19. februar 2022

Indforståede revo-rablerier på 24syv: “… kommunisme er en ide om frihed”, “.. et sted med mere fest”

Jeg har tidligere omtalt det nye kommunistiske 24syv-program Revolutionen, og nu har jeg så hørt første udsendelse – 106 minutters indforståede causerier mellem revolutionære fantaster. Værten Eskil Halberg har tidligere stået frem som manden der ville afskaffe lønarbejde, og meget sigende, så hørte jeg programmet første gang på arbejde, og smed mine noter ud i vasketøjskurven med arbejdsbukserne. Hvis det var ubehageligt at høre første gang, så gjorde det fysisk ondt at genhøre (dagen efter), og det blev en større opgave at samle trådene.

Første time havde overskriften ‘Revolutionen går i luften’, og den indledes med introduktion ved de to værter: Eskil Halberg og Laura Na Blankholm. Anden time havde titlen ‘Et det strategisk at kalde sig kommunist?’, og om ikke andet, så skal de have pluspoint for ikke at gemme den blodrøde ideologi under mere spiselige plusord. Det gjorde de så alligevel, men de var i det mindste mere ærlig end Twitterlands woke-venstre.

Gæsten i første udsendelse var Søren Mau, en universitetsansat kommunist, som jeg har blogget om flere gange. Han er personlig ven med Halberg, og det var så den kvindelige medværts opgave at styre den indforståede revo-rablen. Som journalist er hun tidligere stået frem som forperson for ‘Foreningen Ansvarlig Presse’, og hvis det lyder som en paradoks af de helt store, så blev man trods alt lidt klogere på det punkt efter udsendelsen. Den neo-kommunistiske kamp har mange kasketter.

Målet var ikke bare at mødegå ‘den borgerlige historieforfalskning’ af kommunisme, men også at gøde jorden for ‘radikale politiske forandringer’. Kampen for kommunisme kunne føres på mange måder, og ret beset så udpenslede de ‘Motte & Bailey’-strategien, som blandt andre Okkels og Dahl har skrevet om. Den kommunistiske revolution var indlejret i ‘anti-racismen’, ‘klimakampen’ og kampen imod ‘kønnet undertrykkelse’. Kommunismen skal være ‘intersektionel’, som Laura Na, så smukt fik det indflettet. I anden time talte de med en kommunistisk sort transmand, der var flyttet til England for at aktionere. Hun mente huslejen i London var alt for høj, og sagde intet der gav mening for undertegnede. Måske var det et kvote-interview: Sort, tjek; LGBT, tjek; Kvinde, hmmm.

Klassekampen var også inkluderet i den nye kommunisme, der imodsætning til tidligere, dog ikke skulle fokusere på arbejde og produktion, men se mere helhedsorienteret på samfundet som sådan. Det handlede om ‘livet’. At bekæmpe enhver form for undertrykkelse, og skabe mere frihed. Kommunisme var blot et andet ord for frihed.

Det vil være for omfattende, at gå ind i de mange logiske brister, men samtidig med at de agiterer for gratis offentlig transport/boliger, og indførelse af planøkonomi, fik de også fremhævet at kommunisme per defintion var ‘anti-stat’. Selvom det lød som tanketom efterskole-utopisme, så var ophavet de Nørrebro’ske kollektiver, og epicenteret for den nye kommunisme var tydeligvis universiteterne. Statsfinansierede universiteter, forstås.

I slutningen af anden time taler de om at skabe en ‘hverdagskommunistisk struktur’ og om ‘mikrosolidariske praksisser’, hvad blandt kunne være at køre gratis i den offentlige transport, fordi man mener den burde være gratis. Gratis kunne oversættes til finansieret over skatten af lovlydige arbejdere’, tvangsopkrævet og administreret af den kapitalistiske stat, de gerne vil afskaffe. Jagten på den sande kommunisme fortsætter, men skal statsfinansierede medier nødvendigvis sende live fra Revolutionens værksted? Det mener jeg ikke.

Introen (i sin helhed)

Eskil Halberg: Mit navn er Eskil Halberg, og jeg kalder mig selv for kommunist. Jeg længes efter et andet samfund, hvor vi kan være frie i fællesskab.

Laura Na Blankholm: Jeg hedder Laura Na Blankholm, og jeg er lidt skeptisk overfor at kalde mig kommunist, men jeg tror på at forandringer skal skabes nedefra.

Eskil Halberg: Vi er begge vokset op i den neo-liberale kapitalisme som den eneste virkelighed, men vi lever også i en tid med krise og voksende global ulighed hvorhen vi kigger hen. Derfor må vi lave det hele om, derfor må vi arbejde for en revolution. Sammen med eksperter, aktivister, kunstnere og kammerater har vi sat os for at genformulere en kommunisme for det 21. århundrede. En kommunisme med klassekamp, klimakamp og kamp imod racisme.

Laura Na Blankholm: Men hvad betyder revolution egentlig. Hvad kan vi tage med fra historien, og hvad skal vi efterlade. I programmet jagter vi det mod og begær der ulmer overalt. Vi skal inde ud af hvad der skal rykkes ned, forløses og bygges op.

Eskil Halberg: Vi kommer til at tale om hvordan et nyt samfund kan se ud, og hvilke strategier vi skal bruge for at nå derhen. Med andre ord, skal vi hver tirsdag mødes i et værksted for revolutionen. Vi har kun vores lænker at miste, men en verden at vinde.

(Collage: Eskil Andreas Halberg og Laura Hae Na Blankholm, 24syv-værter for Revolutionen)

Delvis transskription: Revolutionen går i luften (52 min)

Laura Na Blankholm, vært: Hvad er det for et fantastisk liv vi vil kunne få?

Eskil Halberg, vært: Det er et liv hvor vi er frie, hvor vi ikke skal bekymre os så meget. Det et sted med mere fest, det er et sted hvor vi har bedre sex, et sted hvor vi spiser bedre mad, et sted hvor vi kan lege med vores børn på andre måder. Det et et sted hvor vi ligesom har rullet alle de bekymringer vi har nu væk, og derfor kan vi etablere et nyt liv, på en måde.

Søren Mau, forfatter: Jeg er kommunist, fordi kapitalismen skaber en masse ufrihed… Kommunisme er en god betegnelse for det ønske, for den tanke. Og jeg er ret inspireret af de politiske bevægelser og tænkere, der de sidste 15-20 år har gjort en indsats for at genoplive begrebet om kommunisme. Og ligesom forsøger at gøre det til navn på begrebet om ønsket for en fri verden. … Det er fuldstændig afgørende for mig at kommunisme er en ide om frihed. Det er det frieste mulige samfund vi kan skabe, og frihed, her forstået som fravær af undertrykkelse…

Søren Mau: Jeg kom ind i politiske venstrefløjsmiljøer, da jeg var i slutningen af mine teenageår, og så var jeg medlem af Enhedslisten, og var sådan lidt aktiv der. … Jeg har nok været radikal kommunist i ti år, siden i starten af mine tyvere.

Eskil Halberg: … det er også en af de ting vi skal i dette her program. Vi skal ligesom gå planken ud på en eller anden måde. Vi mener det faktisk alvorligt. Altså, lortet går ned, og vi skal lave det om. Og der tænker jeg at det der kommunisme, at noget af det begær kan indeholdes i det der begreb.

Søren Mau: Jeg vil gætte på, at vi alle sammen her har en række forskellige labels, som vi kan sætte på hinanden, eller politiske begreber som vi identificerer os med. Og i forskellige sammenhænge giver det mening at betone det ene eller det andet, og så kalder vi os eksempelvis for ‘anti-racister’ eller ‘anti-fascister’, eller ‘feminister’ og så for eksempel ‘kommunister’. For de fire begreber, der er det helt klart, at det der med at sige man er kommunist, der er der jeg oftest støder på misforståelser…

Søren Mau: Jeg havde en samfundsfagslærer der virkelig åbnede nogle ting op for mig, og sådan rykkede mig politisk. Som en konsekvens af det meldte jeg mig ind i Enhedslisten.

Søren Mau: Det startede med at være protest mod reformer som regeringen indførte, endeløse rækker af nedskæringer og så videre. Men så blev det meget hurtigt, man oplever meget hurtigt, at når man kæmper sådan en kamp så er der en barriere – et internt hierarki på universitetet, de udemokratiske magtstrukturer på universitetet. Og så blev det også en kamp for demokratisering på universitetet… Vi lykkedes ikke med at få afskaffet de reformer der, men fik opbygget nogle gode aktivistfællesskaber. Det er i øvrigt også en fed erfaring, som jeg har haft flere gange. At man har en politisk kamp hvor det eksplicitte mål, som kampen er organiseret omkring, mislykkedes… Men der er alle mulige afledte gode konsekvenser, der er en masse folk som fik nogle vigtige erfaringer, og fik dannet nogle fællesskaber, som de tog med i alle mulige andre former. Ret kort tid efter, der var der ligesom en hel masse flygtningeaktivisme, og der var mange fra det fællesskab, der gik over i det.

Eskil Halberg: I kan høre, at det her ikke er et rigtigt debatprogram. Vi har ikke fundet nogle som vi er uenige med her, det er ikke pointen. Så det er ikke noget med at Jan E. Jørgensen kommer ind om en halv time…

Søren Mau: … de spørgsmål, som jeg stiller i bogen: På trods af den ekstreme ustabilitet og de voldsomme konsekvenser, det her økonomiske system har på mennesker og jordkloden. Hvorfor bliver det alligevel ved med at eksistere på trods af konstante økonomiske kriser, som er voldsomme… Skaber utroligt meget lidelse og ufrihed.

Laura Na Blankholm: – Så det giver ikke rigtig mening, i virkligheden.

Søren Mau: – Overhovedet ikke. Et totalt absurd økonomisk system. … Et voldeligt system.

Søren Mau: Når man skal have et sted at bo, så skal man lægge et bestemt antal kroner om måneden. Det kræver at man har en bestemt indtægt, og så bliver man nødt til at arbejde et antal timer eller finde et job, der kan dække det. Hvis du har nogle kvalifikationer, så er det svært at sælge sin arbejdskraft andre steder end i København, så bliver du nødt til at bo ret tæt på, så er det dyrt at bo der, og så er du nødt til at tage et lån, og så har du en gæld, også er du ligesom nødt til at blive ved med at have det der job for at betale den der gæld, for at bo i den der bolig, for at have det der job, for at kunne betale den der gæld. Følelsen af at være bundet ind i økonomien på den her måde.

Laura Na Blankholm: … vi må også tænke på at kommunismen må være intersektionel. Forstået på den måde at magt og undertrykkelse, det er noget som krydser hinanden.

Søren Mau: Min analyse af situationen er grundlæggende, at venstrefløjen som vi kender det i historien fra det 20. århundrede, venstrefløjens allermest centrale begreb, det som hele venstrefløjen grundlæggende drejede sig om – det var diskussionen omkring arbejde. Hvem skal have arbejde, lønninger og så videre. … Det er vanskeligere og vanskeligere at mobilisere på den her begejstring om arbejde. Fordi der er kommet andre vigtige spørgsmål, som krydser ind over det her begreb om arbejde. Eksempelvis køn, eksempelvis spørgsmålet omkring racisme, klimaet ikke mindst. Klimaet er måske den mest åbentlyse modsætning til, at vi alle skal arbejde og producere.

Eskil Halberg: Man kan sige det sådan, at kommunisme er ikke en vision om arbejde eller produktion, men en vision om hele livet.

Søren Mau: Det der afgør om en kamp er anti-kapitalistisk eller ej, om en eller anden bevægelse eller demonstration er anti-kapitalistisk eller ej, det er ikke hvad bevægelsen eksplicit siger, hvad der står på bannerne. Det er: Hvad er konsekvenserne af den her kamp, hvis den lykkededes? Det mest anti-kapitalistiske at gøre i en bestemt situation er ikke nødvendigvis at gå ind i en organisation, som skriver anti-kapitalisme på sine bannere. Det er eksempelvis at organisere sig i Black Lives Matter… ved at bekæmpe racisme, bekæmper du det grundlag som kapitalismen beror på, eller en del af det grundlag.

Laura Na Blankholm: … kan man godt være anti-racist uden at være anti-kapitalist?

Søren Mau: Jeg vil sige i forhold til racisme, at racisme og kapitalisme er så tæt sammenvævet, at et ægte opgør med racisme kræver et opgør med kapitalismen. Fordi kapitalistiske logikker er med til at opretholde og fastholde racisme.

Eskil Halberg: Så den her ide om, at man kan være socialliberal og anti-racist… at man går ind for lighed. Hvad tænker du om den position?

Søren Mau: Forestillingen om at det er muligt at afskaffe racismen uden at afskaffe kapitalismen, det tror jeg ikke på.

Søren Mau: Det er vigtigt at vi prøver at undgå ideen om, at der er sådan en proces op til snittet, og så er det noget andet. Vi bygger kommunismen nu! Alle de der kampe er i gang med at opbygge det. Det så forskellige intensiteter, den kamp har forskellige grader og intensitet i forskellige perioder. Og revolution er nok bare et navn for de perioder i en kamp, hvor den er mest intens, men det betyder ikke at den ikke finder sted, at den ikke bliver forberedt, planlagt og opbygget. Det skal i vide, alle i der borgerlige derude: Vi er i fuld gang med at planlægge og opvigle.

(Eskil Halberg, Roden til alt ondt, 2017 – Søren Mau, Stump tvang, 2021)

Delvis transskription: Et det strategisk at kalde sig kommunist? (54 min)
´

Laura Na Blankholm: Er det overhovedet strategisk smart at kalde sig selv kommunist, hvis man gerne vil skabe forandring?

Søren Mau: … Jeg satser på at det er strategisk smart, men jeg har også været i tvivl.

Søren Mau: Det som de borgerlige gør med kommunismebegrebet er jo ligesom, jeg kaldte det også for historieforfalskning tidligere. Det er en historieløs brug af kommunismebegrebet, sådan at sige, at kommunisme er lig med autoritære etpartistyrer i det 20. århundrede. Det er jo ikke det vi mener, når vi taler kommunisme. Vi taler jo om frihed, og en gennemgribende demokratisering af samfundet, afskaffelse af undertrykkelse. Kommunisme er jo ikke en statsform for os. Kommunisme er anti-statsligt.

Eskil Halber: Der var også en der sagde forleden dag, at ideen om Den Kommunistiske Revolution faktisk er en fortsættelse af Den Franske Revolution. Det er et projekt, der handler om myndiggørelse og frihed. Menneskelig autonomi og værdighed.

Søren Mau: … der er en stigende fornemmelse af, mistillid til politiske institutioner. At politikerne og parlamenterne ikke kan redde os. At regeringen ikke kan redde os. … Politikerlede er en god ting, som vi skal puste til. Opdyrke, (har) et demokratisk potentiale.

Laura Na Blankholm (forperson i Foreningen Ansvarlig Presse): At det dermed, at det er demokratisk ikke at kunne lide politikerne, eller ikke at føle at de repræsentere en…

Eskil Halberg: Jeg kommer også til at tænke på et gammelt kommunistisk slogan: ‘Kommunisme eller barbari’. Det er virkelig sådan jeg har det for tiden.

Eskil Halberg: ‘Janis’ kaldte det kommunistiske strukturer… Der er masse i de her bevægelser fra London, som ikke nødvendigvis kalder sig kommunister.

Søren Mau: … bevægelser som ikke nødvendigvis identificerer sig med det ord, men som engagerer sig i en kamp, hvis konsekvenser faktisk er at nedbryde kapitalismen.

‘—

Laura Na Blankholm: Det lyder sådan her: ‘Jeg kan ikke finde ud af om det er mest etisk at købe billet, når man kører offentlig transport, eller lader være. Hvis man køber billet så støtter man i princippet den offentlige transport, men hvis kan ikke køber billet, så er man jo med til at kæmpe for et gratis offentligt transportsystem. Vi betaler jo alligevel over skatten. Hvad skal jeg gøre? Kærlig hilsen den billtforvirrede’.

Søren Mau: i udgangspunktet er der intet i galt med at køre på røven. Det kan også være en måde at øve sig i, at lade være med at følge reglerne – det er en god ting. … Øve sig i ikke at gøre som man bliver fortalt af autoriteterne. Det er jo sådan noget vi har brug for at øve os i.

Eskil Halberg: … en hverdagskommunistisk struktur…

Laura Na Blankholm: det at køre på røven kan også være en form for kommunisme. …

Eskil Halberg: Man kan også lave nogle stå mikrosolidariske praksisser. Kender i det når man sidder i toget fra Klampenborg til Nørreport, og man kan se at ham der dernede, han har ikke billet. Han begynder at opføre sig underligt, og der kommer en kontrollør ind i den ene ende, og nu rejste han sig op, og ser meget nervøs ud.

Søren Mau: Så skal man forsinke de der kontrollører.

Eskil Halberg: – Det skal man nemlig. Et råd herfra: lad være med at vise din billet, så hurtigt som muligt. … Hvis man kan forsinke vise-processen, så kan dem der ikke har betalt måske lige nå at hoppe af på den næste station, og undgå den her bøde. Man kan også give sin billet videre…



7. februar 2022

Revolutionært program på 24syv: Mange tror ‘at kommunisme er noget støvet noget fra fortiden.. men’

Det er ikke kun islamister, der har fået eget magasin på 24syv. Forleden kunne man eksempelvis høre venstreradikale Mads Ananda Lodahl præsentere sin seneste roman, der giver et ‘indblik i bøssesauna-kulturen’, og fortæller om hvordan ‘den heteroseksuelle verdensorden kan lære af queer-erfaringer’. Simon Andersen var en god journalist, men som chefredaktør er han helt ubrugelig.

I dagens udgave Berlingske, kan man læse om en ny programserie på samme kanal – ‘Revolutionen’, der har til hensigt at ‘undersøge, hvordan en kommunisme for det 21. århundrede ser ud’. Det lyder karikeret, men værten er Eskil Andreas Halberg, kendt fra venstreradikale Modkraft.dk, og tilrettelæggeren er Laura Na Blankholm, der også har en fortid på venstreradikale Modkraft.dk. Kommunister om kommunisme. Vi skriver 2022.

Jeg har nævnt begge flere gange her på siden. Halberg eksempelvis, da han i medierne proklamerede at han ikke troede på ideen om lønarbejde, endsige parlamentarisme. Blankholm eksempelvis, da hun i tilbage i 2013 var på gaden med Rune Eltard-Sørensen, Modkraft-redaktøren, der blandt andet har domme for overfald på Farum-borgmestr Peter Brixtofte (2001) og udenrigsminister Per Stig Møller (2003).

Skarp kommentar af Jan E. Jørgensen på Berlingske.dk – Statsfinansieret kommunistisk propaganda på 24syv.

“24syv beskriver programmet således: ‘Planeten brændes af, ulighed hærger overalt, og de vestlige demokratier er i krise.’ Lyder lidt venstredrejet, men dejligt med pluralisme… Fortsættelsen fik mig dog til at spærre øjnene op. ‘Vi skal undersøge, hvordan en kommunisme for det 21. århundrede ser ud. Derfor arbejder vi hver tirsdag på en drejebog for Revolutionen og snakker om, hvad der konkret skal til for at forandre verden.’

… det bliver værre: ‘Jeg er meget begejstret for, at vi kan bruge public servicemidler til at tale om, hvordan vi laver vores samfund grundlæggende om,’ siger Eskil Halberg, der er vært på programmet.

Han kan ikke tro sit held over at få kommunistisk propaganda betalt af public service midler.

Pressemeddelelsen slutter med at bagatellisere kommunismens forbrydelser: ‘Der er mange, som tror, at kommunisme er noget støvet noget fra fortiden, eller som forbinder det med tvangsarbejde og massemord. Men over hele verden er der en stigende interesse hos yngre generationer for at genopfinde kommunismen. Danmark er altid bagud, og altså også med at tænke revolutionen på ny. Men kommunisme, forstået som kampen for et andet liv, har aldrig været mere relevant end nu.’

…Nu lægger 24syv mikrofon til denne revisionistiske historieskrivning for skattekroner.”

(Eskil Halberg på Twitter, 6. februar 2022)

Twitter-reaktioner

“Virkelig nice at høre, Eskil! Det glæder jeg mig super meget til. Kommer I til også at dække den anti-imperialistiske del også? Det plejer at være et blind spot for den danske venstrefløj. Torkil Lauesen om parasitnationer og afhængighedsteori vil være oplagt.” (Emil Hammar, 6. februar 2022)

“Hvis I mangler en jingle til programmet må I bruge min kommunistiske rapmusik helt gratis…” (Marc B. Sanganee, Kommunistisk Parti, 6. februar 2022)

statsfinansieret kommunistisk propaganda 🥰” (Søren Mau, 6. februar 2022)

“Det lyder super godt og endnu en oplagt mulighed for at skræmme de borgerlige medier og debattører…” (Ph.d. Esben Bøgh Sørensen, 6. februar 2022)

“Spændende! Det glæder jeg mig til at følge med i. Glæder mig også til at følge med i Berlingske-segmentet tude i mindst 20 uger i træk” (Ph.d. Lukas Slothuus, 6. februar 2022)

“Håber det har samme kvalitet som Poya Pakzads programmer. Det var fandme klasse!” (Rasmus Hjorth)

(24syv-tilrettelægger Laura Na Blankholm med flere gange dømte Rune Eltard, Søtorvet, 13. august 2013)

Citater. Om og af Eskil Halberg

“Har De mødt Eskil Andreas Halberg? Sikkert ikke! Eskil er en af mine studerende, som også er tilknyttet Jagtvej 69. Lad mig fortælle Dem lidt om Eskil… Det sidste halve år er jeg kommet til at kende Eskil lidt bedre, eftersom han har aftjent sin militærnægtertjeneste i Dansk Sociologforening, som undertegnede er formand for. … Eskil udnytter gerne hvert eneste ledige øjeblik, jeg har, til at stille spørgsmål til de mange tekster og bøger, han læser. Spørgsmålene er tilsyneladende alle drevet af Eskils fornemmelse, eller vi kunne kalde det idiosynkrasi, over for kapitalismens tvangsmekanismer.” (Rasmus Willig, Dagbladet Information, 28. december 2006)

“Politiets brug af visitationszoner i kampen mod eksempelvis bandekrigen, har til formål at skabe tryghed i befolkningen. Derfor indskrænker man den enkelte borgers frihedsrettigheder – de risikerer at blive krops -visiteret af politiet uden begrundet mistanke – i bytte får borgerne tryghed. Eskil Halberg, som har læst på Forvaltning og Socialvidenskab på Roskilde Universitet, har netop afleveret sit speciale om visitationszonerne, og han mener, at der kan drages en parallel til udgangsforbuddet…” (Eskil Halberg, Dagbladet Information, 30. august 2010)

“Kirkeasyl var forberedt på, at politiet kunne komme. Vi havde holdt møder i ugevis og havde lagt en strategi i tilfælde af en rydning. Vi skulle iscenesætte begivenheden, så politiet tydeligt fremstod som brutale og illegitime… én ting stod klart fra begyndelsen: Hvis politiet skulle finde på at rydde Brorsons Kirke, ville det være en illegitim handling, og det måtte ingen være i tvivl om. … Søgte vi konflikten? Ønskede vi at skabe en situation, hvor vores regerings racistiske asylpolitik ikke længere forsvandt i tågerne af bureaukrati, afsidesliggende lejre og manglende interesse fra offentligheden? Ja. … Med Kirkeasyl ønskede vi at skære abstraktionerne væk og vise, at den danske regerings asylpolitik er umenneskelig.” (Eskil Halberg mfl., Dagbladet Arbejderen, 13. august 2011)

“Modkraft kalder sig for Danmarks progressive portal, men er i fuld galop på vej til at blive ‘en legitimeringsmaskine for regeringens nyliberale politik’. Det mener Modkraft-blogger Eskil Halberg, der i sin nyeste blog forlanger stop for, hvad han ser som SF’s og Socialdemokraternes stigende indflydelse på Modkraft.” (Eskil Halberg, Dagbladet Arbejderen, 12. februar 2012)

“Jeg har som Claus Pedersen (CP), der skrev kronikken ‘Venstrefløjen mangler nationalfølelse’ den 28. maj, haft mange tanker efter det foruroligende europaparlamentsvalg. Det er bekymrende, at højrepopulistiske partier vinder frem. … Jo mere nationalstat, des mere katastrofe… Det er nationalstatsinteresser, der gør, at flygtninge hver dag drukner i middelhavet. Det er nationalstatsinteresser, der tvinger både lønninger og selskabsskatten i bund gennem indbyrdes konkurrence. … Samtlige partier i Danmark – måske på nær det nyliberale Radikale Venstre – gik til valg på løfter om mere nationalstat. Netop derfor havde jeg intet at stemme på og måtte nøjes med at tegne min egen rubrik til fordel for den græske Alexis Tsipras.” (Eskil Halberg, Dagbladet Information, 5. juni 2014)

“Den socialistiske vision om en verden af lighed i forskellighed kunne – og kan – ikke tilvejebringes gennem et eksklusivt fokus på arbejderen som udgangspunkt for formuleringen af politiske strategier. Derfor er det forfejlet, når Enhedslistens Pelle Dragsted til Altinget siger, at han vil ‘tale til flertallet, ikke minoriteterne’. … Man(d) kan tilsyneladende ikke forlige sig med, at der stilles spørgsmålstegn ved politisk repræsentation og et ekskluderende socialistisk projekt.” (Eskil Halberg og Mikas Lang, Dagbladet Information, 3. juli 2018)

“Privatejede boliger gør de rige dele af samfundet endnu rigere og har en destabiliserende effekt på økonomien. Der er derfor ikke brug for blot at regulere lidt på boligmarkedet, men derimod for helt at afskaffe private ejerboliger og gøre dem kollektivt ejede. … For mig at se er der to grunde til, at mennesker vil eje deres egen bolig. Og de er begge to dårlige.” (Eskil Halberg, Dagbladet Information, 21. oktober 2021)

“Kritikken af kapitalismen er tilbage. Det står vist klart for de fleste. Men den går ofte på grund, fordi alternativerne til markedsøkonomi forbliver abstrakte og dunkle. For hvad er i virkeligheden problemet ved planøkonomi? … Økonomisk planlægning vil dog fortsat ikke kunne komme uden om løbende at træffe beslutninger om en lang række kvalitative valg. Hvor Walmarts eneste motiv er profit, vil et kommunistisk samfund have helt andre og mange flere motiver, for eksempel fritid, økologisk genopretning, decentralisering, genanvendelse, retfærdighed, demokratisk repræsentation og mange andre mål. (Eskil Halberg, Dagbladet Information, 27. december 2021)



12. oktober 2021

H-J Schanz: I 70’erne samlede Vietnamkrigen modstanden – “I dag er det den globale klimakrise.”

Professor emeritus Hans-Jørgen Schanz kommenterer neomarxismens opblomstring i Berlingske. Han siger meget rigtigt, men det fremgår klart, at han stadig lider af marxisme. Eksempelvis omtaler han Søren Mau og lignende som henholdsvis ‘politisk naive’, ‘naive idealister’. Det ville man aldrig kalde unge nationalsocialister, og det synes jeg heller ikke man bør kalde neomarxisterne. Fra Berlingske.dk – Han skrev marxistisk ‘kultbog’: Nu hudfletter Hans-Jørgen Schanz ny bølge af ’selvhøjtidelige’ marxister (kræver login).

“I deres iver efter at gøre op med kapitalismen risikerer de ikke desto mindre at gentage de værste fejltagelser fra 1970ernes dogmatiske marxisme, mener han.

Jeg er bange for, at de overhovedet ikke har sans for, at der er noget at miste. Hvis man bor i Skandinavien eller Tyskland, er der noget at miste. Derfor skal vi passe lidt på. Det betyder ikke, at vi ikke skal kritisere. Men jeg er skeptisk over for de her patentmagere.’ …

‘De kan ikke pege på noget organ. FN er lammet i den sammenhæng. Vi er nødt til at arbejde nationalt og få de store nationer med på den. Anden vej er der ikke. Man kan ikke henvise til Kina, Cuba, Nordkorea eller Sovjetunionen. Alle de steder med såkaldt kommunistiske styrer er de største klimasvin overhovedet. Ligesom DDR var det i sin tid.‘ …

Alle de steder i historien, hvor regimer har påberåbt sig Marx, er det jo gået ad helvede til. Du har ikke ét eneste modeksempel. Så kan man jo godt sige, at det er, fordi de ikke rigtigt forstod Marx. Det er også rigtigt. Men alligevel er der en rest tilbage,’ siger Hans-Jørgen Schanz med henvisning til, at Marx pegede på en planøkonomisk løsning, men ikke gjorde det klart, at det skulle være under ekstremt demokratisk styring.”

“… Så kan de indgå en eventuel alliance med andre grupper af ungdommen, hvor der som dengang er et fælles hadeobjekt eller kritikobjekt. Dengang var det Vietnamkrigen, der kunne forbinde alt i ungdommen. I dag er det den globale klimakrise. (Hans-Jørgen Schanz)



22. september 2021

Søren Mau, uni-ansat kommunist: Kapitalismen er gennemsyret af “… abstrakt og upersonlig tvang”

Det er længe siden jeg har set noget på DR, men mandagens Deadline måtte jeg bare se. Postdoc Søren Mau har netop udgivet en anti-kapitalistisk bog, og selvom han ikke blev præsenteret som kommunist i indslaget, så er det lige hvad han er. En universitetsansat autonom. Han var på gaden under rydningen af Brorsons Kirke i 2009, var talsmand for en blokade på Aarhus Universitet (2014), og blev landskendt i 2015, da han opfordrede folk til ikke at stemme ved folketingsvalget. Parlamentarismen er illegitim, den totalitære diktaturstat skulle undermineres.

Fra det famøse interview i Deadline – Den marxistiske kritik er tilbage.

Søren Mau, post.doc: Hvis man har mere end bare et overfladisk kendskab til Karl Marx’ tekster og hans kapitalismekritik og den vision om menneskets frigørelse, som Marx formulerede i sin værker, og forsøgte at realisere i sin politiske praksis. Så ser man hurtigt, at det ikke har noget at gøre med de autoritære stater i det 20. århundrede, der kaldte sig for marxistiske. Derudover, så er det også vigtigt at huske på, at marxismen er en ekstrem broget tradition. Der er mange forskellige politiske tendenser, forskellige tænkere, der har kaldt sig marxistiske. … kritik af autoritære regimer, der har forsøgt at legitimere sig selv ved at påberåbe sig Marx og den marxistiske arv. Og det er den kritiske marxisme, der lever videre i dag.

Stum tvang er et udtryk, som jeg henter fra Kapitalen, og det beskriver den magt, noget af det der er karakteristisk ved kapitalismen i modsætning til andre historiske samfundsformer, er at den er gennemsyret af en form for abstrakt og upersonlig tvang, der ligesom er indlejret i hele det økonomiske system. Og som sikrer at hele samfundets økonomiske politik, indrettes efter noget som ikke er menneskets behov, eller naturens grænser, men af profit. … Vi har faktisk at gøre med en magtmekanisme her, og grunden til at vi ikke kan se den, som det den er, det er fordi det en form for anonym tvang. Den har ikke en direkte afsender, du kan ikke ligesom pege på en person. …

Markedsøkonomien, den kapitalistiske markedsøkonomi er ligesom historisk grundlagt på at fratage mennesker muligheden for at leve udenom markedet, friheden til at vælge markedet fra. Jeg er ret sikker på, at hvis man gav folk den reelle frihed, at leve et liv uden at skulle overgive sig til markedets abstrakte tvang, så tror jeg faktisk at de fleste ville tage det valg.

Hvis man virkelig forsøger at tænke igennem, hvad man kunne have opnået uden kapitalismens destruktive natur, så kunne man have opnået så meget mere end det. For det andet, så er kapitalismen godt i gang med at underminere hele naturgrundlaget for menneskets eksistens på jorden. Det synes jeg er en ret væsentlig faktor, at have med her.”

(Søren Mau, kommunist; Foto: Collage)



15. marts 2017

Venstreradikal rektor for Det Frie Gymnasium: Heldækkende niqab strider ikke mod ‘vores værdier’

Selvom de politiske vinde ikke ligefrem tilgodeser den yderste venstrefløj, så afspejler det sig på ingen måde i mediedækningen. Hvor Dagbladet Information hylder den afdøde anti-demokrat Samuel Pollas som værende ‘en kærlig rebel’, så laver Berlingske helt parallelt et leflende portræt af Enhedslistens Ninna Hedeager Olsen, ‘kvik og arbejdsom’, dødsmetal-‘rockende ræverød’.

Herunder et på overfladen kritisk interview med Det frie Gymnasiums nye rektor. Det fortælles ikke, at han var hovedbestyrelsesmedlem i Enhedslisten, da han under årsmødet i 1998 gik på talerstolen og undsagde partiets afstandtagen fra angrebet på Pia Kjærsgaard nogle uger forinden. Det er værd at huske på, når nu han i dag ikke mener niqab strider mod skolens værdier. Når først du er rød, er skaden sket.

Fra gårsdagens Berlingske – Det frie Gymnasium: Her er piger med niqab velkomne.

“I en tid med danskhedsdebat om alt fra forbud mod bederum på uddannelser til kønsadskilt svømning har Det frie Gymnasium i København ingen problemer med, at der på HF og HF-enkeltfag går seks muslimske piger, der alle er klædt i den sorte, islamiske klædedragt niqab, hvor kroppen og det meste af ansigtet er tildækket.

… på Det frie Gymnasium er der plads til piger i niqab, og deres klædedragt har indtil videre ikke givet anledning til problemer blandt andre elever eller undervisere, oplyser gymnasiets rektor, Svende Claus Svendsen. …

Er det foreneligt med jeres værdier at gå i en klædedragt, der kan blive opfattet som kvindeundertrykkende?

Vi har en forventning om, at når man går her, bakker man op om vores værdier. Jeg har ikke kendskab til, at der bliver gjort modstand mod de værdier, som det indebærer at gå her,’ siger han: …

Vi har også hardcore feminister gående, og havde der været et ønske om at diskutere det, havde det nok været oppe. Vi har en kultur, hvor piger med niqab kan gå side om side med punkere, transseksuelle og feminister.

(Collage: Svende Claus Svendsen, rektor, Det Frie Gymnasium)

“Når vi tager afstand fra overfaldet på Pia Kjærsgaard, træder vi en masse folk i bevægelsen over tæerne. Jeg har ingen problemer med direkte politiske aktioner.” (Svende Claus Svendsen, 1998)

“Hvorfor det er forkert at betragte folketingsvalget som en demokratisk institution.” (Emne for foredrag af Søren Mau i regi af ‘Støttekredsen for Det Frie Gymnasium’, 22. marts 2017)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper