23. maj 2020

Gone native: DIIS-forsker med dreadlocks og næsering: “… arbejder med urban fattigdom og ulighed”

For et par måneder siden hørte jeg på Radio4 en meget rød analyse af brasiliansk indenrigspolitik, og havde døgnet haft flere timer, så havde jeg nok genhørt og givet indslaget en selvstændig post. Torsdag aften agerede DIIS’ Marie Kolling ekspert om ‘Brasilien og Bolsonaro’ i Deadline på DR2, og her kunne man se hende med en opsatte dreadlocks (‘afropalme’). På DIIS’ hjemmeside bærer hun tillige næsering, og det hele er set tidligere, eksempelvis med århusianske Siris Hartkorn, som P1 bruger som Yemen-ekspert.

(Grafik: DIIS, Marie Kolling)

Jeg arbejder med urban fattigdom og ulighed med fokus på Brasilien. Jeg forsker i, hvordan digitalisering af penge og kredit, og aftagende brug af kontanter, påvirker fattige og gældsramte familier, som kun delvist er inkluderet i byens formelle økonomi. Det er en del af et større forskningsprojekt om fattigdom og den globale udvikling mod ’det kontantløse samfund’. Jeg forsker også i byudvikling, tvungen genhusning, socialt boligbyggeri, vold, usikkerhed og politik i Brasilien.” (Marie Kolling, DIIS)

Oploadet Kl. 17:49 af Kim Møller — Direkte link85 kommentarer


19. maj 2020

Forsker om Trumps ‘fascistiske æstetik’: Forfører fordi ‘vi ikke længere genkender den som fascistisk’

DIIS-forsker Helle Malmvig ser en farlig fascisme, der minder om 30’erne mange steder, eksempelvis hos Donald Trump. Han er godt nok ikke diktator og promoverer heller ikke en totalitær ideologi, men han lægger hånden på hjertet når nationalsangen spilles, og kigger stift ud i horisonten. Det er sådan det hele starter, må man forstå.

Nyd blot citaterne fra dagens overdrevskronik i Politiken – Debat: Den fascinerende og dødsensfarlige fascisme.

“… Det er en æstetik, vi måske troede fik sit endeligt med Anden Verdenskrig. Men som jeg vil påstå stadig er med os og rækker helt ind i det politiske maskinrum. Vi ser f. eks. den fascistiske æstetik i valgkampagner, og når der skal mobiliseres til krig.

Den viser sig så forskellige steder som i Trump regeringens politiske kampagner og shia-militser, der rekrutterer til krig på slagmarkerne i Irak og Syrien. Fascisme ER ikke blot en bestemt politik, partiprogram eller en autoritær styreform. Det er også en helt særlig form for æstetik og kulturelle tænkemåder, som vi ofte overser eller umærkeligt bliver forført og underholdt af.

… Men findes de træk ikke også i vores liberale demokratier? Trump-regeringen er naturligvis ikke et fascistisk styre og promoverer ikke en totalitær ideologi. Men de politiske kampagner og iscenesættelse trækker på fascistisk ikonografi og idealer.

Trump skød tidligere i år valgkampen i gang ved et racerløb i Daytona. Præsidentens Air Force One flyver først lavt hen over det jublende stadion publikum og tager så endnu en runde. ‘USA, USA, USA’, råber mængden taktfast, og tv-kameraerne panorerer hen over de begejstrede ansigter. Hjemme i stuerne ser 11 millioner tv-seere med.
Som i åbningsscenen til Riefenstahls ‘Viljens triumf’ stiger Trump nu ned fra himlen til sine undersåtter forsamlet på stadium. Nationalsangen spilles, og præsidenten lægger hånden på hjertet og kigger med et stift blik ud i horisonten. Det er nøje tilrettelagt. Trumps inderkreds kender betydningen af orkestrering og iscenesættelse.

Trump selv er vokset ud af reality-tv’s manipulation med virkeligheden. … Den fascistiske æstetik er et effektivt redskab til at mobilisere en hel befolkning og derfor også til at mobilisere til krig. … Den fascistiske æstetik stadig er med os – i populærkulturen, i de politiske kampagner, og når skal der mobilseres til krig.

Den fascinerer og forfører stadig, måske fordi vi ikke længere genkender den som fascistisk.”

Oploadet Kl. 01:41 af Kim Møller — Direkte link40 kommentarer


16. maj 2020

Team Woke: Wæver-teori er racistisk, har en ‘metodologiske hvidhed’, indeholder ‘anti-sort tankegang’

Professor Ole Wæver kaldes for ‘fredsforsker’ i artiklen herunder, men det ville nok være mere præcist at kalde ham for ‘kapitulationsideolog’. Som ung var en en del af den venstreorienterede ‘fredsbevægelse’, og det var med baggrund i sine erfaringer der, at han udviklede ‘Københavnerteorien’ som statsansat universitetsforsker: “Det var for at intervenere i politiske debatter her, og fordi vi var bekymrede for udviklinger i Nord.”

Ole Wæver har det dårligt i disse måneder, fordi han i en artikel af et par woke-venstreradikale forskere beskyldes for at understøtte ‘white supremacy’, da hans teorier efter de to forskeres mening indeholder ‘antiblack thought’ og ‘Civilizationism’. Sidstnævnte begreb ser ud til at være en opdateret udgave af den universitære venstrefløjs kritik af Samuel P. Huntingtons ‘Clash of Civilizations’. Tankevækkende, når nu man husker at Wæver var blandt de mere markante kritikere af Huntingtons civilisationsteori.

“… det værste ved den artikel nok, at den svækker kampen mod racisme”, slutter han, og det er vel også det eneste svar han kan give, hvis han vil undgå at fremstå som en fantast der har solgt sin sjæl til en kuldsejlet ideologi. Set hos Uniavisen – Verdenskendt fredsforsker anklaget for racisme: ‘Jeg har aldrig haft det så dårligt med mit liv som akademiker’.

“Wæver er ophavsmand til begrebet sikkerhedsliggørelse, der beskriver, hvordan politiske aktører kan gøre ethvert emne til et spørgsmål om liv eller død, krig eller fred. Det kan være, at en regering gerne vil gøre flygtninge til et sikkerhedsanliggende og derfor forsikrer vælgerne om, at de nødt til at indføre grænsekontrol, hårdere straffe og andre metoder, som før er blevet set som inhumane eller udemokratiske. De sikkerhedsliggør emnet. …

Københavnerskolens teori er altså tænkt som et kritisk redskab i forsøget på at kigge magthaverne efter i sømmene og medvirke til at gøre verden til et fredeligere sted.

Men sådan fremstiller de to forskere, lektor Alison Howell fra Rutgers University i USA og adjunkt Melanie Richter-Montpetit fra University of Sussex i Storbritannien langt fra sagen. I deres artikel argumenterer de for, at racisme er så ‘bagt ind’ i Wævers teori, at den aldrig bør bruges igen. At teorien er anti-black, bevidst opretholder et hvidt, voldeligt regime og er designet til at understøtte white supremacy, altså hvidt overherredømme.

Det første anklagepunkt er civilisationalisme. Det skriver de, at Københavnerskolen bærer præg af, fordi den skelner mellem en ‘god’ normal politik – som man angiveligt typisk finder i Vesten – og så en ‘dårlig’ og sikkerhedsliggjort politik, som er særligt udbredt i udviklingslande. Dermed kommer Wæver til at legitimere kolonisering, skriver Howell og Richter-Montpetit.

Det andet anklagepunkt er den metodologiske hvidhed, som Københavnerskolen ifølge Howell og Richter-Montpetit er farvet af. Argumentet er her, at teoriens metode gør den unyttig til at forholde sig til racemæssige spørgsmål. … På den måde undskylder og forstærker teorien et hvidt og racistisk status quo, skriver Alison Howell og Melanie Richter-Montpetit.

Endelig indeholder Wævers teori en anti-sort tankegang og racisme, lyder kritikken. Det gør den, fordi hans tekster især nævner afrikanske eksempler på meget fragmenterede borgerkrige, og fordi teorien behandler Afrika som én samlet enhed, hvor størstedelen af politikken er sikkerhedsliggjort. På den måde kommer Afrika til at fremstå som en trussel mod Europa; som en slags ‘opdateret hvid mands byrde’, skriver Howell og Richter-Montpetit.”

(Howell & Richter-Montpetit, Securitization theory racist? Civilizationism, methodological whiteness,
and antiblack thought in the Copenhagen School
, 2020)

“Det var helt tydeligt, at redaktionen på Security Dialogue slet ikke ville anerkende, at der var sket noget usædvanligt. Hele deres tone var: ‘Det er jo bare en faglig debat.’ Og vi sagde: ‘Jamen, vi er blevet anklaget for at være racister. Det udløser et helt register af rettigheder og procedurer. Vi må have en særlig ret til svar, fordi det er potentielt injurierende … for pokker, det er da en belastning at blive anklaget for racisme. Hverken privat eller professionelt er det sjovt at have sådan et stempel. Det har tidsskriftet bare afvist. … Jeg får det dårligt af at læse en artikel om, at jeg er racist…” (Professor Ole Wæver til Uniavisen)

Oploadet Kl. 11:55 af Kim Møller — Direkte link71 kommentarer


14. maj 2020

Professor om 3x corona-overhyppighed blandt yngre efterkommere: ‘De får det gennem deres arbejde’

DR Online har bedt tre eksperter svare på spørgsmål relateret til forholdet mellem corona og etnicitet, og som man kunne forvente, så flyder det med bortforklaringer om spørgsmålets nødvendighed, om racisme, om samfundet der ikke har kommunikeret godt nok, og så lige den klassiske – de arbejder ofte i sundhedssektoren. Man kan ikke korrigere for islamisk parallelsamfund, men man kunne godt korrigere for erhvervskvotient. Fra BT – Nye tal afslører: Yngre indvandrere har tre gange så høj smitte.

“Corona-smitten har i særlig grad floreret hos en bestemt gruppe i det danske samfund:

Yngre efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande. Smitten i denne gruppe er tre gange så høj som hos etniske danskere i samme aldersgruppe. Det viser tal fra Statens Serum Institut.

‘Tallene passer til det billede, vi ser. De viser, at der er en større andel af denne gruppe, som ikke har taget anvisningerne alvorligt,’ siger Thomas Benfield, professor og overlæge ved Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital.”

(DR.dk, 11. maj 2020: “… Forskellen på jyder og københavnere er større”)

“Etniske minoriteter bor på meget lidt plads og sammen med mange generationer. Samtidig har de jobs i plejesektoren og andre brancher med direkte borgerkontakt. Netop det kan forklare, hvorfor den yngre del af befolkningen har så høje smittetal. De får det gennem deres arbejde. (Prof. Morten Sodemann)



7. maj 2020

Brian Arly og ‘mytedræberne’, og et tilbageblik til 1990: ‘Fakta: 60.000 kommer fra muslimske lande’

Sand objektivitet eksisterer ikke, og derfor er det uhyre vigtigt, at man ikke slår den kritiske sans fra, blot fordi noget står i avisen eller udtales af en ekspert. Det gælder eksempelvis når en professor fortæller, at han ikke ved hvad der gør at indvandrere fra muslimske lande ‘har mere restriktive holdninger’ i forhold til ytringsfrihed, eller når en lektor forklarer, at herboende muslimer (blot) ønsker en ytringsfrihed, der ‘omtrent svarer til den blasfemiparagraf, som man afskaffede i 2017’.

Propaganderende forskere har fri adgang til medierne, og dagligt kan man læse ‘mytedræbere’. Tidligere på ugen kunne man læse, at ‘flere flygtninge rejser ud af Danmark, end der kommer hertil’, og selvom det ikke er lodret løgn, så er det ikke den fulde sandhed. Hovedparten af de hjemrejste er syrere, og det vil med den nuværende udvikling tage 86 år før de er hjemme igen. Altså, forudsat, at vi er i et lufttomt rum hvor ingen af dem får børn. De får tre gange så mange børn, som der rejser hjem. Det svarer lidt til at behandle terminal kræft med et My Little Pony-plaster.

Emnevalget i diverse faktatjek-sider understreger pointen. På det store internet kan man altid finde et meme med en for venstrefløjens uønsket tendens, som en forsker så kan skyde ned med de store kanoner. Betyder det så, at højrefløjen lyver mere end venstrefløjen? Næh, det er der intet der tyder på.

I sidste måned kunne Tjekdet! (Mandag Morgen) fortælle, at der ’sandsynligvis’ var færre muslimer i Danmark ‘end tidligere vurderet’. Eksperten var den omtalte lektor Brian Arly Jacobsen, der har fundet en ny måde at opgøre tallet på. En mere ordrig udgave af det undervisningsmateriale fra 1990, jeg tilfældigt stødte på i kælderen. Letforståelige plancher med mytedræbere: ‘De er jo ikke rigtige flygtninge’, ‘Og så følger familien bare efter’, ‘Alle og enhver kan jo få asyl’, ‘De kan få det hele betalt’ og de Arly’ske: ‘Inden længe er muslimerne i flertal’ og ‘Vi bliver oversvømmet af flygtninge’. Alle seks udsagn er helt forkerte, kan man læse i faktaboksen.

Af verdens flygtninge var kun 1/2 procent i Danmark, og der boede blot 60.000 muslimer i Danmark. Kurven har været støt stigende trods politiske tiltag Arly & Co. har bekæmpet, og mon ikke Arlys efterkommere vil dræbe ‘myten’ fra et endnu højere niveau i 2050. Man kunne også vende det om: Hvorfor føler danskerne, at der er flere muslimer end der er? Jeg har et budt. Arly har et helt andet.

Faktatjek ved lektor Brian Arly Jacobsen hos MM.dk – Hvor mange muslimer er der i Danmark?

“… Så hvor mange muslimer er der egentlig her i landet?

Det spørgsmål har Brian Arly Jacobsen, religionsforsker og lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet, længe forsøgt at give et svar på ved årligt at udregne estimater for, hvor mange muslimer der er i Danmark.

Og ifølge hans nyeste beregninger er antallet i år en del lavere end tidligere estimeret.

‘Per 1. januar 2020 er der 256.000 muslimer i Danmark. Det svarer til cirka 4,4 procent af befolkningen,’ siger lektoren om sine beregninger.

Antallet af muslimer i landet er dermed mere end 60.000 lavere end den seneste vurdering, hvor han estimerede antallet af muslimer per 1. januar 2019 til 320.000 – svarende til 5,5 procent af befolkningen.”

(Arbejderbevægelsens Internationale Forum, 1990)


P1 om begrebet ’samfundssind’: Ubehageligt, handler om ‘dansk samfundssind med lukkede grænser’

På sociale medier er der en del liberalister, der kritiserer Mette Frederiksens ageren i disse uger, og flere medier har skrevet om Asger Aamund, der i en klumme sammenlignede corona-Danmark med ‘et smilende og velstående DDR’. Jeg skal ikke vurdere om Aamund er gået over grænsen, men meget sigende for det ideologiske klima i mediebranchen, så går det hen over hovedet, når lignende analyser kommer fra venstre flanke.

I fredags kom jeg ind i ‘Klog på sprog’ med Adrian Hughes (tidl. queeraktivist), og emnet var ord under den nuværende corona-pandemi. ‘Samfundssind’ gav associationer til ’sammenhængskraft’, og som forfatteren Lea Marie Løppenthin påpegede, så er det ‘et ubehageligt ord’, der ‘passer godt ind i en traditionel konservativ tankegang’, da ’samfundssind’ i praksis handler om ‘dansk samfundssind med lukkede grænser’. Selvom hun er født i 1987, og således opvokset efter Murens fald, foretrak hun ordet ’solidaritet’. ‘Røde Mor’-tænkning anno 2020.

Adrian Hughes: Overvejede du andre ord, da du fik lyst til at spille ind til Informations corona-ordbog?

Lea Marie Løppenthin, forfatter: Jeg overvejede faktisk også ’samfundssind’, som jeg faktisk også skrev ind i min definition. At flokimmunitet lyder som en legemliggørelse af samfundssind.

Adrian Hughes: Hvad synes du om ordet samfundssind?

Lea Marie Løppenthin: Jeg synes det er et ubehageligt ord, fordi altså, hvad skal man sige – Der er i hvert fald en ting der undrer mig ved det ord. Det lyder lidt som solidaritet, men man bruger ikke ordet solidaritet. Og der er faktisk en forsker fra Dansk Sprognævn, der har talt om det i Information, også. …

Adrian Hughes: Jeg tror det var Eva Skafte Jensen…

Lea Marie Løppenthin: Lige præcis. Hun siger, at det er et ord der minder om solidaritet, men som også passer godt ind i en traditionel konservativ tankegang. Så det, hvad skal man sige – Mette Frederiksen har jo virkelig forsøgt at samle de forskellige politiske fløje i Danmark med det her ord. Det kan jeg godt blive bange for, for selvfølgelig er det godt at have en samlet strategi, men jeg kan også blive bange for at der ligger en slags kontroltænkning i det ord, og altså en udjævning af alle former for individer, der kunne finde på – enten ikke at ville indordne sig, eller at kunne indordne sig under de her regler.

Adrian Hughes: Lad mig lige spørge Henrik Lorentzen her i studiet. Giver du Eva Skafte Jensen ret i, at man ville kunne sige solidaritet i næste alle de situationer hvor mange bruger ordet samfundssind. Eller hvordan ser du forskellen på de to ord?

Henrik Lorentzen, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab: Jov, jeg tror de er udskiftelige i mange af de her sammenhænge, men det er muligt at det er undgået, at man har undgået det bevidst, eller ubevidst, fordi solidaritet for nogen befindes med en bestemt politisk tankegang. En venstreorienteret holdning, noget med arbejderkampe fra 70’erne, vi kender solidaritet fra Polen som var med til at lede til Murens fald, og den slags ting. … For mig selv er samfundssind et bredere begreb der dækker samfundet som helhed. Jeg er ikke umiddelbart bekymret for den der udelukkelse af nogen.

Adrian Hughes: Men Lea, tror du at man bevidst har undgået solidaritet for at fritskrabe den her diskussion for venstreorienterede dagsordener.

Lea Marie Løppenthin: Altså, jeg kommer til at tænke på et ord, der hænger meget tæt sammen med solidaritet, det er jo ordet international. Det er selvfølgelig det der er forskellen ik’. Når vi taler om samfundssind så handler det om dansk samfundssind med lukkede grænser.

Adrian Hughes: Der er nok en pointe her.

Lea Marie Løppenthin: – Hvis vi skulle vise samfundssind med Polen eller med Grækenland eller med Italien og Spanien, så ville det jo se meget anderledes ud.

Adrian Hughes: … hvilke associationer sætter det i gang hos dig?

Lea Marie Løppenthin: Sådan… protestantisk etik.

Henrik Lorentzen: … Jeg kan godt se problemerne, hvis vi siger at samfund kun begrænser sig til vores eget land, for vi har jo set at det har knebet med at vise solidaritet med andre lande.

(Lea Maria Løppenthin hylder Klaus Rifbjerg, 2015; Foto: Youtube)

“Eva Skafte Jensen fra Dansk Sprognævn har også bidt mærke i ’samfundssind’, som statsminister Mette Frederiksen lancerede tidligt i pandemien. … Glosen er interessant, fordi den på én gang både trækker på det, Eva Skafte Jensen kalder en borgerlig og en venstreorienteret diskurs.

‘Det opfordrer til, at vi skal stå sammen i en krisesituation, og i venstreorienterede sammenhænge ville man under normale omstændigheder bruge ordet ’solidaritet’. Men det gør Mette Frederiksen ikke, hun siger ’samfundssind’, som dybest set betyder det samme, men som også passer godt ind i en traditionel konservativ tankegang.'” (Eva Skafte Jensen i Information, 27. marts 2020)

Ordet ’samfundssind’ blev af Røde Mor brugt politisk og satirisk. Og det, kan man sagtens forestille sig, vil ske igen. Men det ændrer ikke på, at der både kan være en alvorlig og satirisk betydning. Lige nu er der alvor bag stort set alt, hvad vi siger. Nu ved vi ikke, om der kommer revyer i år, men det vil da være oplagt, at flere af dem kommer til at handle om samfundssind. Lisbeth Dahl har sikkert allerede alle mulige planer for det.” (Eva Skafte Jensen, Berlingske, 22. april 2020)



5. maj 2020

Intern rapport: DR’s klima-dækning “… går ofte ukritisk til kilder, der har en klima-aktiv dagsorden”

I seneste udgave af ‘Den nødvendige refleksion’ på P1, kunne man høre de to værter Per Juul Carlsen og Nanna Mogensen håne Trump, fordi han fornyligt luftede den tanke at coronavurussen kunne være skabt i et kinesisk laboratorium. Det viste sig at være optakt til en længere samtale om corona i virkelighedens var… ‘naturens hævn’.

Klmatosserne har kronede dage, og propagandaen er her der og alle vegne. På ‘Regensen’, det hæderkronede kollegium fra 1623 ved Rundetårn, hænger i disse dage et banner med budskabet: “Aldrig tilbage til den gamle hverdag. Den gamle hverdag er problemet.” Kun den gamle hverdag giver studerende tid til banale paroler.

Selv DR’s Lytter og seer-redaktør kan se problemet med tanketom klima-aktivisme. Fra Dit Overblik – Lytternes og seernes redaktør: DRs klimadækning er skæv, ‘klima-aktiv’ og ukritisk.

Danmarks Radios dækning af klimaet er skæv og går ofte ukritisk til kilder, der har en klima-aktiv dagsorden. Den vurdering kommer ikke fra én af Danmarks Radios kritikere. Den kommer fra DRs egen lytternes og seernes redaktør (LSR), Jesper Termansen. Han har til sin seneste halvårsrapport undersøgt DRs dækning af klima-området over to uger i efteråret 2019. Konklusionen er, at DR kun sjældent går kritisk til eksperter og aktivister, der arbejder eller forsker i grøn omstilling og klimaforandringer.

‘Kun meget få artikler eller indslag i den undersøgte periode bærer præg af, at der bliver stillet modspørgsmål eller anvendt kilder, der problematiserer den klima-aktive præmis. Der er meget få programmer, artikler og indslag, som kan betegnes som klima-refleksive. Det vil sige, at de enten i metode, vinkling eller kildevalg udfordrer en antagelse om klimahandling eller klima-aktivisme, om man vil,’ står der i halvårsrapporten. …

Som eksempel nævnes et indslag i TV-Avisen om, at det går for langsomt med udfasning af oliefyr i danske husstande. Kilden til denne historie var regeringens støttepartier og Alternativet. Der optrådte ingen kilder, som ikke var enige i, at oliefyr skal udfases så hurtigt som muligt.

Et andet indslag er et P1-program med den danske klimaforsker Sebastian Mernild. Han præsenteres som ‘den videnskabelige klimasuperstar’ og værten siger i begyndelsen af programmet, at det skal hjælpe til at finde ud af, ‘om løbet er kørt, eller vi kan nå at redde Jorden og klimaet’.”

(Regensen, St. Kannikestræde, København K, 4. maj 2020; Foto: Snaphanen)


CBS-underviser Tarek K. Ghanoum om den danske 2020-Holocaust: “Først jøderne, så muslimerne…”

Jeg har tidligere blogget om CBS-underviser Tarek K. Ghanoum, der ser sig selv som klarttænkende ‘menneskerettighedsaktivist’, selvom det analytiske niveau aldrig tangerer en middelmådig gymnasieelev. Her endnu et ypperligt eksempel.

“Dele af samfundet tænder lys for at mindes historien, den anden del er igang med at gennemleve den. Først jøderne, så muslimerne,… (Tarek K. Ghanoum)

(Tarek K. Ghanoum på Facebook, 4. maj 2020)

“For at undgå følelsesladede diskussioner, som ingenlunde beriger eller gavner, har jeg siden 2017 stillet mig op foran et kamera og leveret velunderbyggede rapporter på få minutter.” (TarekG.dk)

Oploadet Kl. 01:14 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


2. maj 2020

Prof.: “Vi ved ikke, hvad der gør, at folk fra de fire muslimske lande har mere restriktive holdninger…”

Professor Rune Stubager fortæller, at resultaterne er korrigeret for ‘køn, alder, indkomst og uddannelse’, og at man kun har spurgt dansktalende indvandrere, og derfor undrer det ham at 76 procent af muslimer fra Tyrkiet, Libanon, Pakistan og Somalia mener det skal være ulovligt at kritisere Islam. “Vi ved ikke, hvad der gør, at folk fra de fire muslimske lande har mere restriktive holdninger”, end indvandrere fra Sri Lanka og Vietnam fortsætter han, og uden at kende hans løn, så tør jeg godt konkludere at den er for høj.

Fra Berlingske.dk – Konklusion i ny rapport om ytringsfrihed ærgrer integrationsministeren: ‘Vores demokratiske værdier er ikke en slags overbygning på velfærdsstaten eller flødeskum på lagkagen’ (kræver login).

“Tre ud af fire indvandrere eller efterkommere fra fire overvejende muslimske lande mener, at det skal være ulovligt at kritisere islam, viser en længe ventet rapport. En af forskerne bag kalder det et overraskende højt tal, og udlændinge- og integrationsministeren mener, at den gruppe fuldstændigt har misforstået, hvad Danmark går ud på.

… mens den overordnede konklusion er, at befolkningen i Danmark vægter ytringsfriheden højt, halter særligt én gruppe bagefter.

En befolkningsundersøgelse i rapporten viser, at 76 procent af de adspurgte indvandrere og efterkommere fra Tyrkiet, Libanon, Pakistan og Somalia mener, at det bør være ulovligt i Danmark at kritisere islam. I den generelle befolkning er tallet 18 procent. …

‘Vi ved ikke, hvad der gør, at folk fra de fire muslimske lande har mere restriktive holdninger, men sammenligningen med Sri Lanka og Vietnam tyder altså på, at det ikke er selve det at være indvandrer, der er grunden,’ siger Rune Stubager.

(Ytringsfrihed i Danmark, Justitsministeriets Forskningskontor, 2020, s. 39)

Resultaterne kan tolkes sådan, at eksempelvis 76 pct. indvandrere og efterkommere fra muslimske lande mener, at det bør være ulovligt at kritisere islam. I samme gruppe kan det ligeledes tolkes, at 59 pct. mener, at det bør være ulovligt at argumentere for indførelsen af sharialov i Danmark. Indvandrere og efterkommere fra muslimske lande er den eneste gruppe, hvor en større andel mener, at det bør være ulovligt at kritisere islam end at argumentere for indførelsen af sharia-lov i Danmark. I den samlede population og i de øvrige grupper er for- delingen modsat. Sammenlignes gruppen af indvandrere og efterkommere fra muslimske lande med de resterende grupper, ses det også, at en signifikant større andel af gruppen mener, at det bør være ulovligt at kritisere Islam.” (s. 39)



26. april 2020

Henrik Jensen i ‘Efter Gud’: “Der findes ikke nogen fremtid for Vesten, som vi kender det, uden Gud.”

Endnu en bog af den gode Henrik Jensen, som konservative med fordel kunne læse. Niels Lillelund anmelder ‘Efter Gud: Det 20. århundredes fortabte generationer og meningsløsheden’ for Jyllands-Posten – Velsignet modgift til Facebook og pressemøder (kræver login).

“Henrik Jensen gør ingen røverkule af sit hjerte, og han er vist blevet mere og mere kulturpessimistisk med årene. Når han allerede i indledningen taler om ‘erstatningen af store dele af de europæiske befolkninger med folk udefra’, snapper man kort efter vejret – at han tør, det er jo le grand remplacement, han taler om – og så med tranen på ryggen.

‘Fremskridtet’ er vor moderne overtro, konstaterer han, og lidet kunne han jo vide, at en ondsindet virus i den grad skulle sætte fremskridtet i stå og hele vores kultur i relief. Tilsyneladende. Men Henrik Jensens kritik af Vesten er mere grundlæggende end som så, i den henseende gør en virus hverken fra eller til.

Der findes ikke nogen fremtid for Vesten, som vi kender det, uden Gud. […] Det er uden tvivl den kristne religion, der ligger til grund for vestligt samfund, vestlig tænkning og de fælles værdier, der er fundet med dem,’ konkluderer han. …

Vertikaliteten etableres oppe fra og ned – og begynder med Gud. Efter Gud er der ingenting, så er Europa åbent land, så er vi glemte.

Oploadet Kl. 14:01 af Kim Møller — Direkte link35 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper