31. marts 2016

Om ‘Multikulturalismens fælder’ (2016): “… multikulturalisterne kritiseres for at være.. verdensfjerne”

Tilbage i 2007 forsøgte et reklamebureau, at finde et nyt og bedre navn til Vollsmose. Blandt forslagene var ‘Svanesøen’, ‘Marguritstaden’ og ‘Rummeligheden’. I 2010 forsøgte et andet kommunikationsbureau at brande Vollsmose som det nye ‘Christiania’, og her kom de tættere på virkeligheden. Rent i etnisk henseende, og beskidt i alle andre.

Ny antologi præsenteres i dagens Jyllands-Posten, og meget indikerer at dele af forskningen nu ved ligeså meget om multikulturen som den gennemsnitlige dansker. Artiklen er fyldt med interessante detaljer, og mon ikke bogen kommer til at give genlyd på universiteterne – Paris har Montmartre, Odense har Vollsmose.

“Helle Lykke Nielsen kunne slet ikke få den rapport, hun sad med, til at passe med realiteterne i Vollsmose. Hun er lektor på Syddansk Universitet og var i gang med at undersøge, hvordan medier, lokalpolitikere og andre taler om den udsatte bydel i Odenses udkant. Undervejs i arbejdet faldt hun over udgivelsen ‘VisitVollsmose – Turisme som vækstgenerator’, en 55-siders sag med anbefalinger til, hvordan boligområdet kunne blive en turistattraktion.

‘Mine øjne var ved at falde ud af hovedet,’ fortæller hun. ‘Jeg blev faktisk en smule oprørt, og så begyndte jeg at undersøge nærmere, hvordan man kunne producere noget, der lå så langt fra virkeligheden,’ fortæller Lykke Nielsen, hvis analyse af Visit-Vollsmose-rapporten er blevet til et kapitel i den kommende bog ‘Multikulturalismens fælder’.

Rapporten udkom i 2012 og blev lavet i et samarbejde mellem et offentligt støttet mediehus i Vollsmose, et privat idébureau og Odense Kommune. Den fortalte om ‘et stort uforløst turismepotentiale’ i Vollsmose. Der var forslag om ‘unik lyskunst’, international gourmet (‘Vollsmose møder Noma’) og om at gøre området til en digital bydel. Vollsmose skulle satse på ‘de moderne turister’, som er spontane og søger autenticitet og ønsker ‘oplevelser med kant’, lød det i anbefalingerne.

‘Man tegner nogle meget lyserøde visioner om et spændende, multikulturelt område. Men planerne er fuldkommen afkoblet virkeligheden, og det kan godt undre mig, at man bruger skattekroner på sådan noget,’ siger Helle Lykke Nielsen.

… det er gennemgående i bogen, at multikulturalisterne kritiseres for at være nogle verdensfjerne typer, der ikke vil se realiteterne i øjnene, og som samtidig er parate til at kaste værdier som ytringsfriheden over bord i tolerancens navn. Særligt venstrefløjen, andre akademikere eller eksperter og dele af medierne står for skud. Antropologen Katja Kvaale skriver eksempelvis, at den danske lovgivning om familiesammenføring fik ’skurkerollen«, da det kom frem, at eksempelvis dansk-pakistanske par flyttede til Malmø for slippe uden om bl. a. 24-årsreglen.

Nogle fremstillede det, som om at de danske regler tvang folk til at flytte til Sverige, mens de gik let hen over, at dansk-pakistanere i tredje generation gifter ’sig inden for egen, helst oversøisk klan med fætre/ kusiner’, skriver Kvaale. … Tre forskere, som i 2011 udgav en rapport om ‘æresvold’ i etniske minoriteter, skriver i et kapitel, hvordan deres arbejde blev kritiseret af andre akademikere. Det var en uretfærdig og usaglig behandling, som bundede i, at nogle akademikere føler ubehag ved alt, der kan føre til negative nyheder om de etniske minoriteter – mener de tre forskere.

(Odense kommune, Visit Vollsmose, 2012)

Lektor Torben Rugberg Rasmussen ser nærmere på det ideologiske grundlag for venstrefløjens ‘indvandrervenlighed’. Han kommer frem til, at rollen som ‘empatisk medfølende eller heroisk kæmpende repræsentant for indvandrerne eller de etniske og religiøse minoriteter’ skyldes en søgen efter nye kampe, efter at klassekampen og kampen for den tredje verden på forskellig vis skuffede.

‘… Taler man om universitetsmiljøet, som generelt er til venstre for midten, skinner multikulturalismen igennem ved, at det vigtigste for nogle er, at de vil undgå at fremstå som racister,’ siger Torben Bech Dyrberg, som vurderer, at Dansk Folkepartis kritik af islam er en vigtig del af forklaringen. Partiet har ‘traumatiseret’ en hel generation af venstreorienterede, som ikke kritiserer islams dogmatik, fordi de ikke vil slås i hartkorn med DF, mener han.”



25. oktober 2011

Libyens kulturelle infrastruktur og den såkaldte ‘Køreplan for et demokratisk Libyen’

Selv forskere og politikere begynder efterhånden at forstå, at det såkaldte arabiske forår, ikke nødvendigvis gør Verden til et bedre sted. Elefanten i rummet hedder Muhammed, men da ingen tør sige det højt, væves der til hudløshed om at demokratisere Islam – ja, sågar om demokratisk Islam. Det er langt fra virkeligheden, men om ikke andet, så svært underholdende.

I sidste uge blev venstrefløjens tidligere yndling Muammar Gaddafi taget til fange og likvideret, af de nye libyske magthavere. Vejen skulle således være banet, for det udenrigsminister Søvndal ifølge Politiken har betegnet som en ‘Køreplan for et demokratisk Libyen’.

Problemet er dog stadig elefanten – den kulturelle infrastruktur er ikke på plads.

Det er ikke mere end fire måneder siden daværende udenrigsminister Lene Espersen fløj til Benghazi, hvor hun flankeret af den nuværende statsminister Helle Thorning-Schmidt og en række udenrigspolitiske ordførere, mødte manden der i dag er Libyens førstemand. “Vi er Jer meget taknemmelige”, sagde oprørslederen, hvis hærchef for få år siden kæmpede for Taliban.

Således faldt ordene søndag i Tripoli…

“We, as an Islamic state, have taken on the Islamic Sharia as the basic source of law. Therefore, any law that contradicts Islamic principles, Islamic Sharia will be an invalid law.” (Overgangsleder Mustafa Abdel-Jalil i Tripoli, 23. oktober 2011)

Reaktioner…

“I Tunesien og Egypten er hele familieretten baseret på sharia. Det er meget almindeligt, og det har ikke givet anledning til problemer.” (Lektor Helle Lykke Nielsen til Jyllands-Posten, 24. oktober 2011)

“Det viser sig, at religion og politik for rigtig mange i Mellemøsten hænger sammen på en eller anden måde. Hvis vi ser mod nabolandet Tunesien, synes der at være udsigt til, at islamisterne er villige til at spille med i et demokratisk spil…” (Adjunkt Morten Valbjørn til Jyllands-Posten, 24. oktober 2011)

“Jeg er altid bekymret, når nogen bruger ordet sharia i forbindelse med lovgivning. Men lad os slå koldt vand i blodet. Vi skal ikke dømme dem på, hvad forskellige personer siger, men hvad der rent faktisk bliver gennemført.” (Socialdemokraten Jeppe Kofod til Ritzaus Bureau, 24. oktober 2011)

“Hvis man indfører en shariastat er der ikke meget råderum for demokratiet, så det er selvfølgelig ikke godt… Hvis det bliver et demokrati, som bare er baseret på koranen, ligesom det danske er baseret på kristendommen, så kan det sagtens fungere. (Konservative Per Stig Møller til Berlingske Tidende, 24. oktober 2011)

“Det første demokratiske valg i kølvandet på det arabiske forår ser ud til at give stor medvind til partiet Ennahda, der overvejende består af moderate islamister.” (Politiken om det tunesiske valg, 24. oktober 2011)

“Jeg tror mere, at det kan sammenlignes med, at katolske partier i Europa kalder sig kristelige. Det betyder ikke hardcore-kristendom, men at sådan er deres grundorientering i livet.” (Udenrigsminister Villy Søvndal om ‘blød sharia’ i Jyllands-Posten, 25. oktober 2011)



18. januar 2011

Overrabiner fik “kastet coladåser efter sig, mens han ventede på et tog på Odense Banegård”

Selvom Ekrem Sahin var født i Danmark, og havde dansk statsborgerskab, så betegner det tyrkiske dagblad Zaman ham uforbeholden som ‘turk’. Nu kan man så læse, at unge palæstinensere, hvoraf de fleste er født i Danmark, chikanerer jøder fordi de er vrede på Danmark og på årsagen til, at de er her”. Jeg deler vreden, særligt den del omhandlende årsagen til, at de er her.

Fra Kristeligt Dagblad – Hadforbrydelser mod danske jøder eskalerer.

“Det Mosaiske Troessamfund får flere og flere henvendelser fra danske jøder, som udsættes for overfald og ydmygelser. En ung jødisk mand bliver omringet af en gruppe fremmede i Fælledparken i København. De spørger ham, om han er jøde, men inden han når at svare, overfalder de ham med spark og slag i hovedet.

Sådan lyder et eksempel på de hadforbrydelser, som jøder i Danmark sidste år var udsat for. Ifølge Det Mosaiske Troessamfund var 2010 det værste år i nyere tid for danske jøder, hvad angår hadforbrydelser. Troessamfundet registrerede mindst 30 tilfælde af vold, trusler og forfølgelser…

“Der er ikke noget nyt i, at jøder overfaldes, men tilfældene er blevet grovere og er vokset i antal. Heldigvis har vi et fremragende samarbejde med politiet, og vi er vant til at tænke os om i forhold til vores sikkerhed,” siger Finn Schwarz, formand i Det Mosaiske Troessamfund.

Overrabbiner Bent Lexner har også bidt mærke i den negative udvikling. Selv har han fået kastet coladåser efter sig, mens han ventede på et tog på Odense Banegård….

“Folk finder det vældig ubehageligt. De er bange, fordi de tidligere har oplevet det og derfor tænker, om det rammer dem igen. Vi må desværre konstatere, at visse grupper i Danmark har lidt svært ved at finde ud af at skelne mellem Israel og jødedom.

Disse grupper kan ifølge Helle Lykke Nielsen, lektor med speciale i Mellemøsten og arabiske indvandrere, meget vel være unge palæstinensere. En marginaliseret gruppe unge, som er vrede på Danmark og på årsagen til, at de er her. Den årsag, mener de, er Israel og dermed jøderne.”

Oploadet Kl. 13:44 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


26. juli 2010

Helle Lykke Nielsen: Arabisk og somali er kompetencer som kan komme samfundet til gavn

“Blood, language, religion, way of life, were what the Greeks had in common and what distinguished them from the Persians and other non-Greeks.”, skrev Samuel Huntington for år tilbage, og det er værd at have i baghovedet når Helle Lykke Nielsen gør sig til fortaler for sproglig mangfoldighed. Mere mangfoldighed betyder mindre samhørighed.

Fra kronik i dagens Politiken – Sig dog ja til alle sprog.

“Nejklubben siger selvfølgelig ikke nej til alle sprog: For dem er dansk fredet i klasse A, engelsk er et nødvendigt onde, mens de øvrige kontinentale dannelsessprog som tysk, fransk og spansk som regel forbigås i tavshed. Til gengæld er alle andre sprog potentielt dømt ude; det gælder ikke mindst indvandrersprogene fra ikkevestlige lande: arabisk, tyrkisk, somali, urdu og vietnamesisk, der i nejsigernes optik er enten irrelevante, rent tidsspilde eller ligefrem skadelige.

Nejklubbens medlemmer er selvfølgelig kloge nok til ikke offentligt og direkte at kræve de uønskede sprog forbudt – så ville de jo komme i karambolage med lovgivningen og de mange internationale traktater, Danmark har underskrevet.

De benytter sig i stedet af mere indirekte strategier som f.eks. at koble de uønskede sprog til sociale problemer… Udradering kan også være direkte, som når Dansk Folkeparti stiller forslag om, at skolebørn f.eks. ikke må tale arabisk i frikvartererne, eller når regeringen og dens støtter får vedtaget ændringer i sundhedsloven, der betyder, at det fra 2011 er slut med gratis tolkebistand i sundhedsvæsnet, hvis man har boet i Danmark i mere end syv år…

De har også formået at gøre sprog til et spørgsmål om loyalitet ud fra devisen: At være dansk vil sige at tale dansk, for sproget er det kit, der binder nationen sammen i en globaliseret tidsalder. Og hvis sprog er et spørgsmål om loyalitet, så må flere sprog jo være lig loyalitet mod flere nationer.

Og da man som bekendt ikke kan stole på folk, der har placeret deres loyalitet mere end et sted, bliver det nødvendigt, at indvandrere sværger troskab mod det danske sprog – ganske som det sker i dag, når indvandrere og flygtninge som en del af integrationspakken skal underskrive en erklæring, hvori de lover, at både de og deres børn vil lære dansk hurtigst muligt.

At gøre brugen af dansk til et spørgsmål om loyalitet er et eksempel på det, der i forskningslitteraturen kaldes fraktal rekursivitet.

Det betyder såmænd bare, at man løfter sproglige problemstillinger ud af deres sproglige sammenhæng og bruger dem til andre formål, f.eks. politiske eller ideologiske.

Og det er netop det, nejsigerne så dygtigt har formået at gøre: I stedet for at se indvandrersprogene som kompetencer, der kan komme det danske samfund til gavn i både kommercielle og politiske sammenhænge, og som et nyttigt og intellektuelt stimulerende redskab for tosprogede børn og unge, er sprogene blevet en del af den kulturkamp, nejsigerne udkæmper mod islam og muslimerne – en slags stedfortræderkrig, hvor sprogene bliver ammunition i en anden sags tjeneste.



3. marts 2009

Journalist Camilla Stampe og lektor Peter B. Andersen imødegik Cepos-måling lidt for kreativt

Tidligere på måneden offentliggjorde Cepos en måling, der påviste at muslimske indvandrere og efterkommere i langt højere grad end etniske danskere, ville forbyde bøger og film, “der angriber religion”. Som et direkte svar på målingen, bragte Information forrige lørdag en længere artikel baseret på anden undersøgelse, hvad jeg kommenterede sidste søndag. Jeg skrev samtidig til forskeren bag undersøgelsen, Information refererede og citerede, og har med hans hjælp nu fået datamaterialet i hænde. Det er tid til at se nærmere på artiklen og undersøgelsen bag.

Generelt er artiklen ukonkret i forhold til den refererede undersøgelse, men det mest konkrete er kursiveret herunder – af praktiske årsager kategoriseret.

1) Konkrete udtræk fra datamaterialet: “Både blandt de adspurgte med muslimsk baggrund og de adspurgte med kristen baggrund er kun en femtedel åbne over for at sætte demokratiet ud af spil i tilfældet af en økonomisk krise. Lidt flere er villige til at overlade magten til eksperter og embedsmænd.” (Camilla Stampe, Information)

2) Flertallet vil demokrati som danskere: “… både blandt danskerne og de etniske minoriteter foretrækker flertallet demokrati.”, “… er enige i deres støtte til demokratiet som styreform.” (Camilla Stampe, Information) & “Langt de fleste muslimer er jo demokrater præcis ligesom de etniske danskere” (Peter B. Andersen)

3) Muslimer og etniske danskere støtter demokratiet lige meget: “Danskere og minoriteter støtter demokrati lige meget…” (Camilla Stampe, Information) & “Tanken om at folk med muslimsk baggrund skulle have en mere fjendtlig indstilling til demokratiet end danskere passer altså ikke…” (Peter B. Andersen)

Artiklen blev offentliggjort den 21. februar, men ugen forinden, den 14. februar – kort efter Cepos-målingens offentliggørelse, problematiserede Information målingen. Cepos kritiseres for at bruge talmateriale om muslimers holdning til ytringsfrihed, der var halvandet år gammel – “Nu sår eksperter tvivl om troværdigheden”, pointeres det i under-overskriften. Tre forskere kommenterer, men det er faktisk kun en af forskerne der ser det som et problem. Argumentet er reel nok, men så alligevel ikke. Selvfølgelig skærpede Muhammedkrisen fronterne, men ingen tvang danske muslimer til at afvise ‘religionsangreb’, blot fordi muslimske ekstremister i andre lande gik amok over en avistegning. Havde 90 pct. af muslimerne accepteret ‘religionsangreb’, ville det uden tvivl være blevet udlagt som et argument for herboende muslimers demokratiske sindelsag.

Information problematiserede Cepos-målingens alder, og en uge efter kom så den store artikel, ifølge oplysninger fra den citerede lektor, udelukkende baseret på datamateriale fra 2006. Det sidste oplyses ikke. Tankevækkende, ikke mindst fordi et af de to konkrete (pro-demokratiske) svar Information refererer, handler speficikt om muslimers forhold til demokrati “i tilfælde af en økonomisk krisesituation”. Da undersøgelsen blev foretaget i 2006, var konjunkturene gode, og havde været det i årevis. Her i de første måneder af 2009 har vi den værste økonomiske krisesituation siden 2. Verdenskrig. At talmterialet har små tre år på bagen oplyses ikke, tværtimod betegnes den to gange som værende “en ny undersøgelse”, hvad det ikke bliver, heller ikke selvom Peter B. Andersen og Peter Lüchau sammen har taget et nyt kig på 2006-undersøgelsen, for at kunne angribe Cepos-konklusionen.

Den nye undersøgelse eksisterer med andre ord ikke. Det er blot SFI-datamateriale udgivet i to dokumenter med titlerne Indvandrere i uddannelse og job, 2006 & Danskere i uddannelse og job, 2006. For sammenlignelighedens skyld har jeg indsat de tilsvarende tal fra den danske del af materialet.

1) Konkrete udtræk fra datamaterialet

Talmaterialet virker umiddelbart korrekt gengivet, men der er en væsentlig forskel. Rapporten dækker indvandrere og efterkommere som gruppe, ikke udelukkende personer med “muslimsk baggrund”. Blandt de 1600 adspurgte i indvandrer-rapporten svarer kun 1229 at de er tilhører islam (V0311). Hovedparten af de resterende ikke-muslimer er enten kristne (63), har ingen religion (218) eller noget helt tredie. Problemet er noget mindre i den danske del, der inkluderer en stor del ikke-troende (99), muslimer (10) samt en enkelt jøde.

Enkelte spørgsmål er filtrerede (kode 10), ïdet det ikke giver mening, at spørge kristne hvor tit de deltager i fredagsbøn (V0248). Det er ikke tilfældet i de to konkrete svar Information refererer – her er ingen kode 10, ingen ‘irrelevante’.

Man kan vælge at tro alle religiøse grupper er nøjagtige lige demokratiske i forhold til spørgsmålene, men det skulle være mærkeligt, og sund fornuft siger at ikke-muslimer i sådanne spørgsmål er med til at udglatte forskellen til kategorien af etniske danskere. Uanset hvad, er udgangspunktet ubrugeligt, hvis tallene skal bruges til at modbevise anden undersøgelse, der hævder at muslimer er mindre demokratiske end kristne danskere. 21 pct. af ‘muslimerne’ er ikke muslimer. Overskriften taler ganske vist ikke om muslimer, men “etniske minoriteter”, men den lange artikel er opbygget som et langt angreb på Cepos-målingens konklusion, og emnet for artiklen er ikke ‘etniske minoriteter’ og demokrati, men islam og demokrati. Det er da også den ‘kritiske muslim’ Sherin Khankan, som Information indhenter kommentar fra, og hun formulerer sig utvetydigt: “Undersøgelsen gør op med, at der skulle være en modsætning mellem islam og demokrati”.

Målingen er ikke kun upræcis i forhold til de adspurgte, men spørgsmålene kan på ingen måde siges at være præcise. Det er igen særligt problematisk, når svarene bruges i en artikel der revser Cepos for at have anvendt “manipulerende og usaglige” spørgsmål. Skeptikere af muslimers demokratiske sindelag, baserer ikke sin skepsis på økonomiske krisesituationer eller teknokratisk tænkning, men konkret på muslimers forhold til islams politisk-religiøse kerne. Her er der to spørgsmål i talmaterialet der belyser emnet langt bedre, hvad indirekte berører artiklens øvrige pointer.

2) Flertallet vil demokrati som danskere,
3) Muslimer og etniske danskere støtter demokratiet lige meget.

“Religion bør være det absolutte fundament for samfundets styreform?” (V0319, V0342).

Der er flere kategorier, som kan udlægges på forskellige måder, men på det forhåndværende materiale må man give Information og Peter B. Andersen ret i det første postulat. Svarene tyder på at et flertal af både muslimer og etniske danskere afviser at gøre religion til styreform. Der er dog markante forskelle, og uanset hvordan man opstiller svarene, så er det decideret usandt, at muslimer og kristne støtter demokratiet lige meget. Peter B. Andersens postulat om at muslimer ikke har en mere fjendtlig holdning til demokrati end danskere, kan ganske enkelt afvises med udgangspunkt i det talmateriale han refererer i sin undersøgelse. Der er markante forskelle.

Muslimer (inkl. ikke-muslimer): Helt/nærmest enig – helt/nærmest uenige: 15 – 68 pct.
Danskere (inkl. ikke-troende): Helt/nærmest enig – helt/nærmest uenige: 6 – 89 pct.

Muslimer er således langt mere positiv overfor en religiøs styreform end danskere. Forskellen bliver endnu større, hvis man medtager tvivlerne (hverken eller) og ikke-svarene (ved ikke). Derudover er der stadig problemet, der ligger i at muslim-kategorien inkluderer 21 pct. ikke-muslimer, der formentligt har en mindre positiv holdning til en religiøs styreform. I yderste konsekvens kunne tallene dække over, at mere end 40 pct. af muslimerne var tilhængere af religiøs styreform.

“Hvad kommer tættest på din holdning til koranen/biblen?” (V0328, V0260).

Ikke et spørgsmål der definitivt afklarer problematikken, men muslimer har tydeligvis ikke samme forhold til Koranen som kristne har til Biblen, hvad understøtter svarene på det forrige spørgsmål, og understreger konfliktpotentialet. Det Nye Testamente adskiller tillige det religiøse fra det verdslige – en destinktion der ikke findes i Koranen.

Muslimers forhold til demokrati afklares ikke (kun) ved at spørge ‘Ønsker du demokrati?’, men ved at spørge ind til demokratiets kerne, herunder eksempelvis ytringsfrihed (som Cepos gjorde).

Bemærk kode 10 – her er det for første gang rene tal. Muslimer er væsentligt mere troende end kristne danskere. Hver tredie muslim tager Koranen bogstaveligt, blot 2 pct. kristne danskere anvender Biblen på samme måde. Muslimer har med andre ord det modsatte mønster. Fundamentalisterne er den største gruppe blandt muslimer – et stort flertal af kristne danskere anvender blot Biblen som inspiration.

Muslimer: Bogstaveligt / Tolkes / Inspiration: 33 – 28 – 21 pct.

Danskere: Bogstaveligt / Tolkes / Inspiration: 2 – 20 – 66 pct.

Såvidt de dele af rapporten forskeren og journalisten ikke fandt væsentlige, men spørgsmålet er om man overhovedet kan afklare den slags med interviews. Eksempelvis mener 89 pct. af muslimerne at “Religion er et privat og personligt anliggende?” (V0318), kun marginalt færre end danskerne (94 pct.; V0245). Spørgsmålet kan forstås på flere måder. Man kan svare ja ud fra devisen – ‘det er min religion, og den skal ingen røre ved’ – dvs. et sundt liberal-tolerant svar. Havde man spurgt om det samme på en anden måde: Ville du acceptere at dine børn afviste islam/kristendom?, så kunne det tænkes muslimer havde en mindre tolerant tilgang til problematikken. Som man spørger får man svar, og med islam er det ofte sådan, at man bruger den brede pensel for at sløre forskellene. Statistik er ikke den fulde sandhed.

Afsluttende kommentar.

Man skal være kritisk overfor alle undersøgelser, og det er fint at Cepos-undersøgelsen får modspil, men Informations mod-dokumentation kunne næsten ikke være tyndere. Camilla Stampes påstand om at personer med “muslimsk baggrund” og dansk baggrund er lige demokratiske er decideret ukorrekt, men det er er langt værre, at lektor Peter B. Andersen efter en selvstændig undersøgelse, uden blusel kan få sig selv til at hævde…

“Tanken om at folk med muslimsk baggrund skulle have en mere fjendtlig indstilling til demokratiet end danskere passer altså ikke…”

Det er der ganske enkelt ikke belæg for, og mon ikke forklaringen på Peter B. Andersens brug af SFI’s talmateriale skal søges andetsteds. Her citeret fra artiklen.

Det var netop mediernes fokusering på de ikke-demokratiske muslimer, som gav Peter B. Andersen og Peter Lüchau lyst til at undersøge, hvad de muslimer, som ikke kommer til orde i debatten, egentlig mener.”

Jeg takker lektor Peter B. Andersen for at have sendt mig datamaterialet: SFI-nr. US 8836, Indvandrere og danskere i uddannelse og job, 2006, arkiveret i Dansk Data Arkiv som DDA-19396: Indvandrere i uddannelse og job, 2006 & DDA-22451: Danskere i uddannelse og job, 2006. 150 + 117 sider, kun perifært berørende islam og demokrati.

Opdate. Da det i artiklen oplyses, at det er “en ny undersøgelse fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet”, og lektor Peter B. Andersen fortæller, at “har lavet undersøgelsen med kollega Peter Lüchau”, der ligeledes er tilknyttet ToRS, gik jeg ud fra, at der refereres til et ‘et ny kig’ på SFI-undersøgelsen fra 2006. Det forlyder nu, at Peter B. Andersen var ekstern medlem af undersøgelsesgruppen, der var med til at udarbejde spørgsmålene i SFI’s undersøgelse, og artiklen henviser således udelukkende til 2006-undersøgelsen – to gange imed formuleringen “den nye undersøgelse”.

Om Cepos-målingen.

  • 11/2-09 Jyllandsposten – Muslimer vil forbyde religionsangreb.
  • 12/2-09 Jyllandsposten – Ralf Pittelkow: Muslimer mod frihed.
  • 12/2-09 Econstudentlog – Moderate muslimer?
  • 12/2-09 Uriasposten – Hvis der nu bliver et meget stort flertal af muslimer i Danmark… .
  • 13/2-09 Politiken – Cepos afviser manipulation af undersøgelse.
  • 13/2-09 Raapil unblogged – Karen J og CEPOS går galt i byen.
  • 14/2-09 Information – Cepos bruger gamle tal som reklame (af C. Lehmann, M. Neel Gjertsen).
  • 15/2-09 Uriasposten – Reaktioner på Cepos-undersøgelsen.
  • 3/3-09 Information – Geert Laier Christensen: Gamle tal? (ikke online).
  • “Der findes ikke et perfekt spørgsmål, men spørgsmålet lever op til kravet om både at være let forståeligt og afdække noget væsentligt om det genstandsfelt, vi undersøger: Spørgsmålet afdækker opbakningen til ytringsfrihed, når denne udfordres.”

    Om Information-artiklen.

  • 22/2-09 Uriasposten – “Tanken om at folk med muslimsk baggrund…” (min oprindelige post).
  • 22/2-09 Snaphanen – Dagbladet Information og den moderate enhjørning.
  • 

    15. januar 2007

    Fathi El-Abed: Mellemøsten kunne have lært af Saddam Husseins positive signaler

    Jeg har tidligere påpeget at Fathi El-Abed ikke er en værdig repræsentant for en forening der kalder sig Demokratiske Muslimer. Idag er han kun menigt medlem, men han fungerer stadig som næstformand i Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening.

    Forrige lørdag postulerede han i et læserbrev i Berlingske Tidende at “pogromer, Holocaust eller jødeforfølgelse” aldrig “nogensinde har fundet sted i den arabiske verden”. I dagens Nyhedsavisen er den galt igen.

    Forsiden: Saddams Irak var bedre.

    S. 10-11: »Så hellere et liv under Saddam« (s. 10-11)

    “Som demokrat ville jeg aldrig råbe hurra for Saddams styre. Men måske var det én som ham, der skulle til for at holde sammen på et land, der ellers har været præget af uroligheder, siden det fik sin selvstændighed i 1932. Og personligt ville jeg hellere leve under Saddam end under de forhold, der er i Irak i dag… Der var mange positive signaler, som de omkringliggende arabiske lande kunne have lært af. I stedet faldt det hele fra hinanden, efter Golfkrigen i 1991 og de efterfølgende skrappe sanktioner…”

    Nyhedsavisen fortjener ros for historien. Det havde været nemt at aflire El-Abeds absurditeter ukritisk, men avisens Christina Agger har talt med mellemøstforsker Helle Lykke Nielsen og Dan Hindsgaul fra Amnesty International, der begge går i rette med udlægningen. Førstnævnte betegner det som “ren historieforvanskning”, og sidstnævnte pointerer blandt andet at Saddam Husseins regime klart var det “mest brutale i den arabiske verden”.

    Igennem foreningen Palestinian Arab Liberation Front, udbetalte Saddam Hussein over en årrække 35 mio. dollars til palæstinenserne, herunder 25.000 dollars til familier der bidrog til kampen med selvmordsbombere. (BBC). Det er i det lys Fathi El-Abeds diktator-apologi skal ses.

    Opdate.

  • 15/1-07 Deadline – Debat med Fathi El-Abed, demokratiske muslimer, og Pernille Bramming, Weekendavisen.
  • Pernille Bramming: “Det er efter min mening lodret forkert. Vi er efter min bedste overbevisning ude i en fed gang propaganda… Det er fuldstændigt forkert… Du sidder simpelthen og lyver lodret… Det er simpelthen ikke rigtigt det du siger…”

    

    28. november 2006

    Koranskole-tekst: Bush skal dræbes og fred kommer først “når alle jøder er lagt i kister”

    Fra dagens Jyllandsposten. Friskoleordningen må vel snart strammes op så den slags her helt undgås – Koranskole kalder jøder for nazister.

    Jøder er nazister, præsident Bush skal dræbes med strøm og freden i Mellemøsten kommer først, når alle jøder er lagt i kister.

    Sådan lyder budskaberne i en tekst, som børn i en koranskole i Odenseforstaden Vollsmose i efteråret har arbejdet med. Teksten gengives i en artikel af lektor ved Center for Mellemøststudier ved Syddansk Universitet Helle Lykke Nielsen, der har modtaget den anonymt.”

    

    3. september 2006

    Jyllandsposten: Fremfører eksperterne politiske budskaber under dække af en akademisk titel?

    Fra dagens Jyllandsposten. Lidt fra en længere artikel der sætter fokus på mediernes brug af eksperter. Det er ikke meget nyt der kommer frem. Borgerlige eksperter leger bekvemmelighedssocialister, alt imens diverse venstredrejede lektorer og professorer sammenblander egne politiske holdninger med ekspertviden. Fra Eksperter: Oraklerne.

    “De tituleres som forskere eller professorer og fylder avisernes spalter og de elektroniske mediers sendeflader med en blanding af skarpe vurderinger og uforblommede meninger om stort og småt. Den nye strøm af gratisaviser og tv-kanaler har givet eksperterne endnu en platform, men den har også inspireret flere medier til kritisk eftertanke: Er eksperterne altid eksperter i de emner, som de udtaler sig om? Falder de for fristelsen til at fremføre politiske budskaber under dække af en akademisk titel? Og er det ikke altid de samme talende hoveder, som bliver brugt?…

    Morgenavisen Jyllands-Posten har lavet en top 20-liste over de akademiske eksperter – det vil sige professorer og andre medarbejdere fra danske universiteter – som hyppigst er citeret i landsdækkende medier. Listen giver et bekræftende svar på det sidste spørgsmål: En lille flok eksperter har en meget stærk position i det danske medielandskab. De har ikke monopol på meningsdannelsen, men det er alligevel svært at undervurdere deres betydning, som er en konsekvens af, at medierne helst vil trække på de velkendte orakler.

    […]

    Hvis historien handler om tidens store emne, mødet med den muslimske kultur og de konflikter, som er fulgt i kølvandet, er mediebilledet mere broget, men også her vælger de fleste journalister at trække på en fast skare. Det er bekvemt for alle parter. De rutinerede eksperter er som regel let tilgængelige via mail eller mobiltelefon, de vender hurtigt tilbage, når man lægger en besked, og de har næsten altid et svar, som de kan formulere kort og præcist. En sand foræring for journalister med en stram deadline. Listens topscorer, lektor Lars Erslev Andersen, er i årets løb citeret over 100 gange i de landsdækkende dagblade og TV 2 Nyhederne, viser Jyllands-Postens undersøgelse, men dertil kommer en omfattende medvirken i bl.a. Danmarks Radio (både radio og tv) og snesevis af trykte medier – fra gratisaviser til fagblade.

    […]

    Spørger man tilfældige eksperter på top 20-listen, hvorfor læsere, lyttere og seere konstant skal belemres med deres meninger om alt fra avisbude og arbejdsløse akademikere til forholdene på landets plejehjem og den danske udlændingepolitik, spiller de bolden tilbage: »Jeg sidder ikke og ringer til journalisterne. Det er journalisterne, der ringer til mig,« siger listens nummer to, islamforskeren Jørgen Bæk Simonsen, som efterhånden kan forudsige, hvornår han vil blive bestormet af medier, og hvad de vil vide. »Når jeg f.eks. læser i en morgenavis, at Abu Laban vil rejse ud af landet, så ved jeg, at der i dagens løb kommer en stribe henvendelser fra journalister, som spørger, hvad jeg mener om det.«
    Eksperterne fortæller også samstemmende, at de føler sig forpligtede til at træde frem i pressen, hvis de synes, at de har noget at byde på: »Når man er offentligt ansat som vidensproducent og får en god løn, så har man en moralsk pligt til at fortælle, hvad man ved – ikke bare om den forskning, man selv producerer, men også om den forskning, man har kendskab til,« mener professor i forvaltningsret, Henning Koch…

    Top 20-listen er præget af den langvarige kontrovers om visse tegninger af den muslimske profet. De fleste navne på listen har i større eller mindre omfang kommenteret Muhammedkrisen fra en religiøs, politisk eller juridisk synsvinkel, og en del har markeret sig med skarpe standpunkter. Mens Mellemøstforskere som Lars Erslev Andersen og Helle Lykke Nielsen fra Syddansk Universitet i store træk har begrænset sig til at analysere situationen og været tilbageholdende med at give deres egen mening til kende, så har bl.a. Jørgen Bæk Simonsen, Eva Smith, Tim Jensen, Hans Raun Iversen og Henning Koch været blandt blandt de skarpeste og mest uforsonlige kritikere af Jyllands-Postens tegninger og den danske regerings håndtering af sagen.

    […]

    Men flertallet på listen har som nævnt rettet det kritiske fokus mod regeringen og Dansk Folkeparti… Lektor og islamforsker Jørgen Bæk Simonsen erkender, at han ikke bare optræder som forsker, men også som meningsdanner, når han f.eks. skælder ud over tonen i indvandrerdebatten og opfordrer til, at det danske samfund viser en langt større imødekommenhed over for islam og muslimske traditioner. »Mit arbejde med muslimer her i landet har givet mig en indsigt i de problemer, som de slås med, og dem vil jeg gerne delagtiggøre andre i. Jeg mener i den forstand, at jeg har noget at have mine meninger i. Men jeg ved også, at det langt fra er alle, som vil acceptere min udlægning af de empiriske data, jeg har indsamlet.«

    Dine kritikere vil måske mene, at du misbruger en akademisk titel ved at blande forsker- og politikerkasketten sammen?

    »Nej, jeg er bevidst om, at rollerne er forskellige, og jeg har tillid til, at læserne og seerne kan sætte mine udtalelser ind i en sammenhæng,« siger Jørgen Bæk Simonsen.

    Professor i forvaltningsret, Henning Koch, nummer 20 på listen, har også været på barrikaderne under vinterens krise. Han sagde f.eks. i et interview, at krisen burde føre til en bred samlingsregering, som kunne sende Dansk Folkeparti ud i kulden, og i Deadline på DR2 kaldte han tegningerne for »moralsk forkastelige«. »Det er klart, at det var en personlig tilkendegivelse, som jeg følte trang til. Det var ikke professoren, som udtalte sig. Som professor sagde jeg, at der formentlig ikke var tale om en overtrædelse af straffeloven. Jeg forsøgte ikke at pryde mig med lånte fjer, for vi skal skelne meget klart, når vi udtaler os om moralske og politiske emner,« siger Henning Koch.”

    

    13. januar 2006

    Ekstra Bladet afslører imamernes løgne – Helle Lykke Nielsen blamerer sig selv

    Ekstra Bladet afslørede igår hvorledes Det Islamiske Trossamfund med tilfældige Muhammedtegninger fremvist i Mellemøsten forsøgte at opildne en stemning mod Danmark. Danskeren i Sverige er på sagen, og supplerer med flere Muhammedtegninger – denne gang fra Politiken. DR valgte hverken på tekst-tv eller Online at fortælle om de nye oplysninger, mens TV2 hidkaldte Helle Lykke Nielsen og vendte historien om – Imamers misinformation overdrevet. Her et citat fra en lektor som burde arbejde på fabrik.

    “‘Det, man kan kritisere denne gruppe for, er, at den blander alle informationer sammen. Ikke bare Jyllands-Postens Muhammed-tegninger, men også andre ting, samtidig med, at de fremstiller det, som om de er repræsentanter for alle muslimer i Danmark,’ siger Helle Lykke Nielsen.

    Hun mener, at debatten om, hvorvidt repræsentanterne har misinformeret for en stor dels vedkommende bygger på fortolkninger.

    ‘Jeg vil ikke sige, at der er mange eksempler på direkte misinformation. Man kan diskutere, om Jyllands-Posten er regerings-ejet eller om den støtter regeringen og den slags ting, men ellers er det meste fortolkninger,’ siger hun.”

    Oploadet Kl. 10:35 af Kim Møller — Direkte link3 kommentarer
    

    14. september 2005

    Indikationer på kulturel overgivelse – minoritetssprog, polygami og islamiske helligdage

    090905 TV2 Nettavisen – Foreslår trekantekteskap:

    “Svenskene vil høre mer fra feministbevegelsen Fi (Feministisk Initiativ) som fredag innledet sitt landsmøte i Örebro og bestemte seg for å stille med kandidater i riksdagsvalget neste år.

    Forslaget om en samlivslov er ett av flere spørsmål som diskuteres på landsmøtet. Forslaget innebærer at flere personer skal kunne inngå i et registrert partnerskap. En slik lovendring vil også kunne åpne for tradisjonelt flerkoneri.

    – Det kan utnyttes. Kanskje må man utforme det slik at det ikke kan utnyttes. Det finnes en gryende bevegelse for polygami i Sverige. Men dette handler om å gi mennesker bedre muligheter til å leve som de vil, uttaler en av Fis talskvinner, Devrim Mavi, ifølge Expressen.”

    100905 Kristeligt Dagblad – Indvandrernes sprog holdes udenfor i EU:

    “Gennem en årrække har den europæiske union gjort en lang række tiltag med det formål at sikre de sproglige minoriteters rettigheder. Senest har EU-Kommissionen meddelt, at den vil give støtte til uddannelsesforløb, som gennemføres på baskisk, gælisk, finsk-ugrisk eller andre minoritetssprog. Herhjemme kritiserer Helle Lykke Nielsen, lektor ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet imidlertid, at den europæiske indsats udelader de store indvandrersprog som arabisk og tyrkisk.

    120905 SVT Östergötland – Imam positiv till ändring av lovdagar:

    “- Det är bra att Norrköpings kommun vill se över möjligheten att anpassa ledigheter inom de kommunala skolorna till religösa minoriteters heliga dagar. Det säger Zekerijah Cajlakovic som är muslimsk imam från Bosniakiska islamiska församlingen i Norrköping.”

    Oploadet Kl. 08:34 af Kim Møller — Direkte linkSkriv!
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper