24. februar 2019

P1 om højreekstremisme: Ingen ‘lone wolves’, radikalisering sker i en kontekst, politiske entrepenører

På opfordring podcastede jeg seneste udgave af Supertanker på P1, der havde overskriften ‘Ekstremisterne slår til’. Det må man sige de gjorde. Gæster i studiet var to professorer, den venstreradikale idehistoriker Mikkel Thorup, samt Michael Bang Petersen, der netop har fået en bevillig på 16 mio. kroner til at forske i ‘online politisk had’.

Slutproduktet blev helt som forventet. De startede med at konkludere, at ekstremisme og terrorisme i særdeleshed var et højrefløjsfænomen, også i Danmark. De introducerer begreber såsom ‘mikro-radikalisering’ (online vrede), ‘human kapital’ (modsætning til ‘cultural capital’), tærsker langhalm på Breivik, og så gik det ellers ud over stepperne. Thorup var værst, men setuppet delegitimerede reelt enhver form for højreorienteret position.

Jeg nåede lige at tænke, hvor påfaldende det var, at alle eksempler på højrefløjsekstremisme var udført af enkeltpersoner – i modsætning til venstreekstremisme og jihadisme. Det var der dog også en forklaring på. Jov, ser du – ‘lone wolf’-begrebet var ubrugeligt her, for alle radikaliseringsprocesser foregår i en politisk kontekst.

Herefter om ‘politiske entrepenører’ såsom Donald Trump, nazisme, alt-right, og så kunne Mikkel Thorup forklare, at ophavet til militant højreekstremisme og terrorisme var reaktionær konservatisme. Konservatismens fader Edmund Burke var godt nok ikke højreekstremist, men det er lige på grænsen, når nu han ikke troede på flydende kønsidentiteter og fremdeles. Nu har jeg hørt det. Så slap du.

(P1, Supertanker, Ekstremisterne slår til, 18. februar 2019)

Herudover udvalgte citater.

Carsten Ortmann, P1: Vi sætter lortet i brand, og river alting ned. 2005: Venstreorienteret brandattentat imod daværende integrationsminister Rikke Hvilshøjs hjem; 2007: Højreorienteret vold mod både politi og en yngre kvinde i forbindelse med en Rudolf Hess-demonstration i Kolding; Også 2007: Højreorienteret opfordring til at sætte ild til Lars Løkke Rasmussens hus; 2015: Højreorienteret afbrænding af bil på et Røde Kors-center; og 2017: Voldsomme venstreorienterede uroligheder og hærværk i anledning af 10-årsdagen for rydningen af Ungdomshuset på Nørrebro. De politiske ekstremer rører på sig, og mange vil muligvis sige, at de rører på sig i tiltagende grad. Måske rører højreekstremismen mere på sig i disse år, end venstreekstremismen som dominerende 70’erne og 80’erne, men det kan sikkert diskuteres. Sikkert er det i hvert fald at en politisk polarisering har fundet sted, og måske gør det stadigvæk, og at de mennesker der går med på den, i høj grad er villige til at gå til vold for at løse de problemer de føler tynger verden, holder dem udenfor indflydelse, skævvrider og truer den livsstil som de ønsker sig, og som de har set presset af økonomisk uretfærdighed, tiltagende indvandring fra andre kulturer og religioner, kønslighedsdebatter, politisk selvtilfredshed og magtfuldkommenheden.

[…]

Mikkel Thorup, idehistoriker: Ligesom Michael så synes jeg også, at jeg ser en meget stærk radikalisering på sociale medier, og det som jeg mere kigger efter, det er den radikalisering eller ekstremisme. Hvis man ser på det politiske niveau, hvor der helt tydeligvis er nogle politiske entreprenører i de her år, som bearbejder en eller anden ide om at verden er voldelig, ‘american carnage’, som Donald Trump sagde i sin indsættelsestale – som er blodbad, at de amerikanske storbyer et at forstå som et blodbad. Det vil altså sige en meget meget stærk fortælling om samtiden som ekstrem voldelig, og dermed ikke nødvendigvis et forsvar for vold, men så sandelig heller ikke en afvisning af en voldelig eller undertrykkende løsning på det problem. Så jeg synes der er en meget spændende situation lige nu, hvor vi både har (et meget godt begreb) ‘mikro-radikalisering’, og så nogle politiske entrepenører, som alle sammen ser en verden i opløsning, ser en verden hvor man ikke kan stole på dem, der er omkring en, og på dem der står lige foran en – enten lige foran en fysisk, eller lige foran en på skærmen, er en del af problemet.

Michael Bang Petersen, professor: … der er grupper af borgere, som udtrykker marginalisering. De synes ikke, at de har del af samfundets resurser, de synes at der sker en større og større ulighed, og det tyder tingene også på at der rent faktisk sker. Så vi har altså venstrefløjen som består af højtuddannede personer, som består af minoriteter, som nyder godt af en større globaliseret verden, nyder godt af at kunne bevæge sig frit, har intellektuel eller ‘human kapital’, der gør at de kan leve godt i den måde samfundet er skruet sammen på.

Så har vi på den anden side folk som ikke nødvendigvis synes at eksotisk mad er det fedeste, ikke nødvendigvis har lyst til at rejse andre steder hen, som føler sig hægtet af, som har en lav grad af ‘human kapital’, og de søger mod højre..

[…]

Carsten Ortmann: I USA har mediet Quartz haft næsten i en stor international terrordatabase, og har fremhævet at bagmændene bag 37 ud af 65 angreb i USA i 2017 kunne tilskrives højreekstreme sympatier. Mod 11 fra venstreradikale, og 7 fra islamiske. De sidste 10 har der ikke kunne hæftes ideologi på. Og i Storbritannien meldte myndighederne i efteråret 2018 ud, at der er sket en femdobling af terrorfængslede fra det yderste højre.

(Quartz, Terrorism is surging.., fueled by right-wing ideologies, 17. august 2018; NB: Europol, 2018, s. 9)

Carsten Ortmann: Mange af de højreradikale angreb vi har set begås af de såkaldte ‘lone wolfs’, som altså ikke nødvendigvis er tilknyttet en eller anden større bevægelsen, men netop ser sig selv, og siger at de er nødt til at gøre noget, og så går de i aktion – eller hvad for et billede ser vi af det?

Michael Bang Petersen: Man kan sige, at ligesom mine forskerkollegaer, der forsker i terrorisme som sådan siger, det er at der ikke rigtigt findes nogle ‘lone wolfs’. Man bliver altid radikaliseret gennem en social proces, og så er der så nogle der er så trælse at være sammen med, at der ikke er nogen der gider være sammen med dem, heller ikke de andre terrorister, og så bliver man en ‘lone wolf-terrorist’. Men, der er altid en social kontekst, der er nogen der er med til at skabe det der billede af, at vi bliver nødt til at gøre noget nu. Og det er det der skubber folk.

Carsten Ortmann: Mikkel Thorup, professor i idehistorie, også på Aarhus Universitet. I forlængelse af hvad Michael beskriver her, så har vi jo også set en højredrejning af visse politiske spektre, både i Europa og i USA, og der har jo været røster fremme som siger, at i hvert fald Donald Trump er med til at puste til noget af den her ild, og nu ved jeg ikke hvordan det gælder nogle af de andre politiske ledere vi ser rundt omkring i verden. Hvor meget sker der af den politiske ledelses oppiskning af stemninger?

Mikkel Thorup: Ja, mænd, der er ingen tvivl om at der er noget på færde, som ikke er startet af Trump, men som helt klart er blevet forstærket af det, hvor han bliver en reference… Jeg tror også der er en anden global trend eller to man skal være opmærksom på. Den ene er skuffelsen over de uindfriede løfter om velstandsfremgang, altså der har simpelthen været et globalt dyk i lighed, en fremgang som fæles rigtigt hård, specielt efter finanskrisen, som rigtig mange steder førte til nedskæringspolitikker, hvor der er en reaktion der.

Michael Bang Petersen: Jeg er meget enig i det Mikkel siger, men jeg tror også det er vigtigt ikke at skyde hele skylden på Trump, og det er heller ikke det Mikkel gør, men på Trump og de andre ledere, fordi en af de ting vi kan se i noget af den forskning, som jeg har været med til at lave. Det er at der er bestemte omstændigheder hvor man griber ud efter den her autoritære stærke leder, og det er netop når man føler sig truet, og det er netop når man føler at den rigtige løsning på den sociale trussel er vold. Så noget af opbakningen til Trump er også en reflektion eller et symptom på de her frustrationer, og så tager Trump så og spinner den videre.

Mikkel Thorup: Ja, jeg tror også det er vigtigt, netop at Trump jo ikke er årsagen, men er snarere en der hele tiden er i fare for at blive overhalet. Han er – for nu virkelig at blive uvenner med alle jeg kender, han er den modererende indflydelse på den amerikanske højrefløj. I den forstand, at han har en base, som er langt mere radikal end han er…

[…]

Mikkel Thorup: … verden er hele tiden frygten for voldelig død, det var hans hovedsynspunkt (Hobbes, Kim), og det er klart, at det fører ind i en højreekstrem opfattelse af verden – at verden er altid allerede voldelig.

Carsten Ortmann: Vi skal have en hård og håndfast leder, som styrer det her.

Mikkel Thorup: Undertrykkelse er godt, for man kan i grunden slet ikke stole på sig selv, og man kan i hvert fald ikke stole på de andre.

Carsten Ortmann: Og så lidt senere end Thomas Hobbes med det her sortsyn, som man vil nok må kalde det, så møder vi Edmund Burke, som også står på skuldrene af Hobbes, og har noget at sige ikke mindst i forhold til den franske revolution, hvis ikke jeg husker meget galt.

Mikkel Thorup: Ja, Edmund Burke er heller ikke højreekstremist. Han er egentligt okay moderat, men han formulerer vigtigere og mere indflydelsesrigt end nogen anden konservatismens grundsynspunkt, og det modernitetsskeptiske- eller modernitetskritiske synspunkt. Og det han siger det er, at der med den franske revolution og oplysningsfilosofien ret opstået en afgudstænkning. Mennesket har taget Guds plads, historiens plads, traditionens plads, og tror at vi nu er i stand til at skabe sin egen skæbne. … Det som Burke i stedet for leverer, det er en ide om at menneskelivet er sat og skal sættes af nogle rammer det ikke kan forandre. Og det vil først og fremmest sige Gud, naturen, familien, traditionen, kongen, lydigheden for det der står ovenover en. Så det vigtigste for et vellykket menneskeliv, det er at besinde sig på sin egen begrænsning, og besinde sig på at der er noget ovenover en, der bestemmer, og som man ikke kan ændre på.

Carsten Ortmann: – og man kan jo godt se hvordan det taler ind i det vi har talt om tidligere, hvordan den venstreorienterede gruppering er for det flydende på alle mulige måder, og den højreorienterede mere for det faste.

Mikkel Thorup: Altså, der kommer et skisma deromkring den franske revolution og oplysningsfilosofien mellem to hovedpositioner i europæisk eller vestlig tænkning mellem dem er mener at al menneskelig tænkning er historisk, det vil sige, at det er genstand for menneskelig bearbejdning. Vi kan træde ud af undertrykkende og voldelige relationer ved at omskabe dem, og så den anden position, den som Burke er en del af, den som højreekstremismen er en del af på forskellig vis, som siger, at der er noget som er sat af naturen. Det er noget der er sat af biologien, der er et eller andet der er sat i de sociale relationer, der gør at der altid vil være et hierarki, der vil altid været undertrykkelse og der vil altid være vold.

(Edmund Burke, d. 1797)



9. maj 2017

Ny forskning: Svagt immunforsvar giver Venligboer-pandemi – “… ligeglade med logiske argumenter”

Sidste år udgav tre forskere artiklen ‘The Behavioral Immune System Shapes Political Intuitions’ med den sexede undertitel; “Why and How Individual Differences in Disgust Sensitivity Underlie Opposition to Immigration”. I sidste uge blev artiklens pointer præsenteret på Videnskab.dk, og det er i sandhed absurd læsning.

Det handler som titlen antyder om politiske holdninger, og forskerne hævder, at visse mennesker har et stærkt (ubevidst) immunforsvar, der gør at de i forhold til folk med en anderledes hudfarve eller kulturel baggrund bærer en irrationel frygt, der blokerer for logiske argumenter, og får dem til at overreagere. Det umuliggør ‘etnisk tolerance’.

Man kunne også vende det om. Visse personer har et dårligt fungerende immunforsvar, hvad gør at de ikke erkender problemet med masseindvandring, på trods af kendt emperi. Denne ‘Venligboer-pandemi’ skaber en irrationel kærlighed til det fremmede, og blokerer for logiske argumenter. Venligboeren Mads Nygaard er prototypen.

(Mads Nygaard, ramt af Venligboer-pandemi; Foto: Uriasposten)

irrationel frygt, blokerer for logiske argumenter og overreagerer

Fra JP.dk – Ny forskning: Immunforsvaret påvirker danskernes indvandrerskepsis.

“Det er ikke kun de bevidste værdier og politiske holdninger, der afgør, om man er kritisk over for indvandrere og flygtninge, som bosætter sig i Danmark. En del af forklaringen er også, at vores indvandrerskepsis ubevidst bliver styret af det immunforsvar, vi er udstyret med.

Det viser et nyt forskningsprojekt fra Aarhus Universitet. Det opsigtvækkende studie er lavet i samarbejde med professor Kevin Arceneaux fra Temple University, USA, og er netop er udkommet i tidsskriftet American Political Science Review. …

Det adfærdsmæssige immunforsvar kan ikke styres, men arbejder ubevidst i os, og hos nogle mennesker er systemet ekstra sensitivt. Ifølge forskerteamet overreagerer deres immunforsvar og misfortolker ubevidst alt, som er anderledes og har mulige smittefarer.

Forskningsresultaterne bidrager til at give en ny forståelse af, hvorfor samfundet ikke vokser sammen med de nytilkomne og integrationen ikke virker. …’ siger lektor i statskundskab Lene Aarøe, der er medforfatter på studiet. …

På det ubevidste plan mistolker immunforsvaret alt som er anderledes, med den konsekvens, at de hypersensitive i højere grad er skeptiske over for folk, der er anderledes. …

Hvis nogle ser farer ved indvandrere, som de andre ikke ser, er det svært at nå en fælles forståelse med fornuftbaserede argumenter. … hvis den fare, som folk er bekymret for, er en helt anden – og måske én, som de ikke en gang selv er fuldt klar over – så er det svært at opnå en fælles forståelse for, hvad der er den rigtige politik,’ siger Michael Bang Petersen.”

(… Individual Differences in Disgust Sensitivity Underlie Opposition to Immigration, 2016
Foto: Twitter)

Tre citater fra præsentationen på Videnskab.dk.

“Blokaden opstår, fordi folk med frygt for smitte er fuldstændigt ligeglade med logiske argumenter om, at indvandrere bidrager til fællesskabet.”

“Det er ifølge forskerne vigtigt at understrege, at frygten er en irrationel, ubevidst fejltolkning, som ikke er hængt op på konkrete erfaringer.”

“‘Vi kan jo ikke se bakterier og vira med det blotte øje. Det gør, at immunforsvaret i nogle tilfælde overreagerer…'”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper