23. maj 2015

Om EDL-møde i Århus, 2012: “Aktivisterne i hooligan-looket stormer løs. Betjente i civil stopper dem.”

“Højreradikalt parti klar til selvtægt under Folkemødet”, fortalte Jyllands-Posten for et par dage siden. Overskriften var direkte foranlediget af spørgsmålet: “Er I klar til at forsvare jer selv med vold, hvis I bliver angrebet?”, og Frit Danmarks positive svar – at gruppen var villige til at ‘forsvare’ sig selv i en given situation. Radikaliserede muslimer myrder vantro, radikaliserede venstreorienterede kaster med brandbomber, højreradikale er villige til at forsvare sig selv hvis de bliver angrebet. Man græmmes over de dobbelte standarder.

Et næsten parodisk eksempel på tankegangen, kan man læse i Europas radikale højrefløj (Forlaget Solidaritet, 2014), der i en lektørudtalelse af marxisten Per Månson vurderes egnet som grundbog for “studerende på mellem- og videregående uddannelser”, blandt andet fordi den er ’skræmmende veldokumenteret’. Bogen, der er skrevet af sociologen Martin Langebach og freelancejournalisten Andreas Speit, udkom på tysk i 2013. Sidstnævnte har været skribent for et selverklæret antifascistisk tidsskrift, udgivet af et ‘redaktionskollektiv’ tilknyttet Deutsche Kommunistische Partei. Speits forfatterkollega var i øvrigt Andreas Röpke, som P1 skønmalede i 2013.

Bogen er en gennemgang af højreradikale bevægelser i Europa anno 2012, og et af kapitlerne hedder ‘Danmark, Finland, Norge og Sverige’. Med udgangspunkt i European Defence Leagues møde i Århus samme år, trækkes tråde til nazistiske drab, Anders Behring Breivik og tilfældig kriminalitet. Når Tommy Robinson tager til demonstration med en t-shirt påtrykt ‘EDL hates Nazis’, så er det en form for reformeret nazisme. Flere sider dedikeres i samme kapitel til en analyse af Dansk Folkeparti, der ifølge post doc Susi Meret, som et led i strategiske ‘normalitetsbestræbelser’ forsøger at ‘undgå direkte racisme’. Regeringspartierne har siden 2001-valget været med til at ‘legitimere’ partiet.

Det ville være for omfattende at gå i dybden med kapitlets 20 sider, så her blot et citat, der bekræfter min indledende pointe. Højreradikale er folk der ikke frivilligt lader sig tæske af venstreorienterede…

“På demonstrationen i Mølleparken opstår der uro blandt de fanesvingende deltagere. Der er dukket moddemonstranter op, som allerede en time inden den store ‘anti-jihad’ demonstration har samlet sig foran rådhuset, som kun ligger ti minutters gang fra Mølleparken. Op mod 5000 demonstranter har fulgt opråbet fra den bredt sammensatte demonstration under parolen ‘For et mangfoldigt Århus’. Nogle af de protesterende er nu ankommet til parken. Der flyver enkelte flasker og sten. Tilhængerne af EDL og DDL synes kun at have ventet på protesten: Aktivisterne i hooligan-looket stormer løs. Betjente i civil stopper dem. Alligevel lykkes det for de højreradikale at slå løs på moddemonstranterne. Politiet skrider ind og anholder en person. (s. 56f)

(Orell Füssli Verlag, 2013 – Forlaget Solidaritet, 2014)

Citater.

“‘Det halve London er i hænderne på islamister’, mener en 50-årig, som ikke vil fortælle hvilken tysk by han kommer fra. Hooligan-looket er det mest fremtrædende under den tre timer lange demonstration. Man ser det især hos de muskelpumpede tilhængere af EDL og DDL, som er iført hættetrøjer, handsker, træningsbukser og sportssko – nogle er helt maskerede.” (s. 46)

“Senere på demonstrationen taler Lars Grønbæk Larsen, leder af Vederfølner, om faren ved islamiseringen af Europa. Grønbæk Larsen har en lang tradition i det højreradikale miljø. I 2009 opstillede han til lokalvalget for Vederfølner. Før det var han aktiv i Dansk Front. På ladet af vognet optræder han bevidst moderat…” (s. 47)

“I Mølleparken lytter demonstrationsdeltagerne alvorligt til alle talerne. Gentagelserne keder dem ikke. De føler ikke kun at de har ret, men også, at de er kaldet. Åbenlyse troskrigere mod formodede troskrigere, kunne man tænke, når koranen bliver fremvist fanatisk advarende og israelske flag svinges energisk. Utrætteligt holder en taler for den tyske gruppe megafonen for den næste taler. Med over tyve deltagere er Ronny Alte fra Norwegian Defence League kommet til Århus. Én nordmand bliver bevidst ikke nævnt denne dag: Anders Behring Breivik.” (s. 52)

“Denne velstandschauvinisme, fremfører han, er en ‘vigtig del af de højreradikale partiers politiske budskab.'” (Prof. Tor Bjørklund om norske FRP; s. 56)

“Partierne på den radikale højrefløj, som i disse lande har etableret sig i ‘midten’ af samfundet, efterlader ikke meget plads til højre for dem.” (s. 61)



29. marts 2015

Professor Peter Hervik om islamkritik: En tankerække der “… ender med Anders Behring Breiviks logik”

Søren Villemoes har pint sig selv igennem et DIIS-arrangement om ytringsfrihed, terror og Islam. Skræmmende referat i Weekendavisen – Godt er bedre end ondt (ikke online).

“Første oplægsholder er professor i antropologi ved Aalborg Universitet, Peter Hervik. Han lægger ud med at forklare, at vestlig identitet skabes som modsætning til forestillingen om en tilbagestående, primitiv vild. Den danske kulturkamp, Muhammedkrisen og reaktionerne på angrebet i Paris skal derfor ses i den kontekst.

‘Muslimer er meget let kategoriseret og stigmatiseret. …,’ siger han. … Hervik forklarer, at hvor politikerne efter 11. september kaldte på hårdere integration, kalder de nu på antiradikalisering. Men radikalisering er et problematisk begreb ifølge Hervik. Det er folkene i Lars Vilks-komiteen, der stod bag arrangementet på Krudttønden, også: ‘Vi ved, at de i Krudttønden var de samme mennesker, som vi så i Dan Park-sagen og under kampagnen for Muhammedtegningerne. De er en del af en forening, der enten er islamkritisk eller islamofobisk. …

(DIIS, 20. marts 2015: Limits of tolerance, freedom of expression…)

Den næste oplægsholder er medieforskeren Gavan Titley, der er lektor ved Maynooth University i Irland. … i farten står et par af Titleys pointer klart: Det giver ikke mening, at se terrorangrebet på Charlie Hebdo som et angreb på det ‘abstrakte begreb ytringsfrihed’. Tværtimod…

‘Charlie Hebdo er et magasin, der hægter sine antimuslimske provokationer op på en politik om ytringsfrihed,’ forklarer han og afslutter sit indlæg med en række spørgsmål, han synes bør have mere fokus: Kan en mainstream medieaktør virkelig kæmpe for lige muligheder i et ulige, racistisk samfund? Kan satire dementere socioøkonomisk magt? … Han afslutter: ‘Og hvilken frihed er det, der måles i dens evne til at krænke og ikke oplyse? Og som karakteriseres af dens underliggende trussel om, at hvis du ikke kan lide min slags frihed, så har du ingen ret til at leve med mig?

Den tredje og sidste oplægsholder er franskmanden Aurelien Mondon, der er forsker i komparativ politik ved University of Bath i England.

Hans oplæg fokuserer på den politiske kontekst i Frankrig i forbindelse med angrebet på Charlie Hebdo. Det starter i efterkrigstiden: ‘Genetisk racisme var en tabt sag. Du kunne ikke overbevise nogen om det, så man måtte finde andre strategier. Det blev i stedet til et spørgsmål om kulturelle forskelle. … Derfor kalder jeg det ‘neo-racisme’, når man taler om kulturelle forskelles inkompatibilitet, om at være imod multikultur og eliten, muslimske indvandrere og kolonisatorer.

[…]

Det er tid til spørgsmål fra salen. Til venstre for scenen har den dansk-iranske blogger Jaleh Tavakoli hånden oppe.

‘Hvordan definerer I islamofobi? Og hvorfor er Lars Vilks og Charlie Hebdo racister?’ spørger hun. …

Selvom islamkritik ikke skal forveksles med islamofobi, ser Mondon med uro på mere spiselige udgaver af islamofobien: ‘Den liberale islamofobi er lettere at acceptere, se for eksempel burka-forbuddet i Frankrig. Det gør den liberale islamofobi mere farlig.‘ Gavan Titley vil ikke kalde Charlie Hebdo racistisk eller anti-racistisk, men…

Peter Hervik giver også sit bud på en islamofobi-definition: ‘Det er en form for racisme. Jeg siger ikke, at for eksempel Lars Vilks er racist. Men jeg bliver nødt til at se på, om det, han siger, er neo-racistisk. Os-dem-relationen er altid et spørgsmål om dehumanisering og marginalisering…’ forklarer han.

En tilhører vil gerne vide, om der ikke er for meget, der bliver anset for islamofobi, som i stedet burde anses for islamkritik. Peter Hervik virker ikke bekymret: ‘Jeg har hørt argumentet for nylig, at man ikke skal bruge ordet ‘islamofobi’, da det gør det umuligt at kritisere islam. Islam skal åbenbart udvælges, fordi der tilsyneladende er behov for at sige noget om det. Men det fjerner jo opmærksomhed fra andre kulturer, der også kunne kritiseres, for eksempel rygning, narkomisbrug og druk. Der er, som om der er en sandhed om islam, der skal ud. Men hvis du kigger nærmere, ved I, hvad jeg ender med? Jeg ender med Anders Behring Breiviks logik.‘.”



11. januar 2015

Rushys Roulette om rettroende antidemokrater, og skræmte muslimer der frygter Pegida’s gaskamre

Medierne er stadig præget af Charlie Hebdo-sagen, og centralt i debatten bliver mere og mere muslimernes følelser. Det er den overordnede vinkel i adskillige artikler, i fredagens sene Deadline, og flere magasinprogrammer.

Ingen kører offerrollen længere ud end Rushys Roulette på Radio24syv, hvor Rushy Rashid uge efter uge, med liberale plusord i pseudo-journalistiske opsætninger gøder jorden for islamiseringen. Sidste udsendelse blev sendt onsdag formiddag, og dialogen herunder fandt sted nogenlunde samtidig med at to muslimer koldblodigt likviderede tegnere med maskinpistoler ved en avisredaktion i Paris. Det giver lidt ‘habanero’ til læsningen.

Når muslimer diskuterer Islams forbrydelser, er der altid en elefant i rummet. Spørgsmål der ikke stilles. I dialogen mellem Rushy Rashid og Jan Mansur Hussain, kom de indirekte til at bekræfte kritikken. Konvertitten der rejste til Syrien blev ‘mere religiøs’, og tanken om ‘en islamisk nation’ har enhver ‘rettroende muslim’ fortælles det, nogle sekunder før Rushy Rashid kalder sådanne holdninger for udemokratiske.

Rettroende muslimer er krigeriske antidemokrater.

Rushy Rashid, Radio24syv: … og udråbt ham som helt, på hjemmesiden, det var i hvert fald hans udtale, at Victor Kristensen i hans øjne var en helt, og det blev han også forholdt i udsendelsen i går, hvor han gentager sin heltehyldst, men gentager samtidig at det ikke er noget han har opfordret Victor Kristensen til at gøre. Han kan godt huske den unge etnisk-dansker kom i moskéen, og kunne godt huske, at han efter en tur til Egypten blev mærkelig, eller, nej, ikke mærkelig – han blev meget mere religiøs end han havde været før, og ifølge Oussama El Saadi, så har Victor Kristensen jo blot fulgt sit hjerte, taget til Syrien og gået i krig for det han egentligt står for. …

Jan Mansour: … jeg krummer altid tæer, når der er nogen der udtaler sig på vegne af en hel befolkningsgruppe, for alle muslimer, men jeg hører altså også denne her formand, at han bliver misfortolket, jeg tror ikke at han siger at han støtter IS, men han støtter tanken om en islamisk nation, og enhver rettroende muslim støtter den tanke.

Rushy Rashid: … han siger nogle ting vi ikke bryder os om, demokrater som os fire, jeg kan vel sige det om alle fire her i studiet – vi kan ikke lide det han siger, han er udemokrat af pommeren til, han skulle have et ordentligt los i bagen, og så skulle han simpelthen fyres af pommeren til.

Senere i udsendelsen diskuteres tyske Pegida, og med på telefonen var en Susi Meret fra Aalborg Universitet. Hun lød som en parodi på en rablende kulturmarxist. En googling bekræfter alt. En artikel i kommunistiske Dagbladet Arbejderen fortæller, at Susi Meret tilbage i 2003, sammen med Demos’ Erik Jensen, var oplægsholder til en temaaften om ‘højrebølgen’ og Dansk Folkeparti. Et parti hun tilsyneladende stadig betragter som ‘radical right wing’. Hendes forfatterskab er ikke omfattende, men i en bog om anti-muslimske fordomme, gengives det der må være hendes idehistoriske tvangstanke – at modstanden mod muslimer er en afledt effekt af liberalisme.

Pegida er udtryk for arbejdsløshed, økonomisk krise og social usikkerhed.

Rushy Rashid: Hvis vi tager det der sker i Tyskland i øjeblikket, der har Pegida-bevægelsen fået rigtig mange mennesker på gaden, hver anden mandag siden oktober, med budskabet om at stoppe islamiseringen af Tyskland. … Også i Danmark der har danske SIAD varslet demonstrationer. De er blevet inspireret af de tyske demonstrationer, de holdt så den første af slagsen, af 25 demonstrationer som de har planlagt over hele landet, og der var 20-30 mennesker der mødte op i Haderslev med en moddemonstration på 200 mennesker, og politiet havde nok at gøre med at holde de to grupper adskilte. … Hvad er det der foregår over hele Europa? Nu har jeg Susi Meret med mig fra Aalborg Universitet. Susi, du følger jo de her grupper, eller de her bevægelser. Prøv lige at komme med nogle ord på, hvad er det for noget der er i gang?

Susi Meret, post doc.: Ja, god morgen. Ja, det var lige en interessant introduktion, vi starter med Pegida, så. Det synes jeg, er lige en af de sidste bevægelser der går i den retning, som måske er lidt mere kompliceret, end sådan som det blev beskrevet i mainstreampressen. I hvert fald udenfor de tyske grænser. Pegida har som du fortalte, især succes ved at kalde folk ud på gaden i Dresden, og det der er meget interessant, når man kigger på Dresden og omegn, det vil sige Sachsen-regionen, eller føderalstat, og prøvet også at se hvor mange indvandrere eller flygtninge, eller folk med muslimsk baggrund der er i regionen, så er det forholdsvis et meget lille tal, kan man sige. I Dresden er der mellem syv og otte procent der ikke har tysk statsborgerskab… I forhold til resten af Tyskland, især de vestlige del af Tyskland, så er der ikke særligt mange i rene tal, til at sige, at det skulle udgøre et problem. Og, det er ligeledes for indvandrere med muslimsk baggrund.

Rushy Rashid: … men hvad er denne bevægelse så udtryk for? … Hvad er konsekvenserne af det her? Da jeg hørte om det her, der må jeg sige, at der blev jeg bekymret. Og nogle af de reaktioner jeg har kunne finde på Facebook omkring denne her bevægelse, det er – okay, næste gang, der ryger røg ud af skorstenene i tyske lejre, så er det garanteret muslimer der bliver futtet af. Det var faktisk en af reaktionerne på de sociale medier. På, had er det for et uhyre, hvad er det for et monster vi nu har vækket til live i Tyskland. Er det noget du ligesom kan genkende, at vi så småt er på vej til?

Susi Meret: Altså, jeg synes måske de skal ses i lidt bredere kontekst, der har jo så også været, kulturelle aspekter ved Østtyskland, det har ikke kun med indvandring at gøre, det har jo så i høj grad at gøre med for eksempel arbejdsløshed, og krisen, og usikkerhed over fremtiden. Det er nu spørgsmålet om de her faktorer, har mere at gøre, om andre aspekter, der drejer sig om arbejdsmarkedet, om økonomisk og social usikkerhed at gøre – bliver så brugt for at skabe nogle usikkerheder (sic) der kun fokuserer på indvandrere, især på Islam, og muslimer, så. Jeg tænker, at det er så lige en generalisering, men så også nogle kræfter der presser stærkt imod den retning. Og det er så faktisk et fænomen, som ikke kun kan ses i Tyskland, men for eksempel også i Italien, og andre steder.

Mikael Jalving, historiker: Ja, tak for analysen. Ja, jeg ved ikke helt hvor du har haft dit hoved henne de seneste måneder, hvor det forekommer mig at du reducerer hele denne her bevægelse, og den underskov af utilfredshed den bygger på, til tal, til noget lokalt demografi, til sociale faktorer, der synes jeg er en grov reducering af problemet. Det Pegida jeg ser, og lignende bevægelse in spe rundt omkring i Europa, det er jo i høj grad skuffede borgerlige. Det er borgerlige vælgere, og det er middelklassen, altså folk der går på arbejde, folk der betaler skat, folk der har familie, der er utilfredse med den generelle strukturelle udvikling i Europa, ikke bare i forhold til EU, men også i forhold til indvandring. Og det er altså en meget dybere stemme, end lokale østtyske, utilfredshed med det ene eller andet. I kan godt blive ved i forskere med at tale om statistik og sociale forhold, men så undervurderer i den kraft der er i de her bevægelser. Vi kommer til at se den rundt omkring i Europa…

(Susi Meret, Post doc., Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet)

I panelet var også denne gang Jan Mansur Hussain, der fra et ophævet intellektuelt stadie, pointerede at DF’ere var landsbytosser. Han er tidligere kriminel, noget han tørrede af på Dansk Folkeparti for et par måneder siden i samme program. Selvom hans generalieblad inkluderer grov vold, så er han som muslim bange for SIAD og andre der demonstrerer mod Islam.

Eks-kriminel rollemodel er bange for Islamkritik: Vi ser moskéafbrændinger i Sverige…

Jan Mansur Hussain: Jeg synes det er rigtigt skræmmende. Jeg kender lidt til SIAD herhjemme, og var til en moddemonstration her for to år tilbage. Og jeg vil sige, at selvom det er de der 25-50 tosser, kalder jeg dem, der står der, og tordner imod Islam og muslimer, så er det rigtigt skræmmende hele det der bagland der ligger bag, specielt på nettet. Og jeg synes det er rigtigt skræmmende, det kommer tæt på. Vi ser moskéafbrændinger i Sverige og så videre, det er jo frygteligt hvad der foregår i Europa. At muslimerne er blevet syndebuk for alting. … altså de skylder skylden på muslimerne for alting. … Meget af det jeg hører, det er ligesom noget der gør mig bange. … Som muslim føler jeg mig bange for det der skal til at ske…

(Brandattentat mod Hamburger Morgenpost, natten til søndag; Vice.com; Eskilstuna-opdate)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper