20. februar 2021

Migrationsforskere, 2021: “… hvordan man kan udøve antiracistiske strategier i uddannelsessystemet”

Tilbage i 2019 udstillede Søren K. Villemoes islamforskningens kulturrelativister i Weekendavisen, og nu har han overværet endnu en konference, denne gang organiseret af Nordic Migration Research. De danske medlemmer er Mikkel Rytter og Anika Liversage, og vi er således langt fra den sunde fornuft i et akademisk vacuum, hvor arrangerede ægteskaber blot er udtryk for at ‘mennesker er forskellige på samme måde’. Søren K. Villemoes refererer og kommenterer i Weekendavisen – Hvidensproduktion.

“… Årets tema er ‘Koloniale/raciale historier, nationale narrativer og transnational migration’. … ‘De nationale narrativer har indtil videre enten udelukket, bagatelliseret eller hvidvasket de nordiske landes medskyld og aktive deltagelse i det koloniale projekt samt i de raciale hierarkier, som vores samfund er bygget på,’ fortæller professor Keskinen, inden konferencens første key note speaker præsenteres. Det er den svenske professor Anders Neergaard fra Linköping Universitet.

Hans forelæsning, der skal kickstarte konferencen, bærer titlen ‘At udforske det svenske raciale regime: Teoretiske udfordringer og dilemmaer’. Den svenske lektor forklarer, at hans teoretiske udgangspunkt er strukturel racisme, hvor man ser racismen som indlejret i selve samfundsstrukturen. Han er dog også gennem sin baggrund i marxistisk og feministisk teori inspireret af et intersektionelt perspektiv og fremhæver forskeren Kimberlé Crenshaw, der er krediteret som ophavskvinden til intersektionel feminisme.

… Måske kan professor Neergaard give os et svar på, hvad der gik galt i den forbindelse? Neergaard fortsætter: ‘Vi ser det i tidens mobilisering af feministiske ideer fra nationalistiske partier og neoliberale regeringer i deres krig mod det, de opfatter som islams patriarkat i særdeleshed, og mod migranter fra det globale syd generelt. Nyere diskurser om multikulturalisme, migranter og integration, særligt i muslimers tilfælde, er præget af krav om, at de skal indoptage vestlig kultur og værdier. Her er kønslighed en essentiel del. …

Anders Neergaard forklarer efterfølgende, at den svenske regerings krav til indvandrere om, at de skal lære svensk for at få offentlig understøttelse, er en form for femonationalisme, da det blandt andet sigter mod at hjælpe indvandrerkvinder ud på arbejdsmarkedet, hvor de kan forsørge sig selv. Dette er ifølge Neergaard forfejlet, da indvandrerkvinder ifølge ham faktisk var dem, der banede vejen for de svenske kvinders indtræden på arbejdsmarkedet.

… Efter foredraget er det tid til workshops, hvor forskere fremlægger papers og giver hinanden feedback. Der er 54 forskellige workshops ved denne konference, så der er rigeligt at vælge mellem. … Der er dog ingen workshops, der handler om social kontrol. Kun et enkelt paper omtaler begrebet. Det er et ph. d.-projekt under udarbejdelse af en nordmand ved navn Rahma Vetlesdatter Søvik med arbejdstitlen: ‘Når de ser dig som en trussel mod dit eget barn’. I projektet foreslår Søvik et andet syn på genopdragelsesrejser, der ‘potentielt kan åbne op for et eventyr, en følelse af sikkerhed og lighed samt nye muligheder for både børn og forældre’. Det lyder interessant, men Weekendavisen vælger at deltage i workshoppen med flest danske forskere. Den bærer titlen ‘Statslig uddannelse. Mellem racialisering og mulighederne for antiracistisk strategi’. Her skal vi blive klogere på, hvordan man kan udøve antiracistiske strategier i uddannelsessystemet i et samfund præget af en tiltagende ‘moralsk panik over migranters integration’, der finder sted under ‘populismens og det radikale højres stigning’.

Eftermiddagen går med at problematisere begreber som ‘tredjegenerationsindvandrer’ og ‘tosproget’. Det første begreb er udviklet af det yderste højre, forklarer ph. d.-studerende Steffen Bering Kristensen, men siden er ordet blevet mainstream. … Asta Smedegaard Nielsen fra Aalborg Universitet anvender noget, hun kalder ‘queer-fænomenologi’ til at forklare, hvordan begrebet ‘tosproget’ indgår i en mediediskurs, der underbygger samfundets ‘racialiserede struktur’. Ordet ‘tosproget’ er med til at opretholde en ‘dansk hvidhed’ og er i virkeligheden en stedfortræder for ‘race’, forklarer hun.

… Det store tilløbsstykke onsdag er dog konferencens sidste key note speaker, professor Eduardo Bonilla-Silva fra Duke University. … Bonilla-Silva forklarer, at vi alle er meddelagtige i systemisk racisme, da racismen er indlejret i samfundets hvide grundstruktur ligesom kapitalismen. For at bekæmpe denne situation er det nødvendigt at indsamle data om de specifikke praksisser, der underbygger ens lands raciale orden. Han understreger, at det er vigtigt at studere hvide nationalister, men at de ikke er ene om at skabe den raciale orden, vi lever i. Det er nødvendigt at organisere sig i sociale bevægelser som eksempelvis Black Lives Matter, forklarer han i en slide og afslutter med en opfordring til sine forskerkolleger: ‘At ændre verden er politik, ikke blot information. Uddannelse er godt, men det er til for at producere kollektiv handlen og ændre systemer.’

(Colonial/Racial histories, National narratives and transnational narratives…, Helsinki, 2021)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper