21. april 2019

Politiken: ‘Junkmedier spreder frygt for indvandring’ – Farligt hvis det påvirker ‘danskernes holdning’

Angreb er det bedste forsvar, og i takt med at trykte medier taber terræn, forsøger de at fastholde læsere med mytedannelse om undergrundsmedier. Politiken tematiserer i disse dage såkaldte ‘junkmedier’, og udpeger ni medier. Fem relativt ukendte clickbaitende sider, Folkets.dk samt 24NYT, NewSpeek og Den Korte Avis.

Ord og begreber er taknemmelige, men der er lidt for smart at problematisere niche-medier udfra analytiske spørgsmål såsom: “Deklarerer mediet artikelgenrer korrekt, såsom nyheder, kronikker og holdningsstof?”; “Har journalisten selv talt med kilderne…”; “Er der balance i mediets omtale af sager og dagsordener?” Et undergrundsmedie med 1-2 ansatte målrettet de blinde vinkler i MSM, kan i sagens natur ikke sammenlignes med store konsoliderede dagblade, der får millioner i mediestøtte.

Fra Politiken – Junkmedier spreder frygt for indvandring og stjæler indhold.

“Efter gennemgang af knap 250 artikler stempler Politikens ekspertpanel ni medier som ‘junkmedier’, der manipulerer og spreder misinformation. Flere af de kritiserede medier afviser betegnelsen og vil ikke sammenlignes med klassisk journalistik. …

Ekspertpanelet stempler Den Korte Avis som et junkmedie efter gennemgang af 18 artikler.

Panelet kritiserer især Den Korte Avis for at producere ‘holdninger forklædt som journalistik’, som kan narre læserne. Et eksempel er artiklen ’12-årig dreng blev udsat for modbydeligt overfald fra to indvandrerdrenge – TV 2 bagatelliserer sagen’ fra 27. februar. Her skriver Den Korte Avis, at en dreng i Slagelse blev overfaldet af to drenge, som ‘efter alt at dømme havde indvandrerbaggrund’, og at ‘overfaldet var modbydeligt og virkede fuldkommen umotiveret’. Kilden til historien er politiets døgnrapport, hvor det fremgår, at gerningsmændene er ‘muligvis tyrkiske’ og ‘muligvis somaliske’, og at motivet er ukendt.

Historien er en ‘blanding af nyhedsstof, kommentar og spekulation’, siger Peter Bro fra Center for Journalistik på Syddansk Universitet. ‘I vores klassiske opfattelse af nyhedsmedier gengiver man alene det, man ved, ikke det, man tror’.”

“Det er reklame og propaganda forklædt som nyhedsjournalistik. Det kan være et demokratisk problem, hvis disse medier formår at påvirke danskernes holdning til bestemte politiske emner.(Lektor Jannie Møller Hartley, Politiken, 17. april 2019)

Oploadet Kl. 22:17 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper