11. juli 2008
Orientering (P1) har forsøgt at lancere hullerne i flere år, men gennembruddet må siges at være kommet med Berlingske Tidendes ‘afsløringer’ i disse dage. Det viser sig at Udlændingestyrelsen efter manges opfattelse ikke har informeret grundigt nok om muligheden for at omgå den danske udlændingepolitik via EUs regler om fri bevægelig mellem landene. Et stort problem, ikke mindst for regeringen.
Berlingskes Uffe Tang giver et godt oprids af situationens alvor – Udlændinge-politiken under pres fra EU.
“… sagen er, at selv om Danmark har undtagelser for EUs retlige samarbejde, og dermed ikke er omfattet af den fælles indvandringspolitik, så er vi bundet af reglerne om fri bevægelighed mellem landene.
Og det indebærer retten til at medbringe sin familie – uanset hvilken nationalitet den har – hvis man arbejder i EU. Ja, faktisk er det nok at sidde i sit hjemland og sælge tjenesteydelser – for eksempel sprogkurser eller frimærker – hen over grænsen, for at blive anerkendt som »arbejdstager« i EU-retlig forstand. Og er man arbejdstager, kan man flytte rundt med sin familie.
Det er der mange danskere, der har benyttet ved at flytte til Sverige i en periode, og få sin udenlandske ægtefælle familiesammenført der. Men de danske myndigheder har opstillet tre forhindringer.
1) Familien skal have haft lovligt ophold i det land, man har arbejdet i.
2) Danskeren skal have haft arbejde eller været selvstændig i landet.
3) Danskeren skal kunne ernære sig selv ved hjemkomsten til Danmark.
Men i december lod EF-Domstolen hammeren falde i endnu en sag. Den slog fast, at en hollandsk mand godt måtte flytte hjem fra England med sin familiesammenførte datter, selvom han ikke havde noget job at vende hjem til.
Der røg den danske regerings forhindring nummer tre, hvilket Udlændingeservice erkendte i januar og ændrede praksis.
Men ikke nok med det. De to andre forhindringer er også under beskydning. I 2006 fik en dansk journalist EU-Kommissionen til at udtale, at forhindring nummer to også er ugyldig efter Kommissionens opfattelse. Og i den rapport fra Dansk Institut for Internationale Studier om de danske EU-forbehold, der udkom for to uger siden, skriver DIIS direkte, at det ikke kan udelukkes, at Kommissionen på et tidspunkt vil rejse en sag mod Danmark for traktatkrænkelse af samme grund. Dermed er forhindring nummer to i skudlinjen.
Og endelig venter juridiske eksperter i øjeblikket på en afgørelse fra EF-domstolen i en tysk sag, som meget vel kan falde ud på en måde, så det bliver ugyldigt at kræve, at familien til EU-borgeren skal have haft lovligt ophold i det andet EU-land for at kunne flytte med over grænsen.
… så sent som i aftes fastslog integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V), at regeringen vil følge EUs retningslinjer.”
Opdate.
“Danmark vil – uden at få de store problemer med resten af EU – godt kunne stramme op på reglerne over for danskere, der efter korte ophold i f.eks. Sverige henter en udenlandsk ægtefælle til landet.
Det vurderer professor i EU-ret fra Handelshøjskolen i København Peter Nedergaard, efter at det i går kom frem, at et par ugers bosættelse og arbejde ifølge Udlændingeservice som udgangspunkt er tilstrækkeligt til, at man opfylder EU’s regler for arbejdskraftens frie bevægelighed – og dermed frit kan tage sin udenlandske partner med tilbage.
“Jeg tror ikke på, at vi ville få EU på nakken af den grund,” siger Peter Nedergaard…
Han henviser til, at problemstillingen ligger lige midt i gråzonen mellem det danske udlændinge-forbehold og EU’s regler for, at arbejdskraften frit skal kunne bevæge sig over grænserne.
“EU-systemet vil altid være meget varsom med at tromle ned over et land, hvor befolkningen via en folkeafstemning har sagt, at det her er noget, man ikke vil have som del af samarbejdet. EU har accepteret, at udlændingepolitik ikke er en del af det danske samarbejde, så politisk set ville man aldrig gøre det,” siger Peter Nedergaard.
“De her regler er jo ikke konstrueret med henblik på folk, der tager deres ægtefæller med fra tredjeland”.”
DR-vært: … men EU-juristerne er skeptiske – EU går aldrig med til at give køb på de grundlæggende friheder, herunder arbejdstagernes og deres familiers ret til at bevæge sig frit over grænserne, siger lektor Marlene Wind fra Københavns Universitet.
Marlene Wind, lektor: I EU er det sådan, at grundlæggende frihedsrettigheder, og herunder altså også retten til at bevæge sig frit – det er vigtigere end alt andet.
