16. februar 2019

Bog: Social kontrol-forskere er mest optaget af ‘migrationskonteksten, majoritetssamfundets racisme’

Yderst interessant debatinterview i Berlingske. Tre antropologer der forsker i social kontrol, går skarpt i rette med forskere der ignorerer ‘mellemøstlige æresbegreber’ og ‘kollektivistisk familiestruktur’, og i stedet ser det hele som et resultat af ‘diskrimination og racisme’ hos majoriteten. Det er vigtigere for de her forskere (Louise Liebmann Lund, Lise Paulsen Galal mfl.), at problematisere ’samfundsmæssige ulighedsstrukturer’, ikke mindst i forhold til ‘mediedebatten’. Socialkonstruktivisme, kalder vi det på højrefløjen, der i modsætning til antropologerne kæder problematikken sammen med Islam som kultur og religion.

Fra Berlingske – Antropologer i ny bog om social kontrol: Danske forskere lukker øjnene for »omfattende« problemer med æreskultur i indvandrermiljøer (kræver login).

I stedet bliver social kontrol af nogle forskere udlagt som en negativ reaktion på, at etniske minoriteter er udsat for diskrimination og racisme. … Når man undlader at inddrage mellemøstlige æresbegreber som en del af årsagen til social kontrol og udelukkende fokuserer på undertrykkende strukturer i det omgivende samfund, slører man et helt forskningsfelt, mener de tre antropologer, der gør en pointe ud at sætte sig ind i forskningslitteraturen om æreskultur og social kontrol i de etniske minoriteters oprindelseslande.

‘Æresrelateret social kontrol er jo ikke noget ukendt fænomen i oprindelseslandene. Det kan man godt få indtryk af nogle gange,’ siger Bo Wagner Sørensen om danske forskeres manglende vilje til at hæve blikket ud over landegrænserne. I stedet er de optaget af det, han omtaler som ‘mediedebatten’.

‘Man kan få indtryk af, at livet for mange af forskerne foregår i medierne. Og at der ikke er nogen virkelighed uden for medierne,’ siger han.

Når man taler med Mørck, Sørensen og Danneskiold-Samsøe kan man af og til få det indtryk, at forskningsverdenen i sig selv er underlagt social kontrol. At viljen til at udsætte kontroversielle forskningsfelter for kritisk og fordomsfri belysning i visse kredse er erstattet af politiske eller karrieremæssige hensyn.

Nogle af dem, der står for den forskning, der trods alt er foretaget på området, er mindre interesseret i vold som fænomen og dermed også i æresrelateret social kontrol og mere optaget af migrationskonteksten, majoritetssamfundets racisme, diskrimination og så videre. Der har for nogens vedkommende været et ønske om at påvise netop det, snarere end at komme til bunds i fænomenet,’ siger Bo Wagner Sørensen. …

‘Pointen hos de forskere er jo, at virkeligheden skabes ud fra mediedebatten. At den måde, man taler om problematikken på i for eksempel aviser, sætter rammen for, hvordan man overhovedet kan forstå problemet. Og at man i et eller andet omfang også skaber problemet ved at benævne det.'”

(Sofie Danneskiold-Samsøe, Yvonne Mørck & Bo Wagner Sørensen vs Louise L. Lund, Lise Paulsen Galal…)



29. marts 2017

Kvinfo ignorerede rapport om social kontrol: Frygtede at dokumentationen blev brugt ‘af højrefløjen’

De sidste 30 år har det borgerlige Danmark ageret korrekturlæsere på kulturmarxistiske skrifter, hvor de burde have angrebet med Churchills læresætning fra 1941: “No truce or parley”. Statsstøtte til Kvinfo er et symptom på alt hvad der der galt.

Fra Berlingske – Forskere: Kvinfo ignorerer viden om vold mod minoritetskvinder.

“Kvinfo har i årevis ignoreret den mest omfattende rapport, der foreligger, om social kontrol af kvinder i etniske minoritetsmiljøer. Det mener blandt andre forskerne bag rapporten. De undrer sig over, at Kvinfo ikke har brugt den videnskabelige viden om vold og udstødelse som etniske minoritetskvinder bliver udsat for.

‘Man kunne have brugt undersøgelsen, der var den største af sin art i Norden, til at lære noget nyt om et lukket miljø, men det virkede ikke som om, at Kvinfo var interesseret i det. Jeg var overrasket over, at der ikke var større interesse for vores omfattende undersøgelse. Det havde været relevant for Kvinfo, der beskæftiger sig med køn og ligestilling, at tage undersøgelsen op. Men det gjorde de ikke. Det syntes jeg var ærgerligt,’ siger lektor på RUC Yvonne Mørck, der stod bag rapporten ‘Familien betyder alt – Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier.’ …

Medforfatter på rapporten Sofie Danneskiold-Samsøe, der i dag forsker på Professionshøjskolen Metropol, fortæller, at de afdækkede helt særlige vilkår for de etniske kvinder, der opsøger krisecentre.

‘Vi har interviewet 40 etniske minoritetskvinder, der har været udsat for vold og social kontrol, og en lang række professionelle på 25 krisecentre, der møder kvinderne i deres arbejde. Hovedkonklusionen er, at etniske minoritetskvinder, i modsætning til danske kvinder, typisk bliver udsat for vold og kontrol af flere familiemedlemmer, og at der er opbakning i familien til volden. Det er kvinden, der er noget galt med og ikke voldsudøveren, og derfor bliver de udstødt af hele familien og etnicitetsmiljøet, når de søger hjælp på krisecentre,’ siger Sofie Danneskiold-Samsøe. …

Modstandere af denne type forskning mener, at man bærer ved til racisternes bål. Man er bange for, at dokumentation for vold mod kvinder i etniske minoritetsmiljøer vil blive taget op af højrefløjen. Derfor ønsker man ikke at få de undertrykkelsesformer, der er i miljøet, frem i lyset. Kritikerne mener, at det fører til en stigmatisering af etniske minoritetsmænd. Men den berøringsangst opfatter jeg som et svigt af de kvinder og børn – og mænd, der bliver udsat for vold og social kontrol…,’ siger Yvonne Mørck…”

(‘Familien betyder alt’. Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier, Frydenlund, 2011, 460 sider)

Oploadet Kl. 22:59 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer


21. maj 2013

Forskere: Jeres fokus giver negativ stigmatisering af muslimer, ‘et forkert billede af muslimske mænd’

“De bedste piger er tørklædepiger”, skrev Fyens Stiftstidende i sidste uge, og sådan kan medier indirekte understøtte en patriarkalsk kultur, der med vold og magt forsøger at kontrollere kvindernes seksualitet. Fra RUC.dk – Voldsramte etniske minoritetskvinder bliver tiet ihjel.

“Etniske minoritetskvinder på danske krisecentre er ikke bare forslåede, men også svigtet af slægt og familie. Volden har i flere tilfælde været velkendt af både deres egen familie og svigerfamilien, og flere er blevet opfordret til at blive i et voldeligt ægteskab for ikke at bringe skam over familien. Der hersker en tavshedens sammensværgelse blandt etniske minoriteter, hvor hensynet til familien vejer langt tungere end hensynet til voldsofferet.

»… Hvis familierne skal vælge mellem datteren eller fællesskabet, vælger de ofte fællesskabet og bebrejder datteren, at hun svigter og gør familien ondt ved at flygte,« siger Yvonne Mørck, der sammen med Sofie Danneskiold-Samsøe og Bo Wagner Sørensen fra Institut for Samfund og Globalisering står bag undersøgelsen ‘»Familien betyder alt« – Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier’ om kvinder, der enten er eller har været på krisecenter.

Forskerne blev selv opfordret til tavshed fra flere sider. Mange forsker-kolleger har gennem hele forløbet været forbeholdne. Kritikerne mener, at forskningen risikerer at forstærke den negative stigmatisering af etniske minoriteter i Danmark. Ligesom familiens omdømme vejer tungere for familierne, vejer etniske minoriteters omdømme tungere end de terroriserede og voldsramte kvinders liv for kritikerne.

»Holdningen er, at vold mod kvinder i etniske minoritetsmiljøer er noget, vi ikke skal snakke for højt om. Så ikke alene bliver volden tavsliggjort i familierne, men der finder også en tavsliggørelse sted i forhold til overhovedet at beskæftige sig med det, fordi kritikerne mener, det skaber et “forkert” billede af muslimske mænd,« siger Yvonne Mørck, mens Sofie Danneskiold-Samsøe…

Forskerne har interviewet 40 etniske minoritetskvinder, primært med mellemøstlig og muslimsk baggrund. Den vold, kvinderne fortæller om, er rystende i sit omfang og har karakter af afrettende afstraffelsesmetoder. Volden er et decideret kontrolredskab. Kvinderne bliver slået, underkuet og terroriseret af manden, og i flere tilfælde svigerfamilien, til at kende deres plads.

»Det, der motiverer volden i etniske minoritetsfamilier, er at kontrollere kvindens seksualitet. Det er ikke kun mandens, men hele familiens anliggende. Volden foregår ikke i affekt, men med et kontrollerende formål om, at kvinden skal indrette sig under de patriarkalske strukturer i familien. Den store forskel på vold i etniske minoritetsfamilier og etnisk danske familier er, at det ofte ikke kun er manden, der begår volden, men hele familien,« siger Yvonne Mørck. …

»Krisecentre er i den grad stigmatiseret i etniske miljøer. De bliver betragtet som steder for fraskilte, promiskuøse og prostituerede kvinder, fordi det er kvinder, der ikke er under en mand eller fars beskyttelse. Mange i de etniske minoritetsmiljøer mener, det er steder for dårlige kvinder, og i den forstand har de jo ret, hvis de med dårlige kvinder mener nogle, der forsøger at opbygge et selvstændigt liv,« siger Sofie Danneskiold-Samsøe.”

(Fyens Stiftstidende, 18. maj 2013, 2. sektion, s. 2; Se evt. her)

“Det, der motiverer volden i etniske minoritetsfamilier, er at kontrollere kvindens seksualitet.”



27. oktober 2011

Ny undersøgelse om familie-relateret vold mod kvindelige mu… ‘Etniske minoritetskvinder’

Der kommer mange sandheder frem, men kan man overhovedet tro på forskere der taler om ‘etniske minoritetskvinder’, når det tydeligvis omhandler afledte effekter af det islamiske kvindesyn. Fra Information – Familien fastholder etniske minoritetskvinder i voldelige forhold.

Etniske minoritetskvinder har ekstremt svært ved at slippe ud af voldelige forhold. Det skyldes i høj grad en stærk familiefølelse, en mandsdomineret familie-struktur og en angst for at fortælle om overgrebene. Det konkluderer undersøgelsen Familien betyder alt om vold mod etniske minoritetskvinder.

»Groft sagt er det en gratis omgang at begå vold mod en etnisk minoritetskvinde. Det er ikke onklen eller fætteren som voldsudøver, der bliver gjort ansvarlige for eksempel et seksuelt overgreb, hvis andre får kendskab til volden. Det er kvinden, og det ved voldsudøveren godt,« siger Sofie Danneskiold-Samsøe, adjunkt og ph.d., som har foretaget undersøgelsen i samarbejde med lektor og ph.d. Yvonne Mørck og ph.d. Bo Wagner Sørensen fra Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitetscenter.

Forskerne har i interview med 42 kvinder åbnet for voldshistorier fra en gruppe, som ofte ikke bliver hørt i det danske samfund, og som er udsat for en særlig type af vold i hjemmet.

»Volden mod kvinderne foregår inden for hjemmet og bliver ikke begået af en fremmed. Det er den faste base, hvor man skulle være tryg, der lægger rammer til den ofte brutale vold, som man kender det for generel vold. Men for etniske minoritetskvinder er det ofte ikke kun ægtemanden, der begår volden, det er ofte også andre familiemedlemmer,« siger Sofie Danneskiold-Samsøe. …

Både ægtemænd, brødre, sønner, onkler og svigerfædre er voldsudøvere, samtidig med at også kvinder i familien deltager i volden. Yngre kvinder er nederst i hierarkiet, og mødre, svigermødre og ældre kvinder kan være med til at fastholde de voldsramte kvinder i familien. …

»Især kvinder, der er blevet giftet til Danmark, lever isoleret, og de forhindres i at begå sig i det omgivende samfund og kende til de muligheder, der er, og de rettigheder, kvinderne har…« siger Sofie Danneskiold-Samsøe.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper