4. november 2008

Præsidentvalgkampen siden sidst

De sidste valgsteder lukker først Kl. 06.00 i morgen tidlig dansk tid, og det bliver en lang og spændende nat. De danske kanaler sender det live på henholdsvis DR Update og TV2news, og jeg agter at live-blogge natten igennem med fokus på samme. Det går først rigtigt i gang ved midnatstid, så der er tid til en opdatering.

I sidste uge gik det op for flere medier, at de var gået i selvsving i Obamas favør, og tonen blev kortvarigt ændret. Historien der blev udslagsgivende, var den om et eventuelt nazistisk attentat mod Barack Obama som de aviserne badede sig i over flere dage. TV2news var først, men selv Orientering Søndag (P1) så problemet, som Carl Pedersen satte ord på i onsdagens 24timer (29/10-08) – Mordplan bekræfter fordomme (ikke online).

“Amerikanerne tager det roligt, mens danskerne er fascinerede af tanken om et racistisk og voldeligt USA. Angsten for, at den amerikanske præsidentkandidat Barack Obama skal falde for en morders dræbende geværkugler, er langt større i Danmark end i hans hjemland, USA.

Det mener USA-ekspert professor Carl Petersen fra Copenhagen Business school.

»Her i Danmark og Europa er en enorm fascination af tanken om, at Obama bliver skudt. Men den bekymring, tror jeg, har noget at gøre med, at folk søger at få bekræftet deres fordomme om USA som et racistisk og voldeligt land, om Ku Klux Klan og neo-nazister,« siger Carl Petersen. Han fortæller også, at et eventuelt mord på Barack Obama er det, folk oftest spørger ham om her i landet. Nyheden om, at to amerikanske neo-nazister havde planlagt at myrde den sorte præsident-kandidat får altså ikke amerikanerne til at gå i traumatisk fælles-krise af gentage sig og tælle endnu en død populær præsidentkandidat, mener Carl Petersen, som selv så nyheden i fjernsynet mandag aften, hvor den afbrød DR2’s program Deadline.”

Nu er det ikke sådan, at medierne pludselig stoppede med bringe de daglige historier fra demokratiske aviser i USA, og her har vi problemets kerne. Det gør ikke den helt store forskel når der ikke er valg, men i en præsidentvalgkamp der har karakter af en duel, har det stor betydning. Hvis der sker noget stort, så skal det nok nå de danske medier uanset hvad, men den snart overståede valgkamp har ikke vlret præget af nogle tunge historier. Hvad vi får er således perlerækken af ubetydelige historier fra den ene fløj, og når modvægten mangler, så går det nemt i selvsving. Diverse målinger hævder at otte ud af ti danskere ville stemme på Obama – at dømme efter mediedækningen, så må de to sidste være idioter.

Jeg valgte tidligt i valgkampen ikke at agere modvægt, ved at bringe republikanernes perlerække af ubetydelige historier, og det har jeg ikke fortrudt, selvom de danske mediers referater af dårlige sager for Obama lader en del tilbage at ønske. Generelt så leveres dårlige historier om Obama, som værende usaglige personangreb og udslag af republikansk desperation. Forleden hørte jeg på TV følgende, frit citeret fra hukommelsen ‘McCain-lejren beskylder nu Obama for at være socialist – og det er et skældsord her i USA’, og det siger meget om den danske mediedækning. Intet konkret om ‘beskyldningen’, men samtidig en afvæbning af det ikke-refererede argument. Gratisaviserne er virkelig slemme i den henseende, og her må jeg fremhæve 24timers udlandsredaktør Maria Cuculiza, som hver dag finder tre historier med samme tendens.

De sidste par dage har mediernes fokus være rettet mod prognoserne, og da Obama i de fleste målinger har en konfortabel føring, spekuleres der nu i, hvorvidt (republikansk) valgfusk kan få indflydelse på valget. P1 brugte Frank Aaen, der tidligere har været valgobservatør i USA, men flere medier har genfortalt venstrefløjsmyterne relateret til Bushs sejr i Florida for otte år siden. Foruden valgsvindel spekuleres der nu også i hvorvidt hvide amerikanere måske alligevel ikke stemmer på Obama når det kommer til stykket – den såkaldte Bradley-effekt, og pludselig var det racistisk ikke stemme demokratisk. Kun tre pct. sorte amerikanere stemmer McCain, og så problematiseres det, at der er ikke er Obama-flertal blandt hvide amerikanere i svingstaterne.

  • 3/11-08 24timer – Pas på Nader i svingstaterne (Obama-reklame forklædt som nyhedshistorie; se ->).
  • Indenfor et døgn.

  • 31/10-08 Berlingske Tidende – Palin jager racisterne (af Karl Erik Stougaard).
  • “Valgforskerne kalder Pennsylvania for en »sikker« Obama-stat.

    Ikke desto mindre er det her, at McCain og Palin har besluttet at sætte den store slutspurt ind. Hvorfor? Der er ingen grund til at pakke det ind: det handler om racisme. Republikanerne er ikke racister, men de sætter deres sidste lid til, at fordommen om, at arbejdervælgere i Pennsylvania traditionelt er mere racistiske end andre, holder stik.”

  • 31/10-08 DR Online – Homoseksuel: Tanken om McCain i Det Hvide Hus skræmmer mig (af Jes Højen Nielsen).
  • 1/11-08 DR Update – En ægte republikaner med 56 våben.
  • Mere.

  • 3/11-08 Metroxpress – Ekspert: Obamas føring usikker.
  • “»Der har været mange rygter om Obama under valgkampen. Han er blevet udråbt til muslim og sat i forbindelse med terrorister. De rygter, men først og fremmest det faktum, at han er sort, gør amerikanerne tilbageholdende. Men det er ikke noget, man siger i meningsmålingerne. Det kommer først frem bag gardinet i stemmeboksen,« siger Jakob Linaa Jensen.”

  • 3/11-08 24timer – Obama-støtter frygter valgfusk.
  • “Nyere amerikansk forskning viser også, at Bradley-effekten næppe har en større effekt, men John McCain håber alligevel, at hvide vælgere vil gøre meningsmålingerne så meget til skamme, at man fremover vil tale om en ‘Obama-effekt’.”

  • 3/11-08 – Horisont – Er det tid til forandring i USA? (hvid racisme efter 10 min).
  • (DRs Henrik Lerche rapporterer fra Virginia)

    De amerikanske medier.

  • MSN – McCain or Obama? – A round-up of endorsements from American papers (hvem støtter aviserne).
  • 22/10-08 Project for Excellence in Journalism – How the Press Reported the 2008 General Election (1: The Pew Research Center).
  • “In the six weeks following the conventions through the final debate, unfavorable stories about McCain outweighed favorable ones by a factor of more than three to one—the most unfavorable of all four candidates…”

  • 22/10-08 Politico – Study: McCain coverage mostly negative (om PEWs PEJ-analyse).
  • 1/11-08 AP – Study: Media coverage has favored Obama campaign (2: Center for Media and Public Affairs).
  • “Comments made by sources, voters, reporters and anchors that aired on ABC, CBS and NBC evening newscasts over the past two months reflected positively on Obama in 65 percent of cases, compared to 31 percent of cases with regards to McCain, according to the Center for Media and Public Affairs.

    ABC’s “World News” had more balance than NBC’s “Nightly News” or the “CBS Evening News,” the group said.

    Meanwhile, the first half of Fox News Channel’s “Special Report” with Brit Hume showed more balance than any of the network broadcasters, although it was dominated by negative evaluations of both campaigns. The center didn’t evaluate programs on CNN or MSNBC.

    “For whatever reason, the media are portraying Barack Obama as a better choice for president than John McCain,” said Robert Lichter, a George Mason University professor and head of the center. “If you watch the evening news, you’d think you should vote for Obama…

    … another survey… showed that television continues to be Americans’ main source for campaign news, particularly the cable news networks.

    But there were clear partisan differences in where people turned.

    For instance, of the people who said they got most of their campaign news from Fox News Channel, 52 percent identified themselves as Republican, 17 percent as Democrats and 30 percent as independents, the Pew center said.

    MSNBC viewers interested in campaign news identified themselves at 11 percent Republican, 50 percent Democratic and 36 percent independent. The breakdown for CNN: 13 percent Republican, 45 percent Democrat, 38 percent independent.”

  • 2/11-08 DR Update – McCain behandles dårligt af medierne (36 sek.; unik historie).
  • Diverse.

  • 28/10-08 Jyllandsposten – Mordplaner falder i ’shit happens’-kategorien.
  • 2/11-08 En bombe i en turban – Berlingeren: Kun racister vil ikke stemme på The O.
  • 3/11-08 Ekstra Bladet – Jeppe Kofod på kant med loven i USA (valgobservatør støtter Obama).
  • 3/11-08 Metoxpress – Løgne, løgne, løgne… (det postuleres at rep. George Ryan ‘anførte’ Weathermen – ukorrekt).
  • 4/11-08 DR Online – Palin misbrugte ikke sin magt.
  • “Et panel, der skal tage sig af personalesager i staten Alaska, har godtgjort, at hun ikke misbrugte sin magt som guvernør, ved at forsøge at få fyret sin ex-svoger fra statens politikorps.”

    

    10. september 2008

    Sarah Palin og “kristen fundamentalistisk gidseltagning”

    Flere danske medier har kaldt hende ‘kontroversiel’, og det vil en konservativ republikaner pr. definition være for skolede journalister, der mener midten i dansk politik er et sted mellem SF og Det Radikale Venstre. På forsiden af fredagens Metroxpress, kunne man læse, at Sarah Palin var “bonderøvenes kæledægge”. Folkelig havde nok været et bedre ord, men den slags kunne forstås positivt, så det blev det ikke.

    Foreløbig bundskraber står Anita Bay Bundegaard for. Som Politiken Kultur- og Opinonsredaktør skrev hun denne kommentar til lørdagsudgaven – Palins gidsel (ikke online).

    Jeg er ikke anti-amerikansk. Der er masser af sider af USA, som jeg både er fascineret af og holder af. Men når det er sagt, så er der en hel del ved USA, som jeg overhovedet ikke kan holde ud…

    Der, hvor det for alvor går galt imellem os, er når amerikanerne blander politik og moral sammen – eller faktisk erstatter politik med moral. Republikanerne er værst, men ingen amerikanere er helt fri for det. Hvilket forklarer, hvorfor så mange nu begejstres af John McCains kvindelige vicepræsidentkandidat Sarah Palin, hvis ‘politiske’ program består af en række moralske og religiøse dyder…

    Et øjeblik efter at Sarah Palin var blevet præsenteret, viste det sig imidlertid, at hendes egen 17-årige datter er et levende bevis på hendes forskruede, fundamentalistiske værdier. Datteren er blevet gravid…

    Det er den slags prøvelser, Gud udsætter én for. Det eneste gode ved det er, at når ens datter kommer galt af sted, får man lejlighed til at demonstrere, at man besidder en anden af Guds gaver, nemlig evnen til at tilgive. Og så har man for alvor krammet på den unge pige. Starten på Sarah Palins valgkamp blev således en ubehagelig smagsprøve på kristen fundamentalistisk gidseltagning. Vel vidende, at datteren kommer til at betale prisen for, at Palin måske kan blive USA’s næste vicepræsident, tog hun for øjnene af hele USA og resten af verden sin egen teenagedatter som moralsk gidsel. I sin tale til det republikanske konvent, blev datteren og hendes ulykke eksplicit nævnt. Findes der tilgivelse for den slags?De medskyldige – McCain og hans kampagnestrateger – kendte til datterens graviditet, inden valget faldt på Palin. Og nu beskylder de samme strateger medierne og kommentatorerne for ikke at respektere Palins privatliv, men for i stedet at politisere det.

    Men hvad skulle de ellers gøre? Når privat moral erstatter politik, er det jo en uundgåelig konsekvens… Hun behøver ikke at sige, at hun er abortmodstander. Hun kan blot vise sin gravide teenagedatter frem, samtidig med at hun holder sin lille pige med Downs Syndrom som et trofæ på armen. Den slags findes ikke kun i USA. Det trivedes også, da jeg var barn på landet her i Danmark. Men manøvren, hvor politik selvfølgeligt erstattes af (dobbelt)moralsk kvababbelse, er på en eller anden måde umiskendeligt amerikansk.”

    For meningsmålinger vil jeg også denne gang henvise til Real Clear Politics: Latest Polls.

    Diverse.

  • 5/2-08 Kristeligt Dagblad – Pedersens USA på vej frem (Carl Pedersen ramt af Obamania).
  • 1/9-08 Metroxpress – McCain på svært salgsjob.
  • “… De vil slå på, at hun er et familiemenneske og en ærkerepublikansk kvinde på vej op. De har ikke andre muligheder. Det er, som om de har været så forhippede på at stjæle overskrifter, at de har glemt at tænke langsigtet. Jeg kan slet ikke se noget positivt i valget. (Carl Pedersen)

  • 1/9-08 – Metroxpress – Kaninen fra Alaska er en vårhare.
  • “For en mand, der har ‘Country First’ som sit slogan og praler af at have en bedre dømmekraft end sin modstander, er det dog uforsvarligt at vælge en person med blot fire år som borgmester og to år som guvernør under spadseredragten, mener kritikere fra begge ender af spektret.

    »Her er sloganet, McCain-lejren i virkeligheden burde bruge: Putting. Country. Last,« skriver den konservative kommentator Andrew Sullivan på sin blog.”

  • 4/9-08 Foxnews – Palin in prime time (Palins meget amerikanske tale).
  • 4/9-08 Real Clear Politics – 37 Million Watched Palin.
  • “Sarah Palin’s speech generated 37.2 million viewers, just a 1.1 million viewers fewer than watch Barack Obama’s Invesco Field acceptance speech. As Nielsen notes, only six networks carried Palin’s speech compared with ten for Obama’s.”

  • 5/9-08 Poul Høi: Historien, som kan vælte Sarah Palin (eufemiserer hetz).
  • 5/9-08 Metroxpress – Den bidske ‘Barracuda’ (Mads Fuglede, Carl Pedersen).
  • 5/9-08 Metroxpress – Nastja Arcel: Nyt håb med The Dream Team.
  • “Hvorfor har vi ikke stemmeret til det amerikanske præsidentvalg her i Danmark?” (Nastja Arcel, skuespiller)

  • 6/9-08 Information – Gennemført gennemsnitlig (af Lasse Lavrsen; “så ufattelig normal”).
  • “Efter rygter blandt liberale bloggere kom det frem, at Palins 17-årige datter Bristol var gravid ved førægteskabelig sex med den lokale ishockeyspiller Levi…”

  • 6/9-08 Berlingske Tidende – Claes Kastholm: Læst og påskrevet.
  • “Torsdag morgen sendte CNN direkte hele Sarah Palins tale på det republikanske partikonvent, og da gik det op for én, hvor genialt et greb – rent valgtaktisk og måske mere end det – John McCain foretog, da han traf sin hurtige beslutning om at vælge hende. Hvad kan vi i dansk presse lære af dette forløb? At interessere os mindre for, hvad de amerikanske kommentatorer mener i det lukkede mediekredsløb, og mere for, hvad der tænkes og føles ude i den brogede amerikanske befolkning.

  • 7/9-08 WSJ – Brian M. Carney: What Sarah Knows .
  • “According to Rasmussen, fully 68% of voters believe that “most reporters try to help the candidate they want to win.” And — no surprise — 49% of those surveyed believe reporters are backing Barack Obama, while just 14% think the media is in the tank for Sen. McCain…

    Perhaps most troubling for the press corps, though, was this finding: “55% said media bias is a bigger problem for the electoral process than large campaign donations.””

  • 9/9-04 BBCnews – World ‘wants Kerry as president’.
  • 9/9-08 Boston Herald – Michael Graham: Front-runner unplugged.
  • 

    20. juni 2007

    Politiken og Nyhedsavisen forsøger at bevare myterne om USA

    Det lykkedes Politiken og Nyhedsavisen at skabe lidt negativ polemik om Henrik Fogh Rasmussens liberale debatbog, der aflivede en række af de myter, de danske aviser spreder om Guds eget land. Begge aviser underbyggede sine postulater med ekspertudtalelser fra en par af de mytespredende forskere – Carl Pedersen og Niels Bjerre-Poulsen. Lektor Martin Hvidt (der ikke har læst bogen), dumper han samtidig for “dårligt videnskabeligt arbejde”.

    Nyhedsavisen ryddede forsiden med historien under overskriften “Statsministerens søn laver grove fejl”, og over to sider konkretiseres kritikken i otte punkter: Kriminalitet, Internettet, Fattigdom, Hjemløshed, Levestandard, Fattige børn, Behandling og Sygdom.

    [Det er desværre ikke muligt at genkalde ældre udgaver af Nyhedsavisen elektronisk – i så fald havde jeg haft bedre materiale at sløre til uigenkendelighed]

    Egentligt er det befriende at politiske tabuer udfordres af liberalisterne, men hvor er det ærgeligt at debatten er så omstændelig. Kritikken af Fogh Jr’s bog er nøjagtig ligeså ideologisk som bogen selv, men hvor er det medie der giver et par journalister en uge til at se nærmere på bogens pointer og den efterfølgende kritik. Foreløbigt er det blot forskellige medier der forsøger at faktualisere subjektiviteten. Politiken vanen tro i akademiske indpakning.

  • 18/6-07 (forside, papir) Nyhedsavisen – Statsministerens søn laver grove fejl.
  • 18/6-07 Politiken – Eksperter: Unge Foghs nye bog er manipulerende.
  • 19/6-07 180 grader – Nyhedsavisen laver grove fejl i kritik af Fogh-bog.
  • Den rutinerede avislæser af borgerlig observans ville omgående snuble over den kritik der kom fra redaktioner ledet af Tøger Seidenfaden og David Trads, og selvom jeg spontant nedfældede lidt om Nyhedsavisens otte punkter, så synes jeg vi skal give ordet til forfatteren selv.

    Henrik Fogh Rasmussens gensvar (Fra Amerikansketilstande.dk)
    Nyhedsavisen har detaljeret gennemgået min bog for at lede efter fejl. De har fundet én, nemlig et tal for antallet af hjemløse i Danmark. Her er min kilde Dansk Socialrådgiverforening, som desværre viser sig at have brugt forkerte tal. Jeg synes ikke, at dette berettiger til Nyhedsavisens meget grove beskyldninger om manipulation, makværk m.v.

    Jeg vil nu afvente resultatet af Socialministeriets undersøgelse om hjemløshed, som forventes offentliggjort i august. Hvis der til den tid er grund til at ændre min konklusion, så vil jeg selvfølgelig gøre det. Mine læsere kan følge med her på siden, www.amerikansketilstande.dk, hvor jeg i øvrigt løbende vil fremlægge nye tal, da statistikker jo i sagens natur udvikler sig fra år til år.

    Nyhedsavisens øvrige beskyldninger bærer enten præg af, at man sætter stråmænd op – altså tillægger mig synspunkter og påstande, som jeg ikke giver udtryk for i bogen. Eller at man forsøger at fremstille en uenighed i mine konklusioner som påvisning af faktuelle fejl og manipulationer.

    Med hensyn til kriminalitet er min konklusion ikke, som Nyhedsavisen påstår, at der er dobbelt så meget kriminalitet i Danmark som i USA. Jeg konkluderer derimod, at der på visse områder er mere kriminalitet i Europa og på visse områder mere i USA, især med hensyn til drab. Jeg anerkender, at Interpols tal ikke kan bruges til at drage endelige konklusioner omkring kriminaliteten i Danmark og USA. Netop derfor skriver jeg også i bogen, at man er nødt til at kategorisere de forskellige typer af kriminalitet, så der er et reelt grundlag for at sammenligne. Jeg gennemgår derefter både anmeldt kriminalitet og begået kriminalitet med fuld dokumentation og når frem til den nævnte konklusion.

    Med hensyn til de fattige amerikaneres levefod har Nyhedsavisen ikke påvist fejl i min fremstilling – blot at nogle har andre holdninger til, hvordan tallene bør tolkes, end undertegnede. Medianindkomsten er i papiret fra Economic Policy Institute opgjort efter skat og alle overførsler, som er den almindelige standard ved fattigdomsopgørelser. Det er derfor forkert, når Dr. Allegretto fra Berkeley peger på pensionsordninger som noget, der skulle trække op for Danmarks vedkommende i forhold til USA. Det er rigtigt, at udgifter til sygesikring og en række andre omkostninger ikke er regnet med, men da mange af de svageste grupper i USA er dækket af Medicaid og Medicare og samtidig kan modtage fødevarekuponer, boligstøtte, børnepasning og en lang række andre ydelser, så er det helt fair at bruge medianindkomsten til at sammenligne forholdene for de svageste. Derudover er skolegang gratis i USA til og med high school, og studerende, der er kvalificerede har gode muligheder for at få scholarships og anden finansiel støtte til universitetet.

    Dér hvor offentlig støtte kan gøre en forskel er i middelklassen, fordi man i Danmark omfordeler fra de 90% rigeste til de 90% fattigste, populært sagt, mens man i USA fokuserer på at hjælpe de allerfattigste. Af samme årsag nævner jeg i første kapitel klart og tydeligt, at indkomstopgørelsen for den gennemsnitlige industriarbejder ikke tager højde for udgifter til sygesikring osv.

    Jeg forklarer i bogen, hvordan det amerikanske sundhedssystem fungerer, herunder at mere end 80 millioner amerikanere, specielt blandt de svageste grupper i samfundet, er dækket af en offentlig sygesikring. Det er der mange danskere, der ikke ved. Jeg viser endvidere, at de fleste uforsikrede er det i en kortere periode. På baggrund af dette konkluderer jeg, at de fleste amerikanere faktisk har adgang til lægebehandling. Selvfølgelig er det ikke alle, der har råd til den bedste forsikring i USA, og jeg har ikke påstået noget sådant. Det er jo heller ikke alle danskere, der har råd til en privat forsikring ud over den offentlige sygesikring. Det er ikke noget problem i sig selv, at der er forskellige niveauer af dækning. Når halvdelen af den amerikanske befolkning siger, at de på et tidspunkt har undladt at få behandling pga. omkostningerne, så skyldes det jo netop, at der i mange tilfælde er et element af brugerbetaling for at sikre, at man ikke uden grund går til lægen. Det har man i øvrigt også i Sverige. Jeg har selv en health savings account for unge raske mennesker – med lav præmie men en stor egenbetaling. Jeg må så i hvert enkelt tilfælde afgøre, om jeg er syg nok til betale min egenbetaling, eller om jeg hellere vil sove sygdommen væk og bruge pengene på at tage på ferie eller andet.

    Med hensyn til mit afsnit om kvaliteten af sundhedsbehandlingen er Nyhedsavisens primære anke, at jeg ikke har brugt WHO’s sammenligning af behandlingskvalitet. Denne sammenligning er imidlertid udeladt, fordi den er useriøs. For eksempel får Italien, Grækenland, Portugal og Tyrkiet en bedre karakter end USA og Danmark. Det skyldes, at WHO bruger levetiden som et væsentligt mål, hvilket har lige så meget at gøre med livsstil som med sundhedssystemet som sådan.

    Nyhedsavisen peger endvidere på de højere børnedødelighedstal for USA. Men det skyldes blandt andet to forhold: Dels regnes undervægtige babyer med i statistikken, fordi man i USA i højere grad forsøger at redde dem, og dels har de sorte en markant højere børnedødelighed af biologiske årsager. Mørk hud resulterer nemlig i et lavere optag af D-vitamin, når man er i solen, og D-vitamin er vigtigt i en graviditet. En undersøgelse fra University of Pittsburg har vist, at kun 4% af sorte kvinder fik nok D-vitamin i den første fase af deres graviditet sammenlignet med 37% af de hvide.

    Endelig anfægter Nyhedsavisen, at der siden Clintons velfærdsreform i 1996 (som reducerede en række velfærdsydelser) er sket et fald i antallet af fattige børn, fordi jeg bruger tal fra 2001. Det er korrekt, at der er sket en lille stigning på 300.000 siden 2001, men det ændrer ikke ved, at der samlet set er sket et stort fald siden 1996 på 900.000. Dette understreger netop min konklusion om, at Clintons velfærdsreform havde en positiv virkning.

    Et citat som illustrerer forskerkritikken.

    “Det virker som om, han ikke har været tæt nok på de fattige amerikaneres virkelighed.” (Niels Bjerre-Poulsen, Politiken 18/6-07)

    Oploadet Kl. 10:57 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer
    

    3. juni 2007

    Carl Pedersen, Kim Bildsøe Lassen og Peter Kurrild-Klitgaard om mediernes dækning af USA

    Ligeledes fra dagens Berlingske Tidende. En længere artikel om vores syn på USA – En god amerikaner er en død amrikaner.

    “Men hvordan er egentlig de amerikanske billeder, vi får præsenteret i de danske medier? Er de troværdige? Afbalancerede? Dækkende?

    Nej, mener Carl Pedersen…

    »Mit korte svar er nej, selv om det er et broget billede med enkelte gode journalister. Jeg synes, at stereotyper om det primitive amerikanske samfund går igen gang på gang. USA bliver fremstillet i et dårligt lys og har til formål at få den danske offentlighed til at ryste på hovedet over de skøre amerikanere. Derfor ser vi atter og atter billeder og artikler om skydegale amerikanere eller religiøse fanatikere. Der er en journalistisk mangel på forståelse af pluralismen i det amerikanske samfund.«

    Hvordan er billedet af Demokrater og Republikanere?

    »Generelt er der en tendens til, at Republikanerne bliver fuldkommen dæmoniseret. Du ved, at jeg ikke ligefrem er nogen tilhænger af det republikanske parti, men jeg synes, at der er en skævhed, som også ytrer sig i en ukritisk beskrivelse af demokratiske kandidater. Bill Clinton er et udmærket eksempel. Han skildres jo som nærmest en rockstjerne i danske medier, men han gik jo ind for dødsstraf og havde store skandaler i sin præsidenttid. Det er ikke et nuanceret billede, vi får.«

    Skyldes skildringen blot almindelige fordomme, eller er der tale om skævhed i bestemte medier?

    »Begge dele, vil jeg tro. Journalisterne slæber ofte deres egne fordomme med sig, men der er gode journalister, der rejser rundt i USA og ikke kun henholder sig til Østkystpressen. De gode journalister findes jo, så billedet er broget. Men når det er sagt, så er det rigtigt, at Republikanerne pr. definition er skurke i dansk presse, mens Demokraterne er »the good guys«. Selvfølgelig kan disse holdninger kun forstærkes, hvis man holder sig til New York Times eller Washington Post.«

    Tror du, at denne dæmonisering af Republikanerne har noget at gøre med europæernes ønske om at finde deres egen identitet?

    »Så absolut, ja. Europa fremstår for mange som ikke-Amerika. Dansk identitet skabes i modsætning til USA. Det behøver ikke altid at være bevidst fra journalisternes side, men det er klart, at jo mere usympatisk og primitivt USA fremstilles, jo bedre og mere raffineret fremstår europæerne og danskerne. Derfor fremhæves skydegladheden, dødsstraffen og den sociale ulighed hele tiden. Jeg er selv kritisk overfor de ting, men der er en overfokusering på dem, der går ud over det nuancerede billede. Der skabes en modsætning af europæiske medier mellem USA og Europa, hvor Europa fremstår i et bedre lys end USA.«

    […]

    Kim Bildsøe Lassen har været USA-korrespondent for Danmarks Radio i en årrække. I de seneste par år har han været studievært i DRs udenrigspolitiske program Horisont. Hvad mener han om den danske USA-dækning?

    »Der er i meget dansk og europæisk dækning af USA megen ønsketænkning. Den handler om, hvad vi selv forestiller os, hvad der vil være godt for USA. Vi befinder os i den vildfarelse, at vi kender dem, og at de er lidt ligesom os. Det præger vor dækning, fordi perspektivet bliver vores eget. Vi har svært ved at forstå og beskrive amerikanernes grundlæggende vilkår. Det er meget tydeligt i tilfældet med den nuværende præsident. Ideen er, at amerikanerne da må se på ham, ligesom vi gør. Men de ser altså anderledes på ham.«

    Hvordan anderledes?

    »Tag bare det sidste præsidentvalg. Der blev skrevet et hav af artikler om, at Bush ikke havde en chance, og at han var en forsimplet type. For mig, der boede der, var der ingen tvivl om, at han ville blive genvalgt. Men der var i Danmark en grundlæggende ønsketænkning om, at amerikanerne dog måtte komme til fornuft og vælge en anden. Amerikanerne tænker anderledes og ville gerne have Bush. Meget af vor USA-journalistik bunder i en mangel på forståelse af, hvad USA egentlig er.«

    Hvad skyldes det?

    »Jeg tror, at de redaktører, der bor i Europa og styrer korrespondenterne, er ledet af ønsketænkningen. Et af de store problemer af at bo i Danmark og dække USA er, at man bl.a. ikke kan se Fox TV eller høre de konservative radioværter. Ikke fordi Fox News er god og værterne strålende, men de giver en ekstrem god skildring af det andet USA, som ikke kan læses i New York Times.«

    Kan det skyldes, at det er New York Times og derefter den anden oppositionsavis Washington Post, som udenlandske journalister typisk refererer til?

    »Jo, det er rigtigt nok, men meget af det handler om, at redaktørerne ønsker at bekræfte det billede, som de kender i forvejen. Ofte giver det et ensidigt billede. En af de vigtigste opgaver, man har som korrespondent, burde være at udfordre folks fordomme. Men det var typisk, at når jeg var i USA og lavede kritiske Bush-reportager, så fik jeg en masse positive henvendelser fra seere. Lavede jeg derimod noget, der viste noget positivt om Bush og afviste vanetænkning, så lå der lige så sikkert negative reaktioner i min mailbox. Så skrev de noget i retning af: »Hvis du er så vild med USA, så rejs derover«.

    Er der tale om et billede, hvor Republianerne er skurke, mens Demokraterne er helte?

    »Ja, fordi Demokraterne ligner europæerne mere. Vi har nemmere ved at forstå dem. Republikanernes religiøsitet kan vi f.eks. ikke forstå. Når jeg holder foredrag, så er der folk, der siger, at Irak-krigen aldrig var opstået, hvis det havde været en demokrat, der var blevet præsident. Men det er jo ikke rigtigt, for vi havde helt sikkert også fået krigen med en demokratisk præsident.«

    USA-ekspert Peter Kurrild-Klitgaard bekræfter, at de danske medier tegner et sløret billede af det amerikanske samfund…

    »Der foregår en systematisk skævvridning af dækningen af USA, som har at gøre med, at det hovedsagelig er oppositionspressen, som man bruger i Danmark. Det er ikke mindst New York Times og Washington Post, der begge er i opposition, der anvendes. Nok er der mange andre aviser og medier, men de anvendes meget lidt. Det er sørgeligt, for de to østkystaviser er kun en lille del af den amerikanske mangfoldighed, og dermed får vi ikke et dækkende billede af det amerikanske samfund.«

    Er der ligefrem en politisk slagside?

    »Ja, det kommer der automatisk, fordi det overvejende er venstrefløjens synspunkter, der refereres. Der er ganske vist også borgerlige kommentatorer på New York Times og Washington Post, men den redaktionelle linje er klar, og ikke mindst i NYT er den stærkt Bush-kritisk og venstreorienteret…«

    Vil du sige, at slagsiden bunder i helt generelle forhold hos europæiske og danske korrespondenter?

    »Ja, i den betydning, at de slæber deres antagelser med sig, som er udbredte i Europa. De antagelser bliver så bekræftet af amerikanske medier påøstkysten, så vi ikke får fordommene korrigeret eller blot nuanceret. Der foregår en intens politisk kamp mellem grupper i det amerikanske samfund, og hvis vi kun får oppositionens synspunkter, så kan enhver tænke sig til, at billedet ikke bliver korrekt. Det ville svare til, at Danmark blev dækket i udlandet med artikler fra Politiken og give indtryk af et skandaleramt samfund.«

    Kan du give eksempler på skævvridningen?

    »Der er ikke andet end gode eksempler. Men vi kan da tage dækningen i Danmark af den skandale, der ramte George Bush, da det viste sig at den republikanske lobbyist Jack Abramoff havde været korrupt og uddelt penge til politikere fra begge amerikanske partier. Det gav 107 danske avisartikler om dennes betydning for Bush og en meget ophidset stemning i dansk presse. Men korruptionssager er jo ikke blot en sag for Republikanerne; Demokraterne også har været med. F.eks. var de amerikanske medier under valgkampen i 1996 fyldt med korruptionsanklager mod præsidentkandidat Al Gore, fordi han havde modtaget nogle penge til valgkampagnen i et buddhistisk tempel. Det viste sig, og Al Gore indrømmede det selv senere, at disse penge stammede fra Kina. Pengene havnede i sidste ende i Demokraternes valgkasse. Sagen var vigtig og stor i USA, men den gav kun tre artikler i danske medier, og den dukkede ikke op igen i danske aviser, da Gore stillede op som præsident.«

    Så du påstår altså, at danske læsere simpelthen ikke får en reel pluralistisk behandling af amerikansk samfundsliv?

    »Det er lige, hvad jeg påstår. Demokraterne får plusord som miljøansvarlighed og omsorg for de svage hæftet på sig. En ny præsidentkandidat som Obama bliver behandlet som en frelser, mens Republikanernes kandidater får en anderledes hårdhændet behandling. Et illustrativt historisk eksempel er Ronald Reagan, som i levende live blev skældt ud på samme måde som nu George Bush. Først da han var død, blev han positivt behandlet. Det er karakteristisk, ligesom i den politiske debat herhjemme, at venstrefløjen bliver bedømt på intentionerne, og de er jo altid gode, mens de borgerlige bliver bedømt på deres konkrete gerninger og opførsel. Det giver et skævt billede. At mene det er ikke det samme som at sige, at man ikke skal gå hårdt til Bush eller Republikanerne – det er bare at bede om en smule nuancer i dækningen.«

    

    23. februar 2007

    Når motivanalyserne alle går i samme retning, så ligner det til forveksling propaganda

    Karl Rove var “hjernen bag Bush”. Dick Cheney var “skyggen bag Bush”. Lidt længere bagved står “mørkets fyrste” Richard Perle, og så er der eksempelvis en mand som Tom Delay, “af mange betragtet som den mest indflydelsesrige politiker i USA efter præsidenten”. Derudover er der selvfølgelig folk som Douglas Feith, William Kristol, Donald Rumsfeld og Paul Wolfowitz, men så er listen over folk der i praksis styrer USA vel også nærmest komplet, eller hvad?

    Nej, sagde Frank Esmann højt til sig selv, efter at have læst et nummer af venstreorienterede The New Yorker, som berettede om en David Addington – “the most powerful man you’ve never heard of”. Herefter var det blot at ringe efter en ekspert der kunne bekræfte – lektor Carl Pedersen.

  • 22/2-07 Esmanns Verden – David Addington – den amerikanske torturskandale.
  • Når motivanalyserne alle går i samme retning, så ligner det til forveksling propaganda

    Oploadet Kl. 09:36 af Kim Møller — Direkte link4 kommentarer
    

    7. januar 2007

    Seks eksempler på politiserende skolebøger

    Fra lørdagens Jyllandsposten [via Biasedblog]. En vred undervisningsminister – Haarder kritiserer skolebøger. Eksemplerne er fra papirudgaven.

    “Carl Pedersen og Helle Porsdam, ”USA i det 21. århundrede”:

    »Bush-regeringens politik er en besynderlig kombination af påvirkninger fra det religiøse højre (især hvad angår sociale og kulturelle spørgsmål), som primært er baseret i sydstaterne, den neokonservative vision om USA’s indskrænkede magt og en kapitalisme baseret på vennetjenester (crony capitalism).«

    Gregers Friisberg, ”Politik – dansk politik i en EU-ramme”:

    »Dansk Folkeparti har i sin korte historie især fundet en platform i dansk politik på indvandrerspørgsmålet og en nationalistisk profil, der kan appellere til de danskere, der søger tilflugt i drømmen om det nationale fællesskab omkring den svalende Tuborg i kolonihavehuset.«

    Gregers Friisberg, ”Dansk økonomi og politik”:

    »Glistrups arvtagere i Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti fik i 1998 knap 10 pct. af stemmerne. Den nyfascistiske højrefløjs succes synes altså at være et fælles europæisk fænomen.« Forlaget oplyser, at ordet “nyfascistiske” er ændret til “fremmedfjendske” i en senere udgave.

    Bülent Dikens og Carsten Bagge, ”I terrorens skygge”:

    »Bushs krig minder om en jihad. Det er en krig, der legitimeres med henvisning til absolutte værdier. Og som hos Bin Laden skubber denne diskurs den kritiske refleksion ud i marginen. Liberalisme og særlig liberal frihed er Bushs doxa, hans tawhid« (forlaget oplyser, at bogen skal betragtes som en debatbog, red.).

    Claus Buttenschøns og Olaf Rie, ”Ind i historien – Danmark og verden, 8. klasse”:

    »Den 1. oktober 1949 udråbte Mao Zedung den Kinesiske Folkerepublik som en kommunistisk stat. Mange års borgerkrig var forbi, og resterne af Maos modstandere var flygtet til øen Taiwan. Verdens folkerigeste stat var kommunistisk!«

    Derudover kritiseres det, at der i Paul Thomas’ bog ”Revolutionære”, hvor forskellige revolutionære skikkelser, herunder Lenin, gennemgås, ikke nævnes Lenins og kommunismens forbrydelser imod menneskeheden.”

    

    8. juni 2006

    Esmanns Verden – Carl Pedersen om Donald Rumsfeld i 87 minutter…

    Jeg tændte sidst på formiddagen for P1, og der var ingen overraskelser. Frank Esmann var i Esmanns Verden netop gået i gang med dagens emne – Donald Rumsfeld. Den officielle omtale:

    “Den amerikanske forsvarsminister Donald Rumsfeld har fået store dele af det amerikanske forsvar på nakken på grund af sin planlægning og ledelse af krigen i Irak. USA-eksperten, lektor Carl Pedersen, Københavns Universitet, portrætterer ham i denne Esmanns verden. Fra USA kommenterer de vrede generaler og Professor Joseph Nye fra Harvard.”

    Den blev således 1,5 times hårde motivanalayser, hovedsageligt fra Carl Pedersen der benyttede lejligheden til at agitere imod Vietnamkrigen, Cheney, Wolfowitz, Perle, Bush og ikke mindst Irak-krigen. Det sidste var sådan set et underliggende præmis for udsendelsen.

    Oploadet Kl. 17:52 af Kim Møller — Direkte linkEn kommentar
    

    15. marts 2006

    Venstrelyrik af Carl Pedersen, annonceret i P1 – kritiseret af David Gress

    Jeg kom idag for skade at tænde for P1, men nåede kun at høre følgende, så blev der slukket igen. Sangen er hørt før. [P1 Eftermiddag, Den forkerte krig?, 7,40 min]

    Amerikanske soldater der under Anden Verdenskrig ruller ind i jublende europæiske byer – sådan forestiller de neokonservative i USA sig også, at det ville gå i Irak. Men, sådan gik det som bekendt ikke, og derfor bliver USA nødt til at gennemgå en selvransagelsesprocess, og gøre op med tanken om et amerikansk imperium. Det argumenterer USA-kender og universitetslektor Carl Pedersen for i bogen Den forkerte krig…”

    Istedet for at lade Carl Pedersen sælge reklamere for sin bog, kunne P1 passende have ringet til David Gress. Her lidt fra hans anmeldelse af bogen i dagens Jyllandsposten – Storpolitik: Frihedens imperium.

    “Pedersen, der har ideologisk hjemsted i radikale amerikanske tænketanke og i 1960’ernes amerikanske nye venstre, har i virkeligheden skrevet to bøger. Den ene er et partsindlæg mod Bush, Det Republikanske Parti og det, som Pedersen kalder den »konservative hypernationalisme«. […]

    Pedersen skriver lettilgængeligt og læservenligt, og det kan forlede læseren til at tro, at hans version er den eneste sande og fornuftige. Fremstillingen har imidlertid to problemer. Det ene er, at det er forvanskende at opstille geografisk og økonomisk ekspansion som den afgørende krumtap i amerikansk politik og historie, hvorom alt drejer sig, og som kan forklare alt. Det andet er, at Pedersen skaber det indtryk, at amerikanske magthavere mere eller mindre vilkårligt selv finder på at ville gå ud og beherske verden. At verden også omfatter andre aktører, herunder storpolitiske fjender af USA, hvis handlinger og hensigter også kan være med til at forklare, hvorfor USA gør, hvad det gør, forsvinder. […]

    Denne facon har Pedersen arvet af sine kilder, især den prokommunistiske historiker William Appleman Williams, som i 1950’erne var ophavsmand til, hvad man kaldte revisionismen om Den Kolde Krig. Den gik ud på, at Den Kolde Krig ikke skyldtes, at Sovjetunionen under Stalin ønskede at forvandle så meget af verden, den kunne, til en kommunistisk fangelejr, men at USA provokerede Stalin ved at optræde aggressivt i Europa. Selv ikke Pedersen kan dog længere hævde, at USA fremprovokerede Korea-krigen i 1950, en påstand, der tidligere hørte til venstrefløjens dogmer. Det var Stalin, der opfordrede Kina og Nordkorea til at angribe Sydkorea i den tro, at USA ikke ville turde reagere. […]

    Hos Pedersen får vi Williams-versionen i formildet form. USA har siden sin oprindelse været båret af en identitet, der kræver ekspansion. Denne tager i vore dage form af en storpolitisk imperialisme, der søger magt snarere end samarbejde. Første sætning er delvis rigtig. Anden er kun rigtig i den radikale optik, hvor USA handler vilkårligt og egoistisk, og hvor andres hensigter og ønsker udblændes. […]

    Det er endelig problematisk at tale om et amerikansk imperium, fordi USA netop ikke opfører sig som et klassisk imperium. Intet imperium har nogensinde tilladt sine fjender at udfolde sig så frit, som USA gør. Intet imperium har nogensinde været så blødsødent i sin adfærd. […]

    Man kan skændes om definitionerne. Afgørende er, at den amerikanske grundværdi netop ikke er ekspansion for sin egen skyld, men frihed. Kampen for frihed kan medføre fejl, fordi mennesker ikke er fejlfri. Men ved at stille ekspansion i centrum skaber Pedersen et vrangbillede, der er desto mere misvisende, som det er velskrevet.

    Oploadet Kl. 19:50 af Kim Møller — Direkte link4 kommentarer
    

    13. december 2005

    Carl Pedersen om de stakkels kommu… anderledestænkende som forfølges af Bush

    På fredag har George Clooney’s film om McCarthy-høringerne premiere i Danmark, og TVavisen bragte her til aften et kort indslag – ikke om den kommunistiske femtekolonnevirksomhed, men om alt andet.

    DR havde indhentet to kommentarer. Først fra Lone Kühlman der mente filmen var aktuel. Dernæst vor alle sammens Carl Pedersen som sagde det han var bestilt til.

    Carl Pedersen: “Idag er der jo også hetz imod hvad man kan kalde anderledes tænkende, eller dem der ikke støtter Bush-regeringens politik.”

    Oploadet Kl. 21:03 af Kim Møller — Direkte linkEn kommentar
    

    2. september 2005

    Søren Krarup om P1’s seneste reklamespot… og dagens stikprøvekontrol

    Fra dagens Jyllandsposten, et indlæg af Søren Krarup som omtaler en af de mediesager jeg ikke har haft tid til at skrive om. Et citat fra Hadet til kristendommen:

    De 25 udsendelser om islam i den bedste radiosendetid er propaganda for islam og intet andet, og tvivler man herpå, kan man blot spørge, hvor mange islamkritikere der kommer til orde. Får Lars Hedegaard og Helle Merete Brix ordet? Får en evangelisk-luthersk teolog ordet for at belyse den danske folkekirkes forhold til islam?

    Nej, naturligvis ikke, men en religionshistoriker ved navn Tim Jensen, der intet ved om evangelisk-luthersk kristendom, men foretrækker islam – det sagde han selv – og som derfor er propagandist for islam, optræder som autoriteten. Og dette skal danskerne finde sig i. Denne foragt for den kristendom, som det danske folks alt overvejende flertal bekender sig til, skal dette danske folk stiltiende acceptere. Af Danmarks Radio. Af det medie, der holdes i live af det danske folks licens og skattekroner.”

    For godt en time siden tændte jeg for P1, og kunne her høre Carl Pedersen give en analyse af Tornado-historien. Efter 30 sekunder snakkede han om Bush der ikke gjorde det godt nok. Herefter var det Herbert Pundik om Ariel Sharon. Så slukkede jeg – nok for idag. Det hele er hørt tidligere. Når islam er emnet er det næsten-konverterede forskere som får ordet, men når emnet er Bush eller USA, Ariel Sharon eller Israel så er det deres politiske modpoler. Det er noget nær opskriften på ensidighed.

    Opdate 9.08: TV2 brugte i 9-Nyhederne også Carl Pedersen som tornado-ekspert…

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper