20. december 2020

Islamforskere: Sharia er ikke ‘en konkret lovtekst’, kan sammenlignes med ‘Emma Gads bog fra 1918’

Ekstern lektor Mogens S. Mogensen har altid tilhørt den pro-islamiske avantgarde, og det undrer ikke at han omfavner den antropologiske tilgang til islamisme. At associere sharia med Emma Gads ‘Takt og tone’ er dog en tand mere surrealistisk end normalt fra de bogaktuelle antropologer, men intet kan overraske mere. For mennesker der undertrykkes af sharialove, er der ingen hjælp at hente fra relativistiske akademikere, der tilsyneladende ser det om deres opgave at gøde jorden for multikultur. En meget POV International-agtig boganmeldelse – Sharia: mellem Emma Gad og islamisk lov.

“I manges bevidsthed er sharia en konkret lovtekst, som fx den danske grundlov eller den danske straffelov. Men skulle man endelig sammenligne sharia med en bog, ville det være mere relevant at sammenligne den med Emma Gads bog fra 1918 Takt og tone – Om omgang med mennesker.

Henvisningen til Emma Gads bog bruges i bogen Sharia & Samfund. Islamisk ret, etik og praksis i Danmark, som de to islamforskere Jesper Petersen og Niels Valdemar Vinding netop har udgivet. Bogen er ikke endnu et indlæg i den ophedede debat om sharia, men en lærebog, der giver baggrundviden og værktøjer til at forstå sharia i en dansk kontekst.

… Mens religionshistorikere lægger vægten på studiet af islams tekster, når de forsøger at forstå islam, så anvender Petersen og Vinding en antropologisk tilgang, hvor vægten lægges på konkrete muslimers fortolkning af deres kildetekster og dogmer i deres konkrete kontekst. …

I bogens anden del anvender forfatterne deres teorier om islam og sharia på en analyse af fænomener i den danske kontekst. Her handler det centrale spørgsmål om, hvordan sharia håndhæves.

Da sharia ikke er et udtryk for lovgivning, så er der heller ikke tale om noget domstolsvæsen, men de gældende normer søges håndhævet på mange andre måder, inkl. negativ social kontrol.

Vi har måske ikke brug for en ny udgave af Emma Gads Takt og tone, men vi har i den aktuelle folkelige og politiske situation bestemt god grund til ny refleksion Om omgang med mennesker.”

(Collage: Sharia i Den Islamisk Republik Iran – Sharia i akademikernes Danmark; Foto: The Sun, Saxo)



1. oktober 2020

Islamforskere: Drop ‘ideen om shariadomstole, der udøver parallel jurisdiktion’, fænomenet findes ikke

Ph.d.-studerende Jesper Petersen og postdoc Niels Valdemar Vinding har længe serveret ufiltreret islam-apologi i medierne, og for tiden er de alle steder. Selvom de udgiver en bog om emnet i næste uge, så er budskabet næsten umuligt at forstå, for folk der anvender almindelig logik. Shariadomstole findes ikke, kun ‘islamiske skilsmisseråd’, der i vidt omfang er imamernes måde at hjælpe muslimske kvinder på ved skilsmisse.

De her ‘islamiske autoriteter’ har i øvrigt ingen reel magt, og det er helt forkert at tale om ‘parallel jurisdiktion’. Selv ’sociale dynamikker blandt muslimer’ har intet med Islam at gøre, og man undrer sig over at de overhovedet kalder sig islamforskere. Absurd kronik af Petersen & Vinging i Berlingske – Islamforskere: Drop ideen om shariadomstole, for de findes ikke – fokuser i stedet på kvindernes problemer.

“Der er nu optræk til endnu en debat om netop muslimske kvinders fastholdelse i islamiske ægteskaber og islamiske autoriteters rolle i den slags sager, og vi vil derfor slå et par myter om shariadomstole og parallelsamfund ihjel. …

Der er islamiske skilsmisseråd i Danmark, men de er symptomer på et problem – ikke problemet i sig selv. Islamiske skilsmisseråd opstår, fordi muslimske kvinder oplever, at de ikke kan komme ud af islamiske ægteskaber…

Det er netop kvindernes behov, der medfører, at islamiske autoriteter castes i rollen som mæglere i skilsmissekonflikter. Islamiske autoriteter har imidlertid ikke den magt, de ofte tillægges i medierne, og i disse sager er de særligt sårbare over for voldelige ægtemand og stærke familier. Islamiske autoriteter har typisk ikke magt til at gå imod sådan et pres, og det er en af årsagerne til, at de danner skilsmisseråd, for kun ved at stå sammen kan de hjælpe kvinderne.

… Hvis man vil skilsmisserådene til livs, skal man fokusere på at fjerne behovet for dem. Det vil sige, drop ideen om shariadomstole, der udøver parallel jurisdiktion – det fænomen findes ikke – og fokuser i stedet på kvindernes problemer. Selv hvis alle islamiske autoriteter indstillede deres praksis, ville kvinderne stadig sidde fast i islamiske ægteskaber. …

Islamiske autoriteter tilskrives ofte en magt, som de ikke besidder. … Islamiske autoriteter står således i periferien af problemstillingen. Det opløftende ved denne kendsgerning er, at tvingende kontrol og social kontrol er velkendte sociale dynamikker i et mindre segment af både minoritets-og majoritetsbefolkningen.

Det handler med andre ord om at genkende velkendte sociale dynamikker blandt muslimer i stedet for at afkode dem som særligt islamiske eller muslimske – også selvom problemerne udtrykkes som en islamisk diskurs. Det kræver imidlertid islamfaglig viden at genkende disse dynamikker, for hvad de er.

… Desværre spildes megen energi og mange ressourcer fra politisk side på at bekæmpe rådene i stedet for at løse kvindernes problemer. … Problemstillingerne vedrørende dansk shariapraksis er enormt komplekse, og det kræver en stor mængde baggrundsviden at løse dem.”

(Ph.d. Jesper Petersen citeret på Fyens.dk, 25. september 2020)

“Det er ikke løsningen, hvis man bare straffer imamerne, for dybest set handler det ikke om religion.” (Lise-Lotte Duch, leder af FAKTI; Berlingske, 30. september 2020)



22. september 2020

Rapport: Islamiske råd i flere danske byer, nægter kvinder skilsmisse, retsmægling mellem klaner etc.

For et par år siden tilkendegav islamforsker Jesper Petersen, at imamer ikke udgør en religiøs autoritet på linje med folkekirkepræster, og derfor talte de ikke ‘med samme autoritet’. Om noget stod i Koranen var ‘ofte irrelevant’, som han sagde til Politiken i en artikel om ‘højrefløjens sludder’.

Her en historie fra Berlingske, blandt andet baseret på forskning af Jesper Petersen og Annika Liversage – Nej til skilsmisser og SMS-kæder om kvinder, der trodser islamiske værdier: Religiøst råd opererer i det skjulte i Odense (kræver login).

“Muslimske kvinder i Odense lever i udpræget grad med negativ social kontrol, og tre imamer i de udsatte boligområder menes at spille en rolle i undertrykkelsen. Nu kan det for første gang konstateres, at et religiøst råd i Odense blandt andet vejleder kvinder om skilsmisse uden om myndighederne.

Kvinder nægtes skilsmisse, børn og unge får af imamer besked på at rette ind efter vedtagne normer, og der udføres retsmægling mellem stridende klaner i Odense.

Det står for første gang klart, at der i Odense er etableret en parallel retsinstans – et såkaldt ‘religiøst råd’ – der tager sig af konflikter og skilsmissesager.

‘Det er et religiøst råd, hvor man trækker på autoriteter, der er fokuseret på islamiske skilsmisser, men som også foretager mægling i andre sager. Rådet kan også invitere religiøse autoriteter fra andre steder i landet, hvor man afholder nogle højrådsagtige møder,’ siger ph.d. Jesper Petersen, der er en af landets mest vidende eksperter om netop religiøse råd og medforfatter på en stor VIVE-undersøgelse fra januar i år, der undersøgte muslimske kvinders besvær med at blive skilt.

Jesper Petersen bekræfter, at der eksisterer flere end de to råd i Danmark. Blandt andet ligger der et altså et fast råd i Odense, som servicerer borgere i Vollsmose.”

(VIVE.dk, 2020: Etniske minoritetskvinder og skilsmisse – med fokus på muslimske praksisser)

“Han henviser til et konkret eksempel på en kvinde i Odense, der af en imam ikke kunne få lov til at blive skilt, fordi hendes mand ikke accepterede det. Trods kvindens ønske om en skilsmisse besøgte manden kvinden i hendes nye hjem og krævede seksuelle ydelser. ‘Hun kunne ifølge imamen ikke sige nej, fordi de fortsat var islamisk viet,’ siger Nader Ashkani…”



17. december 2019

Islamforsker nævnte terrorsigtets niqab, og apologeterne gik til angreb: Mufti Husayn & Ph.d. Petersen

For nogle dage siden bragte jeg diverse beskrivelser af de sigtede i den igangværende terrorsag, og havde i den forbindelse fremhævet indikationer på ekstremisme. Det være sig eksempelvis det forhold, at en af de sigtede kvinder var ‘iført niqab og handsker’. Islamforsker Thomas Hoffmann bed mærke i samme detalje, og skrev en frisk lille opdatering på Facebook – “… det er salafi-jihadismens signaturdragt”.

(Thomas Hoffmann på Facebook, 12. december 2019)

Herefter gik apologetene til angreb. Det være sig mufti Imran Bin Munir Husayn fra ‘IslamAkademiet’, og Ph.d. Jesper Petersen fra Lund Universitet. Argumentationen er tæt på hinanden, omend den Koran-tro muslim trods alt nævner, at den terrorsigtede måske bærer niqab som ‘en identitetsmarkør’. Kulturmarxisme gør blind.

(Collage: Mufti Imran Bin Munir Husayn og doktorand Jesper Petersen)

Uddrag fra debatten (Facebook).

Jesper Petersen Og jakkesættet er signaturdragt for mennesker, der begår økonomisk kriminalitet. Er ikke sikker på, at jeg forstår fokus her, eller hvad denne åbenbart meget vigtige beklædningsgenstand fortæller os. Fint at journalisterne beskriver den, men hvad skal man udlede af det?

Jesper Petersen (til Casper G.) eller en sufi-muslim, en salafi, en jihadi eller… Forstår stadig ikke helt, hvorfor netop niqaben er så vigtig i denne sag. Det er en del af sagen men vel næppe omdrejningspunktet. Venter stadig på at blive imponeret af en stor analyse, hvor jeg for alvor kommer til at se signifikansen, og alt det jeg burde have udlet. Berig mig…. :) …

Thomas Hoffmann Man kan formodentlig udlede at 1) kvinden er meget religiøs. 2) Eftersom at det er en terrorsag, kan man gætte (ikke vide) at der er tale om en salafi-jihadi-sympatisør. 3) Hvis man også inddrager mændenes udseende føjer der sig også nogle vigtige nuancer til omkring salafi-jihadiers selvforståelse og image-pleje.

Jesper Petersen (Til Thomas Hoffmann) jeg synes at det er noget tyndt. Det ville vi jo også vide uden niqab etc. Dit punkt nr. 2 udledes jo fra at det er en terrorsag og ikke niqaben, og punkt 3 er jo niqaben om igen. Helt ærligt ved jeg ikke mere end før jeg læste dit opslag og blev opmærksom på deres beklædning, og var de klædt i joggintøj og hijab, så ville vi jo sige og vide de samme ting. Det eneste jeg kan tilføje er, at de også klæder sig på en bestemt måde, og det er det. Jeg ved dog ikke rigtig, hvad det fortæller mig, eller hvad det tilføjer af signifikant viden.

Imran Bin Munir Husayn (Til Thomas Hoffmann): Beklager Thomas, men hvorfor kan man udlede, at en kvinde med niqab er ‘meget religiøs’? Og hvad betyder ‘meget religiøs’? Betyder det automatisk at hun beder fem gange om dagen, faster i Ramadan, betaler sin almisse, behandler sine forældre godt, udfører velgørenhed, udviser god karakter overfor alle og ønsker for sin næste hvad hun ønsker for sig selv – osv?

Det kan vel også passe at hun bærer niqab som en identitetsmarkør, som trods (mod forbuddet) eller fordi hun ikke gad make-up og tænkte niqab var en god løsning på den dag. Kvinder med tørklæde, mænd med skæg, kvinder med niqab, mænd med turbaner – er alle blot mennesker; de er ikke supermuslimer pr automatik, og mange begår alverdens synder trods deres udseende og tøj; som bekendt skaber klæderne ikke mennesket, selvom de godt kan give en indikation af noget – i bedste fald fortæller det vel indtil videre blot, at kvinden måske gerne vil ses som ‘meget religiøs’ – ikke om hun vitterligt er det. …

Oploadet Kl. 02:06 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


29. oktober 2019

Ahmed Akkari: Islamforskerne frygter “… bølger af had, hvis folk finder ud af, hvor galt det står til”

Ahmed Akkari har netop udarbejdet en såkaldt ‘refleksionsrapport’ for Tænketanken Unitos, der kan læses i sin helhed på Unitos.dk. Debatinterview af Troels Heeger i Berlingske – Ahmed Akkari: Integrationen af muslimer er en fiasko – og danske forskere lukker øjnene for problemerne (kræver login).

“‘Man skal gøre opmærksom på de kræfter, der modarbejder den forståelse. Det er dem, jeg kalder monopolister og traditionalister. De sætter sig på fortolkningen af religion og kultur, så man ikke er fri til at være den, man gerne vil være.’

Jesper Petersen kan ikke genkende Akkaris fremstilling af danske muslimers virkelighed. I en mail til Berlingske går Jesper Petersen i rette med den forhenværende imams udlægning.

‘Jeg må sige, at jeg finder Akkaris kritik noget besynderlig, eftersom jeg på Facebook netop citerer et stykke forskning, som han kan tilgå og argumentere imod, hvis han vil. Det synes dog, som om han blot fremsætter påstanden om, at forskerne tager fejl, og det er så det. Akkari har naturligvis nogle erfaringer fra de miljøer, som han har været en del af, men man kan ikke reducere islam til én persons oplevelser og fortolkning – sharia er eksempelvis meget mere mangfoldig, end Akkari fremstiller den. Der er naturligvis karismatiske imamer i Danmark, som har indflydelse – Akkari har været en af dem – men hverken Akkari eller den karismatiske imam er normen i Danmark.’

I dag underkender eller underspiller mange danske forskere ifølge Akkaris vurdering, hvor grelt det ser ud i de islamiske miljøer.

‘Forskerne får det til at lyde, som om alle er frigjorte. Det matcher ikke med billedet af, hvordan det egentlig fungerer. …’

Jeg er skuffet over den måde, forskerne udlægger tingene på. Enten ved de ikke mere, og det er farligt. Eller også er det, fordi de forsøger at nedtone problemerne.. Omvendt har jeg det sådan med de forskere, at jeg godt kan forstå, at de forsøger at nuancere billedet, fordi de mennesker, de skriver og taler med, har et så firkantet billede af islam og en lukket forestilling om, hvad en muslim er. Men jeg synes bare ikke, at forskerne gør Danmark eller muslimerne en tjeneste ved at undlade at fortælle, hvordan det hele foregår.’

Hvorfor skulle forskerne dog dække over problemerne?

Enten er de konverteret og prøver at hjælpe islam lidt. Eller også er de bange for bølger af had, hvis folk finder ud af, hvor galt det står til. Så prøver de at glatte ud. En tredje mulighed er, at de ikke ved noget. Men det tror jeg ikke på.'”



17. oktober 2018

Islamforskende Jesper Petersen: “.. spørgsmålet, om noget står i Koranen eller ej, (er) ofte irrelevant”

Ph.d.-studerende Jesper Petersen har potentiale til at blive en af de helt store Islam-apologeter. I nedenstående læserbrev afviser han Jaleh Tavakolis blogpost om ‘babysex’ indenfor Islam, og går til angreb på De Konservatives ‘Naziislamisme’-kampagne. Let fortegnet: Islam lader sig ikke definere, og kan derfor ikke kritiseres.

Selvom Islam ikke er en folkekirke ala den danske, eksisterer den naturligvis stadigvæk. Eksempelvis er sharia defineret tekstnært af shafi’i-lovskolen (Umdat al-Salik, Reliance of the Traveller), der er autoriseret af det toneangivende Al-Azhar Universitet. Her kan man læse at drab på børn/børnebørn ikke påkalder straf, at drab på vantro ikke giver ret til blodhævn, at homoseksuelle skal slås ihjel og fremdeles. Det var i øvrigt De Radikale, der krævede at Sherin Khankan tog afstand fra sharia, ikke højrefløjen. Men det er i sidste ende fokusflytteri, for det handler først og fremmest om ‘hudud’, de barbariske straffeformer sanktioneret af… Islam.

En næsten karikeret Islam-apologi sakset fra Politiken – Højrefløjens sludder ødelægger den vigtige debat om islam (kræver login).

“Denne form for argumentation er efterhånden ganske almindelig på den danske højrefløj, som ofte belærer muslimer om ‘den rigtige islam’ med udgangspunkt i deres egne læsninger af Koranen, og hvad de er faldet over på nettet. … En stor del af de seneste årtiers islamdebat er centreret om en række helt grundlæggende misforståelser af terminologi.

Eksempelvis er sharia ikke islamisk lov i moderne forstand, imamer er ikke muslimske præster, og Koranen er ikke muslimernes bibel. Det er problematisk at anskue imamer som religiøse autoriteter på lige fod med danske folkekirkepræster, eftersom der ingen kirke er i islam. Dermed taler imamer ikke med samme autoritet eller på vegne af en kirke ligesom præster.

Ligeledes er spørgsmålet, om noget står i Koranen eller ej, ofte irrelevant, eftersom islam bygger på et meget større tekstgrundlag. …

Den værste misforståelse er dog højrefløjens forståelse af begrebet sharia, som de ofte reducerer til en række barbariske straffemetoder og kvindeundertrykkende praksisser. Sharia er imidlertid et begreb, som udvikledes lang tid før tankerne om de moderne lovsystemer, vi har i dag, og derfor inkluderer sharia også elementer som trosbekendelsen, instruktioner om bøn og meget andet. Set i det lys er det absurd at bede muslimer tage afstand fra sharia i sin helhed. Uden sharia er der ganske enkelt ingen islam. Det er i øvrigt vigtigt at forstå, at sharia ikke er en konkret lovtekst eller filosofi; den er ikke skrevet ned.

Muslimske lærde har forskellige tanker om, hvad sharia er… Sharia afhænger med andre ord af fortolkning. …

Desuden kræver en meningsfuld debat, at islamkritikere sætter sig ordentligt ind i tingene, så vi ikke spilder tiden med meningsløse krav om, at muslimer skal tage afstand fra sharia. Vi skal ligeledes have aflivet myten, at blot fordi Koranen af muslimer anses for at være Guds ord, så kræver teksten ingen fortolkning.

Det er ikke muligt at læse en tekst uden at foretage fortolkning.”

(Al-Azhar Moské og universitet, Cairo, Egypten)



8. oktober 2018

Ph.d.-kandidat i religionshistorie: Det islamiske tørklæde har ikke ‘en betydning i sig selv’…

Skribenten læser sin kandidat i det svenske, og det giver god mening. Læserbrev af ph.d.-kandidat i religionshistorie Jesper Petersen. Fra JP.dk – Islamistteologen fra Dansk Folkeparti.

“Martin Henriksen (DF) hævder i sit indlæg i JP forleden, at ‘det muslimske tørklæde er et symbol på en totalitær ideologi’. Denne type af udtalelser bliver mere og mere almindelige fra danske folketingspolitikere, som mener, at de er mere kvalificeret til at fortolke islam end muslimerne selv.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at Henriksens udlægning af islam tilhører ham selv. Størstedelen af de muslimer, som han taler om, identificerer sig ikke med Henriksens islamistiske og totalitære udlægning af islam. Henriksen synes at tro, at han kender tørklædets betydning, men han glemmer, at tørklædet ikke har en betydning i sig selv. Det er ham, der tillægger tørklædet en bestemt betydning.

… det er vigtigt, at folketingspolitikerne på højrefløjen forstår, at islamofobi og racisme udgør en central del af de problemer, som kvinder med tørklæde kæmper imod.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper