker. Cykeltyverier.



19. januar 2014

Angsten for vold er den laveste i 28 år, fortæller forskere – Vejle: Tre AEH’ere trampede mand i hovedet

“Angsten for vold og kriminalitet er den laveste i 28 år”, fortalte DR Online tidligere på ugen, og krimonologer kan altid finde en vinkel Ritzaus Bureau kan tærske langhalm på. Her en historie fra Vejle Amts Folkeblad – Groft overfald: Mand trampet i hovedet.

“Fredag eftermiddag blev en 20-årig mand fra Løsning overfaldet af tre mænd i Havnegade. Overfaldet var tilsyneladende umotiveret

– Manden får to slag i ansigtet og bliver trampet i hovedet. …, siger vagtchefen fra Sydøstjyllands Politi.

Alle gerningsmændene beskrives som værende omkring 20 år, anden etnisk herkomst end dansk…”

Oploadet Kl. 01:31 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


2. juni 2013

Gruppevold er blevet mere udbredt: 30-årig stukket med kniv, da han bad AEH’ere opføre sig ordentlig

“Der er klare tegn på, at gruppevold er blevet mere hyppig”, fortæller hof-apologeten Britta Kyvsgaard til Jyllands-Posten, og forklarer at unge ikke har empati når de ‘drikker så meget at hjernen forsvinder’. Her en historie fra BT – Mand stukket ned i S-tog: Bad fire unge om at opføre sig ordentligt.

“Den 30-årige sad i toget sammen med den yngre mand, som han ikke kendte, da de fire personer begyndte at chikanere manden. Episoden fandt sted omkring klokken 03.30.

»Han siger til dem, at de skal holde op, og herefter udvikler det sig til et slagsmål mellem de fire personer og den forurettede,« siger vagtchefen.

De fire personer, som bliver beskrevet som værende af »anden etnisk herkomst« forsvinder fra toget på Hundige Station, og kort herefter finder den 30-årige ud af, at han er blevet stukket.

»På det tidspunkt begynder han at føle smerte i den ene arm, og han opdager, at han er blevet stukket,« siger vagtchefen.”

Oploadet Kl. 10:48 af Kim Møller — Direkte link36 kommentarer


20. november 2010

“Aldrig har risikoen for at blive pandet ned været mindre end i dag.”, skrev Niels Krause-Kjær

P1-værten Niels Krause-Kjær er ekstern lektor på Danmarks Journalisthøjskole, men det er ikke ligefrem journalistiske analyser der præger hans Berlingske blog. Her lidt fra seneste post – Værdipolitik uden indhold.

“Først de ikke-eksisterende problemer, som der er ført værdipolitik om: Her er kampen for hårdere straffe et smukt eksempel. Aldrig har risikoen for at blive pandet ned været mindre end i dag. For at være i risiko skal man enten være ung mand, fuld og opholde sig særlige steder eller også være kvinde og kæreste med en idiot. Alle vi andre kan slappe af…”

Krause-Kjær henviser til Flemming Balvigs seneste rapport om ‘udsathed’. Eneste metode massemedierne tager seriøs, selvom disse interview-baserede undersøgelser, ikke nødvendigvis er tættest på sandheden. Balvigs dagsorden fremgår indirekte med et helt kapitel dedikeret til en analyse af det han kalder ‘Befolkningens angst og bekymring for kriminalitet’ (Kap. 9, s. 99), hvor han blandt andet fortæller, at “11 pct. af dem, der ikke har været udsat for kriminalitet, næsten hele tiden eller ofte tænker på risikoen for at blive udsat herfor” (s. 100).

En politiserende forsker, men stadig en forsker, soder m bliver nødt til at tage udgangspunkt i anmeldelsesstatistikken, og den er ganske klar, selvom materiale fra Danmarks Statistik (en 5-dobling af anmeldelser siden 1947), også pointerer, at man i dag sandsynligvis anmelder flere tilfælde af vold, end man gjorde tidligere (Danmark Statistik, 2008, 60 år i tal, s. 19).

Herunder anmeldelsesstatistikken og ledsagende citat der indleder kapitel 5 i Balvigs rapport.

“Udviklingen i den politiregistrerede vold ligner til forveksling udviklingen i de politiregistrerede tyverier og andre straffelovsovertrædelser under ét frem til midten af 1980erne. Forholdsmæssigt er stigningstaksten også den samme, omkring en firedobling. Fra sidst i 1980erne og frem til 2008 er udviklingen i den politiregistrerede vold unik. Den hverken falder som tyverierne eller stagnerer som hærværkstilfældene, men stiger. I en kort periode, sidste halvdel af 1990erne, ser det ud, som om udviklingen bremses op, men som helhed er der tale om en stigning frem til de allerseneste år…” (s. 39)

(Balvig & Kyvsgaard, Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, s. 39)

Mere.

  • 15/11-10 Uriasposten – Flere på hospitalerne, færre i Flemming Balvigs statistik...
  • 21/11-10 Jyllandsposten – Kriminalitet forbliver skjult (Rambøll, store mørketal, når vi taler om vold).
  • 

    16. august 2009

    Chefpolitiinspektør Per Larsen: Balvigs statistik “giver desværre ikke det rigtige billede

    Udviklingen i kriminalitetsniveauet er et af de emner, hvor venstreorienterede forskere har sat sig tungt på fortolkningen. Selvom eksempelvis voldskriminaliteten i disse år når historiske højder (faktor 6 ift. 1960), så er det helt andre toner der rammer medierne.

    Flemming Balvig og andre krimonologer mener antallet af anmeldelser giver et misvisende billede, og anvender derfor ‘offerundersøgelser’, dvs. undersøger risikoen for at blive udsat for vold, ved personlige interviews. Så selvom flere anmelder kriminelle hændelser, så kan Jyllandsposten headline med Danskere mindre ramt af kriminalitet (13/11-08), og referere Flemming Balvigs konklusion, “Danskernes risiko for at blive udsat for kriminalitet i form af tyveri, hærværk eller vold er faldet markant… de seneste år.”.

    Såvidt forhistorien. En modsatrettet historie i dagens Politiken – Borgerne fortier grov kriminalitet .

    “Borgernes ulyst til at indvie politiet i deres oplevelser er særlig stor i forhold til forbrydelser som narkotika, chikane, hærværk og trusler. Men også når det gælder vold, er mange utilbøjelige til at anmelde episoden. I hvert fald svarer 70 procent af dem, der efter eget udsagn er blevet fysisk forulempet, at de ikke er gået videre med sagen.

    Undersøgelsen afdækker samtidig, at problemerne er særligt fremherskende på Indre Nørrebro…

    Ifølge chefpolitiinspektør Per Larsen fra Københavns Politi har opfattelsen hidtil været, at det såkaldte mørketal var på vej ned, og at borgerne ikke mindst i voldssager var blevet bedre til at indberette…

    »Kriminalstatistikkerne giver desværre ikke det rigtige billede, og særligt for de alvorlige forbrydelsers vedkommende er det alvorligt, når folk ikke anmelder deres oplevelser. Nogle tror, at det er farligt og frygter for deres sikkerhed. Andre tænker måske, at det ikke vil føre til noget resultat. Det skal vi virkelig til livs. Hvis nogen forpester et område, er det frustrerende, at politiet ikke får noget at arbejde med«, siger Per Larsen.”

    Det lyder logisk. Hvor alternative magtstrukturer opstår, mister politiets autoritet, og anmeldelse giver ikke nødvendigvis mere tryghed for den enkelte. Københavns Kommune lancerer snart et såkaldt ‘Tryghedsbarometer’, som skal opfange mørketal – Integrationsborgmester Jakob Hougaard er især obs på hatecrimes, “hvor minoriteter ikke anmelder overfald”. Det skal nok trække overskrifter.

    Oploadet Kl. 13:02 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer
    

    8. maj 2009

    “Modellen viser, at jo flere enlige kvinder med børn… desto højere er kriminalitetsniveauet.”

    Torsdag offentliggjorde Justitsministeriet en 23 siders rapport, der må betragtes som det foreløbige klimaks i det groteske variabelshow, der medfører en fundamental skelnen mellem ‘indikatorer på megen kriminalitet’ og “forekomsten af kriminalitet” (s. 8). Undersøgelsen er foretaget af ph.d. Susanne Clausen, og er en direkte opfølgning af en rapport hun skrev i 2003 med variabelguruen Britta Kyvsgaard. Hun skrev ph.d. med Flemming Balvig som vejleder, og selvom titlen Kriminalitetsniveauet i kommuner og politikredse er relativt usexet, så er siderne fyldt med højspændt apologi.

    Metoden kort fortalt. Susanne Clausen har taget oplysninger fra Danmarks Statistik og sammenholdt det med 17 variabler, herunder Udpendling, Alkoholbevillinger i politikreds, Enlige mødre med børn og Efterkommere og indvandrere. Den endelige model som bedst forklarer kriminalitetsniveauet i kommunerne, indeholder fire variabler – “enlige kvinder med børn, unge mænd, husstande med én person og urbaniseringsgrad” – Øvrige variabler vurderes at være “insignifikante” (s. 8). Snaphanen foreslår ironisk at medtage “storke, vejtræer og grisehold”, og hvorfor egentligt ikke.

    Fra rapporten.

    Den variabel, som er det stærkeste tegn på kriminalitetsniveauet i kommunerne, er andelen af enlige kvinder med børn. Modellen viser, at jo flere enlige kvinder med børn der er i en kommune, desto højere er kriminalitetsniveauet.” (s. 8, 5.1. Enlige kvinder med børn)

    “Analysen viser som nævnt, at fire faktorer er indikatorer på kriminalitetsniveauet i kommunerne: Andelen af enlige kvinder med børn blandt indbyggerne, andelen af unge mænd, andelen af husstande med én person og urbaniseringsgraden i kommunen. Det er altså primært befolkningens res-sourcer, som påvirker kriminalitetsniveauet. (s. 14, 7.2. Forventet kriminalitetsniveau)

    Skåret ind til benet.

    “Lige såvel som undersøgelsen belyser, hvilke faktorer der har betydning for kriminalitetsniveauet i kommunerne, fortæller undersøgelsen også, hvilke faktorer der ikke har det. De faktorer, som ikke har selvstændig betydning, når der tages højde for dem, som indgår i modellen, er: Befolkningstæthed, fraflytning, udpendling, børn og ældre, efterkommere og indvandrere, ejerbolig, højeste fuldførte kompetencegivende uddannelse, personindkomst, personer uden ordinær beskæftigelse, kontanthjælpsmodtagere, børn og unge anbragt uden for hjemmet, erhvervsbygninger og alkoholbevillinger i politikredsen.

    Den store fokus på indvandreres og efterkommeres kriminalitet kan sikkert indebære en forventning om, at andelen af indvandrere og efterkommere i kommunerne vil være med til at forklare kriminalitetsniveauet i en kommune. Baggrundstallene viser da også, at der er store variationer mellem kommunerne med hensyn til antallet af indbyggere af fremmed etnisk herkomst… Analysen tyder imidlertid ikke på, at andelen af indvandrere og ef-terkommere kan forklare forskellene i kriminalitetsniveauet. Det skyldes formentligt, at indvandrere og efterkommere kun begår en lille andel af den samlede kriminalitet – dvs. at de etniske danskere tegner sig for den største del af kriminaliteten – og at den overhyppighed af kriminalitet, der eksi-sterer blandt personer af fremmed etnisk herkomst, langt hen ad vejen hænger sammen med særlige demografiske og socioøkonomiske forhold, som der i forvejen kontrolleres for i modellen. (s. 14f, 7.3. Faktorer uden betydning for kriminalitetsniveauet)

    Der perspektiveres.

    “Som nævnt er den model, der er resultatet af analyserne, i stand til at forklare en ganske væsentlig del af variationen i kriminalitetens fordeling. Adgang til endnu flere oplysninger om befolkningen, herunder alkohol- og narkotikamisbrug, vil muligvis kunne forbedre modellerne endnu mere.” (s. 16, 7.5. Afsluttende bemærkninger)

    Det interessante spørgsmål er naturligvis, om der også er andet end befolkningssammensætningen og urbaniseringsgrad, der kan forklare kriminalitetsniveauet i en kommune. Er der kommuner med særligt kriminelle indbyggere? Og hvad beror det så i givet fald på? Har forældrene i den kommune i særlig grad svigtet? Har skolerne i særlig grad svigtet? Eller er det kommunen, som ikke har været tilstrækkelig opmærksom på at sætte ind over for udsatte grupper?

    Sådanne spørgsmål kan en undersøgelse af denne type ikke besvare. Undersøgelsens force er at pege på, at kriminaliteten er ulige fordelt i landet, og at denne ulighed i meget høj grad hænger sammen med sociale og demografiske uligheder samt de uligheder, urbaniseringsgraden afspejler, og som relaterer sig til forskelle i det sociale samvær, i sociale kontakter og kendskab beboerne imellem.” (s. 16, 7.5. Afsluttende bemærkninger)

    Som man spørger får man svar, og undersøgelsen er skruet sådan sammen, at kommunale forskelle har en tendens til at udligne sig selv på det endelige kort. Der arbejdes med brede kategorier (blot fem ialt), og med udgangspunkt i anmeldelsestatistik. Dvs. det registreres hvor kriminaliteten begås, ikke gerningsmandens bopæl. Det må tillige understreges, at undersøgelsen ser på kriminaliteten generelt, og ikke fokuserer på de forhold der har størst betydning for tryghedsniveauet i kommunen.

    Under tre pct. af straffelovsovertrædelserne er voldskriminalitet, hovedparten er berigelseskriminalitet. Antallet af biltyverier er på grund af startspærre mm, faldet med 11.439 tilfælde siden 2002. Det svarer stort set til anmeldelser efter voldsparagrafferne i 2007, der er moderat stigende. Med andre ord. Det endelige kort viser meget lidt om det essentielle.

    (s. 10, Kort 3. Forholdet mellem forventet og faktisk kriminalitet i kommunerne; let manipuleret)

    Jeg har set nærmere på rapportens bilag 3 omhandlende de på kortet indtegnede tal – dvs. “afvigelse mellem faktisk og forventet anmeldt kriminalitet”. Den største procentvise afvigelse i positiv retning (meget under) er Gladsaxe – den mest negative Fanø (meget over). Idag er det en måned siden en 46-årig kvinde blev myrdet i Gladsaxe. For yderligere perspektivering henviser jeg til DR Online – Politiet næsten arbejdsløs på Fanø (27/2-09) der på basis af 2008-tal fremhæver Fanø som et sted, “hvor politiet næsten er arbejdsløse, og forbryderne forsvundet”.

    Såvidt denne akademiske bortforklaring. Mon ikke der en dag kommer en sociolog, som kan se en sammenhæng mellem Fanøs lave kriminalitetsniveau og Fanø-kvindernes hovedbeklædning. Intet kan overraske.

    Mere.

  • 10/5-09 Det logiske snit – Så endte det alligevel sådan.
  • 

    14. november 2008

    “Risikoen for at blive udsat for… vold er faldet markant inden for de seneste år.”

    Et par gange om året kan man læse nyhedshistorier baseret på Balvig og Kyvsgaards såkaldte offerundersøgelser. Man har spurgt danskere om de indenfor det sidste år har været offer for kriminalitet, og sammenlignet det med forventninger om samme. Konklusionen er altid at folk er mere bange end de burde være, og det hele får karakter af kvasi-politisk mytegendrivelse – din bekymring er unødvendig, din frygt er irrationel.

    Medierne æder den slags råt, og da undersøgelserne omfatter kriminalitet som sådan, er der masser af muligheder for at sløre modstridende oplysninger. Færre cykeltyverier afbalanceres fint af stigning i vold. DR tekst-tv skrev…

    “Risikoen for at blive udsat for… vold er faldet markant de seneste år.”

    Et er meget subjektive ‘offerundersøgelser’, noget andet hårde tal – anmeldelserne. Rapporten inkluderer også denne gang anmeldelsesstatistikken, og det giver et helt andet billede af samme virkelighed. Fra rapportens afsnit om Vold (3.2.3)

    “Udviklingen i den politiregistrerede vold ligner til forveksling udviklingen i de politiregistrerede tyverier og andre straffelovsovertrædelser under ét frem til midten af 1980erne. Forholdsmæssigt er stigningstaksten også den samme, omkring en firedobling. Fra sidst i 1980erne og frem til 2007 er udviklingen i den politiregistrerede vold unik. Den hverken falder som tyverierne eller stagnerer som hærværkstilfældene. I en kort periode, sidste halvdel af 1990erne, ser det ud, som om udviklingen bremses op, men som helhed er der tale om en stigning, og i 2007 politiregistreres det hidtil største antal voldstilfælde siden 1960. Der er tale om en seksdobling. (s. 22)

    (Figur 3.10, s. 23)

    Rapporten.

  • 2008 (okt.) Det Kriminalipræventive Råd – Flemming Balvig & Britta Kyvsgaard: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet – Offerundersøgelserne 2005-2007 (65 s, pdf).
  • Medierne.

  • 13/11-08 (11.42) DR Online – Rapport: Kriminaliteten er faldende.
  • “Risikoen for at blive udsat for vold har været nogenlunde uforandret i alle årene, idet omkring 2-3 procent af befolkningen hvert år angiver at have været udsat for vold.

    Til gengæld viser rapporten også, at der er flere voldsepisoder, der involverer våben eller redskaber. I 1995/96 var det i 12 procent af voldsepisoderne, mens det i 2005/07 var i 20 procent af tilfældene. (flere våben, men voldsniveauet uændret)

  • 13/11-08 (13.54) Jyllandsposten – Danskere mindre ramt af kriminalitet (Ritzau-opkog).
  • 13/11-08 (18.38) Politiken – Mange bekymrer sig om kriminalitet.
  • “Vold er steget i statistikkerne siden 1990’erne. Det skyldes imidlertid, at vi i dag er langt mindre villige til at slå en streg over bataljerne, for hvor 35 procent i 1995 ville anmelde voldsepisoder, så var det i 2007 steget til 46 procent.”

  • 6/2-07 Politiken – Danskerne føler sig plaget af kriminalitet (europæisk offerundersøgelse forklarer en stigning).
  • “»I nord er der en større alkoholtradition. Man ser ikke på samme måde fulde unge vælte rundt i Rom eller Madrid, som man gør i for eksempel Amsterdam eller København. Og vi kan se, at der er en sammenhæng mellem alkoholkultur og almen kriminalitet såsom overfald«, siger professor Jan Van Dijk til politiken.dk.”

    

    26. august 2008

    Siden 2000 er antallet af anmeldte voldsforbrydelser steget fra 207 til 548 (10-14 årige)

    Kyvsgaard på slap line i Nyhedsavisen. Fra Børn begår mere vold.

    “Trusler, en knytnæve i ansigtet eller bank med en baseball-kølle.

    Både den simple og den meget alvorlige vold begået af 10- til 14-årige børn er steget voldsomt fra 2000 til 2007.

    Det viser et udkast fra en ny rapport om ungdomskriminalitet, som Justitsministeriets Forskningsenhed står bag.

    På de syv år er antallet af anmeldte voldsforbrydelser steget støt fra 207 til 546…

    Ifølge chefen for Justitsministeriets Forskningsenhed, kriminolog Britta Kyvsgaard, er det ikke til at sige, om tallene er udtryk for, at der er kommet flere børn, der begår vold.”

  • 26/8-08 MSN – Danske børn begår mere vold.
  • Oploadet Kl. 12:59 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer
    

    22. juli 2008

    P1-setup: En liberal og en venstreorienteret diskuterer hvorvidt DF er dumme eller onde

    Medierne fortsætter med at spinde historier på sagen om Udlændingeservice, men debatten er stadig ydest ukonkret i forhold til det faktuelle. Oppositionen (herunder Enhedslisten) vejer morgenluft, fordi EU i den aktuelle sag kan løse deres problemer med vælgerne. Regeringens udgangspunkt er noget anderledes, men af tunge realpolitiske grunde forholder de sig afventende. Den nuværende udlændingepolitik bragte dem til magten, og problematikken harmonerer meget dårligt med deres overordnede ønske om at afskaffe de danske EU-forbehold. Alle partier minus Dansk Folkeparti har således interesse i ikke at konkretisere problemets løsning.

    Søndagens P1debat var et symptom på hele. Der postuleres en krise mellem Dansk Folkeparti og regeringen, baseret på to forhold. Forventet uenighed om den langsigtede løsning på konflikten mellem EU-regler og den nuværende udlændingepolitik, og ubetydelige ordvekslinger omkring liberal opjustering i Venstre. Der var således lidt til begge debattører, der så kunne mødes på midten i foragten for Dansk Folkeparti, og debatten kom derfor reelt til at omhandle graden af samme partis dumhed/ondskab.

  • 20/7-08 P1debat – Er der krise mellem regeringen og DF? (Martin Skovmand, P1-vært; Jarl Cordua, blogger; David Rehling, Information).
  • Begge undlod konsekvent at forholde sig til Dansk Folkepartis argumentation, at se på de mange forbehold der i forvejen eksisterer i EU-samarbejdet, ligesom det rent juridiske – at loven vil blive brugt til at mod intentionen i EUs regler om fri bevægelighed. Absurd blev det flere gange, ikke mindst da de diskuterede Dansk Folkepartis kritik af Ombudsmanden, hvor begge havde de store gloser fremme om Dansk Folkepartis udemokratiske sindelag.

    Rehling pointerede, at “der er en lov og den skal holdes”, ligesom Cordua forklarede, at denne ikke kunne ændres, fordi den var en del af Maastrict-traktaten. Lad mig lige præcisere, nu hvor P1s ekspertpanel og den eftersnakkende vært undlod…

    Den 2. juni 1992 stemte et flertal af danskerne nej til Maastrict-traktaten. Hermed skulle traktaten bortfalde. Punktum.

    EU fortsatte ikke desto mindre processen, og 18. maj 1993 stemte et lille flertal ja til Maastrict med fire formulerede undtagelser forhandlet i Edinburgh december 1992. Undtagelserne inkluderede det retspolitiske samarbejde (herunder asyl- og indvandring) samt unionsborgerskabet (tildeling af statsborgerskab). Siden har EU-domstolen gradvist flyttet grænserne for hvordan lovgivningen skal tolkes i forhold til arbejdskraftens frie bevægelighed. EU er således i kraft af sin juridiske aktivisme ved at underminere de danske forbehold, idet det indre markeds regler – stik imod intentionen i lovgivningen – kan bruges til at omgå den af danskerne ønskede udlændingepolitik.

    Så når Jarl Cordua fortæller at Dansk Folkeparti bare vil “have udlændinge, muslimske udlændinge ud”, så taler vi altså om fastholdelse af status quo for udenlandske statsborgere der ønsker ophold i Danmark. Forskellen må selv politiske kommentatorer kunne se.

    Demokrati kommer fra græsk: demos og kratos – folk og styre. Foragten for samme var udtalt hos både David Rehling og Jarl Cordua.

    Delvis transkription.

    Martin Skovmand, P1-vært: Jarl Cordua, hvorfor er det at Dansk Folkeparti langer sådan ud efter regeringen netop nu?

    Jarl Cordua, blogger: Ja, de langer ikke ud efter regeringen, men de sender et signal, om at de der liberale tanker, som Peter Christiansen og andre er eksponenter for – de skal manes i jorden med det samme…

    […]

    Martin Skovmand: David Rehling. Når Peter Christiansen kommer med en sådan udmelding, så må han da vide, at det vil irritere Dansk Folkeparti grænseløst, når han begynder at snakke mere liberalisme i regeringspolitikken.

    David Rehling, Information: Nå men, utvivlsomt er det da sådan, at Venstre føler et behov for at signalere til sine vælgere og befolkningen, at de ikke er fuldstændigt i lommen på Dansk Folkeparti. For sådan har det jo i lange perioder taget sig ud. Og når Dansk Folkeparti reagerer så voldsomt, så er det jo for at sende det modsatte signal: Jov – regeringen er i lommen på os. Og hvis de begynder at sige noget der ikke behager os, så kommer vi efter dem, og så kommer de til at fortryde det. Det har sammenhæng med at Dansk Folkeparti har indført en helt ny slags rolle for et støtteparti i Danmark. Den måde de larmer og truer på, er jo hidtil uset i dansk politik… Her var vi en regering der er omspundet af det temmelig yderligtgående højre… de kan ikke slippe ud af favntaget.

    Jarl Cordua: … Kristian Thulesen-Dahl sender også et signal til finansminister Lars Løkke Rasmussen…

    Martin Skovmand: Kan man sige David Rehling, at det der foregår, som Jarl Cordua var inde på her, det er – når Kristian Thulesen Dahl går ind og siger: Hov hov, nu sætter vi bremsen i, så er det for at undgå at den positionering indenfor Venstre, at den lader liberalisterne komme for meget til fadet.

    David Rehling: Nu kan Dansk Folkeparti jo have interesse i at liberalisterne faktisk bliver mere fremtrædende i Venstre, for så kan Dansk Folkeparti også advare mod det. Der er jo ikke det Dansk Folkeparti ikke gerne vil advare imod for at styrke sin egen position. Så at der er et vist opbrud i Venstre kan meget vel hue Dansk Folkeparti temmelig godt…

    […]

    Martin Skovmand: David Rehling, i den forløbne uge var der jo også et krav fra Dansk Folkeparti om at regeringen skulle gå ud og stramme op på EU-forbeholdene, og det gjorde de i forbindelse med hele sagen om Udlændingeservice og den rådgivning der er blevet givet til borgerne der. Når Dansk Folkeparti beder regeringen om at stramme op på EU-reglerne, har det så nogen bund i virkeligheden?

    David Rehling: Nå men, den konkrete sag handler om sammenstødet mellem EUs indre marked og den stramme danske udlændingepolitik. Det er det der har fået Birthe Rønn-Hornbechs ministerium til at skøjte ud i en meget meget mærkelig situation, hvor de har rådgivet borgerne på en måde der ikke har svaret til den juridiske virkelighed. Hvis Dansk Folkeparti havde sans for realiteter, og var indstillet på at være et sagligt parti, så vil de være klar over at Danmark kan jo ikke delvist træde ud af det indre marked. Men det er jo selvfølgelig en pragtfuld sag for Dansk Folkeparti, fordi de kan i et og samme kast genere udlændinge – det vil de vældig gerne gøre – og så kan de samtidig lave ballade om det danske medlemskab af EU. Så derfor vil de stille de mest vidtgående krav de overhovedet kan finde på, og være blæsende ligeglade om det kan lade sig gøre. Blæsende ligeglade med, hvor meget de generer regeringen, indtil Anders Fogh en da siger til Pia Kjærsgaard… så! nu er grænsen der. Nu kan i ikke gå længere. Først da bremser de op.

    Martin Skovmand: Men virker det ikke paradoksalt, at Dansk Folkeparti i den grad går ud og presser regeringen. Det virker da ikke særligt støtteparti-agtigt i den her sag.

    Jarl Cordua: Dansk Folkeparti lever jo af utilfredse vælgere, og lever af at være i opposition, til trods for at de nu har holdt denne her regering ved magten i syv år. Så lever de af utilfredshed – protestvælgerne, og må sige, den her sag har jo, som David var inde på, de to elementer, som gør at Dansk Folkeparti skiller sig ud i forhold til alle partier. Det er, man vil have udlændinge, muslimske udlændinge ud, og man er meget meget skeptisk i forhold til EU. Og det helt fantastiske det er, at deres vælgere er bedøvende ligeglade med det her teknik, omkring noget EU-lovgivning og udlændingelovgivning. Udlændingelovgivning det ved vi hvad er, der er jo et flertal i befolkningen som bakker det op, det er der utvivlsomt, og det er Dansk Folkepartis opgave, at stå vagt om det. Så kan man sige, at nu kan Anders Fogh få aben og tage ned og forhandle alle de her ting. Det er fuldstændig galamatias, der har ingen som helst gang på jorden. At en politiker, en seriøs politiker, kan få sig selv til at sige sådan noget, altså – han ved jo godt, han har siddet i Folketinget i flere år, Martin Henriksen. At han kan få sig selv til at sige sådan noget, det siger noget om hans psyke. Altså, altså, det er vrøvl fra ende til anden, at påstå det der, men deres vælgere er bedøvende ligeglade. De hører kun at udlændingeloven den skal strammes, og det er noget med EU. Alle mellemregninger – bedøvende ligeglade, og derfor er det en fantastisk sag.

    […]

    Martin Skovmand: David Rehling, hvor er den her sag på vej hen?

    David Rehling: Den er på vej ud i noget, der for Birthe Rønn-Hornbeck kan blive en politisk belastning… hun er under et frygtligt krydspres, som det hedder på nudansk. Der er medarbejderne der kræver en minister der entydigt bakker dem op. Der er en statsminister og regeringsledelse, som ønsker at denne her sag forsvinder fra jordens overflade. Der er en opposition på Christiansborg, som pludselig ser den foræring, at den politiker i Venstre, der fremfor alt stod for retsbeskyttelse, borgernes retssikkerhed, nu er sovset ind i noget der ligner det modsatte. Og der er et EU, der begynder at spørge: Hov, hvorfor har Danmark alle fordelene af det indre marked, men vil ikke acceptere den del af det, som ikke passer et flertal på Christiansborg. Det ligner en helt umulig sag.

    […]

    David Rehling: Det med at ministeren måske ikke administrerede efter loven, men gjorde det ud fra en forventning om, hvad der var flertal for i Folketinget og befolkningen, svarer jo nøjagtigt til det forsvar som daværende justitsminister Erik Ninn Hansen kom med i Tamilsagen. Og det nyttede jo ikke noget. Der er en lov og den skal holdes…

    […]

    Martin Skovmand: Hvad nu hvis Ombudsmanden David Rehling, går ind i den her sag, og påpeger nogle punkter, og så siger, der er grund til at kritisere den måde reglerne er blevet fortolket på. Vil det slet ikke betyde noget heller?

    David Rehling: Jov selvfølgelig. Hvis Ombudsmanden når frem til at noget er kritisabelt eller særdeles kritisabelt, og der ikke har været lovhjemmel, så skaber det selvfølgelig en ny politisk virkelighed. Det var lige det der også kunne ses i Tamilsagen, at en regering der forholdsvist selvsikker skrydede, at der ikke var noget at komme efter, begyndte jo at smuldre indefra. Efterhånden som det blev klart, at den havde forvaltet i strid med de gældende regler…

    Martin Skovmand: Men David Rehling, er situationen ikke, at der i den her sag, vil regeringen gå ud og sige – vi har befolkningens opbakning til vores udlændingepolitik. Nu viser det sig så, at der er nogle EU-regler, det må vi undersøge, men den vil stadig gå ud, og sige, vi har den der selvsikkerhed, der ligger i, at vi har et folkeligt mandat.

    David Rehling: Jamen (griner højlydt), vi lever gudsketakoglov i et retssamfund, og det kan altså ikke nytte noget at man bliver så kynisk, at man tror, at bare fordi, der er et flertal på Christiansborg, der af en eller anden grund ønsker at blæse på gældende ret, så er gældende ret bortfaldet… Jeg tror vi skal passe på ikke at blive for kyniske. Der er nogle gange en tilbøjelighed til at, fordi man kigger så blindt på det politiske spil, glemmer at vi faktisk er et civiliseret samfund. Og når at politikerne begynder at optræde uciviliseret, så kommer der alligevel, først i Folketinget, og siden hen i befolkningen en kraftig reaktion.

    Martin Skovmand: – Og apropos Ombudsmanden, så er der også udviklet sig noget usædvanligt, ved at Dansk Folkeparti, i den forgangne uge, var ude og sige, at Ombudsmanden, der jo så skulle undersøge den her sag – var inhabil i udlændingesager, fordi han var formand for Dansk Flygtningehjælp tilbage i ’83. David Rehling – kom det bag på dig den udmelding?

    David Rehling: Nej, det viser hvor langt Dansk Folkeparti er villige til at gå i retning af, at besmudse det danske samfunds bærende institutioner, hvis det passer dem i deres kram. Selvfølgeligelig kan Ombudsmanden da have været formand for Dansk Flygtningehjælp tilbage i 1980erne, og være en fuldgod Ombudsmand i det herrens år 2008. Men, det man søger at miskreditere ham, er jo et udslag af, at Dansk Folkeparti sværter alt og alle der ikke retter ind efter partiets politiske synspunkt.

    Martin Skovmand: Men har man ikke lov til at gå ud og være bekymrede for, om manden er i stand til at forvalte sit embede neutralt, hvis han har været ansat i en interesseorganisation tidligere.

    David Rehling: Jamen, den bekymring kunne Dansk Folkeparti jo have luftet på et hvilket som helst tidspunkt, siden partiet blev stiftet i 1995… Så det er et meget trist eksempel på hvorledes den konsensus der tidligere har været på Christiansborg, om at respektere ombudsmandens institution, nu er under nedbrydning.

    Jarl Cordua: Her kan man virkelig se forskellen på Dansk Folkeparti og alle andre partier. Altså, Dansk Folkeparti de er anti-elite, sådan noget som en Ombudsmandsinstitution, det er elitens institution. Sådan opfatter de det… (afbrydes).

    David Rehling: – Det er det jo ikke – det er den lille mands beskytter.

    Jarl Cordua: … det kan man sige, men hvis man går ud og spørger hr og fru Jensen: Hvad er en Ombudsmand, så ville de nok kigge op i hovedet og sige ja øh bøh, det ved jeg ikke rigtigt. Det er ikke noget som spiller en stor rolle i dagligdagen. Det er en gratis omgang for Dansk Folkeparti, for de ved godt, at vælgerne er faktisk ret ligeglad med hvem Ombudsmanden er, og hvis de får stemplet ham, som sådan en krypto-kommunist af en eller anden art, der har skylden for den udlændingelov vi har – det er jo en form for intimidering. Jeg er da enig i, at det er helt ude i hampen, helt uden for alle gældende spilleregler, men nu er det bare sådan, at Dansk Folkeparti, de spiller jo altså efter nogle andre regler. De spiller et meget meget kynisk spil, de har de gjort i 12-13-14 år, og det er først langsomt gået op for centrum-Venstre, at det forholder sig sådan.

    David Rehling: – Og netop det at Dansk Folkeparti spiller efter helt andre regler, giver de mindelser tilbage til 1930erne, som man engang imellem kan få.

    Foranlediget af Informations tema-serie Retspolitik eller strafpolitik, havde debattens sidste fjerdedel retspolitiske stramninger som emne, og også her var Dansk Folkeparti problemets kerne. Rehling, der er lederskribent for Information, og selv har skrevet flere af artiklerne, adskilte sig ikke synderligt fra Jarl ’straf er hævn’ Cordua, der i parantens bemærket – er fast kommentator på avisen sommeren over. Det hele opsummeret i få ord…

    Jarl Cordua: … og her har vi det igen – indvandrerkriminaliteten er til at få øje på… Det fylder op i statistikkerne. Det er selvfølgelig også det som spiller glimrende med i Dansk Folkepartis retorik og kommunikation.

    David Rehling: Nå ja, når Dansk Folkeparti kræver skrappere straffe, så er det jo typisk med bagtanke på at ramme indvandrerne i Danmark. Når det er forbrydelser som typisk begås af partiets egne vælgere, så er det sjældent man hører dem råbe højere straffe.

  • 12/7-08 Information – Straffen skærpes, kriminaliteten er den samme (Britta Kyvsgaard).
  • 14/7-08 Information – Dansk Folkeparti: Straffeloven er ikke strammet nok.
  • Hans Gammeltoft-Hansen, “den lille mands beskytter”.

    Mere…

  • 20/7-08 Omnial blog – Verbale maskingeværsalver mod DF i P1-Debat Søndag
  • 21/7-08 Nyhedsavisen – Danskerne er ligeglade med Udlændingeservice’ vildledning.
  • 22/7-08 Berlingske Tidende – Flertal for undersøgelse af udlændingeregler.
  • 23/7-08 TV2 Online – V: Ingen EU-forbehold om udlændinge (Inger Støjberg).
  • 23/7-08 DR Online – K: DF-krav om udlændinge er utopi (Helle Sjelle).
  • 

    20. januar 2008

    Nyhedsavisen om indvandrerkriminalitet

    Nyhedsavisen satte igår spot på indvandrerkriminalitet, og det mest overraskende var ikke så meget tallene, der blev præsenteret på flere forskellige måder.

  • 19/1-08 Nyhedsavisen – Unge efterkommere er de mest kriminelle.
  • 1) 22 procent – flere end hver femte – af de mandlige efterkommere i alderen 20-29 år blev dømt for en eller flere forbrydelser i 2005. Det tilsvarende tal for etniske danskere i samme aldersgruppe var under halvdelen, 9,8 procent…”

    2) “16,5 ud af 1.000 efterkommere blev i 2005 således dømt for vold. Det er over fem gange så mange som blandt etniske danskere.

    3) “… selv hvis man ved beregninger tager højde for, at den ikke-vestlige gruppe er dårligere uddannet og tjener mindre, er voldskriminaliteten blandt gruppen 42 procent højere end blandt befolkningen generelt.”

    Britta Kyvsgaards korrigerede statistik (3) giver ingen mening, idet den socio-økonomiske stilling i høj grad er kulturelt bestemt. Den ikke alders-korrigerede statistik (2) er lige så ubrugelig – alder er en nødvendig variabel. Unge begår mere kriminalitet end ældre, og Danmark har forholdsvis få ældre indvandrere fra ikke-vestlige lande. Den alderskorrigerede (1) er klart den bedste af tre varianter, men skal forskere kunne bruge statistikken til at sætte ord på problemet, så giver det ingen mening at kategorisere ‘ikke-vesten’ under et. Eller rettere… det kan man ikke vide med sikkerhed, sålænge man nægter at gøre kultur til en variabel.

    Hvor man kan kultur-neutralisere statistik, så er det umuligt at ignorere kulturens betydning i praksis, hvad den ledsagende artikel fint dokumenterer.

  • 19/1-08 Nyhedsavisen – Det er forældrenes skyld, når Ali er voldelig.
  • Nogle af knægtene er opdraget ud fra et verdensbillede, som ikke stemmer overens med virkeligheden. Billeder om, at det er ’os mod de andre’, om at det eneste rigtige er at være muslim, og at alle andre er vantro. Samtidig er faren som regel meget fraværende i børnenes liv.” (Bjarne Friis, leder af ungeafdelingen i Ringe Statsfængsel)

    Oploadet Kl. 12:13 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper