1. november 2013

Muslimer afviser imam-uddannelse: Ingen plads til gudstvivl, ingen troende muslimer betvivler Guds ord

Imran Shahs kategoriske svar sætter Christian Bjørnskovs kronik i relief. Fra Kristeligt Dagblad – Muslimer afviser imamuddannelse (kræver login).

“Mens både et politisk flertal og teologistudiet i København ser positivt på en universitetsuddannelse for imamer, møder idéen modstand blandt danske muslimer. Forslaget blev for nylig præsenteret af domprovst i København og formand for Danske Kirkers Råd Anders Gadegaard. Både han og andre foreslår at lægge uddannelsen under de teologiske fakulteter, hvilket blandt andet vil indebære fuld forskningsfrihed og kritisk læsning af Koranen.

Men det forslag afviser nogle af landets store muslimske organisationer. Ifølge Islamisk Trossamfund er det direkte umuligt.

Ingen troende muslim vil nogensinde støtte op om at betvivle Guds ord. Heller ikke på en uddannelse,’ siger talsmand Imran Shah…

… hvis islam skal underlægges samme gudstvivl, som man har udviklet i kristendommen, kommer det ikke til at ske. Ikke på vilkår. Forslaget lugter af, at man desværre ikke har forhørt sig med de muslimske organisationer,” siger han.

[…]

For blot et år siden blev interessen for en teologisk uddannelse blandt danske muslimer undersøgt. Konklusionen er klar: Forslaget er umuligt. Det fortæller rapportens forfatter, ph.d. og konsulent med speciale i interreligiøse studier Mogens Mogensen…

‘Min rapport konkluderer, at det ikke er realistisk. … For det andet kan det blive svært at lave en uddannelse, der både har autoritet blandt muslimer og kan godkendes af uddannelsessystemet.”

Oploadet Kl. 07:39 af Kim Møller — Direkte link34 kommentarer


19. august 2013

Ritzaus Bureau (DR mv.): Flere kristne østeuropæere ‘vil nuancere’ billedet af muslimsk indvandring

Selvom historien lanceres på en niche-avis, så endte den via Ritzaus Bureau i DR’s mange organer, herunder DR Online og Radioavisen. Naturligvis uden Garbi Schmidts fornuftige indvending. Problemet har aldrig været danskernes syn på ‘den gennemsnitlige indvandrer’, men herboende muslimers opførsel overfor ‘den gennemsnitlige dansker’. Fra Kristeligt Dagblad – Kristne indvandrere ventes at blive flere end muslimske.

“Rumænerne Daniel Romulus og Veronica Oprea blev trætte af lave lønninger i deres hjemland. … Derfor lånte de for godt et år siden penge til flybilletter og flyttede til Danmark. De fik job som avisbud og går seks nætter om ugen med aviser i København. Nu er der råd til nyt tøj. …

De ved det ikke selv, men det rumænske par er led i en historisk forandring af indvandringsmønstret i Danmark. Mens indvandringen siden 1970’erne og op gennem 1990’erne var domineret af mennesker fra den muslimske verden, kommer de fleste indvandrere i dag fra kristne lande.

Tilstrømningen er så stor, at der om ganske få år vil være flere herboende kristne indvandrere end muslimske indvandrere. Det vurderer Brian Arly Jacobsen, religionssociolog ved Københavns Universitet med speciale i migration og medredaktør på bogen ”Tørre tal om troen. Religionsdemografi i Danmark i det 21. århundrede”.

[…]

”Der er ingen tvivl om, at den her udvikling er kommet for at blive,” siger Mogens Mogensen, ph.d. og konsulent med speciale i religions- og kulturmøde. …

Den voksende tilstrømning af kristne fra andre lande vil ændre vores forestilling om indvandrere, vurderer både Mogens Mogensen og Brian Arly Jacobsen.

Det vil nuancere billedet af, hvad en indvandrer er i religiøs og kulturel henseende. Mange danskere sætter lighedstegn mellem kategorien indvandrer og en dårligt uddannet muslim fra Tyrkiet eller Pakistan. Men…,” siger Brian Arly Jacobsen.

[…]

… det er Garbi Schmidt, professor i kultur- og sprogmødestudier ved Roskilde Universitet med speciale i multikulturalitet, ikke enig i: Tilstrømningen af kristne vil ikke forandre vores opfattelse af indvandrere, mener hun.

”Jeg tror ikke, at ændringen vil have den store betydning for debatten om indvandrere. Islam vil fortsat spille en rolle i debatten, fordi muslimer har synlige religiøse markører, islam er blevet en dansk religion, og islam siden den iranske revolution i 1970’erne er blevet betragtet som en magtfaktor. Omvendt har der altid været store grupper af indvandrere i Danmark såsom tyskere og svenskere, som man ikke lægger mærke til. De er her bare,” siger hun.”



29. februar 2008

Lektor Mogens Mogensen: Måske bliver HT’erne en dag gode demokratiske danske samfundsborgere

Ekstern lektor Mogens Mogensen på sin blog – Hizb ut-Tahrir bliver måske klogere.

“Socialistisk Folkepartis leder Villy Søvndal er som en anden Holger – ikke Nielsen men – Danske vågnet til dåd. Han er nu blevet så træt af de unge sortklædte Hizb ut-Tahrir-tilhængere, som tillader sig at demonstrere mod Muhammed-karitkaturtegningerne og at agitere for afskaffelsen af demokratiet og indførelsen af et islamisk kalifat, at han har hævet stemmen ud over det sædvanlige. Han opfordrer dem til at forlade Danmark og gå ad Helvede til. Nu er det ikke sikkert, at man dér ønsker at modtage denne gruppe, og Villy Søvndal opfordrer dem da også til at emigrere til et land i Mellemøsten, hvor de kan komme til at leve under et sådant diktatur…

Jeg nærer absolut ingen som helst sympati med hverken nazisme, kommunisme, kalifatisme eller andre lignende former for galimatias, men inden vi i flok og rad synger med på Villy Søvndals skingre melodi og hans populistiske sang om at sende HT’erne ad H til, skulle vi måske overveje, om det ikke kunne tænkes, at disse vrede unge sortklædte mennesker måske en dag bliver klogere – lige som de fleste nazister og kommunister blev det – og, hvem ved, måske bliver gode demokratiske danske samfundsborgere.”

Oploadet Kl. 06:18 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper