16. juli 2014

Højsæson for ‘breiviking’: Larsen er ven med Breivik-inspirator, 6000 er imod kriminelle indvandrere…

Det er agurketid, og hermed højsæson for det norske Hans Rustad kalder for ‘Breiviking’ i en kommentar til en MSM-‘afsløring’ af filantropen Bjørn Larsen. En mand der er suspekt, fordi han kender en forfatter, der inspirerede Anders Behring Breivik. Fra ABCNyheter – Ukjent nordmann (64) anti-islamsk edderkopp.

Larsen er venn og meningsfelle med Bat Ye’Or, forfatteren av ‘Eurabia’, konspirasjonsteorien som inspirerte Anders Behring Breivik… Dispatch International er også yndet ytringsplass for Peder Nøstvold Jensen, alias Fjordman. I slutten av mai publiserte avisen en lengre kronikk signert bloggeren fra Ålesund. Anders Behring Breivik henviste over 100 ganger til Fjordman i sitt manifest, og de hadde epostutveksling. … Daniel Pipes, lederen av islamkritiske Middle East Forum i Philadelphia, har innrømmet at han har støttet Wilders med sekssifrete beløp. Pipes er for øvrig hyppig referert til i Breiviks manifest. Og en av dem som er oppført i fagrådet til IFPS. … ber ABC Nyheter lese Mark Steyn, kanadisk forfatter og konservativ politisk kommentator – og nok en som Anders Behring Breivik siterer i sitt manifest.” (Kristine Brunmark og Ole Peder Giæver)

(ABCNyheter ‘afslører’ en ‘anti-islamisk edderkop’, 15. juli 2014)

Associationstricket virker også herhjemme. Tirsdag aften valgte Ekstra Bladet og BT, i lighed med venstreradikale Modkraft.dk, at hoppe på en letbenet P77-historie, til lejligheden ’syndikeret’ af Denfri.dk. Forleden bragte samme et gæsteindlæg fra venstreradikale Redox, og det sige vel alt.

Det viser sig, at Trykkefrihedsselskabet i forbindelse med Folkemødet på Bornholm havde inviteret eks-islamisten Morten Storm til at tale, og at denne var i selskab med vennen Andre Eiby, der for tiden er aktiv i racistiske DNF. Der blev taget et foto, og så var det bare at samle associationerne.

“… for­mand for Tryk­ke­fri­heds­sel­ska­bet, råhyg­gede med mili­tant nyna­zist”, lød det i venstrefløjsmediet P77.dk – fire år efter samme proklamerede at Trykkefrihedsselskabet samarbejdede med “den voldelige, ekstremistiske organisation Jewish Defense League”.

(Fra P77.dk til Ekstra Bladet, nov. 2010: TFS samarbejder med jødisk terrororganisation)

(Fra P77.dk til Ekstra Bladet, juli 2014: TFS råhygger med militant nynazist)

Andre Eiby har været i medierne flere gange, og som stifter af ‘Borgerværnet’, var han også en del af tirsdagens artikler i Kristeligt Dagblad-artikler om Facebook-gruppen ‘Nej til kriminelle indvandrere’. Mere end 6000 danskere er imod kriminelle indvandrere oplyses det, og røde eksperter såsom Chris Holmsted Larsen, Rikke Louise Peters og Jørn Vestergaard var dybt bekymrede.

(Facebookgruppen ‘NEJ – til kriminelle indvandrere’. Problematisk ifl. røde forskere og PET)

Det oplyses dog også, at “efterretningstjenesten har fokus på området” (ytringer på sociale medier, ikke kriminelle indvandrere) og det må give ro i kantinen på RUC. Konkret er der intet decideret højreorienteret i eksemplerne, blot tilfældige kommentarer, og opråb fra frustrerede ofre for indvandrervold.

Fra Kristeligt Dagblad – Had og trusler får frit løb på Facebook.

“De mange trusler bør imidlertid give anledning til bekymring, mener Chris Holmsted Larsen, ekstremistforsker ved Roskilde Universitet.

‘Man skal tage det meget alvorligt. Det kan føre til ensomme ulve-aktioner, hvor en person sidder bag skærmen og bliver radikaliseret og ender med at begå en handling. Det var nøjagtigt det, Breivik gjorde… Danmark er ikke immun over for denne her form for angreb. Der var heller ikke nogen, der havde troet, at det kunne ske i Norge. …’ siger han.”

Fra supplerende – Fremmedhad på Facebook kan tjene som nødvendig ventil.

“‘… der er en del mennesker, der sympatiserer med den radikale højrefløjs projekt og deler angsten for en mere kompliceret, globaliseret verden, hvor blandt andet mennesker og varer går på tværs af grænserne,’ siger Rikke Peters, forsker ved Institut for Æstetik og Kommunikation ved Aarhus Universitet.

[…]

Et sted i Danmark bor en mand, som har fået nok. Han er medlem af ‘Nej til kriminelle indvandrere,’ og han har aldrig været aktiv på den ekstreme højrefløj… Han fortæller, at han er blevet overfaldet og truet af indvandrere flere gange, og at de har tændt ild til hans ting. Han oplever ikke, at politiet har hjulpet ham. Derfor har han meldt sig til et borgerværn mod kriminelle indvandrere, som har søgt medlemmer i Facebook-gruppen. Det samme har endnu en mand, som Kristeligt Dagblad har været i kontakt med. Han oplever heller ikke, at han har fået hjælp af politiet, når han, ifølge egne oplysninger, har ‘haft problemer’ med indvandrere.

Borgerværnet er stadig under udformning. Stifteren vil derfor ikke have offentligt fokus på gruppen, men han fortæller, at gruppen er ikke-voldelig. Borgerværnets egen beskrivelse på Facebook indikerer dog noget andet:

‘Kriminalitet, vold og chikane er ude af kontrol. Mens vi venter og håber på, at staten opfylder deres del af ’samfundskontrakten’, vil vi ikke sidde som statens husdyr / byttedyr og lade os slagte.’ Senere pointerer borgerværnet, at det vil forsvare sig med ‘de nødvendige midler.'”

Da Berlingske Nyhedsbureau tog Kristeligt Dagblads artikler, kunne Chris Holmsted Larsen-citaterne læses i flere større medier. Islamiseringen skrider fremad, der bliver flere og flere ofre for indvandrerkriminalitet, og selvfølgelig vil der på et tidspunkt komme en modreaktion. Det er dog værd at huske på, at Breivik var alene, ikke skrev truende, og hvis det forskerne kalder højreekstremisme blot manifesterer sig i grimt sprog på Facebook, og en ‘ikke-voldelig’ gruppering der ‘vil forsvare sig’, så står det ikke slemt til.



25. november 2013

Om Enhedslistens revolutionære nødvendighed: Ukritisk DR1-indslag, røde Johanne, ekstremismeforsker

“Vi har arbejdet med professionalisering af vores kommunikation”, fortalte Johanne Schmidt-Nielsen søndag aften i et længere indslag i 21 Søndag, der vist nok var tiltænkt at gå kritisk til Enhedslisten, men reelt var harmløs kauseren over det faktum, at et revolutionært kommunistisk parti har 119 byrådspladser, og i skrivende stund er landets 4. største parti. Selvom programmet præsenteres som DR’s nyhedsmæssige flagskab, så var der ingen kritiske spørgsmål om noget væsentligt. (via Hodjaneres blog)

Johanne Schmidt-Nielsen: Nu har det aldrig været sådan, at det er Enhedslistens politik, at vi skulle nedlægge politiet, men jeg kan godt forstå at man kan læse det sådan, hvis man ikke er vant til at læse sådan nogle venstreorienterede tekster. … Der er ting i det principprogram der skaber misforståelser.

Principprogram, Enhedslisten: Konkret drejer det sig selvfølgelig om overtagelse af de økonomiske nervecentre… men også om at erstatte centrale dele af statsapparatet med nye folkemagtsorganer. Frem for alt opløsning af politiet og militæret, der gang på gang har vist sig som kapitalmagtens sidste, alt for effektive, allierede.

(Johanne Schmidt-Nielsen anno 2001, del af ‘folkemagtsorgan’; Uriasposten)

Der var ligeledes et interview med 50-årige Gorm Anker Gunnarsen, en af de nye i Enhedslistens 11 mand store gruppe i Borgerrepræsentationen. En tør gymnasielærer, og en diametral modsætning til flere af kampfællerne. Det være sig for eksempel Ninna Hedeager Olsen (Kirkeasyl, ‘Fredsvagt’ for terrorstøttende ISM), Signe Færch (Kirkeasyl, Asylbureau), Ulrik Sebastian Kohl (Rebel, dom for terrorstøtte) og så selvfølgelig borgmester Morten Kabell (Rebel mv.).

Reaktionære Refleksioner har set nærmere Avanti! og Muldvarpen, officielle tidsskrifter for Rebel – Revolutionære Unge Socialister, som nyvalgte Morten Kabell, Ulrik Sebastian Kohl og kandidaten Knud ‘Hoxha’ Nielsen var en del af.

“Vi vil gerne se flere nazister med knæ i hovedet og flere gravstene som rige svin ligger begravet under.” (Muldvarpen, 1998/9)

“Vi kan fortælle, at episoden [overfaldet på Pia Kjærsgaard] har integreret Rebel yderligere med både organiserede og uorganiserede.” (Muldvarpen, 1998/9)

“Ikke-vold er blevet prøvet som konkret kampmiddel og historien har forkastet den, eller for igen at bruge et Marx-citat ‘Historien er dommeren og proletaren bødlen.'” (Muldvarpen, 1998/11)

“Man skal ikke helt afskrive volden som politisk kampmiddel… Terror er i orden…” (Muldvarpen 1998/15)

“En frisk demonstrant går helt hen til sporvognen, slår tre-fire gange på ruden indtil den smadrer og fortsætter sin banken på nazisten gennem den smadrede rude.” (Avanti! 1998/15)

“Rebel mener på baggrund af klassekampens erfaringer, at vold bliver en nødvendig del af kampen mod reaktionen.” (Muldvarpen 1999/1)

(Berliner-baseret ‘Folkemagtsorgan’, udat.)

Blodige holdninger, men skåret ind til benet, helt i overensstemmelse med Enhedslistens principprogram. Da jeg gennem længere tid har undret mig over den samlede forskerstands påfaldende naivitet i forhold til samme, skrev jeg forleden til lektor Rikke Louise Peters, en af flere forskere der i forbindelse med den kommunale valgkamp har betegnet Danskernes Parti som værende antidemokratisk.

Uriasposten: Hvordan kan du betragte Enhedslisten som demokratisk, selvom de vil afskaffe Grundloven – men omvendt se Danskernes Parti som antidemokrater, selvom de ønsker at bevare det repræsentative demokrati. Burde du ikke som et akademisk minumum betragte begge som antidemokrater. Enhedslisten på grund af deres principprogram, Danskernes Parti på grund af de logiske konsekvenser af deres arbejdsprogram ift. rehabilitering/deportering.

Rikke Louise Peters, lektor : På baggrund af Enhedslistens principprogram, politiske handlinger og udtalelser i offentligheden i det hele taget, vil jeg definere partiet som et socialistisk og demokratisk parti. Den socialistiske model partiet arbejder for er ikke i modstrid med demokratiet, i og med den kun vil kunne tilvejebringes og udformes på baggrund af demokratisk deltagelse og tilslutning. Der er ikke noget der tyder på, at Enhedslisten vil adskille stat og samfund, sådan som tilfældet var i de kommunistiske stater, hvor den socialistiske planøkonomi dikterede statens og politikkens forsvinden – selvom partiet klart nok ønsker en økonomisk styring og en begrænsning af markedskræfternes frie spil. (Men det er jo en åben diskussion i moderne socialliberale samfund, hvorvidt kapitalismen og markedernes frie spil skal begrænses og om velfærdsstaten er/bør være demokratiets egentlige grundlag). Tværtimod fremgår det tydeligt, at Enhedslisten lægger afgørende vægt på offentlighedens betydning og den offentlige samtale som demokratiets egentlige grundlag. Ergo er politikken hos Enhedslisten ikke reduceret til klassepolitik – politik er et resultat af offentlig politisk diskussion blandt frie og lige borgere. At der findes medlemmer eller partistøtter, der overtræder disse demokratiske principper gennem voldelig eller grundlovsstridige handlinger og optræden i øvrigt skal ikke kunne udelukkes, men det anser jeg primært som et strafferetsligt problem og ikke et demokratisk problem – og det er jo i så tilfælde noget PET og domstolene må tage sig af.

Principprogram, Enhedslisten: Et socialistisk samfund kan ikke bare ‘overtage’ den nuværende stat, som fundamentalt set er indrettet til at organisere og forsvare netop et kapitalistisk samfund. Det gælder den danske stat, og endnu mere altomfattende den EU-stat, der er under opbygning. Det er nødvendigt at forberede en sådan revolution. I takt med at der vindes folkelig opbakning til revolutionære brud med kapitalismen, må der opbygges demokratiske folkemagtsorganer, som har den organiserede styrke til at vinde den konfrontation med kapitalmagten, som på et eller andet tidspunkt vil bryde ud. Lige så stærkt som Enhedslisten afviser terrorisme og elitære kup, lige så stærkt afviser vi at bøje nakken og vende den anden kind til i en situation, hvor borgerskabet griber til udemokratisk magtanvendelse.

(Stat og samfund forenet i Albanien under Enver Hoxha, d. 1985)

I lighed med 21 Søndag vælger den gode lektor, at ignorere flere centrale dele af Enhedslistens principprogram, herunder afsnittet om ‘Revolutionens nødvendighed’, der utvetydigt kræver politi og militær opløst og erstattet af ‘folkemagtsorganer’ For at Enhedslistens klasseløse ‘kommunistiske samfund’ bliver til Rikke Louise Peters ‘demokratiske socialisme’, må kravet være 100 procent tilslutning. Alternativt vil den af Enhedslisten ønskede revolution adskille stat og samfund, og væsentligt – gøre sig skyldig i det der ifølge samme forsker gør Danskernes Parti udemokratisk.

Ikke alle ekstremismeforskere har en fortid på den yderste venstrefløj, men de fleste har. Tidligt i meningsudvekslingen kritiserede Rikke Louise Peters mig for at dømme forskere som værende ‘venstremarxister’ på tyndt grundlag. Jeg kender ikke Rikke Louise Peters baggrund, men hendes apologetiske udlægning af Enhedslistens idegrundlag, indikerer jeg ramte plet, da jeg sidste år diskret pointerede at hun på Facebook var fan af Karl Marx.



20. november 2013

Om DP/Breivik: “ideologisk er der klare fællestræk… politik, som bygger på en vrede mod multikulturen”

Som man næsten kunne forvente intensiverede medierne kampagnen mod Danskernes Parti i dagene op til valget. Længest fra virkligheden var Ekstra Bladet, der lancerede Daniel Carlsens nationalistiske parti som et ureformeret nazistparti, alt imens partiformanden blev associeret med (pro-jødisk) massemorder. Det kræver sine forskere, og den norske socialantropolog Thomas Hylland Eriksen blev førstevalget.

Som tidligere anarkist er Hylland Eriksen helt vild med det multikulturelle samfund, og ser i dag modstand mod samme som værende rendyrket fascisme. Fra EB.dk – Norsk ekspert om Daniel Carlsen: Han minder om Breivik.

“Daniel Carlsen, lederen af det stærkt højrenationalistiske Danskernes Parti, der stiller op til kommunal- og regionsvalget på tirsdag, er så radikal i sit verdenssyn, at han minder om Anders Breivik. Det mener den fremtrædende professor i socialantroprologi Thomas Hylland Eriksen fra Oslo Universitet.

– Breivik var jo langtfra alene om at have de idéer…, siger den norske professor. … Professor Thomas Hylland Eriksen har gennemgået en række udtalelser fra Daniel Carlsen, og han mener altså, at der er markante ligheder mellem den danske partileder og Anders Breivik. … Også lektor Rikke Peters fra Aarhus Universitet peger på lighedspunkter mellem de to. …

– Der er helt sikkert fællestræk mellem Daniel Carlsen og Breivik på den måde, at de begge betragter de andre politiske partier som fjender, fordi de opretholder det multikulturelle samfund, som både Breivik og Carlsen kæmper imod, siger Rikke Peters. …

– Det er sådan en eksklusionspolitik. Her er det dog vigtigt at understrege, at jeg ikke mener, Daniel Carlsen kunne finde på at begå terror ligesom Breivik, men ideologisk er der klare fællestræk. Det er en politik, som bygger på en vrede mod multikulturen, siger lektor Rikke Peters.”

(EB.dk, 17. november 2013)



17. november 2013

Lektoral bashing fra Rikke Peters og Chris Holmsted – Historiker Mikkel Andersson om Danskernes Parti

I lørdagens udgave af Ekstra Bladet forklarer lektor Rikke Peters og Ph.d.studerende Chris Holmsted Larsen samstemmende, at Danskernes Parti er ‘nazister’, der blot har “smidt hagekorsene væk og gemt det, man normalt forbinder med nazisme, af vejen”. Det samme sagde de to forskere næsten ordret om Uriasposten sidste år, og hvis tilstedeværelse af ikke-nazistisk politik indikerer nazistisk tankegods, så er nazi-problemet selvfølgelig ret så omfattende herhjemme.

(Ekstra Bladet, 16. november 2013, s. 6ff)

Hvis de nævnte forskere havde fokuseret på totalitarismen i regeringsbærende Enhedslisten, så havde de ikke behøves at tale om noget de kan læse mellem linierne i principprogrammet hos et nationalistisk promille-parti. Mikkel Andersson i Politiken – Venstrefløjens voldsdyrkelse truer os mere end det ekstreme højre.

Danskernes Partis ‘principprogram’ er ikke nazistisk. Partiet rummer folk, der har slået deres folder i diverse nazistiske bevægelser. Og partiformanden Daniel Carlsen kan ikke længere tage stilling til, om det holocaust, han indtil for nylig aktivt benægtede, fandt sted.

Men programmet hylder hverken førerprincip, antisemitisme, etpartistat eller ekspansiv militarisme, og de omfavner udtrykkeligt det parlamentariske demokrati og ytringsfriheden.

Det gør ikke andre punkter i programmet mindre gakkede. Særlig ikke, da partiet ønsker en racebaseret etnisk udrensning af Danmark, hvor ikke-vestlige borgere fratages statsborgerskab med tilbagevirkende kraft.

Derefter skal disse – flere hundredtusinder – sendes til lande, hvor en stor del af dem aldrig har været, de ikke er indbyggere, og man ville næppe modtage dem. Det er lige så ekstremt, som det er praktisk urealiserbart.

Er partiets omfavnelse af demokratiet helhjertet? Jeg er ikke tankelæser, og min tillid til eksnazister og -kommunister er generelt begrænset.

Men folk kan ændre holdning og opgive kampen for totalitære styreformer til fordel for det parlamentariske demokrati, hvilket man særligt i Enhedslisten og omegn nok burde kunne mønstre forståelse for.

Så selv om Danskernes Parti vil bruge det flertal, de aldrig får, til at gennemføre en aldeles rabiat politik, så accepterer de dog grundlæggende – hvad enten det er af opportunistiske eller dybfølte grunde – fri debat og politisk ytringsfrihed inden for grundlovens rammer som vilkår for demokratisk stillingtagen.

Det gør store dele af den yderste venstrefløj ikke. Her er foragten for demokratiet noget mere eksplicit.

På venstrefløjsportalen Modkraft kan man eksempelvis læse, hvordan ‘antifascister’ vil ødelægge Danskernes Partis valgkamp gennem plakathærværk og larmedemonstrationer, der skal forhindre kandidaterne i at komme til orde i offentligheden.

Den venstreekstreme organisation Anti-Fascistisk Aktion (AFA), der står bag kampagnen, dyrker åbenlyst politisk vold:

Det er legitimt at overfalde politiske modstandere, hvis man pakker det ind i eufemismer om selvforsvar og ’militans’. Adskillige herfra har da også domme for politisk hærværk og vold. Flere nuværende Enhedslisten-profiler har trådt deres politiske barnesko i AFA for så senere – i lighed med eksnazisterne i Danskernes Parti – at lægge den voldelige og antidemokratiske politiske kultur fra sig til fordel for mere eller mindre stuerene partier.”

(DP-formand antastes af indvandrere under valgmøde, Ø-kandidat fryder sig; Facebook)



8. december 2012

Forskeren omtaler Uriasposten: Jeg blev udsat for ‘udstillelse og latterliggørelse i sproglige ytringer’

Da jeg satte fokus på Phd. Chris Holmsted Larsen, gav Dagbladet Information ham lejlighed til at tale om Uriasposten, og nu er turen så kommet til postdoc Rikke Louise Peters, der tidligere på året, med henvisning til højreblogs, proklamerede at højrefløjens afstandtagen til nazisme var en ‘kommunikationsstrategi’. Ikke al debat er selvfølgelig konstruktiv, men hvis hun betragter kritik af hendes forskervirke som et forsøg på at gøre hende tavs, hvad er så formålet med hendes luftige ‘Islamkritikere er nutidens nazister’-postulat.

Fra Forskeren.dk – Ufrivillig tur i internettets mudderpøl (Forskerforum, december 2012, nr. 260, s. 11).

“Når forskere ytrer sig i medierne om kontroversielle emner som højreekstremisme, risikerer de tilsvining på internettet. … Projektet handler om højreekstremistiske bevægelser og deres nye strategier, og det er åbenbart noget, som kan få folk op af stolene i visse hjem. I hvert fald måtte Rikke Peters, postdoc ved AU-centeret ’Den demokratiske offentlighed’, lægge ryg til en byge af kritik og direkte tilsvininger. Dels i debatten på Videnskab.dk, dels i det stærkt højreorienterede organ Uriasposten.dk. …

På trods af at disse og mange af de øvrige smæderier tydeligvis er formuleret af personer, hvis respekt man egentlig ikke har brug for, hverken som forsker eller som menneske, så er det noget, der gør indtryk, når ens navn og person trækkes gennem svinestien.

‘Det har overrasket mig, hvor stressende det er at være udsat for den type opmærksomhed. Det er noget, jeg har spekuleret meget over, så det har fyldt meget i min bevidsthed,’ siger Rikke Peters.

(‘Black Watch’ på Uriasposten, 4. oktober 2012 – citeret i artiklen)

Selvom de færreste indlæg har været decideret truende, så har det ubehag, de medfører, alligevel en slags effekt.

‘Der har måske været en enkelt på Uriasposten, der mente at sådan nogle som mig burde få et lag tæv. Ellers har jeg ikke fået trusler af fysisk karakter. Men jeg har i hvert fald været udsat for en form for udstillelse og latterliggørelse i sproglige ytringer, der skal frembringe nogle psykologiske mekanismer, der helt klart er lagt an på at gøre forskeren tavs,’ siger hun.

På Uriasposten, hvor man kan læse et kommenterende resume af interviewet med Rikke Peters på Videnskab.dk, har redaktøren suppleret sin artikel med et fremhævet billede af Peters taget fra hendes profil på AU’s hjemmeside, samt med grafisk udklip fra hendes personlige Facebook-side, hvor man blandt andet kan se, hvordan hun har ’liket’ foreningen Kirkeasyl i Århus og Jaques Derrida og Karl Marx.

Selvom der i princippet er tale om oplysninger, der er offentligt tilgængelige, har det for Rikke Peters været en grænseoverskridende oplevelse at fremmede mennesker har taget halvprivate informationer og delt dem mellem sig. …

Selv er hun ikke i tvivl om, at der er bagtanker med hetzen, nemlig at lukke munden på de forskere, der i nogens øjne kommer med de forkerte ytringer. Det er både hendes erfaring ud fra studiet af de højreekstremistiske bevægelsers metoder i Tyskland, men også hendes vurdering af de kommentarer, hun selv har fået.

‘De forsøger at blackliste folk. Man bliver kaldt marxistisk forsker, der nasser på offentlige midler. Nogle af de mere argumentatorisk velfunderede kalder det noget uvidenskabeligt vrøvl. Og det er altså ikke rart på et forum som videnskab.dk, at ens forskning beskyldes for at være uvidenskabelig eller irrelevant,’ siger hun blandt andet med henvisning til den tidligere chefredaktør ved BT Erik Meier Carlsen, der som en af de første debattører var ude og afskrive Peters’ forskning som ‘uvidenskabeligt vrøvl’.

(‘li’ på Uriasposten, 5. oktober 2012 – citeret i artiklen)

Rikke Peters personlige oplevelse med tilsvining har fået hende til at overveje skismaet mellem ytringsfrihed og den type ytringer, der dybest set har til formål at få andre til at holde op med at ytre sig.

‘Ideelt set er der ytringsfrihed mellem borgere. Men jeg har svært ved at se, at rabiate synspunkter, der kun har til formål at svine andre mennesker til, kan være gavnlige for ytringsfriheden. Holdninger, der vil have fjenden til at tie ved hjælp af latente trusler. Det, som jeg grundlæggende set er udsat for er, at der kan være så store personlige omkostninger, at man holder sig tilbage fra at ytre sig. Jeg synes, der ligger en diskussion om, hvad ytringsfrihed er og bør være.'”

Oploadet Kl. 18:37 af Kim Møller — Direkte link90 kommentarer


4. oktober 2012

Demokratiets pres er ‘muligvis årsagen til’ at “højreorienterede i dag har skiftet kommunikationsstrategi”

Det er selvfølgelig godt at samfundsforskere har opdaget, at gaderne ikke er fyldte med voldelige Romper Stomper-nazi-skins, men vil man gøre karriere på universitetet, så betyder det selvfølgelig blot, at nazismen i dag manifesterer sig anderledes. De ser anderledes ud, og… (indsæt trommesolo) – har en anden politik.

Selvom artiklen omhandler forskning i tysk nazisme ender den med at nævne Uriasposten. Jeg ved ikke om Rikke Louise Peters er forbenet marxist som RUC’ Chris Holmsted Larsen, men hun giver store udslag på mit kulturmarxisme-radar. Nazisme og højreekstremisme bruges i flæng, men en mere brugbar variabel er demokrat/ikke-demokrat. Anskuer man det i den optik, så står det lysende klart, at etiketterne blot en måde at asfaltere vejen mod det multikulturelle samfund, de af ideologiske årsager ønsker.

Mit demokratiske sindelag er i hvert fald ikke en ‘kommunikationsstrategi’, som det så smukt lyder i denne akademiske udlægning af ‘en borgerlig er en nazist der ikke er afsløret’. Fra Videnskab.dk – Sådan gør nazister unge til ekstremister.

“Det er ved at være lang tid siden, vi har hørt noget til nazister og skinheads. Førhen marcherede de – og andre højre-ekstremister – i gaderne, mens de råbte slagord. Men det lader til, at den kampagneform i dag bliver betragtet som dybt forældet. I hvert fald syd for grænsen i Tyskland, hvor strategien er en helt anden.

I stedet for at råbe deres budskaber til folk, går den ekstreme højrefløj nu i dialog med borgerne. Særligt med et anti-muslimsk udgangspunkt.

»De forskellige partier og organisationer har en helt klar kampstrategi: De forsøger at fremstå som stuerene og møde folk i øjenhøjde via blogs og sociale medier som Facebook og Twitter. De vil nå borgerne – særligt de unge – på en dialogisk måde,« siger Rikke Peters, postdoc ved Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet. …

Rikke Peters forskning tager udgangspunkt i det højreradikale miljø i Tyskland. Dér er nynazisterne konstant under pres fra det demokratiske samfund. … Presset fra demokratiet er muligvis årsagen til, at de højreorienterede i dag har skiftet kommunikationsstrategi. De klæder sig nu som andre politikere og ligner i det hele taget ’pæne’, borgerlige mennesker.

(Rikke Louise Peters, ph.d.-studerende; collage)

Et eksempel på det er organisationen ’Pro NRW’, der – under dække af at ville forsvare ytringsfriheden – vil uddrive islam fra delstaten Nordrhein-Westfalen. …

Når de højreekstreme klæder sig pænt og ikke marcherer i gaderne, kommer man let til at tro, at de slet ikke udfordrer demokratiet, som de gjorde tidligere.

»Det er let at sige, at det højreorienterede miljø ikke spiller den store rolle i dag. Der er jo ingen problemer med skinheads i gaderne. Men til gengæld er de andre steder, især på internettet, hvor de ikke er så synlige.«

»Tidligere havde retssystemet, politikerne og de almindelige borgere let ved at tage afstand fra de højreekstreme. Men på internettet og i de sociale medier kan de uimodsagt lufte deres anti-muslimske kerneideer,« siger Rikke Peters. …

I mange år har kernen i den ekstreme højrefløjs retorik været frygten for islams påvirkning af de vestlige samfund.

(Chris Holmsted Larsen, ph.d.studerende; Facebook)

De sociale medier er også en del af de danske højreekstremisters mediestrategi. Det fortæller ph.d.-studerende Chris Holmsted Larsen fra Institut for Kultur og Identitet på RUC, hvor han forsker i politisk ekstremisme i Danmark.

»… helt generelt ser vi faktisk den samme strategi i Tyskland og herhjemme: Den yderste højrefløj bruger internettet og de sociale medier meget aktivt.« …

Ud over ’Danskernes Parti’ nævner han også andre eksempler på, at det ekstreme højre følger samme strategi i Danmark som i Tyskland: Han fortæller, at bloggen ’Uriasposten’ er et debatforum for både ekstreme og mere moderate højreorienterede. Og ’Danish Defence Leagues’ Facebook-side er et godt eksempel på et sted, hvor højreorienterede kommer i kontakt med unge danskere.

»Mange går ind på deres side uden at vide, hvad der er for noget. Dér læser de nogle holdninger og trykker ’like’ til nogle ting uden at vide, hvem der står bag. Det kan blive indgangen til et højreekstremt netværk,« siger Chris Holmsted Larsen.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper