26. juni 2020

Journalisten kritiserer meningsmåling, der giver NB-fremgang: “… kan blive en selvopfyldende profeti”

‘YouGov skaber store overskrifter for Dansk Folkeparti’, problematiserede Journalisten.dk i november 2013, og halvandet år senere fik Dansk Folkeparti som bekendt hele 21,1 procent. Nu er det så et problem for Journalisten.dk (og Nima Zamani), at Yougov måler Nye Borgerlige til 7,7 procent, da det ifølge eksperter risikerer at blive ‘en selvopfyldende profeti’.

Journalister er generelt i sync med Politiken, der senere samme dag måtte fortælle, at Nye Borgerlige nu stod til 6,2 procent hos Megafon: ‘Hidtil bedste måling for Nye Borgerlige’. ‘DF’s nedtur baner vejen for et endnu værre alternativ’, skriver samme avis i en ledende artikel, og det er i det mindste ærlig snak. Artiklen på Journalisten.dk er opinion forklædt som analyse.

Fra artiklen på Journalisten.dk – Forsker kritiserer B.T.-artikler om stor optur for Nye Borgerlige: ‘Vanvittige’.

‘BT’s dækning af YouGovs misvisende målinger kan blive en selvopfyldende profeti for Vermund.’ Sådan lød overskriften på en klumme, som Ph.d. i statskundskab Erik Gahner Larsen mandag skrev hos Altinget.

I klummen beskrev han blandt andet, hvordan målingsinstituttet YouGov ved folketingsvalget i 2019 vurderede, at Nye Borgerlige ville få 4,7 procent af stemmerne, men kun fik 2,4 procent.

Nu kritiserer han B.T. for i to omgange at køre ‘breaking’-bjælker på artikler, der handlede om historisk gode målinger for Nye Borgerlige. …

Valgforsker Kasper Møller Hansen giver Erik Gahner Larsen ret i, at det kan blive en selvopfyldende profeti, når YouGov måler Nye Borgerlige for højt.

‘Den selvopfyldende effekt har vi undersøgt videnskabeligt, den effekt er der. Når man kan læse om et parti, hvor det går godt, så vil folk være med,’ siger Kasper Møller Hansen.”

(Erik Gahner Larsen, Altinget, 22. juni 2020: BT’s dækning af YouGovs misvisende målinger…)

“Går du tilbage i historikken, grinede alle af os, da vi gav Alternativet en god måling, og de endte med at storme ind.” (Tove Keldsen, YouGov)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper