30. juli 2017

Kalundborg (’85): 3-400 danskere angreb asylcenter, “… mere fremmedfjendskhed i dag end dengang”

Med jævne mellemrum skriver medierne om begivenhederne, der fandt sted i Kalundborg under byfesten, 27. juli 1985. Grand Hotel, der var indrettet som asylcenter for iranere, blev udsat for angreb med molotov-cocktails, og historien gik kloden rundt. Den racistisk pøbel gik amok. Lærte vi dog intet af nazismen…

Socialistisk Arbejderavis opridsede begivenhederne under overskriften ‘Racismens sommer’, og perspektiverede afslutningsvis at ‘racismen starter’ med grænsekontrol, og kun “gennem nedbrydelse af nationalistiske følelser”, kunne arbejdere frigøres fra kapitalismens åg. Uvist af hvilken årsag valgte Berlingske for et par uger siden, at genbruge overskriften til en større baggrundsartikel om angrebet på Grand Hotel.

Det fortælles ikke, at der i ugerne op til klimaks, havde været flere episoder med iranere i nattelivet, og det hører med til at historien, at angrebet fandt sted blot fem dage efter Islamisk Jihad bombede Northwest Orient Airlines’ kontor på Vesterbro og synagogen i Krystalgade. Vi er to år efter folketinget vedtog verdens mest liberale udlændingepolitik, der heller ikke dengang havde folkelig opbakning.

“Hitlers raceteorier er åbenbart slået igennem…”, forklarede radikale Bernhard Baunsgaard efterfølgende. Han døde i 1996, og kom aldrig kom til at opleve masseindvandringen til landet hvor ‘Hitlers raceteorier’ slog igennem.

Særligt interessant er interviewet med den tidligere professor Brian Patrick McGuire, der var med til at stifte ‘Landsforeningen af danske flygtningevenner’. Han mener danskerne er mere fremmedfjendske i dag end i 1985, men roser dog Dansk Folkeparti for at agere ‘ventil’ for negative følelser. Sådan taler en ideolog. En ideolog der flyttede til Danmark i 1971, fordi han ikke kunne holde Nixons USA ud. Nixons multikulturelle USA, forstås.

(Grand Hotel, Kalundborg, juli 1985); Foto: Youtube)

Fra Berlingske – Racismens sommer – ‘en skamplet på Danmarks navn’ (15. juli 2017).

“Hadets by var Kalundborg. Det var en varm juliaften i 1985, og de lokale var til byfest. … Stemningen i byen havde været anspændt op til angrebet på hotellet, husker Jørgen-Ulrich Raunskov, der var leder af flygtningehotellet dengang og ansvarlig for indkvartering af flygtninge i Danmark for Dansk Flygtningehjælp.

‘Flygningene fik valget mellem et buskort eller en cykel, og mange var sure over, at de fik gratis cykler,’ fortæller han.

Da klokken havde passeret midnat 27. juli, røg den første flaske gennem et af vinduerne på Grand Hotel. Flere og flere sluttede sig til med flaske- og stenkast og racistiske tilråb.Foran hotellet samledes en gruppe på 3-400 overrislede unge på vej hjem fra Esbern Snares-byfesten. …

Det kom til sammenstød, anholdelser og adskillige røg på skadestuen. Iranerne søgte ly fra kasteskyts og vinduer og tilbragte natten siddende tæt sammen på gulvet i hotellets korridorer.

‘Det er blevet næsten umuligt for os at færdes i byen, uden at vi føler os generet. …,’ sagde en anonym talsmand for iranerne til Berlingske Tidendes udsendte reporter.

[…]

Angrebet på Grand Hotel var den direkte årsag til, at Landsforeningen af danske flygtningevenner blev dannet i Kalundborg i februar 1986, fortæller professor emeritus i historie på Roskilde Universitet, Brian Patrick McGuire… Han var aktiv i en lokal flygtningevennegruppe i 1985. …

I dag ser vi jo ikke, at horder af fulde danskere går amok på asylcentre. Er det, fordi danskerne er blevet mindre fremmefjendske?

‘Nej. Der er mere fremmedfjendskhed i dag end dengang, men i modsætning til dengang er det blevet mainstream at være fremmedfjendsk. …’

Hvis vi oplevede tilsvarende angreb på flygtninge i dag, tror du så, det ville blive fordømt på samme måde som i 85?

‘Ja, det tror jeg. For det er udansk. Sådan løser vi ikke problemer i Danmark. Måske kunne et tilsvarende angreb godt ske i dag? Jeg ved det ikke. Jeg tror, at kritikere kan udtrykke sig på andre måder i dag. Jeg synes faktisk, det er fint, vi har et parti som Dansk Folkeparti, for siden dengang i midten af 80´erne har folk haft en ventil for deres negative følelser. …,’ siger Brian Patrick McGuire, der ikke fortryder den støtte, han gav flygtningene dengang.”



13. april 2016

Historiker forsvarer islamiske erobringer: Problematisk generobring, islamiske herskere udviste respekt

En ven gav mig forleden et par Generation Identitaire-nøgleringe med årstallet 732 – efter slaget ved Poitiers. Islam spredte sig med sværdet, og blev slået tilbage på samme måde, og Korstogene kunne man fint kalde ‘Generobringen’.

For et par måneder siden udgav historikerne Michael Pihl og Jesper Rosenløv en bog om Korstogene, der sætter begivenhederne ind i en bredere kontekst. At angrebene reelt var et forsvar mod islamisk ekspansion.

DR Online lader den venstreorienterede professor Brian Patrick McGuire anmelde bogen på DR.dk, og han giver den naturligvis fuld skrue – Historiker: Korstogene blev begyndelsen til vestens aggressive adfærd.

“… De påpeger, hvordan muslimske hære truede Det byzantinske rige og faktisk i midten af 1000-tallet havde erobret største delen af Lilleasien. Herfra kom tidligere en stor del af soldaterne i den byzantinske hær, og nu var selve byen Konstantinopel i fare.
Den byzantinske kejser appelerede til paven om hjælp, og denne bøn blev udgangspunktet for Det første korstog. …

Men pavens svar var noget helt andet end kejserens ønske. Pave Urban 2. talte om en ‘væbnet pilgrimsfærd’ specielt for de franske riddere. I stedet for at forsvare Byzans skulle det kristne ridderskab redde Jerusalem fra muslimerne.

Det er her den nye tolkning af korstogene går galt i byen. Ganske vist havde der været provokationer fra muslimsk side, men i det store og hele havde der længe været respekt hos de muslimske herskere for de kristnes ønske om at tage på pilgrimsfærd til Jerusalem.

… deres analyse undlader at se korstogene som udgangspunkt for den aggression som kom til at præge Vestens forhold til den øvrige verden. Ved at fremhæve Vesten som offer bliver Vestens egne voldelige handlinger forsvaret.”

Oploadet Kl. 02:21 af Kim Møller — Direkte link35 kommentarer


15. april 2007

Fra ‘generobring’ til voldelig aggression som “væsenskarakteristikon for det … kristne middelaldersamfund”

I sidste måned kunne man i Wall Street Journal læse at Bernard Lewis under en konference bifaldt Korstogene. Det er svært at være uenig, selvom middelalderforskere i multikulturens navn – har gjort vold mod historien…

Så sent som 1983 kunne Jørgen Bæk Simonsen betegne ‘Korstogene’ som en ‘generobring’.

“Den islamiske højkultur overtog og videretolkede hellenistiske, gammel-persiske og indiske ideer og skabte en islamisk kultur, der vakte almindelig beundring. Ganske vist var der politiske skår i glæden: de kristne forsøgte sig med en generobring af det hellige land, men uden afgørende held. Bedre gik det med generobringen af al-Andalus (Spanien), men endnu i 1600-tallet var de muslimske hære frygtet af de europæiske magter.” (Den islamiske renaissances. I Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, AU, 1983/3, s. 70)

Idag kunne ingen islamforskere finde på at kalde kristne korstoge for et forsøg på generobring. Tværtom har flere middelalderforskere, herunder Brian Patrick McGuire og Kurt Villads Jensen gjort sig store anstrengelser for at flytte begreberne i den modsatte retning. Fra en anmeldelse af sidstnævntes Politikens bog om korstogene.

“Men hvad er så indholdet i dette nye syn på korstogene?… betegnelsen ‘korstog’ i den nye forståelse er blevet udvidet til også at omfatte andre militære ekspeditioner end de relativt få, der var rettede direkte mod Jerusalem. Korstogsbegrebet kan således nu anvendes til at omfatte ekspeditioner, erobringstogter og omvendelsesforsøg overfor baltiske hedninge, muslimer på den Iberiske halvø, politiske modstandere af pavedømmet, de i senmiddelalderen fremvoksende protestantiske bevægelser, ortodokse russere – og grønlændere! En sådan liste fortæller ligeledes, at den tidsmæssige ramme for korstogene er blevet drastisk udvidet. Fra at have regnet det første korstog og erobringen af Jerusalem 1095-1099 og Acres fald i 1291 som henholdsvis start- og slutpunkt for korstogsperioden vil den nye korstogsforskning både udvide perspektivet før og efter disse årstal. Allerede før Urban II’s tale i Clermont 1095 havde det rumlet med planer om militær hjælp til de kristne i Østen. I den anden ende af skalaen levede korstogstanker og -handlinger videre flere hundrede år efter, de kristne korsfarerriger i Mellemøsten havde givet op – og det på trods af mongolers og tyrkers effektive modstand og sejre…

Korstogene er således ikke længere anskuet som en anomali, en slags svært forklarlig særhed ved middelaldersamfundet. Tværtimod ses korstogene i den nye inklusivistiske forståelse som et væsenskarakteristikon for det dynamiske og ekspansive, kristne middelaldersamfund.

I den foreliggende bog knyttes disse indsigter – og mange, mange flere: det er en bog, der er præget af sin forfatters enorme viden og store belæsthed – sammen til en fascinerende beretning om et kristent middelaldersamfund, der synes at udvide sig ekspansivt i alle verdenshjørner, blandt andet som følge af en i stigende grad aggressiv og voldelig religiøsitet. Hertil tolkedes fænomener som synd, bod og krig som muligheder overfor en fjende, der ligeledes i stigende grad blev beskrevet som blodtørstig og djævelsk. Korstogene er på denne måde et eksempel på, hvad der kan ske, når bestemte trosformer udleves fuldt ud i et samfund, der er blevet dygtig til at producere fjendebilleder.



8. maj 2005

Brian Patrick McGuire promoverer stadig multikultur – men nu skal det ske via EU

Brian Patrick McGuire er middelalder-historiker på RUC, men er nok for Uriaspostens læsere bedst kendt for i 1990’erne at have kritiseret Birthe Weiss for udlændingepolitiske stramninger. Som om det at blive koloniseret skulle være et mål i sig selv. Intet tyder på at han er blevet klogere, men han er nok blevet en hel del mere realistisk.

Læs blot følgende kronik bragt i Berlingske Tidende Den levende middelalder er en fælles arv [26/3-05], hvori man fornemmer at der er sket et paradigmeskift. Væk er argumentet om at europæerne var onde korsfarere i middelalderen, som han – og de fleste andre danske historikere næsten i kor har hævdet. Næh, danskerne og europæerne var ægte humanister:

“I middelalderen finder vi en ægte kristen humanisme: en respekt for det enkelte menneske som skabt i Guds billede, hvad enten dette menneske er mand eller kvinde, kristen eller muslim, ung eller gammel. “

Selvom midlerne er nye, så er målet desværre stadig multikulturen. Man mærker hensigten, og selvom det dog i disse oikofobiske tider er skønt med et positivt syn på den europæiske middelalder, så er det dog svært at godtage – ikke mindst når målet tydeligvis er at camouflere danskheden.

Fra 800-tallet til 1500-tallet gennemlevede danskere sammen med mange andre europæiske folk en fælles europæisk middelalder. Perioden var præget af en kristen kultur, hvis betydning i dag rækker ud over det historiske. For at mødet med andre folkeslag, religioner og mentaliteter skal lykkes, er det næsten livsnødvendigt at søge tilbage til vore middelalderrødder for at blive bevidst om vores identitet som danskere og europæere.”

Alt afhænger selvfølgelig af definitionerne, men antager man eksempelvis en byhistorisk vinkel på problematikken – så er det decideret forkert at tale om middelalder i Danmark før 950-1000. Helt ignoreret bliver Vikingetiden, de ikke-permanente bopladser – og det faktum at urbaniseringen af Danmark først tog form efter år 1000. Det faldt således nogenlunde sammen med kristendommens indførelse i Danmark, og skulle man tale om fælles-europæiske arv – så ville det være langt mere præcist at bruge begrebet ‘Kristenheden’. Det gør han ikke – og hvorfor mon?

Historikerne har travlt i disse år. Uffe Østergaard fik ansættelse i EU og fandt pludselig ud af, at danskheden var en konstruktion opstået i slutningen af 1800-tallet. Brian Patrick McGuire går i sin analyse den modsatte vej – danskerne følte sig som europæere allerede i middelalderen. Det virker lidt som om konklusionen var skrevet på forhånd, og kun delvist betinget af historiske fakta.

Oploadet Kl. 19:18 af Kim Møller — Direkte link6 kommentarer

Palæstinenserloven af marts 1992 – historien fra start til slut

Jeg har tidligere refereret et par artikler om særloven der gav 321 palæstinenserere opholdstilladelse i 1992 [I & II]. I dagens Jyllands-Posten gennemgås historien fra start til slut. Her et lille udpluk fra I humanismens navn af Axel Pihl-Andersen:

Hver eneste dag i de fem måneder i Blågårds Kirke fra september 1991 til februar 1992 var der et massivt opbud af solidariske danskere lige fra Landsforeningen af Danske Flygtningevenner med ægteparret Brian McGuire og Ann Pedersen i spidsen til BZ’ere, venstreorienterede fagforeninger og andre aktive på venstrefløjen, præster samt kendte kunstnere som Savage Rose, Kim Larsen, Anne Marie Helger og Lone Hertz.

Til sidst gav det bonus.

Et flertal i Folketinget bestående af de radikale, socialdemokraterne og SF vedtog på initiativ fra de radikale særloven uden om den borgerlige regering.



6. marts 2005

Brian P. McGuire forlod Nixons USA til fordel for fremmedfjendske og selvtilstrækkelige DK

Er man til kulturradikale parodier af sig selv, så gå ikke glip af RUC-historikerens Brian Patrick McGuires kronik fra torsdagens Politiken. Her et par smagsprøver fra Den umulige integration:

“Det begyndte en februardag i 1971, da jeg sammen med min danske hustru med bussen ankom til Vallensbæk. To dage tidligere var vi rejst fra Maryland i USA, hvor jeg havde opsagt mit arbejde. Vi ejede to kufferter og et hundrede dollar. Min svigermor var ikke udelt begejstret over vores uanmeldte ankomst og stillede en lang række inkvisitoriske spørgsmål. Vi forklarede, at vi ikke kunne holde Nixons Amerika ud. Vi var bange for at gå på gaden i Annapolis, som ikke levede op til sit ry som en lille idyllisk by… Så kom jeg til Roskilde Universitetscenter. Her blev jeg i 1996 professor…”

For nylig skrev således en herboende svensk kvinde i Politiken (25.1.) hvordan hun i supermarkedskøen af en utålmodig medkunde blev opfordret til at skrubbe hjem til ‘Norge’. Højtuddannede flygtninge fra Mellemøsten må køre taxa, bage pizzaer, sælge grøntsager eller cigaretter i Danmark, fordi samfundet hellere vil undvære deres ekspertise end anerkende deres kvalifikationer.”

“Siden 2001 har en fremmedfjendsk regering og specielt en ‘desintegrationsminister’ sørget for, at nogle af de uskrevne regler er kommet på skrift. Det politiske budskab er klart: Alle udlændinge, lige fra Oxford graduates til muslimske flygtninge, skal være klar over, at de kun allernådigst får lov til at opholde sig i Guds andet land. Uanset hvor godt man taler sproget, og hvor dansk man lever, bliver man fastholdt i at være anderledes, udenfor og forkert.… et livs erfaringer siger mig, at stort set ingen kan få indpas i og blive integreret i dette stolte og selvtilstrækkelige samfund.”

Når professoren mener integration er en umulighed, så er der vel kun to alternativer. Befolkningsudskiftning eller stop for indvandring… www.flybillet.dk.

Oploadet Kl. 09:27 af Kim Møller — Direkte link6 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper