30. oktober 2018

Anders Øgaard, RUC-skolet ph.d.: “En tilværelse i cølibat har betydet fravalg af krænkende adfærd…”

Anders Øgaard er ph.d. og adjunkt i pædagogik og historie, men når du har læst kronikken er du sådan set ikke i tvivl om, at RUC-kandidaten har læst for mange bøger. Han har en pointe sidst i teksten, når han påpeger at parforholdet uværgeligt ender med at blive på kvindens præmisser, men det hele drukner i kønsløst apati og manglende livsglæde. Nuvel, det gør absolut intet at venstreradikale studiner m/k ikke får børn. Det er helt OK.

Kronik af Anders Øgaard i Dagbladet Information – Jeg har valgt et liv i cølibat, for jeg vil hverken være krænker eller krænket.

“… hver gang jeg læser vidnesbyrd fra kvinder om erfaringer med tilværelsens seksuelle krænkelser, slår det mig, hvor lidt der fra mandens perspektiv skal til, før modparten faktisk får en grænseoverskridende og potentielt traumatisk oplevelse. …

I gymnasiet besluttede jeg at droppe det. Scorekulturen tog en masse tid og kræfter, var altid følelsesmæssigt opslidende, og slutresultatet var altid forvirring, pinlighed, skamfuldhed og dårlig samvittighed, i heldige tilfælde dårlig sex.

Siden den beslutning har jeg levet 25 år i cølibat, undtaget tre år fordelt på to parforhold.

… jeg har fralagt mig den aggressive scorerolle og er i stedet sprunget op på den hvide hingst og har galoperet ridderligt ud over stepperne i ensomhed.

Jeg har altid tænkt, at jeg stræbte efter at være det, som kvinder ønsker sig: En selvstændig partner med en rig interesse for livet og solid respekt og interesse for den andens trivsel og udvikling. Jeg kan nu konkludere, at det princip har ført mig direkte ind i en fastgroet singletilværelse. Jeg troede egentlig, det ville gøre mig attraktiv. I stedet har det gjort mig utilnærmelig.

Manden har fortsat initiativet, hvilket jeg har vanskeligt ved at skelne fra at være krænker. Enhver scorereplik fra mandens side er for mig pinlig, nedværdigende for begge parter og reelt set krænkende adfærd.

Men hvad er alternativet? … Jeg har gjort det ved at lade være. Jeg har nægtet at gå ind på præmisserne med at være initiativtager/krænker. Det er den løsning, jeg moralsk kan stå inde for. Jeg har dermed fravalgt seksuelle relationer som en ramme for min mandeidentitet…

Frigørelsen ligger ikke i at udleve sin seksualitet, men i at lade være. … En tilværelse i cølibat har betydet fravalg af krænkende adfærd… Cølibat oplever jeg som en maskulin protest imod de forventninger og krav, som mænd og kvinder fortsat stiller for at indgå i en relation. Jeg vil hverken være krænker eller krænket og må derfor leve alene.

(Adjunkt Anders Øgaard deler Pelle Dragsteds hyldest til Karl Marx, Facebook, 5. maj 2018)

“Samfund foregøgler, at parforholdet handler om den ultimative kærlighed. Men det er ofte en kærlighed, der udfolder sig på kvindens præmisser og altså ikke ud fra en præmis om gensidig anerkendelse og interesse for partnerens liv. … Kvindens krise består i, at mænd ikke helt accepterer, at hendes psykiske tilstand skal være omdrejningspunktet for parforholdet.” (Anders Øgaard)

Oploadet Kl. 13:58 af Kim Møller — Direkte link56 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper