20. september 2019

Psykolog-netværk: Indvandrerdebatten kan give indvandrere ‘angst, depression, psykiske sygdomme’

Psykolog Naderah Parwani og lektor Iram Khawaja har på vegne af 130 psykologer i det nydannede ‘Psykologfagligt Netværk imod Diskrimination’ skrevet en kronik til Politiken om sundhedsfaglige konsekvenser af indvandrerdebatten. Jeg kan ikke umiddelbart finde noget der bekymrer mig mindre. Fra Politiken – 130 psykologer: Den lille racisme i hverdagen og tonen i debatten skader helbredet.

“‘Vi oplever i stigende grad, hvordan den diskriminerende retorik og ekskluderende politiske kurs og lovgivning omkring minoritetsdanske borgere præger de henvendelser og sager, vi modtager’, skriver de.

De får som psykologer henvendelser fra unge, der udtrykker angst og stress omkring deres egen fremtid i Danmark. Fra forældre, der henvender sig med bekymringer omkring deres børns trivsel. Og voksne, der føler sig fremmedgjorte og magtesløse over for ‘den ekstreme højredrejning, der ses i det politiske landskab’, skriver de.

Professor i indvandrermedicin Morten Sodemann fra Odense Universitetshospital anerkender, at mange minoritetsdanskere føler sig pressede over ikke at være ‘rigtig danske’, at være til belastning, og det kan føre til mentale udfordringer, psykiske lidelser, såvel som også fysiske livsstilssygdomme. …

Både den offentlige debat og hverdagsoplevelserne kan ifølge professoren trigge grundlæggende forhold om identitet og selvværd, der medfører, at minoritetsborgere oftere udvikler angst, depression, psykiske sygdomme.

Professor Peter Lauritsen, Aarhus Universitet, mener dog, at tonen i udlændingedebatten bør ændres.

‘Der har bredt sig sådan en forestilling blandt nationalkonservative debattører og politikere om, at jo grimmere vi taler om folk, jo nærmere kommer vi sandheden. Antagelsen er, at det, vi taler om, er så grim og ubehagelig en virkelighed, at taler vi ikke også grimt om den, så er det fordi, at vi dækker over noget. Den antagelse er jeg meget imod’, siger han.”

(Dr. Cox laver sin ‘Man not caring’-pose, Scrubs s4e17, 2005; Foto: Youtube)



25. november 2016

Professor om populisme: “… ikke et spørgsmål om, hvorvidt katastrofen indtræffer, men om hvornår”

Danmarks første professor i ‘Internetforskning’ hedder Niels Ole Finnemann, og har en fortid på den yderste venstrefløj, og boede eksempelvis i kollektiv med kommunistiske revolutionære. Tidligere på året blev Peter Lauritsen Danmarks første professor i ‘Overvågning’, og det kan selvfølgelig være tilfældigt at han bor i et bofællesskab kaldet ‘Overdrevet’ (en ‘Atomvåbenfri Zone’), men herfra betragtet virker det som om at man skal være langt til venstre for midten, for at nå de øverste løntrin i det offentlige.

Kommentar af professor Peter Lauritsen (AU) i Dagbladet Information, der introducerer begrebet ’superpopulist’ – Mens vi har bekymret os om de fremmede, er vi selv blevet truslen mod demokratiet.

“En dag midt i firserne stod min far ude i haven sammen med en kollega. De kiggede mod øst, mens de diskuterede den dag, de sovjetiske missiler ville komme. … Indtil for nylig troede jeg, at vi endegyldigt havde sagt farvel til denne følelse. At vi aldrig mere ville lade det komme så vidt, at frygten blev klangbund for vores liv. Desværre ser det ud til, at jeg tog fejl. …

Men knap havde vi sagt farvel til de gamle fjender, før vi begyndte at skabe nye. Allerede i firserne og i starten af halvfemserne blev opmærksomheden rettet mod udlændinge og flygtninge. Nu var det dem, der ville tage friheden og demokratiet fra os. …

Jeg har ikke tal på, hvor mange gange nogen har sagt, at islamismen har overtaget kommunismens rolle. Og hvor har vi dog brugt lang tid på at diskutere, hvordan nogle fanatikere og senere bare nogle muslimer ville tage demokratiet og vores værdier fra os. Endeløse debatter i korte loops om tvungne frikadeller og kønsopdelt svømning, muligheden for Sharia på Nørrebro og det rimelige i, at kvinder går med tørklæde.

Vi fokuserede på de fremmede, og vi troede, at det var der, truslen lå. … I dag står det klart, at det bare var et trylletrick. … Det var alligevel ikke halalslagtning og fem kvinder i burka, der var den store trussel, men derimod den demagogi og populisme, som har fået tag i politikere og befolkning. Villigheden til at løsne forbindelsen til demokratiet vokser. Og dermed åbnes døren for den stærke mand, der åbenlyst udsteder falske checks på en bedre verden.

… snart er det superpopulisten Trump, der har fingeren på den knap, der sender missiler henover min fars have. Det er ham, der er ved at kvæle den spirende optimisme på klimaets vegne. Og det er ham, der skruppelløst fisker stemmer, mens han lader hånt om frihed og lighed. … Jeg har nemt ved at forestille mig koret af danske politikere, der vil sige, at det jo netop var for at undgå demagogi og populisme, at de endeløst har strammet udlændingeskruen. … det har ikke hjulpet. Faktisk slet ikke.

I dag kan alle se – hvis de vil – at vores samfund er truet. Men trusselsbærerne er ikke muslimerne eller de brune eller de fremmede. Den kommer fra os selv… Jeg tænker, at det er en erkendelse, som ligger lige for. Det kræver ingen intellektuel skarphed at se, hvordan situationen er. …

Dermed er vi igen tilbage i min barndoms have, hvor de voksne diskuterede missilernes komme. Omstændighederne er anderledes, men følelsen er den samme: Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt katastrofen indtræffer, men om hvornår det sker.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper