31. maj 2008
Forskere kaster alle plusord i samme retning. Fra Nyhedsavisen fredag – Vores forfædre havde masser af sex med fremmede damer.
“Årtusinde gammelt vikinge-dna viser, at danskerne var langt mere forskellige i gamle dage, end vi er nu.
Vores forfædre dyrkede simpelthen langt mere sex med folk fra fremmede lande, end vi selv gør…
– Vi er meget overraskede over, at det viser sig, at vores forfædre var langt mere kosmopolitiske, end vi selv er, siger Linea Melchior fra retsmedicinsk institut på Københavns Universitet.
Hun afleverer i næste uge sin Ph.D. afhandling om Danmarks genetiske fortid.
Som led i den har hun formået at udtrække helt ren dna fra 56 mennesker, der levede fra år 5.000 før Kristus og til år 1.500 efter Kristus.
– Vi har fundet en mand i en grav fra omkring år 0, der har arabisk blod i årerne. Hans mor eller måske tipoldemor har været araber. Hans dna er en del af vores fælles arv og har været med til at gøre os til dem, vi er, siger Linea Melchior.
Hun mener, at den større forskellighed blandt andet skyldes, at vi bød fremmede velkomne i gamle dage.“
