12. juli 2016

Lektor: Vi lever i ‘det post-nationale demokrati’, “Det er… udemokratisk at melde sig ud af EU.”

Lektor Tore Vincents Olsen har været tilknyttet EU-projektet ‘Accept pluralism’, og er i sagens natur bekymret når folket ikke makker ret. Læserbrev af i Dagbladet Information – Det er udemokratisk at stemme sig ud af EU.

“Nogle byder Brexit-beslutningen velkommen og finder den fuldt ud demokratisk. Andre accepterer den, men er kritiske over for beslutningen og sætter spørgsmålstegn ved kvaliteten af den demokratiske proces, der ledte frem den. En vigtigere demokratisk indvending er imidlertid, at en beslutning om at forlade EU i sig selv er udemokratisk uanset kvaliteten af processen. Det er simpelthen udemokratisk at melde sig ud af EU.

Den første demokratiske indvending er, at beslutningen er truffet hen over hovedet på en masse borgere – de andre borgere i EU – hvis liv og status som medbeslutningstagere på, hvad der hidtil har været europæiske beslutninger, berøres og ændres som følge af Brexit. Briternes beslutning om at stemme om EU-medlemsskabet umyndiggør resten af EU’s borgere i forhold til en politisk beslutning, som har vidtrækkende konsekvenser for dem.

… briternes beslutning om at ‘tage kontrollen tilbage’ betyder, at de tager kontrollen fra andre i forhold til at være medlovgivere på beslutninger, som hidtil blev anset for at angå alle europæere i fællesskab. At tage kontrollen fra andre uden deres medbestemmelse er ikke demokratisk. Firkantet sagt berøver et mindretal flertallet en del af deres politiske rettigheder. …

Bag accepten af briternes farvel til EU ligger en forestilling om, at demokrati er lig med national selvbestemmelse. Den overser, at individer og borgeres interesser og relationer i vores tid ikke kun er spundet nært sammen med deres landsmænds, men sammen med en meget bredere kreds af personer. Demokratiet indebærer derfor, at alle bør have lige indflydelse på de beslutninger, der vedrører deres interesser og relationer, uagtet at de går på tværs eksisterende nationale grænser. Det rummer en udvikling fra det nationale til det post-nationale demokrati.”

Oploadet Kl. 23:58 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper