18. maj 2010

Om tidl. DR-korrespondent Jørgen Poulsen: “Han huskede alt, selv ting der ikke var sket.”

Tidligere udenrigskorrespondent for DR, nuværende folketingsmedlem for Det Radikale Venstre. Fra fredagens Berlingske Tidende – Jørgen Poulsen digtede sig til helt.

“Historien om den danske journalists glorværdige redning af en amputeret vietnamesisk dreng under Vietnam-krigen var løgn. Altsammen. Kogt sammen af en digterjournalist, der opfandt talrige dramatiske detaljer og gjorde sig selv til helten i en historie som en anden havde æren for.

Digterjournalisten var den daværende unge reporter, Jørgen Poulsen, senere DR-journalist, generalsekretær for Røde Kors og senest folketingsmedlem for Det Radikale Venstre, og historien om den falske historie fortælles af manden, der i den virkelige verden sørgede for den vietnamesiske dreng, nemlig piloten Axel V. Duch.

I en ny erindingsbog på forlaget Radius, »Flyver – en pilots erindringer« fortæller den nu 79-årige eventyrlystne pilot om sit møde med Jørgen Poulsen i Vietnam i 1969.

Den unge Poulsen var i Vietnam blandt andet for at forsøge at finde drengen Xe, der havde mistet en arm under et Viet Cong-angreb, og som en lægefamilie i Danmark havde haft i pleje. Poulsen medbragte et foto af drengen og navnet på hans landsby.

Axel V. Duch, der var ansat som pilot hos Air Vietnam og ejede en motorcykel, tilbød at hjælpe Poulsen til landsbyen 60 kilometer nordøst for Saigon… Axel Duch og Poulsen fandt landsbyen og drengen. Derpå sluttede Poulsens andel af historien, mens Axel Duch sørgede for tilladelserne til, at drengen måtte komme til Danmark…

Efterfølgende hjalp Duch til med adoptionen, og sørgede under dramatiske omstændigheder for, at drengen igen kom til Danmark, hvor han i dag lever som voksen mand. Efter vel udført gerning skrev Duch et referat som Jørgen Poulsen ville bruge i forbindelse med en artikel. Sammen med referatet fik Jørgen Poulsen Duchs filmruller.

Stor var Duchs forbavselse, da han nogen senere så artikler i BT og bladet Samvirke, skrevet af Jørgen Poulsen med ham selv i hovedrollen og tilført en lang række opdigtede dramatiske tildragelser.

»Han huskede alt, selv ting der ikke var sket. Hans foretagsomhed, gåpåmod og digteriske evner var imponerende. Han opdigter et helikopterangreb på den første tur til drengens landsby, opdigter en kuglesværm over deres hoveder, bjæffende automatgeværer, lysbomber, brune afsvedne områder med tusindvis af kratere fra tonsvis af bomber, forladte landsbyer der nu kun er en samling murbrokker og ruiner, der ikke findes.

»Så må vi stoppe, da 12 lavtflyvende kæmpefly sprøjter kemikalier ud over junglen. Der var overhovedet ingen jungle, kun det åbne, uberørte land«, beretter Axel Duch.”

Apropos.

“Jeg gjorde historien mere sand end den i virkeligheden var.” (Jørgen Poulsen, Den 11. time, DR2, 22/10-07)

“Engang i 80’erne interviewede jeg Tine Bryld, som dengang lavede nogle fremragende tv-dokumentarer med utilpassede unge. De var tæt på, men sobre. Masser af seere. Og rigtig meget debat. Men Tine Bryld ville ikke lave flere, fortalte hun mig.

Det var der flere grunde til, men den vigtigste var, at de konkrete detaljer i enkeltsagerne distraherede seernes fokus fra essensen. At seerne ofte ikke kunne se skoven for bare træer. De blev stikkende i sentimentalt føleri, hvor de hellere skulle have forstået ’ofrene’ på deres egne præmisser. Og måske endda forstået de samfundsmæssige årsager og konsekvenser af elendigheden.” (Lars Bjerg, kommentar på Mediebrokker, 24/10-10)



28. marts 2008

Geert Wilders Fitna er nu online

Intet nyt under solen, men bedre end ventet. Geert Wilders Fitna er nu online.

[engelsk udgave]

[danske undertekster]

Fitna, engelsk udgave.

  • Streaming: Youtube I & II; Google video; RuTube.
  • Download: Rapidshare (35 mb).
  • Bittorent (eks. Azureus): The Pirate Bay (38 mb).
  • Ipod (mp4): Rapidshare (56 mb).
  • Fitna, danske undertekster.

  • Streaming: Google video.
  • Download: Rapidshare (91,5 mb).
  • Bittorent (eks. Azureus): The Pirate Bay (157,9 mb).
  • Ipod (mp4): Rapidshare (50,7 mb).
  • Fuld transkription på flere sprog, herunder dansk på Gates of Vienna.

    Opdate. Reaktionerne er som forventet hysterisk. Kritikken er udelukkende rettet mod formen, en naturlig pk-konsekvens af det forhold, at filmen er strengt baseret på Koran-citater. På den måde undgår man samtidig at forholde sig til det principielle, Wilders ytringsfrihed, der ret beset også er din og min.

  • 28/3-08 Politiken – TV 2 kritiseres for at vise klip fra ‘Fitna’.
  • “I modsætning til DR har TV 2 valgt at bringe uddrag fra den kontroversielle hollandske film ‘Fitna’. Både på TV 2 News og i TV 2 Nyhederne viser stationen klip fra parlamentarikeren Geert WIlders 15 minutter lange angreb på islam…

    Medieprofessor ved Roskilde Universitetscenter Jørgen Poulsen finder det unødvendigt at bringe klip fra filmen.

    »Medierne bør gøre sig den etiske overvejelse, om det er en god idé at bringe stumper fra et reaktionært og måske talentløst produkt. Filmen skal omtales, men der er ingen grund til at lave reklame for den, blot fordi den er ekstremt højreorienteret«, siger Jørgen Poulsen til politiken.dk.”

    Sådanne politiserende analyser er der ingen mangel på, men det virker desværre som om folk flest mener at Geert Wilders ytringsfrihed er mindre vigtig end islamiske krav om frihed for kritik af deres religion/ideologi. Filmen er intet i sig selv, men hvis demokrater ikke står bag Wilders, hvorfor skulle de så stå bag frafaldne Ehsan Jami , når han inden længe offentliggør en kritisk film om Muhammed. I en fri verden vil islam blive udsat for kritik og hån, og sådan må det nødvendigvis være.

    Tidligere har Troels Mylenberg fra Center for Journalistik udtrykt bekymring over ytringsfriheden i Orientering, og fredag var turen kommet til ph.d.-studerende Søren Mørk fra IT-universitetet i København. Indledningsvis fortalte han at “problemet med internettet” var at alle kunne komme til orde, og herfra gik det fra skidt til værre. Et citat…

    Søren Mørk, ph.d.-stud.: Det har i hvert fald udviklet sig til en platform hvor alle kan komme til orde, men om det er noget der styrker vores demokrati, det ved vi ikke endnu. Det man kan se indtil videre, er at det primært består af folk som grupperer sig, enten i nogle meget små lukkede fællesskaber og diskuterer med hinanden, eller det som vi ser med den her film – jeg har været inde og se den debat der har været på Liveleaks hjemmeside om filmen, og den kan man groft sagt karakterisere i tre grupper. Der er muslimske ekstremister, som er sure, og så er der højreekstremister fra Vesten, som synes at Geert Wilders har ret, og så er der folk i midten som synes at han er manipulerende og så videre. Men det som er karakteristisk er at der ikke opstår nogen dialog. Folk skriver deres indlæg, så kommer der et nyt og så kommer der et nyt – jeg tror allerede nu, at der er 1800 indlæg, så den der drøm om at at igennem dialog når frem til et fælles forståelse, en større forståelse, eller i hvert fald enige om at være uenige og så videre. Den ser man ikke i det her tilfælde.

  • 28/3-08 Orientering, P1 – Nettet baner vej for islamkritisk film.
  • Filmen var næppe blevet lavet, såfremt islamisterne havde anerkendt Geert Wilders ytringsfrihed – det demokratiske udgangspunkt Søren Mørk selv opsummerer i ‘enige om at være uenige’, og derfor er det idioti på et højere plan, at kalde ytringsfrihedens forsvarere for højreekstremister, alt imens det moderate synspunkt i hans optik, slet og ret er folk der vakler i troen på fuld ytringsfrihed til politiske modpoler.

    Liveleak har ifølge lgf fjernet Fitna efter dødstrusler, men jeg skal nok sørge for at der hele tiden er en eller flere fungerende alternativer øverst på denne side.

    Flere ‘eksperter’.

  • 28/3-08 Jyllandsposten – Ekspert: Anti-klimaks for koran-film (Thomas Hoffmann).
  • 28/3-08 Spiegel Online – Jytte Klausen: Taking a Cue from the Danish Cartoon Scandal.
  • “… Islamist fundamentalists and right-wing anti-Muslim activists… coordinating their actions and feeding off each other’s extremism.”

    De underkastede…

  • 27/3-08 Jyllandsposten – Holland beklager koran-film.
  • 28/3-08 Jyllandsposten – Koranfilm splitter VKO .
  • “Selv om statsministeren ikke har set den hollandske film – eller har tænkt sig at gøre det – så mener han, at den tegner et forkert billede af islam.”

  • 28/3-08 Berlingske Tidende – S: Wilders-film er nazipropaganda (Mogens Jensen)
  • Man skal tilbage til Hitlers modbydelige nazipropagandafilm “Der ewige Jude” for at kunne beskrive Gert Wilders film “Fitna”. Vi mangler bare rotterne som billeder på muslimer. I et sandt orgie af modbydelige mord- og voldsscener gør Wilders alle muslimer til terrorister og mordere og byder i den grad op til direkte voldelig konfrontation…”

  • 28/3-08 Berlingske Tidende – EU og Europarådet: En smagløs film.
  • 28/3-08 Berlingske Tidende – Ellemann: En farlig film.
  • “Hvis man satte en lignende film op med det gamle testamente og satte barske billeder til, så skal jeg love for at man kunne have lavet en gruopvækkende film om kristendommen.”

  • 28/3-08 Jyllandsposten – … “Fitna” eksempel på apartheid i Vesten (Anjem Choudary).
  • 28/3-08 Jyllandsposten – Iran fordømmer Wilders’ film.
  • 28/3-08 Mondo, P3 – Anmeldelse af Geert Wilders hår (satire).
  • 29/3-08 Kristeligt Dagblad – Islamkritikere undsiger hollandsk film (alle troende muslimer).
  • 29/3-08 Politiken – Anders Jerichow: ‘Fitna’ er i familie med nazipropaganda.
  • 29/3-08 DR Update – Omstridt islam film i modvind (via Skattetryk).
  • 31/3-08 Politiken – Indonesere vil ‘dræbe’ Wilders (Læs: Islamister).
  • 2/4-08 Malaysia National News Agency – Geert Wilders Sadistic, Says Psychologist.
  • Nævneværdig.

  • 28/3-08 Nyhedsavisen – Simon Andersen: Vigtig islam-film.
  • 28/3-08 Politiken – Khader: Hollands regering er nogle tøsedrenge.
  • 28/3-08 Berlingske Tidende – Anmeldelse: Ensidig, men ærlig (Claes Kastholm Hansen).
  • 28/3-08 180 Grader – Konservative roser Wilders-film (Henriette Kjær).
  • “Ytringsfriheden er den væsentligste af vore vestlige frihedsrettigheder. Tager vi ytringsfriheden fra én, tager vi ytringsfriheden fra alle. Det gælder naturligvis også ytringsfriheden for den eller dem, der tør sætte fingeren på en politisk dagsorden, der er fuld af misforstået hensyntagen over for fundamentalister og ekstremister.”

  • 28/3-08 Deutschlandfunk (Das war der tag) – Interview mit Henryk M. Broder (8 min., mp3).
  • 28/3-08 Metroxpress – »Der er nogle ting, der er galt i koranen« (Farshad Kholghi).
  • 29/3-08 Jyllandsposten – Niels Lillelund: Vestligt selvsving over Fitna.
  • “Rent filmisk minder Wilders i sin fremgangsmåde mest om Michael Moore, om end ikke så underholdende. Det skyldes dels mangel på talent, dels vel også, at det er ulig sjovere at gøre grin med Bush end at betragte den terrængående islam i nærbillede. Der er sgutte så meget at grine ad, når imamerne ruller sig ud, og når en forsamlet vestlig intelligentsia undskylder og forklarer dem og fordømmer deres kritikere, så må smilet stivne i afmagt. Forskellen på Moore og Wilders er den reaktion, de afføder, og den er i sig selv langt mere illustrerende end nogen film. Når man basher Bush vinder man priser og klapsalver i Cannes. Når man basher islam, får man enden på alvorlig komedie, og en dånende vestlig offentlighed må have lugtesalt, mens de skræmte som harer søger at opfinde vigtige og principielle og voksne begrundelser for ikke at ville bringe filmen.

  • 30/3-08 Kristeligt Dagblad – Ekspert: Wilders-film er holdbar (Moshe Sharon).
  • 31/3-08 P1 debat – Skal DR vise Geert Wilders anti-islamiske film? (Lars Hedegaard vs DRs Mette Bock).
  • 1/4-08 Kristeligt Dagblad – Vi er alle Nyrup´er.
  • 

    26. oktober 2007

    VKO eller kaos – DF vs NA

    Det har været planlagt i flere måneder, så hvis jeg melder afbud til en børnefri sommmerhus-weekend med kæresten i det nordjyske, så bliver jeg single – valg eller ikke valg.

    Der er ellers nok at blogge. Medierne er begyndt at hype Ny alliance frem, men det er svært. Naser Khader formår stadig ikke at præge politiske debatter, og flere prominente partimedlemmer kan ikke åbne munden uden at dumme sig. Igår kom jeg for skade at høre Jørgen Poulsen på TV2. Her talte han varmt for at afviste asylansøgere skulle have amnesti – dvs. asyl med henblik på statsborgerskab. Reelt går han ind for fri indvandring, enhver med tårer i brune øjne skal have adgang – alt andet er ondsindet nationalisme. Adspurgt om han ville kunne samarbejde med Dansk Folkeparti, svarede han meget sigende…

    ‘Man behøver jo ikke kunne lide menneskene…’

    For Jørgen Poulsen, Malou Aamund og de øvrige porcelænsdukker i Ny alliance er man ikke blot uenige med politiske modpoler – man foragter dem som personer. Som Henrik Gade Jensen skrev om Carl Plougs politiske virke, han gendrev ikke sine politiske modstandere, han skældte dem ud.

    Flere meningsmålinger spår iøvrigt at Enhedslisten kommer under spærregrænsen, og det kan man selvfølgelig kun håbe på. Interessant er i den forbindelse mediernes mange ‘manden på gaden’ & ‘læserpanel’ rubrikker. Et hurtig kik i aviserne de første dage i valgkampen fortæller mig at Enhedslisten-vælgere i disse spalter står for 20 pct. af alle adspurgte.

    Meningsmålingerne er alle vegne i disse dage, og det bliver spændende at følge udviklingen frem til valget. En SR-regering virker usandsynlig for alle andre end Helle Ib og Thorning, og det store spørgsmål er hvorvidt Fogh fremover kan/vil basere sig på Dansk Folkeparti eller Ny alliance. Fogh talte utvetydigt for status quo da han udskrev valget, så medierne ignorerede i højeste grad talens ordlyd. Mandattal er i sagens natur vigtigt, men når nu medierne betragter Ny alliance som frelseren der skal redde Danmark fra den nuværende udlændingepolitik, så har holdninger vel også lidt at sige. Intet tyder på at Fogh i udlændingepolitiske spørgsmål vil vælge NA fremfor DF, og man må også huske på at der findes flere alternative flertalskombinationer uden om Enhedslisten, Det Radikale venstre og Ny alliance.

    Afslutningsvis vil jeg citere eks-spindoktor Lotte Hansen, der i gårsdagens MetroXpress blamerede sig selv med følgende kommentar.

    “Denne valgkamp bliver ikke som de to sidste, det ­valg­løfte vil jeg som kommentator godt give. Der kommer eksempelvis færre løfter fra politikerne, end vi har været vant til de sidste par valgkampe. Derfor er det da vist på tide, at vi kommentatorer begynder at udstikke løfter. En anden ting, jeg godt vil love, er, at de mulige regeringskonstellationer er langt flere end to, og derfor vil valgnatten og tiden herefter blive meget spæn­dende. En tredje ting, der gør denne valgkamp særlig, er, at der vil være færre faste par i år. Pia Kjærsgaard vil ikke danse så tæt med Fogh, som vi har set det seneste år. Hun vil i virkeligheden nok danse en slags kampdans i nærheden af Helle Thorning. Det kan så godt være at venstrekvinden Karen Jes­per­sen vil blande sig her.

    Anders Fogh vil, som han gjorde i sin åbningstale, danse tæt med Naser Khader. Det vil Helle Thorning også forsøge, men nok mere med stjålne blikke end tæt omfavnelse.”

    Talen kan læses her.

    PS: Partier der tidligere har talt om nødvendigheden af en frodig EU-debat vil frem til valget holde kæft i kor om lige netop dette spørgsmål. Den kommende Fogh-regering slipper nu nok næppe for at udskrive folkeafstemning om den nye EU-traktat.

    

    28. januar 2007

    Professor Jørgen Poulsen: “Det begynder at nærme sig tilstande i diktaturlande…”

    Det lader til der endelig er kommet en debat igang om DR’s politisering, og polariseringen er noget nær total. Godt at få skilt fårene fra bukkene skulle jeg mene.

    Hvor Politikens Tøger Seidenfaden og SF’s Villy Søvndal tidligere har talt om ‘berlusconisering’ når deres tv-kanal kritiseres, så taler radikale Simon Emil Amnitzbøl nu også om “en ren Berlusconi” (Berl, 28/1-07).

    Ingen stikker dog de helt vildt uvildige medieforskere, der bekæmper privatiseringen af TV2, alt imens de kæmper for DR’s ret til at føre propaganda mod den folkevalgte regering…

    Frands Mortensen, professor i medievidenskab: “Jeg tror, det var gået uden problemer i Nordkorea…” (om Jens Rohdes udnævnelse til TV2-chef, Information 22/9-06)

    Jørgen Poulsen, professor i journalistik: Det begynder at nærme sig tilstande i diktaturlande og islamiske stater, hvor regeringen sidder tungt på medierne. Mediernes uafhængighed af statsmagten er helt afgørende i vores samfundssystem.” (om Foghs kritik af DR, Politiken 26/1-07)

    

    9. maj 2006

    VK ønsker licenstvang – Ministeriet for Sandhed under opbygning…

    At høre veluddannede politikere argumentere for berettigelsen af en såkaldt ‘medielicens’ bringer på mere end en måde minder frem om Orwells 1984. Det var vel hvad man kunne forvente af Venstrefløjen og Det Radikale Venstre, som nyder frugten af årtiers licensfinansieret propaganda – men en VK-regering… Fra DR Online, en omfattende præsentation af det nye udspil – Brian Mikkelsen: Medieudspil til glæde for alle.

    Til gengæld kan Danmarks Radio fremover opkræve licens fra lyttere og seere, der bruger deres computer eller for den sags skyld mobiltelefon som modtager.

    Med andre ord skal alle der er i besiddelse af apparater der kan modtage billeder, betale licens. Det drejer sig om ca. 15.000 mennesker, der bruger PC’en. 

    Derfor vil licensen – som forbliver på samme afgiftsniveau, men som skal forenkles – fremover hedder medie-licens. Som i dag skal hver hustand kun betale en licens – uanset hvor mange apparater hustanden har.”

    Hvorfor ikke bare kalde det Minisand-skat med direkte henvisning til Orwells 1984, hvor Ministeriet for Sandhed var en del af regeringsapparatet med ansvar for ‘nyhedstjeneste, underholdning, undervisning og kultur’.

    DR fejrede sejren i alle organer idag, og det var næsten ikke til at bære. Da jeg tog chancen med P1 Eftermiddag var en politiker fra Enhedslisten dog igang med at kritisere VKs forslag om professionalisering af DRs bestyrelse (afpolitisering), hvad han frygtede ville gøre det nemmere for politikerne at tryne DRs uvildige journalister – som det skete i forhold til Irak-krigen (sic)… Nuvel, sidst i indslaget erfarede jeg at det ikke var venstrefløjsisk kritik…

    “Sådan lød det altså fra professor i journalistik på RUC – Jørgen Poulsen…”

    Lidt apropos så havde sidste afsnit af Mennesker og Medier en debat om blogs og public journalism-fænomenet, og flere gange blev Murdoch og Berlusconi fremhævet som skrækeksempler på hvor galt det kan gå hvis medierne underlægges almindelige markedsvilkår aka den ukontrollerbare liberalisme. Ingen tvinger mig til at betale for deres ydelser – forskellen er alt!

    Det har nok lange udsigter, men personligt ser jeg frem til den dag hvor markedets usynlige hånd hamrer ned over Ørestaden og udsletter DRs monopol en gang for altid.

    For yderligere info – Læs Kulturministeriets Pressemeddelse, forligsforslaget (22 s., pdf) – og følg dækningen af samme på Mediawatch.

    “En kilometer borte rejste Ministeriet for Sandhed, hvor han var ansat, sin mægtige, hvide bygning over de grå og triste omgivelser. Dette, tænkte han med en vag følelse af afsky…” (Georg Orwell: 1984. Kbn, 1954. S. 6)

    Opdate.

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper