21. marts 2011

EU-domme udhuler “love, som folkevalgte har vedtaget under ansvar over for deres vælgere”

Integrationsminister Søren Pind afviser i dag, at EU-dommene skulle være et større problem, idet Danmark sidste år kun gav 900 opholdstilladelser på baggrund af samme. Smuthullerne vil blive udnyttet fremover, problemerne vil vokse eksponentielt, og så er der også det store spørgsmål om Danmarks mulighed for at være herre i eget hus. Her lidt fra to kronikker af EU-professor Hjalte Rasmussen i Berlingske Tidende, onsdag og torsdag i sidste uge.

Fra EU-Domstolen dømmer ulovligt.

“Fru Metock var en oprindelig camerounsk, senere engelsk statsborger, som arbejdede i Irland. Her giftede hun sig med en ulovlig tredjelandsstatsborger, inden han nåede at blive udvist efter afslag på sin asylansøgning. Han påstod, og EU-Domstolen bifaldt, at han havde ret til at nyde godt af EUs regler om vandrende arbejdstagere, fordi han havde »ledsaget eller sluttet sig til« sin ægtefælle under dennes arbejdsophold i en anden medlemsstat. Sprogligt passede hans ankomst fra et land uden for EU ikke på, at han havde »sluttet sig til« sin hustru. De ord forudsatte nemlig tydeligvis, at han havde haft et første lovligt ophold i en anden medlemsstat, hvad han ikke havde haft. Hans situation omfattedes derfor ikke af EUs regler, hvorfor han ikke havde ret til permanent ophold i Irland. Der var ikke tvivl i retspraksis før Metock om, at beføjelsen til at give første lovlige ophold lå hos EU-landene. Det så Domstolen dog bort fra og gav ham en EU-ret til første lovlige ophold i EU. Det var både i strid med pagten og med dansk og irsk immigrationsret. Dommen fjernede ikke fortolkningstvivl, men erobrede en aldrig overladt beføjelse. Det mærkes, fordi standardforsvaret for Domstolens ulovligheder hævder, at dommene kun eliminerer fortolkningstvivl.

Hvad var mon Domstolens motiv til at bryde loven? Ifølge dommens begrundelse ville retten beskytte en EU-person, som planlægger at tage arbejde eller ophold i Irland. Da EU-reglerne ikke gav fru Metock ret til familiesammenføring med en ulovlig tredjelandsstatsborger, som hun gifter sig med under opholdet i Irland, ønskede Domstolen at udvide EU-beskyttelsen – for ikke at risikere, at hun bliver hjemme. Skal man tro dommen, skaber tab af blot nogle få vandrende arbejdstagere et alvorligt EU-integrationsproblem. Og, nota bene, altså alvorligt nok til at udløse energi til at erobre første-lovlig-ophold-beføjelsen fra medlemsstaterne.

Denne tankegang er både ulovlig og uden hold i virkeligheden. Her er det maksimalt én ud af millioner, som på den ene side er parat til at bære alle de familiemæssige, økonomiske, sproglige, kulturelle og andre byrder ved en emigration. Og som på den anden side skrotter projektet ved den voldsomt hypotetiske udsigt til, at vedkommende skulle indgå ægteskab med en ulovlig, udvisningstruet tredjelandsstatsborger. Så ægtefællerne må forlade EU, hvis de vil leve sammen. Kan det tænkes, at der bag dette virkelighedsfjerne ræsonnement gemmer sig helt anderledes tungtvejende motiver?

I mangel af mere trolige forklaringer er følgende tænkeligt: At et lille flertal af EU-dommerne har sat sig et ultimativt politisk mål, som er i løbet af et lille årti at give så mange tredjelandsstatsborgere som muligt de samme EU-rettigheder til ophold, arbejde og sociale ydelser, som tilkommer statsborgere i medlemsstaterne.

Da jeg i 2008 udviklede denne prognose, forekom den mig noget fortænkt. Efter at Zambrano-dommen er kommet til, tager den sig mindre syg ud. I den dom gav EU nemlig to forældre fra tredjelande opholdstilladelse plus ret til arbejde og ellers til dagpenge med eneste begrundelse, at deres to børn fødtes i Belgien, hvor de blev EU-borgere. Børnene kom til verden, før forældrenes ansøgninger om asyl blev afslået, hvorefter forældrene skulle udvises af EU, fordi de nu opholdt sig ulovligt i EU. Da småbørn ikke kan klare sig uden forældre, gav Domstolen dem ret til at blive boende i Belgien med deres børn. Da imidlertid børnene som EU-borgere har ret til at opholde sig, hvor de vil i EU, har forældrene samme ret til at bo f.eks. i Danmark.

Kun fantasien sætter vist grænser for, hvilke rettigheder – og til fordel for hvem – kreative personer og deres advokater fra EU og tredjelande kan presse ud af denne dom. Tilsvarende gennemhulles de love, som folkevalgte har vedtaget under ansvar over for deres vælgere. De love, som udnævnte dommere, der ikke står til ansvar for nogen, sætter ud af kraft i strid med de regler, dommerne fik deres job for at sikre overholdelsen af. Det er både et problem for EU og medlemsstaterne som retsstater og demokratier.”

Fra Danmark bør vise juridisk ulydighed.

“I gårsdagens kronik stod, at domme som Metock og Zambrano kun ud fra en meget formel betragtning er domme i en retlig betydning af dette ord. Det er bedre at opfatte dem som politiske tilkendegivelser, selv om de hidrører fra en dømmende myndighed. Ifølge traktaterne skulle EU-Domstolen mest af alt være en systembevarende forvaltningsdomstol. Den valgte dog alt for ofte at optræde som en systemforandrende forfatningsdomstol.

Fra midt i 1980erne har det været almindeligt at tale om, at EU-Domstolen er aktivistisk, når den bryder ud af sin forudsatte rolle, erobrer suverænitet og skriver ’domme’, som kan være chokerende læsning. Chokerende fordi indholdet er meget kreativt og ledsages af tydeligt svage og mangelfulde begrundelser, som er uheldsvangre, fordi det er i deres begrundelser af de retlige valg, de foretager, at dommerne viser, at de er uddannet til noget, som de andre institutioner ikke er så gode til.

Domstolen er systemforandrende ofte nok til at forstærke EUs såkaldte demokratiske underskud. Det sker, når den erstatter de demokratisk ansvarlige lederes regler og fordelinger af beføjelser med dommerflertallenes foretrukne løsninger. Så overtræder EU-dommerne ikke blot magtens tredeling. De foretager også politiske valg…

Der skal skydes med store kalibre og med skarpt, dersom Danmark for alvor vil bryde ud af denne onde cirkel. Det undlod man at gøre i kølvandet på Metock-dommen, som gennemhullede mange af Folketingets regler om begrænsning af indvandring i Danmark. Man ville ikke ignorere ’dommen’. I stedet var regeringens reaktion, at domme skal man rette sig efter, selv om man er overbevist om, at de er afsagt uden ethvert retligt grundlag i af Danmark overladte beføjelser.

I stedet tog ministrene sagen op i EUs mødeverden og bad Kommissionen om at hjælpe. Så ville, bildte man sig ind eller foregav, fornuften formentlig komme til at råde til sidst. Det håb skuffedes og ikke mindst, fordi nogle få medlemsstater kan blokere alle ændringer af et engang vedtaget EU-direktiv. Og er Kommissionen ikke enig med Danmark i, at dommen er forkert, fremsætter den slet ikke forslag til nye direktivregler. Så er der slet ikke noget at forhandle om eller blokere for vedtagelsen af. Det hele endte på glidebanen.

I midten af marts 2011, i dagene efter Domstolens dom i Zambrano-sagen, ser det ud til, at historien er på vej til at gentage sig. Ministeren siger, at han vil tage sagen op i Bruxelles. Som om sporene ikke skræmmer. For ikke endnu en gang at ende på en glidebane er mit forslag derfor, at Danmark træffer en heroisk beslutning om simpelthen ikke at rette sig efter dommen. EU-landene skal nemlig kun efterleve domstoles juridiske domme, derimod ikke medvirke til at holde liv i EU-Domstolens foretrukne politiske samfundsmodeller.

(‘No border No nation’; Autonome Antifa Freiburg)

Bent Blüdnikow opsummerer sagen i samme avis, med kommentarer fra flere forskere – Det er ikke EU-Domstolens skyld.

Peter Nedergaard: »Hjalte Rasmussens kritik er rettet det gale sted hen. EU var fra starten tænkt som en delvis føderal konstruktion. Gennem sine direktiver og sin domstolspraksis er EU i stadig større grad ved at blive et føderalt kontinent, som de nationale stater bliver integreret i, og heri ligger jo en vis indskrænkning af den nationale selvbestemmelse. Det er en proces, der har været i gang længe og som dommene blot illustrerer. EU er udtryk for en politisk vilje om at skabe et forenet Europa.«

Bent Blüdnikow: I alle disse 40 år har man altså haft direktiver og domstolsafgørelser, som har indskrænket den danske suverænitet?

Peter Nedergaard: »Ja, og et eller andet sted har politikerne vidst, hvad vi var gået ind til. Men de har ikke fortalt befolkningen den fulde sandhed. Derfor har der været en berøringsangst for at tage sager op, som kunne afsløre i for høj grad, at EU var noget andet, end vi havde fået fortalt. Befolkningen troede, at vi gik ind i EF for at få højere flæskepriser.«

Bent Blüdnikow: Har Hjalte Rasmussen ret i det overordnede, nemlig at dommene set over et længere historisk stræk har frataget Danmark suverænitet?

Marlene Wind: »Det mener jeg ikke, for vi er en del af et fællesskab, som vi med åbne øjne gik ind i 1972. Og hvad er suverænitet egentlig i dag? Det er svært at definere. Suverænitet i vore dage handler om indflydelse. Vi kan – fordi vi er med i EU – påvirke nye direktiver og korrigere domme, hvis vi ønsker det.«

Bent Blüdnikow: Så regeringen må gøre en indsats?

Peter Nedergaard: »Ja, regeringen må betragte Domstolen som en politisk institution, man kan tage livtag med. Hvis man vil have den trængt tilbage, må man finde nogle koalitionspartnere, altså blandt regeringerne.«

Bent Blüdnikow: Er det o.k., at Søren Pind og Hjalte Rasmussen har rejst debatten?

Mads Bryde Andersen: »Det er rigtigt, at EU-Domstolen har fået lov til at udvikle sin såkaldt aktivistiske fortolkningsstil, fordi lovgiverne ikke har grebet ind. Men det betyder ikke, at det er godt at lade »aktivistiske« dommere bestemme, hvad der skal være gældende ret… Enhver domstol er undergivet sin lovgivningsmagt. Derfor er det befriende, at folk som Hjalte Rasmussen og Søren Pind sætter spørgsmålstegn ved Domstolens aktivistiske linje.«

Marlene Wind: »Jeg er ærgerlig over, at Hjalte Rasmussen med sin mistænkeliggørelse af Domstolen er med til at puste til en populistisk ild i stedet for at gå konstruktivt ind i løsningen af de europæiske og globale udfordringer, vi alle står overfor.«



14. marts 2011

Prof. Hjalte Rasmussen: Regeringen må ’sige fra’ da Zambrano-dom strider imod Grundloven

Det er sjældent der kommer fornuft fra statsansatte forskere, men EU-professor Hjalte Rasmussens analyse af Zambrano-dommen er en undtagelse. Fra fredagens Jyllandsposten – Danmark bør afvise at følge EU-dom (ikke online).

Den danske regering bør meddele EU-kommissionen, at Danmark ikke vil følge den dom, som EU-Domstolen i Luxembourg afsagde tidligere på ugen. For dommen fratager på længere sigt det danske folketing retten til at afgøre, hvilke borgere der må opholde sig i Danmark. Det mener professor i EU-ret Hjalte Rasmussen fra Københavns Universitet, som siger:

»Den aktuelle dom er langt mere vidtgående end alle tidligere domme fra EU-Domstolen, fordi den nu tillægger unionsborgerskabet en helt ny og meget større betydning. Konsekvensen bliver, at Danmark ikke længere selv vil kunne bestemme, hvem landet vil give opholdstilladelse til. Derfor bør regeringen allerede nu sige fra. Desuden bør den første danske principsag med udgangspunkt i den nye dom, straks bringes hele vejen til Højesteret, som så bør bruge grundloven til at stå fast på Danmarks selvbestemmelsesret.«I den såkaldte Zambrano-sag, der blev afgjort ved EU-Domstolen tidligere på ugen, er substansen følgende:

Gerardo Ruiz Zambrano og hans kone kom begge fra Colombia til Belgien, hvor de søgte om politisk asyl. Under ventetiden på en afgørelse, fik parret to børn, som – da de er født i Belgien – i henhold til belgisk lov automatisk blev belgiske statsborgere og dermed fik EU’s unionsborgerskab. … Når børnene har fået unionstatsborgerskabet, har forældrene ret til også at være i samme land, som de børn, de forsørger, fastslår EU-Domstolen.

Der var altså ikke tale om, at domstolen på nogen måde henviste til reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed, sådan som det skete i den meget omtalte Metock-dom. … Der var alene tale om, at domstolen tillagde selve begrebet ”unionsborger” en betydning, som går længere, end domstolen hidtil er gået.”

Just in. Danmark overtræder “flere internationale konventioner”, når vi kræver at flygtninge/indvandrere der har boet i landet i mere end syv år, skal betale 150 kr. for tolkebistand. Jf. læserbrev af overlæge fra Indvandrermedicinsk klinik.

Oploadet Kl. 17:34 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


12. maj 2009

Prof. Hjalte Rasmussen om “EF-Domstolens erosion af medlemsstaternes suverænitet”

I Presselogen på TV2news kunne man i søndags høre Politikens kulturredaktør Anita Bay Bundegaard fortælle at EU fik alt for dårlig presse. Det var forkert, at man i en avis som BT kunne se en overskrift som ‘EU tvinger flygtninge til Danmark’, for EU var en integreret del af Danmark, der var intet modsætningsforhold.

Anita Bay Bundegaard startede sin journalistiske karriere hos DR, og politisk har hun som medlem af Det Radikale Venstre stået i skole hos bl.a. Marianne Jelved. I den sidste Nyrup-regering var hun minister for Udviklingsbistand, og huskes nok især for sin udmelding om nødvendigheden af fri indvandring. På den ene side er hun medlem af et parti der vil overlade udlændingepolitikken til EU – på den anden side mener hun det er forkert at gå kritisk til EU’s systematiske magtcentralisering. Hvordan holder hun masken?

Professor i EU-ret Hjalte Rasmussen i gårsdagens Berlingske Tidende – Metock-dommen kan blive dråben.

“I henved 40 år har EF-Domstolen beskåret medlemsstaternes reserverede suverænitet efter en salami-metode. Det følgende illustrerer træk af denne udvikling og den bagved liggende strategi, som er lykkedes over forventning…

Det følgende, som undersøger den mulige betydning af EF-Domstolens erosion af medlemsstaternes suverænitet, begynder med et par ord om Metock-dommen. Den udvidede som bekendt grænserne for den fri personbevægelighed inden for Unionen. Denne dom satte det foreløbige punktum for en over 30-årig retspraksis, der regelmæssigt har beskåret Danmarks og de andre medlemsstaters reserverede suverænitet. Hårdt er det navnlig gået ud over retten til at bestemme, hvilke udlændinge som skal have ret til at opholde sig permanent i landet. Det sætter spørgsmålstegn ved, om udviklingerne i retspraksis har holdt sig inden for § 20s rammer.

Mange medlemsstater protesterede… Alligevel viser EU-historien, at medlemsstaterne over tid for det meste affandt sig med resultaterne af selv radikalt retsskabende domme. Senest har de samlet – i én forholdsvis overskuelig retsakt – retspraksis og den afledte lovgivning om den vandrende arbejdskrafts rettigheder, som tidligere skulle findes i serier af ældre domme og rådsretsakter. Det hele skulle gerne have hjemmel i traktatens art. 48 (i dag: art 39) og EU-borgerskabsrettighederne i art. 17 og 18.

Rom-traktatens økonomiske filosofi gik ud på, at den økonomisk aktive arbejdstager var en produktionsfaktor, som burde gives ret til tage ansættelse dér, hvor arbejdsindsatsen gav det bedste økonomiske afkast. I praksis viste sig dog hurtigt, at arbejdstagerne ikke emigrerede, med mindre de kunne tage deres familier med sig. Derfor begyndte Domstolen og de andre institutioner tidligt at give familiemedlemmerne rettigheder til ophold m.m. i værtsstaterne… Skønt højlydt kritik udeblev, kan retspraksis have næret en uudtalt akkumulation af bitterhed og oppositionslyst mod, hvad mange opfattede som EF-dommernes overgreb. Notorisk er, at de voldsomme danske politiske angreb på EF-domstolen efter Metock-dommen formentlig var ude af proportion med dommens lille retlige innovation. Måske var Metock-dommen derfor blot dråben, der fik bægeret til at løbe over. I lighed med sine forgængere fjernede Metock-dommen en restriktion på arbejdskraftens fri bevægelighed. I lighed med dem forbedrede den uden klar hjemmel i traktaten én gruppe familiemedlemmers rettigheder.

På et vigtigt punkt brød Metock-dommen dog med fortiden. Ret uforudsigeligt ophævede den nemlig de ældre dommes betingelse om, at et familiemedlem ingen ret får uden at have haft lovligt ophold i en anden medlemsstat, typisk hjemlandet, før emigrationen. Konkret gav den opholdsret til en afvist asylansøger, der var kommet direkte fra en tredjestat til Irland og dér havde giftet sig med en ikke-irsk EU-borger. Nogle anfører, at dommene i Carpenter-sagen og Singh-sagen var tidlige bebudere af Metock-bruddet. Begge domme er dog uegnede som fortilfælde, fordi sagernes atypiske faktiske omstændigheder øvede stor indflydelse på domsresultaterne.

Vigtigere er, at Common Market Law Review, der er EF-juristernes fornemste tidsskrift, i en leder for nylig alvorligt kritiserede EF-Domstolen. Kritikken gik dels på Domstolens uhjemlede erosion af national suverænitet dels på, at mange nyere og vigtige domme ifølge lederen er dårligt og utilstrækkeligt begrundede. De politisk og juridisk højt profilerede nationale angreb på dommene i Mangold- og Metocksagerne nævnte tidsskriftet som eksempler på, at Domstolen måske burde have gjort sine domsresultater mere acceptable for dem, der skal håndhæve dem.

Er fortidens tilstand af fredelig, men undertiden også væbnet neutralitet ved at rinde ud? Da Domstolen i Metock-dommen fjernede betingelsen om familiemedlemmets forudgående lovlige ophold i en anden medlemsstat end værtsstaten, tog den et ganske vist lille, men principielt skridt, der muligvis bragte dommen uden for den overladte suverænitet.

Vil Højesteret en dag bekræfte denne prognose? Muligheden er der. Hvis ja, vil Metock-dommen gå over i historien som den dråbe, der fik bægeret til at flyde over.”

Mere.

  • 3/9-08 Uriasposten – Internt regeringsnotat: Metock-dommen åbner de danske grænser.
  • 10/5-09 Berlingske Tidende – EU-ekspert: Metock-dommen var et brud på grundloven.
  • 11/5-09 Berlingske Tidende – Regeringen frikender Metock-dom.
  • 11/5-09 Berlingske Tidende – Øget modstand mod Tyrkiet (2/3 af danskerne, Merkel og Sarkozy).
  • 

    30. juli 2008

    Så sprang ballonen: EU vs Danmark

    Hvor de første tre ugers mediedækning mest bestod af teknokratisk propaganda, så åbnede debatten for alvor igår, og emnet diskuteres nu højlydt i flere partier. Forskellen på DR og TV2 har aldrig været større. DR der normalt følger eventuelle stridigheder i Venstre med stor nidkærhed, mente ganske enkelt ikke i den her konkrete sag, at Søren Pinds kommentar var væsentlig. Omvendt var der så samtidig plads til en anden historie…

  • 29/7-08 DR Online – EU-dom kan tvinge forurening ned.
  • “Miljøorganisationen NOAH opfordrer mennesker, som bor tæt ved stærkt forurenende færdselsårer til at gå rettens vej for at få bragt luftforureningen ned.

    Det giver en ny dom fra EF-Domstolen dem nemlig mulighed for, skriver Information.

    Tirsdagens anden store udvikling, var Birthe Rønn Hornbechs interview på TV2news. Over 23 minutter redegjorde integrationsministeren for hendes syn på sagen, der ganske givet er synkroniseret med Statsministeriet og den ferierende statsminister.


    (alternativ: TV2 Online; screencap)

    Under interviewet fremgik det klart, at hun mente EF-domstolens aktivisme var et demokratisk problem, og et problem hun og regeringen måtte og ville tage drastiske skridt for at imødegå. Klar tale fra en minister der konstant er i defensiven, og hidtil har undladt at forholde sig dybere til problemstillingen. Fra Berlingske Tidendes opsummering – Rønn varsler opgør med EF-domstolen

    “Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech lægger nu op til et opgør med EF-domstolen. Det skal ikke være muligt for en domstol at diktere dansk lov, mener ministeren…

    »Det er jo rent ud sagt et demokratisk dilemma, at man har en dansk folkeafstemning om det indre marked og ministerråd og parlament og så videre. Samtidig har man en domstol, der går langt viderede end menneskerettighedsdomstolen og de danske domstole gør,« sagde ministeren og kaldte EF-domstolens afgørelser »ude af en tangent«.

    »Det her med, at man (EF-domstolen, red.) så selvstændigt begynder at skabe ret. Det, mener jeg, er en demokratisk diskussion værd,« sagde Birthe Rønn Hornbech.

    Hun mener, at især den seneste dom – som kom i fredags – overskrider grænserne:

    »Jeg synes også denne her dom virker meget markant, og hvor længe skal vi blive ved at – rent ud sagt – finde os i, at EF-dommere går ud af deres egen tangent. Om ikke vi skulle rejse det i Ministerrådet.«”

    Integrationsministeren ville tale med politiker-kollegeer i EU, og presse en mere virkelighedsbaseret EF-domstol igennem. Berlingske Tidende skød omgående løsningsmodellen ned.

  • 29/7-08 Berlingske Tidende – Eksperter tvivler på Rønns plan.
  • “Indtil videre er der i mere end 50 år mange, der har forsøgt at begrænse EF-domstolen, men det er svært, ligesom det sikkert er svært at begrænse den amerikanske højesteret. Jeg tror godt, at man kan lade det være helt ude af betragtning. (Peter Vesterdorf, lir. jur.)

    “Der er ikke nogle fortilfælde for det her. Selvfølgelig har man justeret nogle regler, hvis landene har været utilfredse, men her har der ofte været tale om, at man har udvidet reglerne. Udviklingen er kun gået en vej, og det er fremad, mens den danske regering nu vil gå den anden vej, og spørgsmålet er, om ikke Danmark kommer til at stå helt alene.” (Peter Starup, phd.)

    I parentes må det bemærkes, at Peter Vesterdorf foruden at være dedikeret EU-tilhænger, er personligt invovleret i sagen mod Udlændingeservice, og derfor langtfra den mest uvildige i sagen. Peter Starup er adjunkt, og næppe den øverste autoritet herhjemme. Professor Hjalte Rasmussen citeres i slutningen af artiklen for det modsatte synspunkt.

    Fra Jyllandsposten (29/7-08) – EU-ekspert: Tag opgør med EU.

    Nu er vi nået dertil, hvor jeg vil anbefale at tage en testcase (prøvesag, red.). Altså at sige, at vi har læst EF-domstolens dom, og vi retter os ikke efter den, fordi den er afsagt uden for dens kompetence…

    Grunden til, at Danmark meget klogt og besindigt kan sige til kommissionen, at vi betaler, hvad det koster, er, at vi forsvarer dét, som vi betragter som vores nationale egenart og selvstændighed. Vi er klar over, at det kan komme til at koste penge, men det er ingenting i forhold til de værdier, som vi forsvarer.” (Hjalte Rasmussen, professor)

    “Er det ikke interessant, at den danske ankestyrelse aldrig har været i tvivl om, hvorvidt EU-rettighederne administreres rigtigt? Det er utroværdigt og forargeligt, at man aldrig har været i tvivl. I stedet har man en konsensus om, at man ikke skal prøve sagerne… (Kirsten Ketcher, professor)

    Birthe Rønn Hornbech fortalte under interviewet, at Morten Messerschmidt var en af de få der virkelig forstod sagen, og tidligere i dag kunne man høre dem begge diskutere emnet på P1. Det var interessant – Messerschmidt er i EU-spørgsmål højrefløjens Jens-Peter Bonde.

  • 30/7-08 P1debat – Har udlændingeservice vildledt danskerne? (overskrift ala ‘Karikatur-sagen’).
  • Mere.

  • 20/3-08 Deadline, DR2 – Youtube: EU Debat – Morten Messerschmidt Lone Dybkjær.
  • 29/3-08 Angantyrs Hjørne –EU skal have kamp til stregen.
  • 29/7-08 DR Online – Åben strid mellem Danmark og EU (Hjalte Rasmussen, Morten Messerschmidt, Inger Støjberg).
  • 29/7-08 Jyllandsposten (leder) – Dansk lov i Danmark.
  • 30/7-08 TV2 Online – Auken advarer mod pres på domstol.
  • “EF-domstolen er en klar fordel for et lille land som Danmark, påpeger Socialdemokraternes EU-ordfører, Svend Auken…”

  • 30/7-08 DR Online – Hver anden utilfreds med EF-domstolens magt (55/29 = 65,4 pct.).
  • 30/7-08 Jyllandsposten (leder) – EU-misbrug.
  • 30/7-08 Berlingske Tidende – Ole Vigant Ryborg: Analyse: Regeringskurs mod europæisk blindgyde.
  • “Den eneste politisk farbare vej er nemlig at få præciseret det EU-direktiv, som EF-Domstolen har fortolket… Det er aldrig enkelt at justere et EU-direktiv. Men det er absolut muligt. EU-ministrene har før ændret et EU-direktiv efter en uvelkommen dom.”

  • 30/7-08 Kristeligt Dagblad – EU-eksperter kritiserer Rønn og Pind (Marlene Wind, Peter Starup, Hjalte Rasmussen).
  • “Der er et lovgivningsmæssigt vakuum på området, som giver EF-domstolen stor plads. Vil Danmark forhindre det, så gælder det om at få afskaffet vores retsforbehold. Derved vil vi kunne få indflydelse til at få udlændinge-direktiver igennem…” (Marlene Wind)

  • 31/7-08 Jyllandsposten – Morten Messerschmidt: Demokratiet kuppes.
  • 31/7-08 Daily Telegraph – Rules to ban sham marriages are unlawful, Law Lords rule.
  • “Illegal immigrants will be able to use sham marriages to stay in the UK after a judge ruled Government rules banning the practice was a breach of human rights.”

  • 31/7-08 EurActiv – EU Court secures right to family reunification.
  • “The Court also stressed that free movement of people within the Union takes precedence over national measures on immigration.”

  • 31/7-08 Jyllandsposten – Ralf Pittelkow: Regeringens svar til EU.
  • 31/7-08 Nyhedsavisen – DA: Danmark skriger på flere indvandrere.
  • 31/7-08 Orientering, P1 – Regeringen har selv skabt hul i loven (P1 bruger Hjalte Rasmussen).
  • 

    28. juli 2008

    Prof. Hjalte Rasmussen: EF-domstolen må rette ind og tage hensyn til danske bekymringer

    EU-domstolen rettede fredag med endnu en fortolkningsudvidende dom, atter et angreb mod den danske udlændingepolitik. Den politiske debat om sagen er relativt afdæmpet, og det skyldes ikke kun sommervarmen og oppositionens realpolitiske kynisme, men det forhold, at ingen rigtigt tør bekende kulør om et så væsentligt emne. Stilhed før stormen kunne man sige, og tiden lige nu minder lidt om de sekunder der fulgte, da en persisk budbringer bad Kong Leonidas om at underkaste sig Kong Xerxes i filmen 300: “Choose your next words carefully, Leonidas. They may be your last as king.”.

    Kong Leonidas’ svar var krig, men intet tyder på at VK-regeringen tør konfrontere EU, og det virker som om politikerne holder mund i kor, af frygt for en debat, der kan få vidtrækkende konsekvenser. Om det er dovenskab, manglende journalistisk tæft eller noget helt tredie, er uvist, men medierne undlader systematisk at konkretisere alternativerne, og lader sig derfor nøje med ja-ja-politikernes automatsvar. Det bliver mere og mere tydeligt, hvor langt vi er udover Grundlovens ord om afgivelse af suverænitet i “nærmere bestemt omfang”.

    Selvom debatten stadig er ukonkret, så virkede den nye dom dog positivt for debatten, men også her må man se kritisk på mediernes rolle. To eksempler…

    Politiken citerer integrationsministeren for at ville rette ind efter EU-dommen. Andre medier citerer hende for det samme, men medtager også hendes kritik af udviklingen. Fra Birthe Rønn vil rette ind efter EU-dom

    “I det omfang, at den (EF-dommen, red.) ændrer EU-retten og har betydning for Danmark, så er det klart, at den bliver fulgt. Så er den en del af dansk ret.”

    Fra DR Online – Rønn: Udlændingepolitik skal ikke fastsættes af dommere (25/7-08).

    “Hvis det fortsætter, så kan en gammel parlamentariker som jeg da godt begynde at overveje, om der skal sidde nogle jurister ved domstolene og bestemme noget som folkevalgte organer har vedtaget.”

    Information citerer professor Hjalte Rasmussen, der forklarer, at en EU-dom er identisk med dansk lov. Avisen citerer ikke Hjalte Rasmussen for eventuelle alternativer, men lader derimod en jurist ved Håndværksrådet redegøre for det manglende alternativ. Fra Lov følge eller EU fly (26/7-08).

    “… så må man jo ultimativt melde sig ud af EU. Det bliver man nødt til, hvis man vil fastholde vores udlændingelov.” (Peter Vesterdorf, jurist)

    Det er næppe tilfældigt, at det mest konstruktive der endnu er kommet frem, blev formuleret i et live-interview. Fuld transkription af et indslag i TVavisen, fredag 21.00, hvor professor Hjalte Rasmussen talte fra sin sommerresidens.

    Mette Walsted Vestergaard, DR-vært: Hjalte Rasmussen, du er professor i EU-ret. Hvilke konsekvenser ser du af denne her dom fra EF-domstolen har for den danske udlændingelov.

    Hjalte Rasmussen, professor: Jeg er meget enig, i det der er blevet sagt (af Morten Messerschmidt og Birthe Rønn Hornbech). Altså den danske udlændingelovgivning, og specielt reglerne for familiesammenføring, har været ude i et voldsomt stormvejr de sidste to tre fire måneder, og også i de sidste uger, og man kan sige – hvis vi sammenligner det med en båd der sejler på vandet, så har den mistet en del af sit sejl, og nogle af årene, men det domstolen gør i dag, det er nærmest at sammenligne med at den begynder at trække bundproppen ud af skibet.

    Mette Walsted Vestergaard: Nu er det jo det danske folketing, der står bag den danske udlændingelovgivning, og EUs politikere der står bag EUs love. Hvilke muligheder har politikerne når EF-domstolen går så vidt som her. Kan de for eksempel anke en sådan afgørelse?

    Hjalte Rasmussen: Man kan ikke anke afgørelserne. EF-domstolen er den øverste og den sidste, og den mest supreme, hvad man ellers vil finde på kalde det. Dens afgørelser kan ikke indbringes for nogen anden instans. Men. Jeg synes, at den her sag, er et skoleeksempel som det er værd at lære noget af. Det EF-domstolen rent faktisk gør, det er at den siger, at der er en bestemmelse i et direktiv fra 2004, der siger at hvis en person tager til et andet land, for at arbejde, så har familiemedlemmer ret til at ‘ledsage’ den pågældende til det nye værtsland. Det står meget klart i direktivet, men domstolen ræsonnerer som så, at det ikke er godt nok, og det er ganske overraskende. Det ryster jo dybt ned i vores demokratiske opfattelse, af hvordan ting bestemmes i samfund. EF-dommerne det er ikke… (afbrydes).

    Mette Walsted Vestergaard: – Hvis nu politikerne, sådan helt konkret skal gøre et eller andet for at sikre, at denne her lov og dens praksis, er i overensstemmelse med det de har vedtaget. Hvad er det så de skal gøre?

    Hjalte Rasmussen: Jeg mener situationen nu er moden til – også som Birthe Rønn Hornbech antydede, at de danske politikere tager et stærkt initiativ i EU. Foreslår de andre lande, at Mnisterrådet, de lovgivende myndigheder, og i det hele taget sætter sig sammen, og træffer følgende beslutning:

    I 2004 sagde vi hvad vi mente. Domstolen har i mellemtiden sagt, at det ikke var en god nok mening. Nu vil vi gerne gentage, at det vi sagde, det mente vi, og det er herefter gældende ret. Og på den måde få banket lidt af bundproppen tilbage på plads, så vandet ikke fosser ind. Og måske kan politikerne her i landet, jo endog bruge en sådan ny forhandling til at lagt nogle af de mange bekymringer ind i en ny retsakt. De bekymringer som integrations-, Udlændingeservice og så videre har haft på det seneste, med at forsøge – en umulig opgave at begrænse strømmen af udlændinge ind i landet.

    Mette Walsted Vestergaard: Hjalte Rasmussen, med en kraftig opfordring til de danske politikere, og tak fordi du ville være med her i aften.

    Til alle problemer findes der en løsning, og det siger sig selv Danmark ikke bare skal godtage en aktivistisk EF-domstol uden skyggen af mandat fra den danske vælgere.

    Problematikken var et af under-emnerne i gårsdagens P1debat, hvor Informations David Rehling atter deltog, denne gang i en debat med Weekendsavisens Arne Hardis. Rehling mente åbne grænser var et krav til ethvert civiliseret land, og da Hardis så tilføjede, at det ville at afmontere velfærdsstaten, og man ville være nødt til at indføre lovgivning der i økonomisk henseende gav indvandrere dårlige vilkår var svaret igen, at det i så fald ville stride imod internationale konventioner. Rehlings løsningsmodel var nationalstatens afskaffelse- No more – no less.

    Arne Hardis bragte flere væsentlige emner på banen, og pointerede blandt andet, at der måtte være en vis grad af folkelig mandat til et så væsentligt beslutningsområde, og at det derfor ikke nyttede, at man gjorde emnet til ren jura. Det handlede om demokratisk legitimitet. Fra debatten…

    Birgitte Lesanner, P1-vært: Som vi har været lidt inde på, så afsagde EF-domstolen fredag en dom, som gav et dansk par ret i, at et par ugers arbejde og bosættelse i Sverige eller i et andet EU-land, det er nok til, at give ret til bagefter at bo i Danmark sammen som ægtepar… (hendes opsummering af Metock-sagen).

    […]

    Birgitte Lesanner: Arne Hardis, du mener det er et kæmpemæssigt demokratisk problem at EU-lov står over dansk lov. Hvordan det?

    Arne Hardis: Nej, sådan vil jeg ikke formulere det… nej, det der er et problem, det demokratiske problem, at vi på den ene side har en EF-ret, som med henvisning til arbejdskraftens frie bevægelighed og forskellige konventioner, hele tiden sørger for, at åbne grænsen mere og mere i forhold til et land – Danmark – som har den politik, at man godt vil holde grænsen ret lukket. Specielt overfor bestemte grupper, det taler man ikke så meget om, men det er muslimer fra fattige lande. Når det er sådan, at – lad os bare være generøse, at 2/3 af befolkningen, 3/4 af folketinget, har den opfattelse, at det skal være muligt at lukke grænsen, og de så er underkastet de her EF-regler, EU-regler, så er der naturligvis et gigantisk politisk problem, som handler om folkestyrets legitimitet, som handler om EUs legitimitet… I gamle dage der sagde man – ingen over og ingen ved siden af Folketinget – siden da er folkevalgte, det er blevet nogle som er kommet lavere ned i kurs, og dem der er de egentlige gode forvaltere af virkeligheden og magten og så videre, det er blevet jurister og dommere.

    […]

    Arne Hardis: David Rehling siger, at indtil 2002 der fulgte vi jo de her regler, så hvad er egentligt problemet… Men problemet er jo netop, at regeringsskiftet i 2001, var jo udtryk for… at et meget stort flertal i Danmark ville have en stram politik, og det kan nu ikke lade sig gøre.

    Arne Hardis: … den politik er jo ikke opfundet ud i det blå. Det er jo en meget bredt forankret holdning i den danske befolkning, og så vil vi se en stigende tendens til at folk laver private løsninger på det vi ellers med stor dygtighed har lavet politiske løsninger på, som nu bliver ramt af juraen. Det behøver ikke være, at folk nu bevæbner sig med køller og går og knalder hinanden ned, men en acceleration af den tendens, at hvis man har mulighed for det, så laver man sin egen ghetto, hvor man sørger for at de fremmede og de fattige ikke kommer til… Nej – det er ikke bare regler der skal holdes, det er en meget alvorlig konflikt mellem en nationalstat som forsøger at overleve, og nogle globale krav som underminerer dens forudsætninger.

    […]

    Birgitte Lesanner: Men, Arne Hardis, jeg synes måske der er noget med dimensionerne og perspektivet i det. Fordi i dag er det 2-300 danske statsborgere som får deres ægtefælle til landet gennem den her EU-ret, og lad os nu sige, at man faktisk begyndte at vejlede folk om, at der var den her mulighed. Så ville det tal måske doble eller tredoble. Altså det er jo stadigt overskueligt – er det ikke det?

  • 27/7-08 P1debat – Hvor grimt er det for Birthe Rønn?
  • Mere.

  • 17/7-08 Berlingske Tidende – Venstre kritiserer EF-Domstolen.
  • “Jeg synes, at man det sidste halve års tid har kunnet se, at EF-Domstolen er gået i gang med en politisering, jeg ikke kan lide, hvor man hele tiden går ind og tester vandene for, hvor langt man kan gå i forhold til de nationale parlamenter. Og det er en glidebane, der er meget farlig.” (Michael Aastrup Jensen, Venstre)

  • 25/7-08 Euro Lex – Metock m.fl. Sag C-127/08.
  • 25/7-08 180 Grader – Leder: Tilbage til den liberale udlændingepolitik.
  • “Tilbage står vi så med den liberale løsning, nemlig at lukke for de sociale kasser for folk der kommer til landet udefra.”

  • 25/7-08 Weekendavisen – Gør døren høj, gør porten vid (af Arne Hardis).
  • 25/7-08 Information – Ny udlændingestramning strider mod EU-regler.
  • 26/7-08 Irish Times – Residency refusal to 1,500 non-EU spouses for review.
  • 28/7-08 Jyllandsposten – Ralf Pittelkow: EU-dommere politiserer.
  • EF-domstolens vide muligheder for at politisere er et levn fra en svunden tid. En tid, hvor det var god latin i toneangivende EU-kredse, at nationalstaterne skulle tømmes mest muligt for indhold, så man fik skabt Europas Forenede Stater… Domstolen blev tildelt en nøglerolle i den forbindelse. Den skulle gøre brug af det, som man i jurasproget kalder en ”dynamisk” fortolkning af EU-retten. Det vil sige, at den skulle gå langt i sine fortolkninger med det formål at drive EU-integrationen fremad.”

  • 28/7-08 Berlingske Tidende – EU bremser test i danskhed.
  • “… flere eksperter siger nu, at EU sætter så godt som hele udlændingeloven ud af spillet.”

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper