9. januar 2018

Lektor: Flere ikke-danskere bør have stemmeret, ville give “… en mere indvandrer-venlig dagsorden”

For år tilbage var Per Mouritzen leder af EU-projektet ‘Accept Pluralism’, men det lykkedes ikke helt at gøre nationale folkeslag til flyvske globalister. Nu kæmper han så indædt for at erodere den suveræne nationalstat indefra. Demografi er skæbne, og mon ikke Mouritzen nok skal få sit kaotiske utopia. Posthumt.

Virkelighedsfjern lektor interviewet i Berlingske – Bekymret ekspert advarer nu: ‘Mange indvandrere lever under tyranni i Danmark’.

“Per Mouritsen er bekymret. Han er Lektor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, hvor han i mange år har forsket i medborgerskab og statsborgerskab.

… Når danskerne går til folketingsvalg næste gang, må 376.000 myndige indvandrere blive derhjemme. …

‘Vi taler om stor gruppe mennesker med permanent ophold her i landet, som har livsinteresser her i landet – de har deres børn, bolig, arbejde og uddannelse. Det er problematisk, at de ikke kan stemme, for så er de ikke i stand til at påvirke de love, de selv skal leve under,’ siger Per Mouritsen og fortsætter:

‘Grundlæggende kan de heller ikke beskytte sig mod love, der går ud over dem selv. Derfor kan man strengt taget sige, at mange indvandrere lever under tyranni i Danmark.’

[…]

Er det egentlig så problematisk?

… det gør en forskel at indvandrere som gruppe ikke bliver repræsenteret med deres interesser og syn på verden. For vigtige spørgsmål afgøres af Folketinget – især på indvandrer- og integrationsområdet,’ siger han.

… faktum er, at de færreste indvandrere kan leve op til kravene.

Kun omkring 20 pct. af flygtninge lever op til kravene om selvforsøgelse, danskkundskaber og en ren straffeattest. Hvis man hertil lægger familiesammenførte – både vestlige og ikke vestlige – gælder det 36 pct. Det viser en undersøgelse, som Per Mouritsen har udarbejdet sammen med tre kolleger fra Aarhus Universitet.

Dertil kommer indfødsretstesten, som sorterer flere ansøgere fra, ligesom at ansøgere bliver afvist, hvis de har gæld til det offentlige.

[…]

Man skal heller ikke undervurdere effekten, hvis flere indvandrere får statsborgerskab og møder op i stemmeboksen, mener Per Mouritsen.

‘Lande som Storbritannien og Sverige har oplevet, hvordan det politiske landskab rykker, når flere med andre interesser kommer til orde. Man kan ikke komme uden om, at nogle politiske partier med en mere indvandrer-venlig dagsorden nok ville få mere at sige i Folketinget, hvis flere indvandrere kunne stemme. …,’ siger han.”

Oploadet Kl. 11:26 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer


3. marts 2011

P1 om ‘tolerance’ – EU-projektet ‘Accept Pluralism’

Min Outlook gik ned med mere end 84.000 emails i vinterferien, og jeg mistede blandt andet 4-5 henvisninger til P1-propaganda, som jeg ville have set nærmere på. Det gør ikke det store, P1 er en uudtømmelig kilde. I denne uge har Apropos stikordet ‘tolerance’, og allerede mandag gik det galt. Inviteret var professor Per Mouritsen, forskningsleder for et bizart EU-projekt med titlen ‘Accept Pluralism’. Fra programomtalen…

“Faktisk er den almindelige brug af ordet i f.eks. den politiske debat, nærmest det omvendte af den egentlige betydning, som handler om at tåle det anderledes, på trods af, at det er én imod.

Set under den definition, er det spørgsmålet hvor tolerante vi er, når vi siger vi tolererer indvandrere med andre kulturelle og eventuelt religiøse værdier, men i virkeligheden helst vil lave dem om og ‘genskabe dem i vort eget billede.

(fra Accept-Pluralism.eu; se evt. Danish lanch event)

Oploadet Kl. 11:17 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper