31. marts 2016

Om ‘Multikulturalismens fælder’ (2016): “… multikulturalisterne kritiseres for at være.. verdensfjerne”

Tilbage i 2007 forsøgte et reklamebureau, at finde et nyt og bedre navn til Vollsmose. Blandt forslagene var ‘Svanesøen’, ‘Marguritstaden’ og ‘Rummeligheden’. I 2010 forsøgte et andet kommunikationsbureau at brande Vollsmose som det nye ‘Christiania’, og her kom de tættere på virkeligheden. Rent i etnisk henseende, og beskidt i alle andre.

Ny antologi præsenteres i dagens Jyllands-Posten, og meget indikerer at dele af forskningen nu ved ligeså meget om multikulturen som den gennemsnitlige dansker. Artiklen er fyldt med interessante detaljer, og mon ikke bogen kommer til at give genlyd på universiteterne – Paris har Montmartre, Odense har Vollsmose.

“Helle Lykke Nielsen kunne slet ikke få den rapport, hun sad med, til at passe med realiteterne i Vollsmose. Hun er lektor på Syddansk Universitet og var i gang med at undersøge, hvordan medier, lokalpolitikere og andre taler om den udsatte bydel i Odenses udkant. Undervejs i arbejdet faldt hun over udgivelsen ‘VisitVollsmose – Turisme som vækstgenerator’, en 55-siders sag med anbefalinger til, hvordan boligområdet kunne blive en turistattraktion.

‘Mine øjne var ved at falde ud af hovedet,’ fortæller hun. ‘Jeg blev faktisk en smule oprørt, og så begyndte jeg at undersøge nærmere, hvordan man kunne producere noget, der lå så langt fra virkeligheden,’ fortæller Lykke Nielsen, hvis analyse af Visit-Vollsmose-rapporten er blevet til et kapitel i den kommende bog ‘Multikulturalismens fælder’.

Rapporten udkom i 2012 og blev lavet i et samarbejde mellem et offentligt støttet mediehus i Vollsmose, et privat idébureau og Odense Kommune. Den fortalte om ‘et stort uforløst turismepotentiale’ i Vollsmose. Der var forslag om ‘unik lyskunst’, international gourmet (‘Vollsmose møder Noma’) og om at gøre området til en digital bydel. Vollsmose skulle satse på ‘de moderne turister’, som er spontane og søger autenticitet og ønsker ‘oplevelser med kant’, lød det i anbefalingerne.

‘Man tegner nogle meget lyserøde visioner om et spændende, multikulturelt område. Men planerne er fuldkommen afkoblet virkeligheden, og det kan godt undre mig, at man bruger skattekroner på sådan noget,’ siger Helle Lykke Nielsen.

… det er gennemgående i bogen, at multikulturalisterne kritiseres for at være nogle verdensfjerne typer, der ikke vil se realiteterne i øjnene, og som samtidig er parate til at kaste værdier som ytringsfriheden over bord i tolerancens navn. Særligt venstrefløjen, andre akademikere eller eksperter og dele af medierne står for skud. Antropologen Katja Kvaale skriver eksempelvis, at den danske lovgivning om familiesammenføring fik ’skurkerollen«, da det kom frem, at eksempelvis dansk-pakistanske par flyttede til Malmø for slippe uden om bl. a. 24-årsreglen.

Nogle fremstillede det, som om at de danske regler tvang folk til at flytte til Sverige, mens de gik let hen over, at dansk-pakistanere i tredje generation gifter ’sig inden for egen, helst oversøisk klan med fætre/ kusiner’, skriver Kvaale. … Tre forskere, som i 2011 udgav en rapport om ‘æresvold’ i etniske minoriteter, skriver i et kapitel, hvordan deres arbejde blev kritiseret af andre akademikere. Det var en uretfærdig og usaglig behandling, som bundede i, at nogle akademikere føler ubehag ved alt, der kan føre til negative nyheder om de etniske minoriteter – mener de tre forskere.

(Odense kommune, Visit Vollsmose, 2012)

Lektor Torben Rugberg Rasmussen ser nærmere på det ideologiske grundlag for venstrefløjens ‘indvandrervenlighed’. Han kommer frem til, at rollen som ‘empatisk medfølende eller heroisk kæmpende repræsentant for indvandrerne eller de etniske og religiøse minoriteter’ skyldes en søgen efter nye kampe, efter at klassekampen og kampen for den tredje verden på forskellig vis skuffede.

‘… Taler man om universitetsmiljøet, som generelt er til venstre for midten, skinner multikulturalismen igennem ved, at det vigtigste for nogle er, at de vil undgå at fremstå som racister,’ siger Torben Bech Dyrberg, som vurderer, at Dansk Folkepartis kritik af islam er en vigtig del af forklaringen. Partiet har ‘traumatiseret’ en hel generation af venstreorienterede, som ikke kritiserer islams dogmatik, fordi de ikke vil slås i hartkorn med DF, mener han.”



7. august 2013

Lektor: Islam burde være en selvfølgelig del af dansk kultur, “… på lige fod med dronning Margrethe”

At en anonym Facebook-gruppe overvejer at politianmelde en borgmester, er ikke en post værd i sig selv, men lektorens forklaring fortjener fremhævelse. Fra Fyens Stiftstidende – Protest mod muslimsk bøn ud over Svendborg.

“Modstandsgruppen S.A.F.I., der står for Stop – Alt – Fra – Islam, mener, at det er forbudt ved lov at indkalde til bøn på den måde, og samtidig overvejer gruppen at politianmelde Svendborg Kommune…

Lektor Torben Rugberg Rasmussen fra Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet har svært ved at forestille sig, hvordan man juridisk skal kunne gribe ind over for en indkaldelse til bøn. Han kender ikke til nogen lovgivning imod det, og sammenligner tilladelsen med den, der skal til for at kunne afholde en koncert på Flakhaven i Odense.

– Og jeg troede faktisk også, at de her marginale miljøer, var ved at uddø, og at vi var nået så langt, at islam var blevet en selvfølgelig del af den danske hverdag og kultur – på lige fod med dronning Margrethe, Storebælt og FCK, siger Torben Rugberg Rasmussen…”

Oploadet Kl. 11:00 af Kim Møller — Direkte link34 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper