23. januar 2012

Professor Bjørn Møller: “Boko Haram er en ekstremt middelalderlig gruppe…”

Den danske Middelalder markerede et opgør med Vikingetidens barbari, og der er ikke meget ridderlighed over islamisters massemord i Nigeria. Fra Politiken – »Ekstremt middelalderlig gruppe« ryster Nigeria efter grotesk terror.

“»Boko Haram er en ekstremt middelalderlig gruppe, som har været meget aktive de seneste år. Og de er blevet yderligere radikaliseret af, at regeringen slår hårdt ned på dem. Den vekselvirkning udvikler sig ret grimt«, forklarer Bjørn Møller, der er professor ved Aalborg Universitet, København, og ekspert i afrikanske forhold.

»Gruppen bliver i stand til at lave større og større massakrer. Det er en lille enhed, men de er rigtig slemme, idet de bruger alle tænkelige midler for at fjerne den vestlige indflydelse og kæmpe for kalifatet«, lyder hans vurdering.”

(Kano, Nigeria, 21. januar 2012)

Oploadet Kl. 05:52 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer


1. marts 2011

‘Forretningsfolk uden jakkesæt’ myrdede fire lystsejlere og har nu kidnappet dansk familie

For en marxist som DIIS-forsker Bjørn Møller, kan ikke-vesterlændinge vanskeligt gøre noget galt. Alle problemer bør løses ved indkomstudligning, og krigsskibe ud for Somalias kyst, var uhensigtsmæssigt imod disse “forretningsfolk uden jakkesæt” (sic), som han forleden forklarede på TV2 News. Somaliske pirater havde et strengt økonomisk rationale, og var stort set harmløse.

Fra Ekstra Bladet – ‘Vi dræber gidslerne, hvis I angriber’.

“Den danske familie, der den 24. februar blev kidnappet af somaliske pirater, risikerer døden, hvis piraterne bliver angrebet. … Abdullahi Mohamed siger ifølge Ritzau til nyhedsbureauet AP, at han har forbindelse til piraterne, der holder danskerne som gidsler.

Han har tidligere forsynet AP med troværdige oplysninger. I sidste uge mistede fire amerikanere livet i en lignende situation.

(MSN, 22. februar 2011: Somali pirates kill 4 Americans on hijacked yacht)

Oploadet Kl. 23:17 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer
Arkiveret under:


13. september 2010

Seniorforsker Bjørn Møller: Den vestlige verdens ‘islamofobi’ skaber terroristsympatisører

Islam-apologi fra en kilde der aldrig udtørrer. Seniorforsker Bjørn Møller var gæst i fredagens Go’ Morgen Danamark på TV2 – 9 år efter World Trade Center.

Michael Beha Erichsen, TV2: Da du forstod omfanget af denne her terrorhandling. Hvad var din første tanke så?

Bjørn Møller, seniorforsker: Det var i virkeligheden – hvad ville USA gøre? Ville USA overreagere? Det var mere det jeg var bange for…

Michael Beha Erichsen: Den måde USA så reagerede på, og taklede det her terrorangreb. Hvordan var den efter din mening.

Bjørn Møller: Det var en voldsom overreaktion, og en fuldstændig forkert reaktion. I stedet for at opfatte det som en forbrydelse der var begået, som skulle politimæssigt efterforskes, og så videre, så var den allerførste tanke USA havde, og som de også førte ud i livet, at der måtte være et militært svar på det her.

[…]

Michael Beha Erichsen: Hvordan har vi ændret os som mennesker siden 2001?

Bjørn Møller: Der er sket noget med vores holdning til nogle af vores medborgere blandt andet, og andre verdensborgere, faktisk sådan cirka 1,3 mia. verdensborgere, dem der er muslimer, fordi gerningsmændene bag 11. september var jo muslimer, ekstreme muslimer, en forsvindende lillebitte-bitte-bitte-bitte promille af alle verdens muslimer, hvoraf langt de fleste er jo er fuldstændige fredelige mennesker ligesom alle vi andre. Men det her, kombineret med at man har, USA, og os plus andre, har invaderet to lande der er muslimske. Afghanistan til en vis grad fordi de var muslimske. Irak var også muslimsk, det var ikke derfor vi angreb det, men der begynder at tegne sig et billede – set med muslimske øjne. Også i lyset af den retorik vi har fået. Islamofobiske retorik vi har fået, en frygt, og nærmest had mod muslimer.

[om Terry Jones’ Koran-afbrænding]

Bjørn Møller: Det vil jo blive opfattet som en voldsom provokation. Nøjagtig ligesom der er rigtig mange troende kristne der vil blive meget meget sure, hvis muslimer eller andre gav sig til at brænde Det Nye Testamente… Det er der mange muslimer som føler sig krænket over… måske kan det også drive nogle over i terrorisme, som måske ellers ikke ville have været terrorister. Eller i hvert fald gøre dem til terroristsympatisører.

[…]

Mikkel Beha Erichsen: Da jeg så nyhederne i aftes, var det endnu ikke besluttet om præsidenten simpelthen ville gå ind og direkte forbyde, fordi man selvfølgelig også er bekymret for, hvad skal præsidenten så iøvrigt – skal han gå og forbyde alle mulige tosser i at ytre sig, så kan han hurtigt få travlt i USA, skal jeg hilse og sige.

Mere.

  • 29/6-10 Uriasposten – Bjørn Møller: Under 5.000 mennesker er historisk set døde af terrorangreb.
  • 

    29. juni 2010

    Diis-forsker Bjørn Møller: Under 5.000 mennesker er historisk set døde af terrorangreb

    DIIS-forsker Bjørn Møller var gæst i mandagens udgave af Go’ Morgen Danmark, for at kommentere på en undersøgelse, der konkluderede, at danskerne ikke var særligt bange for terrorangreb. Fra Danskerne er ikke bange for terror

    Bjørn Møller, seniorforsker: .. risikoen for at vi hver især skulle komme af dage ved terrorangreb, den er forsvindende lille-bitte-bitte-nitte. Den internationale terror, det vi normalt betegner som terror, altså når vi ikke opregner oprørsbevægelser og så videre med, så er det samlede antal dødsofre i hele verden, siden Adam og Eva, et sted omkring, under 5.000 mennesker… I hele verdenshistorien… Der omkring. Det vil sige, at det jo er forsvindende. Der er mange flere som er kommet fra dage, ved at få deres leverpostejmad på tværs i halsen, eller lignende ting, som vi jo ikke går og bekymrer os over.

    The Religion of Peace, har siden 11. september 2001 registreret 15.548 terrorofre. Søndag i Bosnien, mandag i Irak, Pakistan og en lille vejsidebombe i Afghanistan der dræbte otte civile, herunder flere kvinder og børn. ‘Oprørsbevægelser og så videre’ – hold nu op.

    (Ennahar, 28. juni 2010: Eight civilians killed by a roadside bomb)

    Oploadet Kl. 17:43 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer
    

    8. december 2007

    Martin Krasnik om “hårde sanktioner, militært pres og reelle trusler om intervention.”

    Martin Krasnik i Weekendavisen om NIE-rapporten. Fra Breaking Views: Iran: Pyha…? (kræver login)

    “Hvad skal man egentlig bruge efterretningstjenester til? For to år siden sagde CIA & co., at Iran var fast besluttet på at få atomvåben. Nu siger de det modsatte. I 2002 sagde de, at Saddam Hussein havde atomvåben. Det havde han ikke. Men vi vidste jo godt, at de amerikanske efterretningstjenester er notorisk uberegnelige. Tilbage i 1962 sagde de for eksempel, at russerne ikke havde tænkt sig at opstille atomvåben på Cuba. Det havde de.

    Der er mange paradokser i ugens store historie. Tag for eksempel dem, der var så kritiske over for USAs motiver for at gå i krig mod Irak, fordi de da godt vidste, at USAs spioner tog helt fejl om Saddams våben. I disse dage er de selv samme mennesker begejstrede over de nye, præcise efterretninger om Iran. Ifølge for eksempel Bjørn Møller fra DIIS har efterretningstjenesternes »troværdighed aldrig været særlig høj«, men han tager alligevel den seneste rapport helt alvorligt. Det er da et paradoks.

    Men uanset CIAs elendige omdømme tages det nye National Intelligence Estimate som udtryk for en ubestridelig sandhed overalt på kloden.

    […]

    Og det burde alle jo være glade for, ikke mindst israelerne, der føler sig mest truet af udsigten til en iransk atombombe.

    Eller hvad? Det bliver lidt mudret af, at israelerne insisterer. Tirsdag sagde forsvarsminister Ehud Barak nemlig, at Iran måske nok stoppede våbenprogrammet i 2003 efter heftigt internationalt pres, men at iranerne har sat det i gang igen, og at de derfor kan have den første atombombe klar i slutningen af 2008 eller i løbet af 2009. Han læner sig op ad Israels egne efterretninger. Flere analytikere i Israel siger desuden, at USA er ved at begå samme fejl, som da amerikanerne lod både Indien og Pakistan, for ikke at tale om Libyen, bygge atomvåben i al hemmelighed.

    Nu vil de fleste nok hellere tro på 16 amerikanske efterretnings-agenturer end Mossad, men det forekommer alligevel lidt underligt. Hvad er forskellen på de to landes efterretninger om Irans intentioner?

    Her bør man læse NIE-rapporten nærmere, ikke mindst de indledende, noget mærkværdige forklaringer på, hvordan man skal læse forskellige spion-udtryk som »muligt«, »meget muligt« og »sandsynligt« og forstå nuancerne mellem at udtale sig med »moderat« eller »høj« sikkerhed. Man får også at vide, at når efterretningstjenesterne udtaler sig med »høj« sikkerhed, så er det jo ikke nødvendigvis udtryk for, at det faktisk er rigtigt. Og når de endda tilføjer, at de kun med »moderat sikkerhed« kan sige, at Iran ikke har igangsat sit atomvåbenprogram igen efter 2003, ja, så begynder det hele mest at ligne fortolkninger på et ret gyngende grundlag. Ikke mindst, når NIE understreger, at Iran »som minimum fastholder muligheden for at udvikle atomvåben« og faktisk regner med, at iranerne på et tidspunkt vil udvikle en bombe.

    Alle er altså enige om, at Iran producerer højt beriget uran, og at det kan bruges til at lave bomber. Til gengæld er man uenige om, hvornår det vil ske. Israel, der ser Iran som en eksistentiel trussel, siger 2009, men det kalder USA »meget usandsynligt«. Amerikanerne, der ser Iran som en strategisk trussel, siger i 2013 eller 14. På den måde kan man sagtens læse NIE-rapporten som en slags gætteri på allerhøjeste niveau.

    […]

    Sikkert er det til gengæld, at man næsten har kunnet høre den hjertelige latter fra Teheran i denne uge. Mahmoud Ahmadinejad er glad. Vladimir Putin er også glad. Og kineserne er næsten lige så glade. Men skal vi andre da ikke også være glade?

    Det er ikke så sikkert. Det mest interessante budskab i NIE-rapporten er nemlig, at Iran lader sig påvirke af pres udefra. Den påstand passer med de politiske realiteter i Washington.

    […]

    Men læs nu godt efter i NIE: rapporten slår fast, at Iran stoppede sit program i 2003 som følge af internationalt pres. Hvad var det nu, der skete i 2003? Et meget klart ultimatum til Iran. Hvad mere? Nå ja, krigen mod Irak. De to begivenheder satte Iran under et ekstremt pres.

    Hvis NIE har ret, så er det rigtigt, at iranerne har et temmelig rationelt syn på atomvåben. De vil gerne have dem, men ikke for enhver pris… Skyldtes det diplomati alene? Naturligvis ikke, ligesom presset, der har fået Nordkorea og Libyen til at opgive deres våbenprogrammer ikke skyldes diplomati alene, men også hårde sanktioner, militært pres og reelle trusler om intervention.

  • 4/12-07 The Strata-Sphere – Iran Halted Nuclear Weapons Production in 2003? How Convenient!.
  • 4/12-07 Newsmax – Ken Timmerman: U.S. Intel Possibly Duped by Iran.
  • 6/12-07 Washington Post – John Bolton: The Flaws In the Iran Report.
  • 6/12-07 Soccerdad – Making nie.
  • Oploadet Kl. 16:13 af Kim Møller — Direkte link3 kommentarer
    

    7. december 2007

    Det lykkedes Bush-administrationen at true Iran til fornuft (NIE-rapporten)

    Mandag offentliggjorde amerikanske efterretningstjenester en fælles rapport, der bekendtgjorde at Iran med stor sandsynlighed stoppede sit atomvåbenprogram i efteråret 2003. For Bush og andre frihedselskende demokrater i Vesten er det selvfølgelig en god nyhed, men som så mange gange før, lykkedes det alligevel at dreje historien mod Bush. Tre vinkler…

    Bush tog fejl med hensyn til Iran (Iran tog Bushs krigstrussel seriøst og ændrede kurs).

    Bush er heldig, Politiken 4/12-07 (nu slipper han for at bekrige Iran; en blød variant af Robert Baer-motivanalyse: Was Bush behind the Iran report?, Time 4/12-07).

    Bush løj om sin viden, Politiken 6/12-07 (Bush skulle have troet på indicier om Ahmedinejads fredsommelighed på et tidligere tidspunkt; Seymour Hersh-motivanalyse – manden der i 2002 talte om Iran-krig inden seks måneder).

    Lad os se lidt på kronologien.

    2002, januar 29 – Bush presser Iran i den berømte Axis of Evil-tale: “Iran aggressively pursues these weapons… I will not wait on events, while dangers gather. I will not stand by, as peril draws closer and closer.”.

    2005 – Rapport fastslår at Iran er ved at udvikle atomvåben.

    2005, oktober – Iran afholder konferencen World without zionism.

    2007, november 7 – Irans præsident Ahmedinejad: Iran har 3000 fungerende uran-centrifuger.

    2007, november 15 – FN fastslår at Iran har 3000 fungerende uran-centrifuger.

    2007, december – Rapport (NIE) fastslår at Iran formentligt stoppede sit atomvåbenprogram i efteråret 2003.

    At man kan læse rapportens konklusioner forskeligt, er ganske vist.

  • 4/12-07 Berlingske Tidende – Eksperter uenige om Iran-rapport.
  • Det er det bedste argument i verden for at fortsætte sanktionerne. For ifølge rapporten fortsætter Iran jo med at berige uran, og sanktionerne hjælper åbenbart. Så på den måde støtter rapporten ret håndfast den førte politik.” (Mikkel Vedby Rasmussen, seniorforsker DIIS)

    “Rapporten går jo stik imod den amerikanske regerings retorik. Det bliver nu umådelig vanskeligt at argumentere for yderligere sanktioner mod Iran og helt umulig at argumentere for en krig mod Iran.” (Bjørn Møller, seniorforsker DIIS)

    Bush kommenterede rapporten i en tale onsdag – en tale som TV2news sendte direkte – kommenteret af Jørgen Dragsdahl, der ligesom Bjørn Møller, rent analytisk, ikke gør andet end at binde enderne sammen på diverse venstreloonistiske motivanalyser fra det amerikanske overdrev.

    De danske medier får deres vinkel fra de Bush-kritiske demokratiske aviser, ofte via Reuters, der leverer til Ritzaus Bureau og hermed til samtlige landets nyhedsmedier, og her fastlægges linien – ikke mindst på grund af DR og de mange gratisaviser. Reuters…

  • 3/12-07 Reuters – Report contradicts Bush on Iran nuclear program.
  • 

    9. november 2007

    Hvad der sker når man tænder for P1 tre på hinanden følgende dage mellem 19 og 20

    Jeg hører ikke så meget P1 som jeg gjorde tidligere, men ret beset så er jeg nok heller ikke i målgruppen.

    Søndag…

  • 4/11-07 (19.03-20.00) Folk og kirke – Dommedag nu! (1:2).
  • Lang samtale med phd. Rikke Peters der blandt andet taler om den tyske kulturkonservatisme i begyndelsen af 1900-tallet (Oswald Spengler, Ernst Jünger, Thomas Mann), hvad P1s Kåre Gade manisk forsøger at dreje ind på noget politisk brugbar.

    Kåre Gade, P1: Hvilke politiske konsekvenser får den her bevægelse? Det er i mellemrkrigstiden, og få år senere er det at Hitler kommer til magten i Tyskland – er der en sammenhæng der?

    Rikke Peters, idehistoriker: Ja, det er der. Den her konservative kulturkritik får politiske konsekvenser…

    Kåre Gade: – som i sidste ende faktisk førte til den nazistiske magtovertagelse i Tyskland, og den fascistiske i Italien…

    […]

    Kåre Gade: Rikke Peters. Hvis vi skruer tiden frem til idag, hvad er så – om man så må sige det store dyr i åbenbaringen – hvis man skal se på hvad der er føde til apokalyptiske forestillinger eller tankegange i Vesteuropa.

    Rikke Peters: Altså det er jo klart – islamismen idag, den her angst for en omfattende terror, idag udfylder den her rolle som undergangsscenarie per exellence. Altså, terrorscenariet har alle de ingredienser som netop er nødvendige hvis vi skal snakke om sådan et undergangsscenarie… udfylder et menneskeligt behov…

    Mandag…

  • 5/11-07 (19.30-20.00) Apropos – Modstand og udtryk: Hvem fandt på terrorismen?
  • Lektor Bjørn Møller fortæller at der ikke er forskel på terrorister og modstandskæmpere. Senere bliver han konkret, og frikender Blekingegadebanden og palæstinensiske terrororganisationer for terrorisme, alt imens han pointerer at etiketten passer på Ku Klux Klan og den yderste højrefløj i USA. Begrebet ’statsterrorisme’ blev tillige introduceret (Israel = terror).

    Tirsdag…

  • 6/11-07 (19.30-20.00) Apropos – Modstand og helte: Er fortidens idoler fremtidens forbrydere?
  • Terrorsigtede Michael Schølardt fortæller hvorfor palæstinensiske terrororganisationer er frihedskæmpere, og hvordan han altid har kæmpet for en bedre verden.

    Che Guevara, en mand med “viljen til forandring mod mere retfærdige samfund”… (fra programomtalen)

    

    11. september 2006

    Villy Søvndal om Danmarks tilpasningspolitik ift. 30er-nazismen & USA under Bush

    Via TerminalFrost. En absurditet fra den uudtømmelige kilder Villy Søvndal desværre er. Et citat fra TV2 Nyhederne Kl. 10.00 her til morgen, hvor SF’s formand kritiserer Anders Fogh Rasmussens opgør med småstatsmentaliteten.

    “… sandheden er at vi fører en tilpasningspolitik, der minder om 30ernes, hvor vi ligger i halen på den stærke magt. Den hed Tyskland dengang, i dag hedder den USA.”

    Umiddelbart efter bragte TV2 et kort indslag med Bjørn ‘USA er farligere end Nordkorea’ Møller, der under terrorekspert-etiketten kørte rutinen. Hvis TV2 (som oppositionen har postuleret) er Venstres pressebureau, så er det vist på tide at give dem fyresedlen.

    Oploadet Kl. 21:28 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer
    

    23. februar 2006

    DR og Politiken til kamp mod det danske demokrati med hjælp fra vennerne

    DR overtog fra starten af Muhammedsagen Politikens vinkel på sagen, og en banal sag omhandlende islamistisk pres på den danske ytringsfrihed, er pludselig blevet til en spørgsmål om tonen i den danske debat, og den danske udlændingepolitik mere generelt. Et eksempel på dette var mandagens 25 minutter lange Horisont, der ikke adskilte sig synderligt fra Seidenfadens mange ledere desangående. Titlen var Hvordan verden ser på Danmark – fra programomtalen.

    “Danmarks omdømme i verden har forandret sig med Muhammed-tegningerne, men allerede inden var udlandets syn på Danmark ved at skifte.”

    Udsendelsens formål var tilsyneladende at lade Politikens politiske kampfæller i udlandet udtrykke deres foragt for det danske demokrati. Det blev en bizar oplevelse. Først til Malmø hvor kulturredaktøren for Sydsvenskan Cecilia Bornäs kørte rutinen…

    “Tonen er er blevet meget hadsk og hård overfor indvandrere.”

    Herefter til Stockholm, hvor Aftonpostens notoriske danskhader Olle Svenning blev præsenteret som “en god ven af Danmark”. Han erklærede først at vi var kritiske overfor det multikulturelle samfund (tror han mente det negativt), og fandt så rillen…

    Hvorefter en falleret socialdemokrat gav en håndsrækning til Helle Thorning-Schmidt.

    “På grund af Dansk Folkeparti og dets uhyre stærke stilling i politik…”

    Derudover gav han også mediernes ‘tone’ skylden, mens han rask væk anbefalede selvcensur i multikulturens navn.

    Så gav DRs Jan Ewans en Tøger-analyse:

    Det svenske broderfolk ved godt at danskerne er nogle flinke mennesker, men de har deres forbehold når det drejer sig om vores fremmedpolitik. Det har de haft i årevis.”

    Så gav en tilfældig kontorassistent sin svenskificerede udlægning. Enhver stramning af udlændingelovgivningen er ‘fremmedfjendtlighed’. Godt opdraget.

    Efter hende, sagde en mand det samme med andre ord.

    “Danmark er ude på tynd is [men…] der er også indvandrerfjendtlige strømninger i Sverige…”

    På bedste Tøger-vis kunne speakeren opsummere:

    “Sverige og Norge har haft de samme debatter, men har valgt en anden vej.”

    Man kan altså ikke både anbefale undertrykkelse af debatten som i Sverige, og bagefter eufemisk slutte at svenskerne har valgt en anden vej.

    I 1980erne var vi kendt for at have en “progressiv” udlændingepolitik, det har vi ikke mere, og vores ry er i fare. Jøsses.

    Så blev der vist en kort sekvens med Søren Jessen-Petersen (højtstående FN-figur) fra 2001, som tilsyneladende mente hans holdning om danske partier havde almen interesse.

    “Jeg syntes de sidste to-tre år har været meget triste at følge. At et parti som Dansk Folkeparti kan nå så langt frem på en decideret indvandrer- og fremmedfjendtlig politik.

    Så var DRs hold kommet til Genéve, hvor Rifah Odeh kassis fra Kirkernes Verdensråd mente at udviklingen i det danske demokrati var problematisk.

    Bemærk skredet. Det at en dansk avis ikke underkaster sig islamiske dogmer betragtes nu som problematisk i forhold til ‘menneskerettigheder’ og ‘frihed’. Odeh Kassis fortalte endvidere at det vil tage år at genopbygge forholdet til den arabiske verden. Danmark var skurken her, islamisterne var ofre. Absurd.

    Herefter talte han lidt om Politikens mærkesag.

    Alt andet end åbne grænser er en forbrydelse mod fattige islamiske lande… Arghh.

    En bærende tanke ikke bare for ovenstående, men også for DRs udsendte, var at danskerne skulle være udpræget selvtilstrækkelige og provensielle. Han fortsatte:

    Jeres politik med at begrænse folks ret til at opnå flygtningestatus i Danmark, det er meget foruroligende, men især jeres udenrigspolitik.”

    Bemærk brugen af ‘ret’ (“right“) – hvad er der i vejen med det gode gamle ord ‘mulighed’. Men iøvrigt underligt at høre en kristen palæstinenser repræsenterende flere bistandsorganisationer beklage sig over Danmarks manglende accept af islamistiske dogmer. Mens palæstinensiske islamister påtænker religiøs apartheid i Betlehem, så beklager han sig over tonen i et af de lande der giver mest i ulandsbistand.

    Så var det tid til lederen af menneskerettighedsorganisation International Service for Human Rights. Han indledte med rose asylpolitikken i 80erne, og tolkede ændringen som et resultat af racisme.

    “Jeg har i stigende omfang set racisme blive brugt som et politisk kneb i valgkampe i Danmark… Der er politikere, der bruger ‘racisme-kortet.”

    Han fortsætter:

    “… så sagen med tegningerne er ikke noget helt enkeltståendede, der kommer uventet.”

    Danskerne har fået en hård attitude overfor indvandrerne, og det er i det lys tegningerne skal ses… Som Politiken ville have skrevet det.

    Så til Bruxelles, hvor Lotte Leich fra Human Rights Watch kunne fortælle at det så skidt ud med Danmark.

    “Danmark er ikke længere førende inden for EU, når det gælder om at støtte op om menneskerettigheder, og for at få nye tiltag for at beskytte menneskerettighederne…. Man er ikke længere en del af en gruppe, hvor særligt Sverige spiller en ledende rolle…

    Her gik man rundt og troede at ytringsfrihed var en menneskeret, men nej. Hun håbede dog at Danmark ville komme tilbage i folden. Men det ser ud til at lade vente på sig – Tøger har kun en stemme.

    Hun fortalte iøvrigt også at organisationen ville holde øje med Danmark, og minsanten om ikke DR Nyheder i eftermiddags smed den på som en selvstændig nyhed.

    Så videre til Strasbourg, hvor Politikens darling – Alvaro Gil-Robles talte lidt om det problematiske i at afskære muslimer fra kolonisering via tvangsægteskab.

    Han mente istedet Danmark “burde føre en mere generøs politik” og satse på integration. Godt ti minutter forinden havde en svensker fortalt at vi stillede urealistiske høje krav om integration.

    Så til Paris, hvor Mogens Schmidt, chef for UNESCOs afdeling for ytringsfrihed blev præsenteret som en mand der ikke mente at “Danmarks renome havde taget ubrydelig skade”. Paradokset skal man nok have gået på journalisthøjskole for at kunne se.

    Så var det tid til manden på gaden, som mente tegningerne var led i en højreradikal konspiration. En anden (journalist, sjovt nok) startede fornuftigt nok, men gik så helt galt.

    Danskerne og Danmark er ikke onde – Kun Flemming Rose og Jyllandsposten…

    Et par minutter senere gav udlandsredaktøren for Libération en opvisning i dobbeltmoral. Han ville aldrig have trykt det han betegnede som “anti-muslimske karikaturer”, måske anti-katolske, men ikke ‘anti-muslimske’, for som han sagde…

    “Hvorfor provokere folk?”

    Der er altså ifølge ham principielt ingen grund til at håne håne ‘folk’, med mindre de er katolikker…

    Så var turen kommet til Berlin, hvor Berliner Zeitungs redaktør ikke var nærrig med underlødige associationer. Kunsthistorie har han næppe læst. Men brugbar var det jo for vennerne i Danmark…

    Slutteligt et beklageligt gensyn med Sydsvenskans Cecilia Bornäs, som argumenterede for at…

    “debatten skal holdes på et vist niveau”

    Hun så tegningerne “som en slags mobning”, men herom intet nyt, det har Tøger sagt i månedsvis. På det forrykte spørgsmål: “Tror du det her kan blive en lærestreg for Danmark?”, svarede hun…

     “Nej, det tror jeg desværre ikke…”

    – og fortsatte…

    Til allersidst en kort sekvens med Odeh Kassis, som mente vi skulle opføre os “anstændigt” og ellers gå ind for “medmenneskelighed” mellem syd og nord. Ufatteligt der findes højtuddannede mennesker som mener Danmark er skurken i den her sag.

    Indslaget varede godt 25 minutter, og ovenstående gennemgang dækker 21-22 minutter heraf. Udeladt er lidt med Jyllandspostens Frankrig-korrespondent Jørgen Ullerup, en fransk tegner, en redaktør for en fransk avis som trykkede enkelte af tegningerne, samt en mand på gaden der ikke var decideret imod Danmark.

    Man må desværre konstatere at Politiken har haft held til at markedsføre sin næsten kontrafaktiske udlægning af sagen. Denne udsendelse var slem, men samme udgave er P1s sendeflade tapeseret med, og for at det ikke skal være løgn, så bragte den venstredrejede amerikanske tv-kanal CBS i deres nyhedsmagasin i søndags et indslag under overskriften The State of Denmark. CBS’ Bob Simon gav Danmark grovfilen, men han havde havde jo også snakket med dem der virkelig besad overblikket – Tøger Seidenfaden, Uffe Ellemann-Jensen etc. Det var naturligvis guf for Orientering, der så kunne lave et 11-12 minutter langt indslag med Bob Simonsen, der henviste til samtale med Seidenfaden, der også medvirkede i indslaget.

    Vælgerne flest læser ikke Politiken, men ser istedet den islamistiske trussel, og søger naturligt nok mod Dansk Folkeparti – partiet der altid får skylden. Enten direkte, ved at være onde, eller indirekte ved at inspirere VK-regeringen til ondskab. Samtidig malkes en historie om hvorvidt Fogh Rasmussen skulle have svaret mere imødekommende på et uvenligt brev fra elleve ambassører fra islamiske lande. Udenrigsministeren har talt med otte af dem i anden forbindelse, så nu rettes der kommaer for at holde liv i ’sagen’. Enhedslisten og SF vil have høring, og det kan næppe overraske at DR kæmper intens for at vende meningsmålingerne med pludseligt aktuelle tudehistorier.

    Det meste af oppositionen og oppositionsmedierne fatter som sædvanligt meget lidt. De tror stadig de kan italesætte en virkelighed forskellig fra hvordan folk flest opfatter situationen, men intet tyder på at Dansk Folkeparti mister stemmer fordi en tysk avisredaktør gør sig selv til grin med groteske associationer.

    Opdate 23/2-05. Mens jeg sad og skrev ovenstående kan Politiken & DR med få minutters mellemrum fortælle at Egypten gav Fogh forsoningsmulighed – pludselig kan Egypten tale på vegne af 57 islamiske lande. De har endog formalia iorden:

    Seniorforsker Bjørn Møller ved Dansk Institut for Internationale Studier kalder brevet en »åben kattelem« for den danske regering.”

    DR Online har stadig intet skrevet om Politikens kendskab (meddelagtighed) til ambassadørbrevet allerede før afsendelsen til Fogh.  

    Opdate 24/2-05. Her til morgen kunne Politiken & DR med 11 minutters mellemrum fortælle at Nye udvisningsregler kritiseres hårdt. Weekendavisen bringer idag en længere artikel af Jacob Illeborg om CBS-udsendelsen. Bob Simon talte med Uffe Ellemann Jensen, Abu Laban, Kamal Quereshi, Tøger Seidenfaden og Carsten Jensen!!!

    Opdate 26/2-05. Igår kunne Politiken & DR med en times mellemrum fortælle – Eksperter: Kun mindre fejl i Muhammed-mappe. Artiklerne indledes af følgende sentens: “Man kan diskutere vinklen, men der står ikke noget, der er decideret forkert, lyder én ekspertvurdering.”. Da Ekstra Bladet d. 15. januar  offentliggjorde en oversættelse af Muhammed-mappen var der ellers rigeligt med løgne. To citater fra Imamens vantro Danmark:

    “Befolkningen i Danmark er vantro, der hader islam. Vi, alle muslimer i Danmark, angribes af dem, danskerne. I Danmark taler man om de sygdomme, muslimers bøn forårsager. Forholdet mellem Vesten og islam er på vej ind i en mørk tunnel. Og Jyllands-Posten ville i virkeligheden begrænse muslimers meninger og protester, da avisen i september optrykte 12 tegninger af profeten Muhamed.

    “‘Blandt disse forhold findes en atmosfære, som nærer en voksende racisme, hvis udtryk blev kraftigere efter hændelserne d. 11 september. Og den (racismen) har fået mange forskellige udtryk, fællesnævneren for dem er den dårlige omtale af islam. (Nogle gange taler de om sløret, andre gange om spørgsmålet om omskæring, eller om de sygdomme, som bønnen forårsager… osv.).'”

    Opdate 28/2-06. Igår kunne Politiken & DR med kort tids mellemrum fortælle – Desmond Tutu: Fogh var arrogant.

    Supplerende links.

    

    20. september 2005

    Jørgen Dragsdahl: Aktivist, ekspert og journalist for Information og Orientering

    Kenneth Plummer eller ej – Orientering ved man hvor man har. Idag kunne man høre den tidligere ‘fredsaktivist’ Jørgen Dragsdahl i egenskab af journalist for Orientering redegøre for nye afsløringer om Bushs atomare slå-først-strategi.

    Fra programomtalen:

    USA skærper planer for atomkrig
    “USA i gang med at udforme nye retningslinjer for brug af sine egne atomvåben. I et udkast til en ny doktrin, som næsten er klar til godkendelse, lægger de militære planlæggere stor vægt på, at USA skal slå først, hvis der er tegn på, at en modstander vil anvende kemiske, bakteriologiske eller nukleare våben. I tidligere retningslinjer fra Clinton-regeringen indgik den mulighed ikke. Nyheden om de nye regler for brug af atomvåben har vakt stor opsigt internationalt. Interview med atomvåbenforsker Hans Møller Kristensen”

    Efter introen, lidt kontekst leveret af Dragsdahl:

    “Hans seneste store afsløring er udgivet af Arms Control Association, der er en forening af eksperter i rustningskontrol. Ironisk nok bygger hans artikel på et dokument, som i månedsvis har ligget frit fremme på et af det amerikanske forsvars internetsider.

    Det handler således ikke om ‘afsløring’ eller at ‘løfte et slør’ – men blot om at bruge offentligt tilgængelige kilder. Forskeren der havde surfet oplysningerne frem var den tidligere Greenpeace-aktivist Hans Møller Kristensen, der nu arbejder for NGO’en Natural Resources Defense Council og Stockholm International Peace Research Institute. Vi har således en notorisk USA-hader der under Den Kolde Krig valgte side til fordel for Østblokken der interviewer en pacifistisk NGO-reseacher om dennes arbejde.

    Det siger selv at det godt 13 minutter lange indslag blev et langt angreb på USA og Bush-administrationens forsøg på at holde den militær-teknologiske førerstilling på demokratiske hænder. Alternativet var i 1980’erne skræmmende, og udsigten er ikke stort bedre idag. Sammenrendet af langskæggede 68’ere og pacifistiske fredsaktivister afviser stadig argumentet – for USA er jo farligere end Nordkorea

    Daglige lyttere af Orientering vil vide at journalisterne på nyhedsprogrammet ofte fremstår som en indspist venstreradikal sekt – her er lidt dokumentation om Jørgen Dragsdahl rolle. Aktivist, ekspert og journalist på Information og Orientering.

    28/1-2003 DR Orientering (ekspert)

    Der er imidlertidig flere tegn på at Bush-regeringen vil være mere beredt på at bruge atomvåben… Den har udviklet en ny militær strategi, hvor atomvåben spiller en fremtrædende rolle. I forarbejdet for denne strategi blev brug imod Irak regnet for nyttigt.”

    31/1-2003 Information (journalist) – Grønt lys for a-våben.

    USA planlægger forebyggende brug af atomvåben mod Irak. Vil atomvåben blive brugt i en krig mod Irak?”

    28/2-2004 Information (journalist) – USA ville nok selv bombe Thule (henviser direkte til Hans Møller Kristensen)

    20/9-2005 Orientering (journalist) – USA skærper planer for atomkrig (ekspert: Hans Møller Kristensen)

  • September 2005 Arms Control Association – The Role of U.S. Nuclear Weapons: New Doctrine Falls Short of Bush Pledge (Hans M. Kristensen).
  • The Nuclear Information Project – Documenting nuclear policy and operations.
  • Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper