30. januar 2022

Jens Olaf Pepke om klima-alarmismen: 2021 var ‘et ganske normalt år’, dog “… usædvanligt vindstille”

Stormen Malik ramte vestkysten i går, og minsanten om ikke De Konservatives Mai Mercado bruger anledningen til ‘at sætte politisk fokus på klimaforandringer’, det man normalt ville kalder for populisme. Dele af venstrefløjen dyrker klima-alarmismen som religion, men der er ingen grund til at borgerlige hopper på vognen. Jens Olaf Pepke Pedersen renser luften i Weekendavisen – Ekstremt normalt.

“Læser man kun nyhedsoverskrifterne, kan man godt få det indtryk, at de ekstreme vejrfænomener stod i kø i 2021, for gennem året afløste oversvømmelser, orkaner, tornadoer, naturbrande samt hede-og kuldebølger hinanden. Alligevel må året betegnes som et ganske normalt år…

Globalt set omkom der sidste år omkring 7.000 mennesker på grund af ekstremt vejr, men i forhold til den opmærksomhed, som begivenhederne tiltrækker, må antallet siges at være beskedent. Til sammenligning blev der sidste år dræbt dobbelt så mange mennesker med skydevåben alene i USA, mens 100.000 amerikanere døde af en overdosis, heraf langt de fleste af opioider.

Herhjemme blev 2021 et meget normalt år med minimale afgivelser i forhold til klimanormalen. Det skyldes dog også, at klimanormaler er på 30 år, og at vi nu har skiftet den gamle klimanormal fra 1961-1990 ud med klimanormalen for 1991-2020. Den nye klimanormal er 1,0 grad varmere og har 47 millimeter mere nedbør end den gamle, så nu er et varmere og vådere år blevet mere normalt. Alligevel kunne de fleste danskere fejre juleaften i snevejr, selvom det ikke blev en landsdækkende hvid jul. Og så blev 2021 usædvanligt vindstille med det laveste niveau i 20 år, hvilket både gav en lav produktion af vindmøllestrøm og høje elpriser.

Da den globale temperatur siden slutningen af 1800-tallet er steget med 1,2 grader, betyder det, at hvis de seneste årtiers stigning fortsætter, vil 1,5-graders-niveauet blive nået inden for de næste 20 år. Alligevel var det selv i 2021 svært at finde tegn på, at klimaet er blevet mere ekstremt, med en enkelt vigtig undtagelse, nemlig at der er kommet flere hedebølger.”

(Mai Mercado på Facebook, 29. januar 2022)

“Og hun kommer da fra Tønder, hcor bønder i gamle dage, byggede gården på høfde, ( forhøjning), da havet ofte skyllede langt ind på land , nok værst i kraftig vestenvind/storm, indtil, det fremskudte dige byggedes med sluser.” (Per Richter Jensen, Facebook, 29. janaur 2022)

Oploadet Kl. 16:01 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


30. juli 2020

Jens Olaf Pepke Pedersen: Domprovst Anders Gadegaards vision om ‘flere stormoskéer er fuldbragt’

Flere tyrkiske moskéer, eksempel den i Valdemarsgade i København, er opkaldt efter Mehmet Erobreren. Sultanen der erobrede Konstantinopel i 1453. De fleste danskere ved det ikke, men tyrkerne kender historien, og for en stor del af dem er det hjerteblod. Det er derfor de stemmer på Erdogan, som netop har gjort Hagia Sophia-katedralen til moské: “Moskeerne er vores kaserner, kuplerne vores hjelme. Minareterne er vores bajonetter, og de troende vores soldater.” (Erdogan, 1989).

Seniorforsker Jens Olaf Pepke Pedersen har en interessant vinkel på Facebook – Fuldbragt.

For nogle år siden opfordrede domprovsten i København, Anders Gadegaard, Folkekirken til at finansiere byggeriet af en ny stormoske. Ifølge Gadegaard har Folkekirken evnen til hurtigt at samle penge ind ved søndagsgudstjenesterne ‘i forbindelse med f.eks. naturkatastrofer, og det kan vi også gøre for at finde penge til en moske’.

Desværre for Gadegaard mente hans biskop ikke, at det harmonerede med gudstjenestens formål. En særligt kreativ præst ved Sankt Stefans Kirke på Nørrebro fandt dog hurtigt ud af, hvordan biskoppens påbud skulle omgås:

Folkekirken skulle bare lade indsamlingen til en stormoske foregå uden for selve gudstjenesten: ‘menighederne kan f.eks. bidrage med et beløb. Desuden kan man samle ind ved f.eks. at stemme dørklokker’ og så nøjes med ‘generelt (at) opfordre folk til at yde et bidrag ved gudstjenester, ligesom når man samler ind til Folkekirkens Nødhjælp og Kræftens Bekæmpelse.’

Siden viste det sig dog, at der ikke var behov for Folkekirkens penge, og midlerne strømmer fortsat ind til nye stormoskeer. I Tyrkiet har det endda vist sig, at der ikke engang var behov for at bygge nyt, eftersom Hagia Sophia-katedralen alligevel ikke var i brug som katedral.

Så selv om Gadegaards indsamling ikke blev til noget, kan han nu med tilfredshed konstatere, at hans vision om flere stormoskeer er fuldbragt.

(Hagia Sophia-katedralen i Konstantinopel, før Sultan Mehmed d. II ‘Erobreren’ i 1453)

Turkey’s president, Recep Tayyip Erdoğan, has led worshippers in the first prayers in Istanbul’s iconic Hagia Sophia since his controversial declaration that the monument, which over the centuries has served as a cathedral, mosque and museum, would be turned back into a Muslim house of worship.

The Turkish leader and an entourage of senior ministers arrived for the service in the heart of Istanbul’s historic district on Friday afternoon, kneeling on new turquoise carpets while sail-like curtains covered the original Byzantine mosaics of Jesus and the Virgin Mary.

Erdoğan began the service with a recital from the Qur’an before the head of Turkey’s religious authority, Ali Erbas, continued the formal prayers for hundreds of specially invited attendees and the call to prayer rang out from the building’s minarets.

Outside, in Sultanahmet Square, about 350,000 people joined the president in worship. (The Guardian, 24. juli 2020)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper