14. august 2010

Antologi: “… stigende grad brug for at tænke multikulturelt og multireligiøst” i det offentlige

Tro, omsorg, og interkultur, er titlen på en ny antologi om sundhedsvæsenet redigeret af Naveed Baig, Lissi Rasmussen og Marianne Kastrup. Her lidt fra Lone Nørgaards kritiske anmeldelse på Bog.guide.dk – Multikulturalisme for fuld udblæsning .

“Lad mig lægge ud med et citat fra bagsiden:

»Med det voksende antal af danske borgere med ikke-vestlig baggrund har der i de sidste 10-15 år været en stadig større opmærksomhed på patienter og klienter med etnisk minoritetsbaggrund. Social- og sundhedsvæsenet har i stigende grad brug for at tænke multikulturelt og multireligiøst, og det er nødvendigt, at det sundheds- og socialfaglige personale opnår viden og kompetencer, der sætter dem bedre i stand til at tage sig af minoritetsgruppers behov.« (mine fremhævelser)

[…]

Bogen falder i tre dele. Første sektion omhandler troens rolle for patienter, klienter eller indsatte på diverse institutioner.

Anden del drejer sig om kommunikation og omsorg. I parentes bemærket: Til dem, der endnu ikke måtte have helt styr på den multikulturelle diskurs, kan jeg oplyse, at nøgleordene hedder anerkendelse og inklusion…

Sidste sektion beskæftiger sig med mangfoldighed, som er det tredje plus-nøgleord i multikulturalisternes ordbog.

… ét er at opnå forståelse af, hvad der foregår i kulturmødet med ikke-vestlige indvandrere inden for social- og sundhedsområdet. F.eks. hvorfor der opstår konflikter og misforståelser. Noget ganske andet er at drage de konsekvenser, som i hvert fald antologiens tre redaktører bastant gør…

For medarbejdere inden for social- og sundhedsområdet skal ikke pålægges at tænke multikulturelt, som er rendyrket politisk ideologi: Ligestillingen af alle kulturer i mangfoldighedens navn.”

Oploadet Kl. 10:40 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


13. juni 2010

Kriminelle muslimer skriger efter anerkendelse: “vi skal blive bedre til at inkludere”

Jo flere sten de kaster mod os, jo mere har vi svigtet dem. Fra Politiken – Unge i fængsel søger accept (ikke online).

Vi skal blive bedre til at inkludere unge kriminelle andengenerationsindvandrere i samfundet.Ellers går det galt, konkluderer ny og meget grundig rapport…

Unge kriminelle fra etniske minoriteter i de københavnske fængsler ønsker mere end noget andet at blive en del af samfundet. Men de bærer på byrder som manglende omsorg, hyppige institutionsophold og fædre, der er døde, forsvundne eller har forsøgt at kompensere for deres egen fiasko ved at banke deres drenge til orden.

Det fortæller en ny og meget omfattende rapport, som med støtte fra Trygfonden er skrevet af dr. theol. Lissi Rasmussen.

Hun er præst og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter. I de seneste to år har hun læst 500 journaler og talt med knap 200 indsatte, og rapporten fortæller, at især børn af flygtningeforældre har lidt under manglende voksenomsorg…

»Et af de mest overraskende resultater for mig er, at der er så megen opløsning i familierne med de kriminelle unge. De etniske familier er her ikke karakteriseret ved et stærkt og sundt familiesammenhold.

[…]

Samtidig med at rapporten er et indblik i en verden, der på mange måder er faldet sammen, er den et råb om anerkendelse, og de unges vanskeligheder med at gøre comeback til samfundet har også rod i den sociale opdeling mellem ‘ dem og os’, som langsomt er kommet til at gennemsyre vort samfund, mener Lissi Rasmussen.

»Det er denne tankegang, der skaber så stor vrede hos unge med muslimsk baggrund, der i forvejen ikke føler sig anerkendt, og som forhindrer en stolthed ved borgerskabet. De er ikke stolte over at være danske borgere, tværtimod…«.

[…]

At det er nødvendigt med en tilnærmelse fra både samfundets og de unges side, er Lissi Rasmussen ikke i tvivl om. For, som hun konkluderer til sidst i rapporten: »Kun en overordnet ændring i vores måde at forholde os til vores etniske minoriteter på, der modvirker den følelse af social udstødelse, som gør rekruttering til kriminelle grupper mulig, vil radikalt ændre noget og få de unge til at føle, de er en del af samfundet, er ligeværdige medborgere og dermed også har ansvar for dette samfund. De unge er også vores ansvar.

Vore politikere, medier og andre meningsdannere bør gå foran i denne proces, så vi kan udfordre vores egen selvforståelse og besinde os på, hvordan vi lever som danske medborgere i et inkluderende VI. Der er ingen anden vej. Fortsætter vi som hidtil, vil problemerne vokse – lillebrødrene står klar«.”

Mere.

  • 20/11-07 INIF – Carsten Breengaard: En doktorgrad forpligter (bl.a. om Lissi Rasmussen).
  • 13/6-10 DR Online – Unge i fængsel søger accept (Ritzaus Bureau).
  • Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper