Mandag offentliggjorde amerikanske efterretningstjenester en fælles rapport, der bekendtgjorde at Iran med stor sandsynlighed stoppede sit atomvåbenprogram i efteråret 2003. For Bush og andre frihedselskende demokrater i Vesten er det selvfølgelig en god nyhed, men som så mange gange før, lykkedes det alligevel at dreje historien mod Bush. Tre vinkler…

Bush tog fejl med hensyn til Iran (Iran tog Bushs krigstrussel seriøst og ændrede kurs).

Bush er heldig, Politiken 4/12-07 (nu slipper han for at bekrige Iran; en blød variant af Robert Baer-motivanalyse: Was Bush behind the Iran report?, Time 4/12-07).

Bush løj om sin viden, Politiken 6/12-07 (Bush skulle have troet på indicier om Ahmedinejads fredsommelighed på et tidligere tidspunkt; Seymour Hersh-motivanalyse – manden der i 2002 talte om Iran-krig inden seks måneder).

Lad os se lidt på kronologien.

2002, januar 29 – Bush presser Iran i den berømte Axis of Evil-tale: “Iran aggressively pursues these weapons… I will not wait on events, while dangers gather. I will not stand by, as peril draws closer and closer.”.

2005 – Rapport fastslår at Iran er ved at udvikle atomvåben.

2005, oktober – Iran afholder konferencen World without zionism.

2007, november 7 – Irans præsident Ahmedinejad: Iran har 3000 fungerende uran-centrifuger.

2007, november 15 – FN fastslår at Iran har 3000 fungerende uran-centrifuger.

2007, december – Rapport (NIE) fastslår at Iran formentligt stoppede sit atomvåbenprogram i efteråret 2003.

At man kan læse rapportens konklusioner forskeligt, er ganske vist.

“Det er det bedste argument i verden for at fortsætte sanktionerne. For ifølge rapporten fortsætter Iran jo med at berige uran, og sanktionerne hjælper åbenbart. Så på den måde støtter rapporten ret håndfast den førte politik.” (Mikkel Vedby Rasmussen, seniorforsker DIIS)

“Rapporten går jo stik imod den amerikanske regerings retorik. Det bliver nu umådelig vanskeligt at argumentere for yderligere sanktioner mod Iran og helt umulig at argumentere for en krig mod Iran.” (Bjørn Møller, seniorforsker DIIS)

Bush kommenterede rapporten i en tale onsdag – en tale som TV2news sendte direkte – kommenteret af Jørgen Dragsdahl, der ligesom Bjørn Møller, rent analytisk, ikke gør andet end at binde enderne sammen på diverse venstreloonistiske motivanalyser fra det amerikanske overdrev.

De danske medier får deres vinkel fra de Bush-kritiske demokratiske aviser, ofte via Reuters, der leverer til Ritzaus Bureau og hermed til samtlige landets nyhedsmedier, og her fastlægges linien – ikke mindst på grund af DR og de mange gratisaviser. Reuters…

Europa ligenu på P1 havde igår det amerikanske missilskjold som emne, og debattens to aktører var henholdsvis Mikkel Vedby Rasmussen og Jørgen Dragsdahl. Midtsøgende venstreorienteret og loonistisk venstreradikal – klassisk P1-opsætning, der legitimerer ensidige motivanalyser og sikrer at debatten reelt kun kan komme til at omhandle graden af USA’s irrationelle geopolitiske ageren (for ikke at sige ondskab).

Folk der kender Dragsdahl siger han er intelligent. Det var ikke ligefrem min første tanke…

Jørgen Dragsdahl: “… man er simpelthen nødt til at gå ind i en anden verden, en anden tankegang, som man udemærket privat kan have en masse kritik af, og jeg føler at atomypperstepræsternes teologi er temmelig vanvittig, men man er nødt til at gå ind i deres verden, for at forstå hvad det er der foregår, hvad det er der kommer af initiativer, hvad der er af opfattelser. Sagt meget enkelt, så har Rusland et problem. Nemlig at man er blevet så underlegen i atombalancen, at man med rette kan frygte risikoen for overraskende afvæbnende atomangreb fra USA’s side.“