10. august 2017

“… det kan være svært at få yoga- og meditationsøvelser til at trænge ind hos alle.. bandemedlemmer”

Australske SBS kalder ‘Aarhusmodellen’ for ‘Hug a Jihadi’, men selvom krammere ganske givet gør livet bedre for terrorister, så har samfundet som sådan flere prioriteter. Kald mig bare ‘post-faktuel’, men den her slags programmer er intet andet end beskæftigelsesterapi for forlæste kriminologer.

Mere statsfinansieret holdningsmassage fra Videnskab.dk – Professorer: Bande-uro kan bremses med åndedrætsøvelser.

“Ross Deuchar forsker i kriminalitetsforebyggelse i blandt andet USA, Skotland og såmænd også på Nørrebro. Han mener, at vi danskere selv sidder på en nøgle til at tage luften ud af de værste bandekonflikter. Vi har nemlig et program – en måde at hjælpe på – som hedder Breathe Smart.

Kort sagt går Breathe Smart ud på at lære for eksempel bandemedlemmer at fokusere på deres vejrtrækning og på den måde langsomt komme i kontakt med helt nye følelser.

‘Det hjælper dem virkelig… Det kan åbne deres øjne for en ny form for maskulinitet, som ikke baserer sig på fysisk vold og territorialitet, men på følelser for familien, at danne forhold til folk og hjælpe andre mennesker.’ …

Professoren tilføjer, at det kan være svært at få yoga- og meditationsøvelser til at trænge ind hos alle hårde bandemedlemmer – som i mange tilfælde har slået ihjel, er på stærke stoffer som kokain og kan opfatte de mindste bemærkninger som store provokationer.

I andre programmer bruger man derfor mere fysiske aktiviteter som boksning…

‘Det er en kæmpekontrast til det nationale Exit-program, som er meget mere hardcore med, at man hele tiden skal holde sig på den rette sti,’ siger Line Lerche Mørck, professor i forebyggelse af radikalisering og bandetilknytning ved DPU, Aarhus Universitet.”

(Foto: Breathe Smart)

Oploadet Kl. 23:16 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer


29. januar 2015

TV2 Nyhederne lod IS-støttende imam beklage, at imamer ikke blev en del af indsats mod radikalisering

På TV2 News problematiserede lektor Line Lerche Mørck, at imamerne ikke blev en del af indsatsen mod radikalisering, der koster 60 millioner skattekroner, “mens vi venter på bomberne”, som Lars Hedegaard skrev forleden. Fra Den Korte Avis – TV2 bruger rabiat imam som sandhedsvidne.

“Folketingets partier minus Enhedslisten indgik i går en aftale om penge til indsatsen mod radikalisering – hvilket reelt vil sige radikalisering af unge muslimer. TV2’s redaktion lod sine seere forstå, at den var politisk uenig i aftalen. Ja, så direkte formulerede man det selvfølgelig ikke. Men hele dækningen i Nyhederne kl. 19 var gennemsyret af, at TV2’s journalister ikke brød sig om et bestemt punkt i aftalen:

Der er ikke afsat penge til samarbejde med imamer. Det ville Dansk Folkeparti nemlig ikke gå med til.

Nyhederne tilkendegav, at det var noget mærkeligt noget. Som det hed: Til trods for, at indsatsen skulle rettes mod muslimske miljøer, ville Dansk Folkeparti ikke have imamerne med. Det blev sagt i mindst tre forskellige udgaver i løbet af indslaget.

For at drive denne pointe hjem, inddrog man en imam, der blev brugt som et positivt eksempel på, hvordan imamer kan bekæmpe radikalisering.

Denne imam var ingen ringere end Oussama El-Saadi fra den berygtede moské på Grimhøjvej i Aarhus. … Oussama El-Saadi er kendt for sine ekstremt radikale synspunkter, herunder støtte til Islamisk Stat. Men TV2 brugte ham altså som sandhedsvidne i forhold til kampen mod radikalisering.

Han blev placeret i en rolle, hvor han blev en autoritet, der bekræftede TV2-redaktionens politiske holdning.

Dette parløb mellem en offentlig TV-station og en rabiat imam må siges at være ret opsigtsvækkende.

Journalisterne gjorde intet for at orientere seerne om, hvor langt ude Oussama El-Saadis synspunkter ligger. Tværtimod blev han fremhævet som en imam, der virkelig havde bidraget til at imødegå radikalisering af unge muslimer.”

Oploadet Kl. 06:47 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


29. november 2009

Forbud mod arabisk i frikvarterne “øger kløften mellem eleverne”, sagde DPU-lektoren

Fra Fyens Stiftstidende – Odense-skole forbyder fremmedsprog i frikvartererne.

Efter en række episoder, hvor enkelte tosprogede elever har råbt efter og chikaneret andre elever og lærere på arabisk, har skolens ledelse og lærergruppe besluttet at forbyde eleverne i 7., 8. og 9. klasse at tale andre sprog end dansk i pauserne mellem timerne. Cirka 30 procent af eleverne er tosprogede…

Niels-Erik Hansen, advokat og centerleder af Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, kalder skolens initiativ for diskriminerende.

– Det er hovedet under armen. Jeg forstår godt, at skolen har behov for at gøre noget ved chikane eleverne imellem, men at opstille diskriminerende regler er ikke løsningen, siger centerlederen.

Heller ikke Line Lerche Mørk, integrationsforsker på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, er begejstret.

– Der er risiko for, at forbuddet øger kløften mellem eleverne og skaber en “os mod dem”- følelse, siger hun.”

Oploadet Kl. 13:35 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer


16. oktober 2008

“Vil vi bandekriminalitet til livs, skal medierne stoppe deres ensidige fremstilling…”

Fra gårsdagens Information. Kronik af DPU-lektor Line Lerche Mørck og Anoir Hassouni, Rafik Benchekh, Ali Haseki og Sami El Shimy der alle arbejder i integrationsindustrien – Hvordan imødegår vi skyderier og bandekonflikter? (kræver login).

Vil vi bandekriminalitet til livs, skal medierne stoppe deres ensidige fremstilling af unge med anden etnisk baggrund. Men det er ligeså vigtigt at opprioritere det sociale arbejde, finde alternative uddannelsessammenhænge, samt socialt ansvarlige arbejdspladser, der også er åbne for unge med pletter på straffeattesten.

At imødegå skyderier og bandekonflikter handler både om, hvordan vi forstår problemerne, samt hvordan vi forholder os. Den måde politi, journalister, socialarbejdere og forskere fremstiller skyderierne eksempelvis i medierne har betydning for udviklingen af konflikten. Arbejdet med at bekæmpe og forebygge skyderier og bandekonflikter er fordelt over flere parter:

•Den første part er politiet; hvis indsats inkluderer patruljering og visitation for våben, opklaring af skudepisoder, samt efterforskning af eventuelle racistiske motiver.

•Den anden part er medierne; hvor konflikten udfoldes og formidles til en bred offentlighed. Som det ses længere hen i kronikken er der både eksempler på, at medierne kan medvirke til yderligere polarisering, men også til at bygge bro mellem konfliktens parter.

•En tredje relevant arena udspænder sig på tværs af socialt arbejde, uddannelse og de dele af arbejdsmarkedet, der udmærker sig ved at være socialt bevidst og inkluderende. Her er det opgaven at medvirke til at udsatte unge har adgang til meningsfulde aktiviteter, uddannelse og/eller beskæftigelse. Det vil sige, at de dagligt involveres og engageres i noget, som udgør et reelt alternativ til et kriminelt gadeliv. Et alternativ, der kan bidrage til at vrede og frustration ikke tager overhånd.

•Den fjerde part er gadeplansarbejdet, hvis opgave primært er forebyggende, når det gælder disse alvorlige konflikter, der involverer skyderi og rockere. Under andre typer konflikter, såsom urolighederne i februar 2008, arrangerede vi gadeplansarbejdere dialogmøder, mægling og aftaler mellem konfliktende parter med udgangspunkt i Nørrebro. Her oplevede vi, at et konstruktivt samarbejde mellem unge, medier og politi var med til at slukke bålene…

Mediernes fremstilling er med til at skærpe problemerne, fremme utrygheden og tilskynde til mere politi på gaderne. Et væsentligt problem er den generaliserende måde etniske minoriteter fremstilles på. Eksempelvis når ikke-kriminelle unge, der er blevet skudt, fremstilles som den ene part i et bandeopgør. Sådanne fremstillinger og den deraf affødte frustration og mistillid til medier er med til at inddrage etniske minoriteter i konflikten. Det samme gælder, når racisme nedtones og usynliggøres. Eksempelvis er overfald på etniske minoriteter under såkaldte »perkerfri aftener« på Christiania kun blevet nævnt to gange i medierne (begge i Politiken i år den 21. september og den 24. september). Hvis racistisk motiverede overfald fremstilles som del af et bandeopgør med to ligeværdige parter, vil det typisk skabe mistillid og vrede hos den gruppe, racismen er rettet mod. Der har tilsvarende været skriverier om, at begge parter i konflikten spiller »det etniske kort« (eksempelvis i Weekendavisen den 3. oktober)…

Der er ingen tvivl om, at racismen er med til at skærpe problemerne. Men det hjælper ikke, at nedtone racismen i medierne. Ligesom skyderier, skal racisme bekæmpes med lovlige midler, dvs. juridisk skal der være skærpede omstændigheder i straf og efterforskning, hvis motivet synes at være racistisk…

Politikerne har travlt med at fremhæve, at grupperne skal stresses, overvåges, mandsopdækkes og visiteres. Bortset fra Enhedslisten synes alle partier at støtte DF’s forslag om, at der skal afsættes yderligere 300 millioner på kommende finanslov til et såkaldt ’bandepoliti’… Her er i forvejen tale om en så omfattende prioritering, at politiets ledelse har udtalt, at der ikke er plads til flere politifolk på gaderne…

Politiet skal således udføre deres visitations- og efterforskningsarbejde på en konsekvent, men så vidt mulig respektfuld måde…

Udfordringen er at skabe meningsfulde alternativer til det umiddelbare sammenhold det kan give at være én af de unge, der tør stå op imod HA. Det vil ligeledes hjælpe os i arbejdet, hvis der er andre af de nævnte parter, der forholder sig kritisk og dermed tager hånd om de racistiske tendenser.”

  • 15/10-08 Daily Telegraph – BBC boss says Islam should be treated more sensitively than Christianity .
  • Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper